mandag, april 30, 2018

April tog afsked med bulder og brag.

Sidste dag i april.
Det var koldt og blæsende i morges. Jeg tog min uldne rullekravetrøje på fra morgenstunden, og vanter med ud til søen.
Badet foregår dog kun med badedragten på :-) Og de uundværlige badesko.
Else havde hjemmefra besluttet at svømme fra den ene bro til den anden i dag. Jeg kunne ikke lige på stedet omstille mig til det og nøjedes med det sædvanlige dyp. Men næste gang ...
Vandet var 10 grader som for en uge siden.
Billedet her er fra planteskolen, hvor jeg havde en aftale med veninden.

Hjørnet ser lidt mørkt ud på mit billede.
Måske kan det ses, at 'vandet', der løber ud af vandkanden er en lys-guirlande.
Det så meget fint ud i virkeligheden.

På grund af det kolde vejr, der gjorde det til en væmmelig oplevelse at gå i planteskolens udeområde, fik jeg ikke købt de to buske, jeg tænker på.
Men så fik jeg købt noget andet.
Bl.a. en kartoffelspand og fire læggekartofler. Det er så smart at kunne købe dem enkeltvis. Chr. skal hjælpe med at lægge kartofler i spanden, som er sådan indrettet, at man kan kigge til kartoflerne, mens de vokser. Hvis det altså virker efter hensigten.
Det blev iøvrigt et voldsomt regnvejr med lyn og torden blandet i, men da sad vi hjemme med kaffekoppen foran os.

Jeg kom til at tænke på sidste vers i "Jeg vælger mig april"

"Jeg vælger mig april!
fordi den stormer, fejer,
fordi den smiler, smelter,
fordi den evner ejer,
fordi den kræfter vælter, -
i den bli'r somren til!"

Af B. Bjørnson i 1870.

For nogle dage siden, var det den smilende april,(selvom det var lidt overskyet) da jeg var en tur i Mindeparken. Ikke alle træer var sprunget ud, men de var på vej.


søndag, april 29, 2018

Prøvebillede.

Hvordan overfører jeg billeder til min nye computer?
Det var en prøve :-)

fredag, april 27, 2018

Store Bededag hed Havedag hos mig.

Min Store Bededag har gået med at pusle herhjemme. Det har været perfekt vejr til at hænge vasketøjet ud på tørresnoren. Og til at gå i haven.
Sjovt nok, så er det stadig tydeligt i min opfattelse, at Store Bededag er en fridag. Alle dage er jo potentielle fridage, når man er pensionist.
Havemanden har været her to gange. Det har været en rigtig god hjælp, men nu synes jeg godt, jeg kan klare den selv i nogle uger. Vi har aftalt, at jeg ringer.

Der var to humlebier, der havde meget travlt i ribesbusken.
De flyttede sig vældig hurtigt, og idet blomsterklaserne hænger nedad, så var det svært at fotografere.

Jeg nød en times tid i haven med at grave erantis op. De breder sig helt uhæmmet. Der var også lidt ukrudt, og tulipaner der kun er blade på, uden at de sætter blomst. De blev også gravet op.

Sidste forår havde jeg en halv-times-regel for havearbejde.
I år kan jeg mærke, det går meget bedre. Jeg kan godt lave det om til en time i år. Måske behøver jeg ikke at holde mig selv i snor på den måde mere. Jeg kan næsten komme ned i hugsiddende, det gør lugearbejdet meget lettere.


For nogle dage siden blev nogle af de mange erantis og blå perlehyacinter flyttet over i min datters have.
Johanne var en ivrig og interesseret hjælper.

onsdag, april 25, 2018

En skovtur, der fik et andet navn.

Hvert forår glæder det mig helt vildt, når anemonerne dækker skovbunden som et kæmpestort væg-til-væg tæppe.
Børnebørnene - de to drenge - har været med ude i skoven hvert år på anemonetur.
Da jeg begyndte at bringe min ide, om en skovtur, på banen for nogle dage siden, blev den modtaget med stor reservation.
Det var de to seks og syvårige slet ikke interesseret i.


Jeg gik i gang med at tænke på, hvordan jeg kunne lave en sporleg eller skattejagt et sted i skoven med mange anemoner?
Der er rigtig mange i skoven omkring Silkeborg Bad. Der er også mange muligheder for at bruge fantasien.
Så jeg lavede et opslag, der handlede om at finde Kilde-troldens våben.
Ved Arnakke-kilden er der seks uhyggelige hoveder, der spyr vand ud.

Den overskrift tændte de to i fyr og flamme.

Engang var der en udstilling på Badet - jeg husker ikke hvornår, eller hvem kunstneren var, der dekorerede en hel væg med træpistoler.
Pistolerne var helt enkle i ubehandlet træ. De blev  sat til salg efterfølgende.
Mit køb fra dengang kom meget passende i brug.


De tre pistoler blev puttet i en sort plastikpose og gemt i skovbunden ved kilden.

En post handlede om at plukke en buket på 20 anemoner.
Det var der næsten ikke tid til, og denne her lille buket var vist nok de eneste blomster, de så.





Et sted langt ude i skoven, var en stor gren brækket af.
Den blev 'solgt' som en vældig skovslange (ikke søslange) som de skulle bekæmpe ved at klatre op og balancere.
Og hvad den ellers indbød til.










Endelig kom de til udsigtsplatformen, hvor de skulle finde Matilde.

Som var en lille brik med Matilde-kakaomælk.

På det tidspunkt var Johanne blevet båret af sin far over en længere distance.

Men pausen og noget at drikke gav ny energi.

Drengene løb utrættelige afsted.






De skulle finde sandal-manden, hvis ene ben havde fået en skade. Gemt på ham var der nogle små hjælpe-bamser (små poser med vingummibamser)

Turen sluttede på legepladsen, der hører til børnehaven ved Silkeborg Bad.
Det er favoritlegepladsen. Drengene er ikke blevet for store til den endnu.

Vi havde mad med og en transportabel grill.

Børnene legede og legede, og det glæder altid vi voksne.

Jeg havde gået ruten om lørdagen, dagen før, og da gik jeg 6.340 skridt, men jeg havde ikke lagt poster ud.
Om søndagen var jeg derude lidt før vores aftalte mødetid kl 11 for at lægge de første ting ud.
Jeg gik ikke med hele turen rundt, fordi jeg ville lægge de sidste poster, mens de var længst væk.
Alligevel endte dagen med, at jeg havde gået 9.885 skridt. (hvorfor gik jeg ikke lige de sidste 115?) :-)
Længste distance siden jeg kom til skade med mit knæ.
Der snittes pinde under stor koncentration.
Hvor er naturen en skøn legeplads.

Dengang det handlede om at plukke anemoner (2014)
Mattias 2 1/2 år.












Og i 2016.













I 2017 fornemmede vi nok, at interessen  for anemoner ikke var så stor :-)

























mandag, april 23, 2018

Det kan det gamle kurbad også bruges til.

Der var en kold blæst fra morgenstunden i dag, men solen skinnede, og det grønnes.
Ud ved Østre begynder min foto-udkigspost også at blive indrammet af grønt.

Vi snakkede om, at det virkede koldt, da vi gik fra p-pladsen ned til badehusene, men da vi først kom i vandet, kunne vi konstatere, at det føltes varmere end for en uge siden.
Og det var ikke kun en følelse.
Termometret viste 10 grader i dag mod de fem i sidste uge.
Nu skal jeg til at svømme fra den ene trappe til den anden. Ikke bare plaske på stedet, mens jeg tæller til 10 eller 20 :-)


I går aftes var der Kur uden Ord på Silkeborg Bad.
Det er et arrangement, der har fundet sted i flere år.
To gange i april, og to gange i august.
Panoramasalen bliver fyldt op med liggestole, der vender ud mod de store gulv-til-loft vinduer.
Publikum køber billetter til en oplevelse, der indbefatter to timers musik af Kristian Lilholt & band, mens man ligger og nyder, hvordan dagen går over i solnedgang og skumring fra kl 19 til 21. Hvis man altså ikke slumrer lidt undervejs.
Der er en drikkebuffet, hvor man kan forsyne sig med vand, vin og sodavand. I løbet af koncerten er der to små pauser, hvor man kan strække ben og fylde glassene op.

Jeg havde vagt i går, og efter at have tjekket billetter og vist vej, var der ikke mere for mig at gøre. Der var tre, der udeblev fra deres pladser, og sådan gik det til, at jeg også fik en liggestol lige midt i herlighederne.
Jamen, det var så dejligt og afslappende. Hvornår har jeg lige givet mig selv lov til i behagelig halvliggende stilling bare at nippe til hvidvinen, lytte til dejlig musik og lægge mærke til, hvordan solen gik ned, og små mørke skyer sejlede hen over himlen, mens øjnene sommetider gled i og alting forsvandt omkring mig?

Det er et populært arrangement. De 70 billetter bliver hurtigt udsolgt.
Aftenens overskrift referer til at stedet engang var et kurbad, hvor gæsterne fik bade og massage. Nu er det så muligt at bade sig i musik for en stund.

torsdag, april 19, 2018

Om at få noget at vide. Og om farver i haven.

Tågen var allerede lettet, og der var fuld sol over heden ved otte tiden i morges, da jeg havde sat min datter af i Karup. Eller Midtjyllands lufthavn, som det hedder nu.
Den lille mørke plet midt i billedet, et par cm. over trætoppene, er københavnerflyveren, der er ved at lægge an til landing. Der bliver fløjet op til 9 gange mellem Karup og Kbhvn på hverdage.

Jeg var til træning i formiddags og efterfølgende korøvelse, inden jeg hentede Christian i skolen.
Helt undtagelsesvis standsede vi ved Hjejlekiosken for at fejre sommerdagen med en is.

Vi sad på en bænk og nød isen. "Skal jeg sige dig noget? Skal jeg sige dig noget om 2. verdenskrig?"
Det er en meget brugt vending, når jeg skal oplyses om noget. "Skal jeg sige dig noget?"
Og selvfølgelig vil jeg høre noget.
Han fortalte om nogen, der hed Hvidsten. Da der var krig, var der nogen, der havde sladret om dem, og de blev skudt.
I sidste uge var han meget optaget af sangen "En lærke letted', og tusind fulgte ..." Versene slutter med "og det var forår og Danmark frit."
Så de har haft om 2. verdenskrig i 0. klasse. Min umiddelbare tanke er, at det er vel nok tidligt. Men alting kan jo formidles, når det svarer til barnets niveau.
Jeg synes, det er spændende at høre de brudstykker han har fået med sig. På et senere tidspunkt vil det hænge sammen for ham på en anden måde.

Det har været den varmeste aprildag i mange år.
Jeg så den citrongule sommerfugl i de blå blomster i eftermiddags.
Selvom jeg ventede længe, ville den ikke sprede vingerne ud. Og da den endelig flagrede videre, var det umuligt at fotografere den.

 Jeg er altid meget begejstret for de første gule og hvide farver i haven. Erantis og vintergækker.
De næste farver, jeg glæder mig til, er den blå og den lilla. 
Nu kommer så endelig den røde. Om lidt springer ribes helt ud. Den er godt på vej.
Herlige forår.

"Vil du passe min buket?"

Min nabo spurgte mig i går, om jeg vil passe hendes buket, mens hun er væk i seks dage.
Det vil jeg selvfølgelig gerne, men vil der være buket tilbage, når hun er hjemme igen?
Historien er den, at hun har fået en blomsterbuket en gang om måneden i fødselsdagsgave. Gaven kom uheldigvis i går - dagen før hun rejser.
Den har stået i mit relativt kolde badeværelse i nat. Relativt fordi vi har så høje temperaturer for tiden. Jeg har fotograferet den, men kan ikke lægge billedet op. Flot buket.
Jeg bruger storebror Marcus' computer et par dage, mens han er hos sin mor. Den fungerer på en anden måde, når det handler om at overføre billeder.
I dag eller i morgen får jeg en ny computer. Det bliver spændende, for jeg går tilbage til Windows. Spændende om jeg har glemt, hvordan man bruger den. Men ellers kan jeg lære det igen.

Om lidt kører jeg ud i det smukke morgenlys. Solen skinner allerede. Jeg skal køre min datter til flyveren i Karup. Det er en flot tur over heden.
God dag i blogland. Og i virkeligheden :-)

Update senere på dagen. Buketten, jeg passer :-)



tirsdag, april 17, 2018

Tilbageblik.

Mit tilbageblik går ikke ret langt tilbage, selvom det er en uge siden, jeg skrev her sidst. Grunden til, at det ikke går langt tilbage, er, at jeg i går kom i gang med rodbehandling af den tand, der tilbage i januar blev limet. Jeg havde fået ondt i tanden, og der var kommet en tandbyld.
Det var en hård omgang i går med 75 min. i tandlægestolen. Jeg troede, det var en vittighed, da den gode mand sagde, at jeg skulle komme igen om en uge til samme behandling. Det var det ikke. Rodkanalerne skulle renses og skylles.
Det bedste ved den oplevelse var, at bedøvelsen virkede godt. Der var ingen nervesmerter.
Jeg var helt tummelumsk efter at have siddet med åben mund så længe. Men det kan vel ikke tage så lang tid at skylle rodkanaler? Der er ingen nerver, der skal identificeres og tages ud. Det er jo gjort.
Mit tilbageblik er så kort, fordi tandlægebesøget fylder så meget.

Men der er også sket andet.

På Silkeborg Bad var der i lørdags fernisering på en Ny Udstilling.

I onsdags var vagtgruppen inviteret til introduktion og omvisning med efterfølgende kaffe og kage.


Billedet er fra parken, hvor træerne er sprunget ud med blå stole. :-)











Der var vældig farverigt ude ved Almind sø i går.


Vi kunne se ud fra bussen på parkeringspladsen, at det var elever fra Silkeborg Højskole.
Der var instruktion og øvning ud i kajakroning.












 Der var øjensynligt et par mere øvede længere ude. Det pynter på den grå morgenstemning med to røde kajakker.
Badevandet er fem grader nu.

Johanne havde eftermiddagsservering ved køkkenklappen forleden dag.



















Lige pludselig i går opdagede jeg, at anemonerne er sprunget ud.

tirsdag, april 10, 2018

En lille Aarhustur.

Aarhus-turen i dag blev indledt med et speciallægebesøg for min venindes vedkommende. Da vi nu var i ramsløg-land, besluttede vi at gå en lille tur i Riisskov. Der er bestemt ingen mangel på ramsløg der. Skovbunden er dækket så langt øjet rækker. Jeg plukkede kun en håndfuld til pesto, men egentlig synes jeg, smagen af løg bliver for stærk, så jeg kommer ikke til at lægge noget i fryseren til senere brug. Jeg kan sikkert mildne smagen ved at bruge færre blade af ramsløg og mere ost og flere mandler.
Vi spiste frokost på Street Food.
Jeg har ikke været der før.
Det er et spændende sted med mange valgmuligheder.
Jeg valgte mad fra thai-boden. Det smagte dejligt.
Da vi skulle til at gå opdagede jeg, at der også var vietnamesisk mad, som jeg ville have valgt, hvis jeg havde været opmærksom på det.
Så jeg må derind igen.

Der var langt fra fyldt op ved langbordene, da vi var der ved 13 tiden.
Jeg håber, det går godt for de forretningsdrivende. Det er et hyggeligt koncept.




I går, da Else og jeg var ude at bade, kunne vi konstatere, at vandtemperaturen i søen var steget fra 1 grad til 4 på en uge. Det må være det varme weekendvejr, der har gjort forskellen. Luften var allerede kold igen og det vil den vist være et stykke tid.

søndag, april 08, 2018

Der er kommet flere farver på.

Endelig er de lilla krokus sprunget ud. Det er sket, mens jeg har været på weekend i Stauning.
Jeg har et lignende billede fra sidste år. Det var bare allerede midt i marts. Men nu er de her endelig.


Den blå scilla og snepryd er også i fuldt flor. Den blå perlehyacint er der, men den springer lidt senere ud.












Det har været et par fine solskinsdage i weekenden. Her til aften var der 15 varmegrader på min terrasse.
Billedet er solnedgangsudsigten fra Restaurant Stauning Havn, hvor vi altid spiser lørdag aften. Det var lidt pudsigt, at fiskeretten som jeg valgte, var en ristet sandart fra Silkeborg søerne. I Ringkøbing fjord, der ligger lige udenfor døren, er der, sammen med Vesterhavet, der også ligger tæt på, en stor variation af fisk. Men restauranten havde altså valgt, at 'gå over åen' efter fisk. Det var en meget velsmagende ret. Og en meget hyggelig weekend.

torsdag, april 05, 2018

Med påsken i bakspejlet. Og en havemand i udsigt.

Jeg har vundet i lotto. Nej, men det føles bare sådan.  Men jeg har fået en havemand. Han har været her i dag for at kigge, og vi har lavet aftaler. I morgen kommer han for at klippe staudetoppe, skrubbe terrasse og strø gødning og kalk. Nu håber jeg, han er stabil og 'holdbar'.
Jeg overvejer også en lille robotplæneklipper. Det skal jeg snakke med boligforeningen om. Om der er nogen modstand mod det?
Jeg har set i øjnene, at enten må jeg flytte, eller også må jeg have noget hjælp til det udendørs. Og eftersom jeg gerne vil bo her, så er løsningen at få noget hjælp.
Det føles som om påsken ligger langt tilbage. Billedet her er fra Indelukket, hvor bådfolket har sine både fortøjret om sommeren. Bådene ligger stadig skjult under plastik og pressening. Og ingen bådejere var i gang med at forberede og gøre både klar. Det ville ellers være en oplagt aktivitet på en påskedag, havde det ikke været så koldt.





Vi spiste i motorbådklubbens restaurant. De er kendte for deres store wienerschnitzel.
Jeg har ikke spist der før. Vi kunne vælge mellem er stor eller en lille schnitzel. Kun én i vores selskab valgte en stor, og den var virkelig voluminøs.
Jeg går mere ind for kvalitet end kvantitet. Men jeg må sige, deres 'dreng' der lå ovenpå schnitzlen var virkelig lækker. Masser af friskrevet peberrod på toppen.
Det var hyggelige timer i godt selskab.


Jeg havde vagt på Silkeborg Bad 2. påskedag. Almindeligvis er der ikke åbent på mandage.
Påskemandag er en undtagelse. Der kommer mange gæster, og det var sidste dag med ARTEPESTRY5.
Udstillingen med de flotte vævede tæpper eller billeder. Man skal tæt på for at se, at det ikke er et malet billede.
Det var også sidste dag med Jan Sivertsens FARVEN FØRST.




Mandag morgen var Else og jeg ude at bade. Det var igen sådan et flot, stille vejr. Der var stadig lidt tynd is på vandet. Sikkert sidste gang med is i år. Vi har kun badet en gang om ugen i de sidste tre uger, og jeg fik virkelig kolde fingre i mandags. Det gjorde Else også. Vi snakkede om, at det måske skyldes, at der går for lang tid imellem badeturene?

Christian fejrede sin syv års fødselsdag i mandags med familien. Det passede sådan, at jeg kunne nå at bade først og efter fødselsdagsfejringen kunne jeg være på Silkeborg Bad kl 14. Børnene, fætre og kusiner hyggede sig meget. Det gjorde vi voksne også. Men der er ikke så meget kontakt med børnene, og det er fint, at de leger sammen. Sådan skal det være. Men jeg er glad for vores alenetid på de dage, jeg henter. Da får vi snakket sammen. Og sådan er  det selvfølgelig i de to forskellige situationer.
Om lidt skal jeg til toget og hente min veninde fra Bornholm. I morgen kører vi til Stauning til det årlige sommerhustræf, så her bliver en pause resten af ugen.

Det store prisvindende tæppe af Pavel Kielpinsky fra Polen.

søndag, april 01, 2018

Det var det så ikke ...

Efter vagtlægens vurdering, var Mattias' udslet ikke fnat. Hun sagde, at fnat altid begynder med udslet på fingrene. Og det aktuelle udslet sidder i knæhasen. (så tænker jeg børneeksem)
Men det var jo herligt, vi kunne ses som aftalt.
Det er underligt, synes jeg, at fnat, børneorm og lus er blevet så udbredt. Jeg snakkede med min bror i formiddags, og vi er enige om, at ingen af delene fandtes i vores barndom i 1950erne. Jeg vidste godt, der var sådan noget, og at det var forbundet med skam at blive ramt. Vi boede på landet og havde husdyr på tætteste hold. Og hund, katte og kaniner. Vi hjalp også til med markarbejde. Badeværelse fandtes ikke på husmandsbrug dengang. Vi blev ikke vasket så tit og så grundigt, som vi bliver nu. Vi havde heller ikke vaskemaskine, så tøjet blev ikke vasket så tit. Man skulle jo tro, det ville give grobund trælse ting. Vi var mere ude, end børn er nu, og da vi kom i skole, var der ikke så mange børn.
Men hvorfor så nu? Min hjemmestrikkede teori er, at for store grupper børn opholder sig for mange timer i rum, der er for små? At vi er gået over gevind med hygiejne? Nej, en bedre hygiejne var jo banebrydende for folks sundhedstilstand, dengang man fandt ud af, at vand og sæbe reddede liv.
Nu er der ingen skam forbundet med, at et barn får lus, børneorm eller fnat. Og det er godt. Mine børnebørn har haft de to første flere gange. Så opstår der stor opmærksomhed på at få startet behandling og få begrænset smitten. Og så er det ellers en almindelig ting i et børneliv.
Jeg går til træning to gange om ugen i Sundhedshuset.
I sidste uge var der kommet et nyt opslag op på toiletterne, og det får mig til at tænke, om det gør noget godt for folk, at der er så stor fokus på en ny virus?
Om det skaber overdreven håndvask? Angst for virus?
Der er både sæbe og sprit ved håndvasken. Vi ved jo godt, vi skal bruge det.


Vores påskefrokost i går var en middag. Vi skal jo have lammekølle i påsken, og det bliver for sent for børnene, hvis vi først mødes ved aftenstid.
Når vi, som i går, mødes og spiser kl 13, så er der en lang eftermiddag, hvor børnene både kan lege inde og ude.
Jeg lavede mad hjemme hos mig og kørte det over til min datter, hvor der er god plads og meget legetøj til rådighed. Lammekøllen blev langtidsstegt. Kyllingelårene, som er meget populære hos børnene, var lige ved at give mig et logistisk problem. Jeg plejer at stege dem ved høj varme, men det kan jo også lade sig gøre at langtidsstege dem, og så fjerne det blege udseende under grillen.
Jeg lagde kartofler og halve hvidløg i bradepanden den sidste time. Det var voksenkartofler, som børnene siger. Min svigersøn lavede børnekartofler, som er kartoffeltern bagt i ovnen, til de bliver gyldne. Jeg havde lavet noget tilbehør, som også hørte til voksenkategorien (i hvert fald i børnenes optik lige for tiden.) En basilikumpesto, en dip af porre og feta rørt i minihakker, en dip af rød peber i strimler, som er kogt bløde ved svag varme i 20 min og tilsat en teske eddike og et lille drys feta, og en salat af rødbedestrimler, revet æble og gulerod og valnødder.
Jeg blev hjemme sammen med min datter, mens de øvrige voksne og børn gik på legepladsen. Vejret var så fint, men det var koldt. Da de kom tilbage med røde kinder og en duft af frisk luft, fik vi is og kaffe. Jeg havde drømt om at bage en kage. Den lagkage med citronfromage, som jeg havde set opskrift på. Men sådan gik det ikke :-) Og jeg havde heller ikke sagt noget om det, så der var ingen skuffede forventninger.

Da eftermiddagen var ved at gå over i aften, og alle var taget afsted, blev de to tildelt spilletid.

Der må ikke spilles, når der er børn at lege med, og det fungerer også godt.

Det vil sikkert ændre sig, når de bliver ældre og leger på en anden måde?