Det var det så ikke ...

Efter vagtlægens vurdering, var Mattias' udslet ikke fnat. Hun sagde, at fnat altid begynder med udslet på fingrene. Og det aktuelle udslet sidder i knæhasen. (så tænker jeg børneeksem)
Men det var jo herligt, vi kunne ses som aftalt.
Det er underligt, synes jeg, at fnat, børneorm og lus er blevet så udbredt. Jeg snakkede med min bror i formiddags, og vi er enige om, at ingen af delene fandtes i vores barndom i 1950erne. Jeg vidste godt, der var sådan noget, og at det var forbundet med skam at blive ramt. Vi boede på landet og havde husdyr på tætteste hold. Og hund, katte og kaniner. Vi hjalp også til med markarbejde. Badeværelse fandtes ikke på husmandsbrug dengang. Vi blev ikke vasket så tit og så grundigt, som vi bliver nu. Vi havde heller ikke vaskemaskine, så tøjet blev ikke vasket så tit. Man skulle jo tro, det ville give grobund trælse ting. Vi var mere ude, end børn er nu, og da vi kom i skole, var der ikke så mange børn.
Men hvorfor så nu? Min hjemmestrikkede teori er, at for store grupper børn opholder sig for mange timer i rum, der er for små? At vi er gået over gevind med hygiejne? Nej, en bedre hygiejne var jo banebrydende for folks sundhedstilstand, dengang man fandt ud af, at vand og sæbe reddede liv.
Nu er der ingen skam forbundet med, at et barn får lus, børneorm eller fnat. Og det er godt. Mine børnebørn har haft de to første flere gange. Så opstår der stor opmærksomhed på at få startet behandling og få begrænset smitten. Og så er det ellers en almindelig ting i et børneliv.

Jeg går til træning to gange om ugen i Sundhedshuset.
I sidste uge var der kommet et nyt opslag op på toiletterne, og det får mig til at tænke, om det gør noget godt for folk, at der er så stor fokus på en ny virus?
Om det skaber overdreven håndvask? Angst for virus?
Der er både sæbe og sprit ved håndvasken. Vi ved jo godt, vi skal bruge det.


Vores påskefrokost i går var en middag. Vi skal jo have lammekølle i påsken, og det bliver for sent for børnene, hvis vi først mødes ved aftenstid.
Når vi, som i går, mødes og spiser kl 13, så er der en lang eftermiddag, hvor børnene både kan lege inde og ude.
Jeg lavede mad hjemme hos mig og kørte det over til min datter, hvor der er god plads og meget legetøj til rådighed. Lammekøllen blev langtidsstegt. Kyllingelårene, som er meget populære hos børnene, var lige ved at give mig et logistisk problem. Jeg plejer at stege dem ved høj varme, men det kan jo også lade sig gøre at langtidsstege dem, og så fjerne det blege udseende under grillen.
Jeg lagde kartofler og halve hvidløg i bradepanden den sidste time. Det var voksenkartofler, som børnene siger. Min svigersøn lavede børnekartofler, som er kartoffeltern bagt i ovnen, til de bliver gyldne. Jeg havde lavet noget tilbehør, som også hørte til voksenkategorien (i hvert fald i børnenes optik lige for tiden.) En basilikumpesto, en dip af porre og feta rørt i minihakker, en dip af rød peber i strimler, som er kogt bløde ved svag varme i 20 min og tilsat en teske eddike og et lille drys feta, og en salat af rødbedestrimler, revet æble og gulerod og valnødder.
Jeg blev hjemme sammen med min datter, mens de øvrige voksne og børn gik på legepladsen. Vejret var så fint, men det var koldt. Da de kom tilbage med røde kinder og en duft af frisk luft, fik vi is og kaffe. Jeg havde drømt om at bage en kage. Den lagkage med citronfromage, som jeg havde set opskrift på. Men sådan gik det ikke :-) Og jeg havde heller ikke sagt noget om det, så der var ingen skuffede forventninger.

Da eftermiddagen var ved at gå over i aften, og alle var taget afsted, blev de to tildelt spilletid.

Der må ikke spilles, når der er børn at lege med, og det fungerer også godt.

Det vil sikkert ændre sig, når de bliver ældre og leger på en anden måde?