Er det ... eller er det ikke?

I Mattias' skole er der et udbrud af fnat. Forældrene har fået besked om det. Min datter har her til aften opdaget, at han har udslet, som hun mistænker for at være fnat. Det er ikke muligt at komme på apoteket eller til vagtlæge før i morgen, og reglen er sådan, at den smittede ikke må være sammen med andre før otte timer efter påbegyndt behandling.
Hvis det er fnat, så kan Mattias med forældre ikke komme til vores påskemiddag i morgen. Og det vil være meget ærgerligt.
Behandlingen er indsmøring af salve, og sengetøj og alt tøj skal vaskes ved høj temperatur.
Min datter ringede til en sygeplejerske-bekendt, som via telefonen mente, det drejer som om frost-eksem. Det ville jo være skønt. Men de skal omkring vagtlægen for at få den rigtige diagnose.
Jeg har lånt det her billede på Wikipedia.

Det er virkelig ulækkert at læse om fnatmiden, og det liv den lever under huden. Fortæl ikke børn om det.
Da jeg var barn, kan jeg huske, de voksne omtalte det at få fnat som noget skamfuldt. Noget med dårlig hygiejne.

Jeg mener ikke, der nogensinde var fnat blandt børnene, da jeg gik i skole. Da mine børn gik i skole fandtes det ikke, så jeg troede faktisk, det var udryddet. Men nu læser jeg, at det af ukendte årsager er blevet hyppigt igen, og især i skoler og daginstitutioner breder smitten sig hurtigt.
Det var den dårlige nyhed.
Den gode nyhed er, at det ikke er farligt.

Så nu er jeg spændt på, hvad morgendagen bringer.


Her har dagen været fuld af solskin. Kold sol dog. Ingen sne som i andre dele af landet. Jeg har været til en flot kirkekoncert. John Stainers The Crucifixion med kor og solister.


Jeg må have noget andet at se på, så her kommer et billede fra min gåtur i mandags. I dag fik jeg ikke fotograferet.