torsdag, marts 29, 2018

Der begynder at komme lidt farve.

Der ses en svag lyserød farve på blomsterne på de ribesgrene, jeg tog ind for tre uger siden.

Det kan ses, at de har fået mere lys. At vi er kommet længere hen på foråret, end da jeg tog grene ind i begyndelsen af februar.

Selve blomsterklasen er lille i forhold til de blomster, der springer ud på busken i april.
Men jeg synes, det er sjovt at se, hvordan farven ender med at være kraftig rød ude i haven.






Jeg klipper kun lidt i busken, der ikke er så stor, for den blev plantet sidste forår.
Grenen her er taget ind 3. februar.

Faktisk købte jeg den ribes, fordi min nabo lige pludselig havde fået fjernet sin store gamle busk, som jeg plejede at få grene af.
Og jeg savnede så meget at drive de hvide blomster frem, så jeg var nødt til at anskaffe en busk selv.
Jeg tror ikke, det er en særlig populær busk. Den ses ikke ret tit.


I går var jeg igen i konsultation hos en ortopædkirurgisk speciallæge på Viborg sygehus.
Foranlediget af og udpeget af min ulykkesforsikring.
Udbetalingerne sidder ikke løst hos dem, tænker jeg.
Men der er vist ikke de store forskelle på mit knæ i forhold til dengang, jeg var der sidst i begyndelsen af januar.
Jeg er bare en af de små fisk i erstatningssammenhæng, og det er selvfølgelig godt med en grundig sagsbehandling, når vi ved, at der finder mange snydemanøvrer sted blandt forsikringstagere.

Jeg blev gjort opmærksom på, at jeg halter lidt. Det kan jeg faktisk ikke mærke, når jeg går. Jeg skal øve mig i at lægge mere vægt på benet og afvikle  helt ud over stortåen. Og så kan jeg godt mærke, hvorfor jeg ikke automatisk gør det. Det er fordi, det gør lidt mere ondt i knæet, men det er nok lige så meget blevet en dårlig vane.

Jeg nyder at have lidt ferie i de her dage, fordi jeg ikke henter børnebørn i skole og børnehave. Jeg bor på en skolevej, så her har været stille og fredeligt. Ikke fordi børnene laver ballade eller larmer, men nogle forældre kører ret stærkt.
Johanne har været her et par timer, mens forældrene gjorde klar til gæster.
I køleskabet hos mig ligger en lammekølle og venter til lørdag, da vi skal spise sammen i familien.

7 kommentarer:

  1. Hvor hyggeligt med grene, der udvikler sig langsomt, så man kan nå at følge med. Jeg har plantet en enkelt krukke med hornvioler på terrassen, men de ser mest ud som om de fryser. Måske skulle jeg finde et par grene til en vase for at føle lidt forår.
    Det bliver da dejligt med familie og lammekølle. God fornøjelse med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg tror, hornvioler kan tåle frost. De kan blive helt stive og så alligevel leve videre.
      Tak for god-fornøjelses-ønske :-)

      Slet
  2. Dejligt for dig med nogle stille dage, efter den megen sygdom. Det er så dejligt med de første grene og små blomster, jeg synes vi trænger. Ha' en hyggelig påskelørdag med familien.
    Ja de forsikringssager tager tid, min mands er endelig blevet afsluttet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, det er dejligt med forårsblomster og grene.
      Det er godt, din mands forsikringssag er afsluttet. Jeg har indtryk af, at det har været en langvarig sag.

      Slet
  3. Blomstrende grene og forår, ja tak til begge dele - de er stærkt savnede :-)
    Jeg håber forsikringssagen falder ud til din fordel, men ja, de er nok nødt til at være grundige, desværre.
    God påske til dig også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og god påske til jer. Jeg håber også, der 'falder noget af' til mig. I givet fald, vil det ikke være meget, men lidt har jo også ret.

      Slet
  4. Dejligt foråret kan tages indenfor, især nu hvor den har ladet vente på sig.
    Pyha, sådanne forsikringsager kan trække i langdrag. Krydser fingre for du får godkendt den méngrad der berettiget til.

    SvarSlet