onsdag, marts 07, 2018

Det hedder noget ...

En dag gik jeg en tur hen ad skovstien her tæt på, hvor jeg bor. Det var før vintervejret satte ind. På afstand kunne jeg se, der kom et par imod mig, og at den ene bøjede sig ned og samlede noget op.
Jeg tænkte på, om der allerede var en lille blomst eller noget?
Da vi mødtes spurgte jeg, om de havde fundet noget spændende?

Men de to svarede, at de altid havde en pose med, når de gik tur, og så samlede de simpelt hen affald op, når de kom forbi noget, der bare var kastet i naturen i stedet for i en skraldespand.
Så havde de også et formål med at gå: nemlig at rydde op efter skovsvin.

Det var en fin handling, synes jeg.
Min ældste datter gør det også. Vist ikke så systematisk, men når der ligger affald, tager hun det ofte til den nærmeste skraldespand.

Nu læste jeg en artikel i LørdagsLiv (tillæg i Politiken) om et fænomen, der hedder plogging. "Vil du med ud at plogge?" (stavekontrollen vil lave det om til blogge) :-)
Der er faktisk mange motionsløbere, der tager en skraldepose med, når de skal ud at løbe. Så får de også foræret den øvelse, det er at bøje sig ned :-) På Instagram og Facebook deler 'ploggerne' i hele verden billeder fra deres løbeture med skraldeposer.

Bevægelsen startede i Sverige. Navnet plogging er en sammentrækning af ordene jogging og det svenske udtryk "plocka upp". Nu er det blevet en verdensomspændende ting.
En kalorietæller-app har vist, at en normalvægtig person forbrænder ca 290 kalorier på at 'plogge' i en halv time, mens man kun forbruger 230 kalorier, hvis man løber lige så længe uden at bøje sig ned undervejs. :-)
Jeg skal af gode grunde ikke ud at løbe, men jeg er da blevet inspireret til at tage en skraldepose med på gåturen. Dengang jeg havde hund, var det en indgroet rutine altid at have en hundepose i lommen.
Så det er bare et spørgsmål om rutine.


Mine islygter er lige så stille i færd med at forsvinde.
Med et par graders varme om dagen, kan de ikke holde faconen.
Men det var sjovt, så længe det varede.

Nattefrosten vil nok betyde, at der vil være sørgelige rester et par dage endnu.

10 kommentarer:

  1. ??? Har du fået trykket på 'udgiv' for tidligt? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha Ellen. Jeg troede, jeg havde trykket på gem :-)

      Slet
  2. Åh, Betty. Spændingen stiger. Og jeg skal rejse i overmorgen. Får jeg at vide, hvad de fandt, monstro?

    SvarSlet
    Svar
    1. Mona, det er ikke en spændingshistorie :-) Jeg begyndte bare med et par sætninger, inden jeg skulle ud. Og så klikkede jeg åbenbart på udgiv i stedet for gem. Hahaha :-)

      Slet
  3. Det er en god ide, men sørgeligt, at folk ikke selv kan finde ud af at tage deres eget skrald med hjem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er rigtig irriterende, at nogle folk ikke selv kan sørge for at lægge deres skrald de rigtige steder. Jeg bor tæt på en skole, og der havner jævnligt coladåser og papir fra slik i min have. Øv.Øv.

      Slet
  4. God ide med plogging, og jeg gik glip af spændingen i om der nu kom et nyt afsnit ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke, Lene. Jeg kom til at klikke på den forkerte 'knap' og der gik nogle timer, inden jeg blev opmærksom på det :-)

      Slet
  5. Så sjovt, jeg har aldrig hørt om plogging før, men netop i går morges hørte jeg en podcast med Anders Lund Madsen, hvor han talte med en mand, der ploggede. Det er da alletiders idé! Han var medlem af en gruppe på facebook, og der var også noget med et hashtag på instagram, hvor man kunne lægge billede af sit fundne affald op. Tænk, at det kan blive en sport.

    SvarSlet
  6. Først var der stor undren over hvad de første i kommentarsporet henviste til, da jeg først er kommet til nu. ;-)
    Jeg har tænkt meget over al den affald der ligger, og har taget det jeg kunne have med mig, men der ligger meget mere på min tur, så god ide med en pose, og jeg vil så kalde min tur plalking.

    SvarSlet