mandag, marts 05, 2018

Den skridttæller er ikke pålidelig.

På min telefon har jeg for sjov ladet min svigersøn lægge en app ind, der hedder Sundhed. Jeg havde faktisk glemt det igen, og jeg har ikke undersøgt nærmere, hvad den kan. Men i dag åbnede jeg den, og det første der stod var, hvor mange  skridt jeg havde gået i dag. Allerede inden kl 12 havde jeg angiveligt gået mere end 2000 skridt. Det passer ingen steder. Jeg har kun gået herhjemme, gået ud til bilen, kørt til Almind sø, gået fra parkering til omklædning og derfra ud på badebroen, gået de få skridt ned ad trappen og så det hele tilbage igen.
Iøvrigt var det
en dejlig morgen med snevejr.
I den forgangne weekend har jeg været til hyggelige komsammen'er både lørdag og søndag. Begge dage har jeg siddet ved et veldækket bord i fem-seks timer. Der blev ikke gået mange skridt. Ikke desto mindre havde jeg gået langt over 1000 skridt ifølge telefonen. Gad vide om det tæller at køre bil?
Nej, den er langt fra at pålidelig.
Det er sjældent, jeg passer to børn på samme tid, men i går havde min datter og svigersøn et ærinde i et par timer, så derfor var de her begge.

Traditionen med Christian er, at vi bager pandekager. Jeg måler ingredienserne af, og han blander og rører.
Johanne kender ordet samarbejde.
Hendes arbejde blev at tilsætte melet, og det foregik mest med en teske for ikke at blive færdig for hurtigt.


Her i aften er der tre graders varme. Jeg er bange for, at mine fire islygter forsvinder i nat. Og den hvide pynt, som den så ud i morges ude ved søen, er nok også væk snart.

5 kommentarer:

  1. Jeg bruger samme app, og tænker normalt, at den er pålidelig nok. Men når jeg cykler, kan den godt tage fejl og tælle lidt ekstra med.

    Sikke en god strategi Johanne har for at trække tiden ;)

    Uh, hvor jeg håber, du har ret med, at sneen og kulden forsvinder. Jeg brugte 45 minutter i bil i går på at køre hjem mod normalt 15. Det var uhyggeligt glat.

    SvarSlet
  2. jeg synes nu ikke det lyder helt forkert. Man kan godt få mange skridt på kontoen ved at gå rundt i sit hus.
    Dejligt med samarbejde og pandekager :-)

    SvarSlet
  3. Jeg synes nu også det lyder rimeligt. Jeg har den selv på min mobil, derudover har jeg endomondo, lidt mere fordi den kan noget Sundhed.dk ikke kan. De er enige. Samtidig har jeg et ur der tæller skridt/bevægelse, bare en morgenstund med diverse forehavender kan give mange skridt på kontoen. Det der så er vigtigt at vide er, det er kun distancen med telefonen den måler, du har nok gået mere en det.
    Dejlig stund med børnebørnene. Jeg var sammen med mine guldklumper lørdag formiddag, da både min datter og svigersøn var på arbejde.

    SvarSlet
  4. Det skridtantal lyder da helt plausibelt. Prøv selv at tjekke ved at tælle skridt næste gang du skal vinterbade eller gå fra toilettet til stuen (og omvendt ...).fx.
    Det tæller mere, end du tror. Sådan en dag som i dag, hvor jeg er totalt inaktiv, fordi jeg har det skidt, kommer der over 3000 skridt på tælleren, selv om jeg synes jeg har siddet i sofaen hele dagen.

    SvarSlet
  5. Eva, Lene, Karin, Ellen, jeg er sikker på, I har ret. Det forekommer mig underligt, at telefonen kan tælle skridt. Jeg kan bedre forstå det, hvis det er et armbånd, man bærer på sig. Telefonen ligger nogle gange i tasken, når jeg fx sidder ved et bord og ikke tager tasken med på toilettet.
    Men Karin, som du siger, så er det kun distancen, hvor jeg har telefonen med, der tæller.
    Ellen, det var mange skridt på en sofadag. Jeg håber, du har det bedre :-)

    SvarSlet