Viser opslag med etiketten Odense. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Odense. Vis alle opslag

søndag, september 27, 2009

Søndag-formiddags-yndlingsbeskæftigelse....

I Odense ligger den meget hyggelige og stemningsfulde Cafe Gertrud. Her får man lækker brunch og afslappet stemning.
Og i selskab med den ene af de sødeste, kunne jeg ikke ønske mig mere.


På vejen hjem kom vi forbi Bazar Fyn, og der er der fine, lækre arabiske kager

tirsdag, april 14, 2009

Hjemme igen

Efter at have tilbagelagt mange km. (til Henriks familie i Vaarst, til yngste i Odense og til min bror i Nr. Vissing) og været sammen med skønne mennesker, spist lækker mad og gemt indtryk i fotoapparatet, er det dejligt at være hjemme igen. Jeg har nydt påsken og i modsætning til jul, kalder årstiden mere på gå-ture efter frokost. Vi har gået i det pragtfulde nordjyske landskab omkring Vaarst - og den komplette modsætning var turen ved Odense Havn med den moderne arkitektur med de lige linjer og en masse glas, stål og beton. Der var meget stille for der var næsten ingen mennesker.
Waterfront i Odense.
Det ville være et oplagt sted med nogle restauranter og cafeer.
Ved det lille ydmyge sted for bådudlejning var der endnu ingen kunder.
Hos min bror er der forårsstemning ved trappen.
Og mis med de blå øjne har sin hyggeplads bag lampen.
I Århus ved Tietgens Plads er der plantet et væld af velduftende hyacinter i krukkerne. Hjemme hos mig er der en græsplæne, der skal slås.....

lørdag, april 04, 2009

i flytningens tegn

Den seneste tid har stået på flytning, først for yngste og de seneste dage for ældste. Jeg har hjulpet til med små ting: pakke køkkenting ned i kasser, vaske ovn og køleskab osv. - ingen tunge løft til mig. Alligevel er jeg da træt i dag. Så er det heldigt, at der bare er dømt afslapning.
Jeg har kigget nærmere på historien bag Fredens Kirke i Odense (som jeg viste billede af i sidste indlæg) og det faktum, at den ligner Grundtvigskirken i København. Det viser sig, at kirkerne har samme arkitekt. Peder Wilhelm Jensen Klint er arkitekten bag dem begge. Fredens Kirke blev indviet i 1920. I 1921 blev grundstenen lagt til Grundtvigskirken, som først blev indviet i 1940. Jensen Klint døde imidlertid i 1930, hvorefter hans søn Kåre Klint overtog opgaven med at fuldføre Grundtvigskirken.

onsdag, april 01, 2009

i Odense

Jeg synes altid, det er spændende at se på kirker. Yngste bor nu i nærheden af Fredens Kirke, og jeg var lige inde for et hurtigt kig , inden jeg kørte hjem i formiddags.
Kirken er bygget i 1920 og navnet er valgt for at markere freden efter 1. verdenskrig.
Kirkens arkitektur er selvfølgelig et udtryk for den tid, den blev bygget. Den er meget massiv i sit udtryk og enkel i sin indretning.
Jeg bliver altid meget betaget af renæssancens rige udsmykning og mange symboler, og jeg får ikke den oplevelse af en 1920 tals kirke.

fredag, februar 13, 2009

For 1000 år siden....

På vej til bageren kom jeg forbi domkirken i Odense, og da jeg synes, kirkebygninger er meget spændende, måtte jeg lige en tur indenfor.
Det er en flot og rigt udsmykket kirke. Men det jeg blev optaget af, var Kong Knud, der blev dræbt i 1086 i kirken, som dengang var en lille trækirke.
Nede i krypten står der 2 kister med velbevarede skeletter af Knud og hans bror Benedikt, som blev dræbt ved samme lejlighed. Ved siden af, i en glasmontre, ligger et fint tæppe med store ørne motiver.
Allerede i 1101 blev Knud helgenkåret. Defor blev der bygget en stenkirke og de jordiske rester blev placeret på en anden måde.
I 1833 blev graven åbnet, og man kunne konstatere, at der tidligere havde været gravrøveri. Dog var det smukke ørnetæppe bevaret.
Og så kommer den del af historien, som jeg kunne ønske mig, der var flere detaljer om:
Sandsynligvis er tæppet fremstillet i Syditalien, hvorfra det må være sendt af Knud den Helliges enke, der blev gift med Kong Roger af Apulien!
Så er det jeg spørger, hvordan og hvorfor er hun blevet gift så langt væk? Måske var hun ikke dansker - måske var hun italiener, der var kommet til DK? Det har da været noget af en rejse, hun har været ude på. Det kunne være sjovt at vide, hvordan det hænger sammen.
Sammen med mig var der en flok børnehavebørn i krypten med 2 mandlige pædagoger, og de kunne fortælle historier, så jeg næsten kunne se hvordan børnenes ører voksede.