Alt er godt hos mig.

 Der er gået otte dage siden, jeg blev diagnosticeret og behandlet for øresten, og jeg har ikke haft antydning af svimmelhed og kvalme. Det er helt utroligt i forhold til, hvor dårligt jeg havde det. Jeg kom hurtigt i behandling, så skrækken for hvad der var på færde, kunne ikke nå at sætte sig for alvor, og det er nok derfor, jeg føler mig tryg. Jeg ved, det ikke er farligt, hvis det kommer igen. Jeg overholder den vejledning, overlægen gav mig: Ikke ligge på venstre side de første 10 dage. Jeg troede, det ville blive svært, men jeg har rullet to vattæpper til en tyk pølse, der ligger på min venstre side i sengen, så jeg ikke ruller derover i søvne. At sove på ryggen og højre side fungerer fint. Jeg skulle også holde hovedet 45 grader eleveret, når jeg ligger på ryggen. Så højt kommer jeg ikke op om natten, men jeg har ekstra puder. Ikke at få hovedet nedad kan jeg undgå, fordi jeg kan gå ned i knæ på hug, hvis jeg skal finde noget eller samle noget op.

Hvis andre med øresten læser, hvad jeg har skrevet, så gælder min 'opskrift' ikke for alle. 

Øresten eller krystaller kan sidde forskellige steder i de tre buegange. Den vejledning, jeg fik, gælder for den placering ørestenen havde i min buegang.

Men bortset fra det, er det vigtigt at være i gang, som sædvanligt. 

Jeg har ikke været i Sportscentret, fordi jeg skulle undgå øvelser på måtte på gulvet. Men jeg har lavet et træningsprogram herhjemme et par gange.

Min alocasia stortrives og blomstrer for tiden. Sådan en kaldes vel en blomst?

For nogle dage siden så jeg en alocasia black velvet i Føtex. Den blev jeg nødt til at købe. Den har tre blade, og to der snart springer ud.

I parken ved Silkeborg Bad har Duetræet blomstret for første gang. Det stammer oprindeligt fra Kina.

Træet blev skænket af Ditte og Åge Rugholm i forbindelse med udstillingen Fuglefri i 1998. Jeg har hvert år holdt øje med, om der snart kom hvide duevinger. Når det blæser lidt, ligner det hvide små vinger, der bevæger sig i vinden.

Da Linda boede på Fyn, var der et duetræ, som var plantet af en tidligere ejer, der var skovfoged. Dengang var jeg meget betaget af træet, så derfor var det dejligt at se det igen. Billedet er taget i maj.

Da jeg havde vagt i onsdags, var det afblomstret. 

Udstillingen af ukrainske kunstnere er ved at blive pakket ned. Den kan ikke sendes tilbage til Ukraine, så det er en særlig glæde, at et kunstmuseum i Belgien har fået plads til at vise den.

Jeg havde besøg af Mexican Train-banden. Vi spiste en tidlig middag og spillede, så vi var klar til at slutte aftenen kl ca 21.30.

Gammelt billede fra nov 2021.
 Jeg har måske skrevet om den lette løsning, jeg har valgt de sidste tre gange, jeg har haft middagsgæster. Den består af laksestykker bagt i ovnen. De små kartoffelkroketter fra Føtex. De skal have lidt længere tid i ovnen end fisken. Dertil en hollandaise købt i en flaske, der står Jensen på. Den skal bare varmes i en gryde. Og en færdigskyllet blandet salat, som jeg tilsætter granatæblekærner eller stykker af småtskåret frugt, der passer til. Eller saltede peanuts, eller andre nødder. 

Kartoffelgratin, som også fås i en variant med små stykker broccoli. De falder i god jord, når jeg har serveret dem. De smager rigtig godt.

Det er sæson for rabarber, så desserten blev en rabarbercrumble. Der var ikke nok stilke fra mine egne rabarber, men heldigvis har jeg en gavmild nabo med mange og store af slagsen. 

Jeg har lavet en lille flaske rabarbersaft til børnebørnene, som plejer at være begejstrede for den, men jeg havde ladet en stjerneanis koge med. Den var selvfølgelig siet fra - og ikke omtalt - men Chr. syntes, saften havde en bismag. Det er altså ikke vejen frem, kan jeg konstatere. :-)

Trine var her på et lille formiddagskaffe-besøg medbringende rundstykker i torsdag. Det var som altid hyggeligt.

Engang smittede jeg hende med min interesse for Teologi for lægfolk, og hun begyndte også at følge undervisningen. Jeg sluttede i 2018 efter mange års forløb. Emnerne skifter hvert år, så der er altid noget at komme efter. Men jeg havde svært ved at koncentrere mig, syntes jeg. Efterhånden var det frikvarterne, der var sjovest. :-)

Nu inspirerede Trine mig til at deltage i Sommeruniversitetet, som de afsluttende dage for forårssemestret hedder. Tre dage sidst i juni. Det bliver spændende. 

Torsdag eftermiddag var jeg til frokost hos min bror og svigerinde. På vejen kommer jeg igennem det her grønne scenarie, som for ikke så længe siden lyst op i gult.

Min svigerinde driller os i al godmodighed, for hun kender ingen, der som min bror og jeg kan lide at dykke ned i familiens og vores fødeegns historie. Det er en af fordelene ved at blive gammel: At der er så meget oplevet fortid. Og at vores perspektiv og forståelse nuanceres.

Det er et par uger siden, Johannes skole holdt koncert. Vejret var til udendørskoncert. De gjorde det så godt, børnene, og sang Kim Larsens Midt om Natten. Jeg er imponeret over, at lærerne kan få sådan et fint resultat ud af det.

En varm dag i det tyske.

På sporvognen stod der "Francke setzt Luther in bewebung."
Jeg nåede lige at læse teksten i farten. Vi var lige ankommet til Halle og skulle besøge De Franckeste Stiftelser.
I 1695 grundlagde August Hermann Francke stiftelsen som et børnehjem for forældreløse børn. Det blev med tiden et omfattende kompleks med skoler, børnehospital, trykkeri,
bibliotek, plejehjem og universitet. Francke var teolog og pietist, som er en retning indenfor den protestantiske kirke, der lægger stor vægt på socialt arbejde. Han kom fra en handelsfamile. Farfar var købmand og borgmester i Kiel. Hans far var jurist. Den baggrund gjorde, at han havde stor flair for fundraising, som det hedder i dag. Han byggede og udviklede stort. Efter de 40 år i DDR regime var det hele ødelagt, men mange kræfter er gået sammen om at genopbygge stedet. Det var meget interessant og noget, jeg ikke kendte i forvejen.
Luther var den intellektuelle reformator, der udtænkte de store ideer og holdt de medrivende taler. Han brød med den katolske kirkes mange gerninger. At man kunne købe aflad. Afladshandelen var en  en stor indtægt for kirken. Tanken om at folk kunne batale sig fra skærsilden, var Luther inderligt imod. Det handlede kun om tro. Ikke om gerninger.
Et par hundrede år senere satte Francke Luthers tanker i bevægelse med tanken om, at ud af troen udspringer der gerninger. Teksten på sporvognen gav god mening.
Vi spise frokost i universitets kantine.

Maden var god gammeldags stuvet spinat, kartofler, grønsager og stegt, paneret torsk.

Der blev øset op til os med den store ske.
Det smagte godt.









Nu er det slut med eneværelse. Jeg må hellere slukke lyset. Min roommate har lagt sig til at sove.

Fra Thüringen til Sachsen.

Udsigten er fra Ägidienkirche-tårnet på Krämerbrücke i Erfurt. 129 stejle trin op til udsigsplatformen. Anstrengelserne var det hele værd.
Det var en flot oplevelse at stå der og nyde udsigten ud over byen og markerne omkring.

Kirketårnene til venstre er byens domkirke. Til højre for den, meget tæt på, ligger St. Severin. To katolske kirker, som er byens vartegn.
Vi besøgte de to samt den protestantiske Augustinerkirke.

I Luther-sammenhæng er Augustinerklosteret interessant.
Det var mens Luther studerede ved universitet i Erfurt, at han flyttede ind i klosteret og dermed modsatte sig faderens ønske, om at se sin søn som jurist.
I tiden som teoligistuderende og senere som præst, blev Luther opmærksom på den undertrykkelse og manipulation, kirken udøvede over folk, som ikke forstod, hvad det handlede om. Det blev magtpåliggende for ham at reformere kirken.
Det hører vi mere om, når vi kommer til Wittenberg.

Imens hører vi, hvad Luther betød i sin samtid. Han var et middelaldermenneske. Dybt præget af sin tid, som slet ikke ligner vores.  Vi hører om, hvilken betydning hans tekster havde for de kompositioner, Bach arbejdede med 200 år senere, og som lige siden er blevet spillet og lyttet til med stor glæde. Og om Luthers tanker har betydning i det samfund, vi har i dag? Meget interessant.

I dag er vi flyttet til Leipzig og har ikke hørt om Luther, men om die Wende.
Die Wende - genforeningsprocessen mellem Østtyskland og Vesttyskland. Vi har været i Nicolaikirken, hvor den fredelige revolution havde sit udgangspunkt gennem mange måneder i form af mange forskellige grupper, der deltog i fredsbønner. Kulminationen var en demonstration med 70.000 mennesker, der gik med levende lys i hænderne.

Vi har været på Stasi-museum, der dokumenterer de forfærdelige levevilkår med aflytning, angiveri og brutalitet.

Vi har været på et museum om 2. verdenskrig.

Jeg tog den hurtige rundgang de to steder. Det er svært at se.
Jeg beundrer tyskerne, at de holder de sår, som blev skabt under krigen, så åbne. De prøver ikke på at skjule noget.
På Stasi-museet var der en afdeling henvendt til børn.

Det er ikke elendighed det hele.
Vi får lækre middage på hotellerne. Jeg er overrasket over standarden.
Vi har hyggelige kaffe- og frokostpauser undervejs.

Europas næstældste kaffehus ligger i Leipzig.








I aften var der slet ingen usikkerhed med hensyn til mig og et værelse. Jeg fik uden videre udleveret en nøgle.
Nu bor jeg på 4. sal med udsigt til banegården og en livlig traffik af sporvogne. Når jeg holder vinduerne lukkede kan det næsten ikke høres. Her er aircondition. Det var en fornøjelse uden lige at træde ind i et køligt rum efter en varm og solrig dag.

Sol og varme i Thüringen.

I går flyttede vi fra Eisenach til Erfurt.
Vi er i hælene på Luther og J.S. Bach.

Luther var 15 år, da han blev sendt hjemmefra for at bo i huset hos en familie og gå i gymnasiet i Eisenach i 1498.
Huset er nu indrettet som museum.
Mange år senere i 1521 tilbragte Luther nogle måneder igen i Eisennach i skjul på borgen Wartburg, som er en særdeles velbevaret, gammel ridderborg.
Luther var blevet en meget lærd mand og oversatte det ny testamente til tysk i løbet af 11 mdr.
Det blev meget revolutionerende, idet borgerne aldrig havde forstået de latinske remser i kirken.

Johan Sebastian Bach er født i Eisennach i 1685 - muligvis i det hus, der nu er museum. I hvert fald har nogle af Bach-familien boet der - måske ikke den lille Johan?
Vi fik en fin indføring i nogle gamle musikinstrumenter med smagsprøver på nogle af Bachs kompositioner, bl.a.  på det lille orgel, som krævede en medhjælper til at træde på pedalen.
Museet viser også, hvordan en velstående familie levede på den tid. Der er mange steder placeret lyttestationer, hvor man kan tage høretelefonerne på og lytte til Bachs musik.

Eisenach lever sikkert godt at turister, der kommer for at se Lutherhaus og Bachhaus og ikke mindst Wartburg.
Byen og omgivelserne ligger smukt i sig selv omgivet af grønne marker, skove og bløde bjerge. Der er idylliske bindingsværkshuse, centrum er let at overskue, og der er et hyggeligt torv.
Vi flyttede dog efter én overnatning og ankom til Erfurt sidst på eftermiddagen i går.
Der var værelsesbøvl på hotellet. Ikke fra hotellets side. Men rejsebureauet havde sat mig sammen med en deltager, der hjemmefra havde betalt for enkeltværelse. Det dur selvfølgelig ikke, så da alle havde fået nøgler udleveret, gik receptionisten i gang med at finde et værelse til mig. Heldigvis var der et meget stort og fint værelse ledigt. Rigtig stort. Med toilet og badeværelse adskilt.
Ikke at jeg havde brug for det, men jeg har været meget godt tilfreds med de to nætter her.
Nu bliver det spændende at se, hvordan det bliver i Leipzig i morgen.
Om ikke andet kan jeg vel sove i bussen. ;-)

De sidste dage i juni.

Juni måned er allerede forbi.
Jeg synes, den har været så kort.
Den forgangne weekend har stået i jazzfestivalens tegn, og jeg har haft besøg af veninden fra København.

50-tallet her på billedet symboliserer, at byen har lagt ramme om Riverboat jazzfestival i 50 år.

Ifølge den lokale avis har ca 50.000 gæster lyttet til musik i de mange forskellige små og store spillesteder. De har også spist på restauranter, købt en masse øl og shoppet for over 23 millioner kroner. Det lyder helt vildt i mine ører, men når det står i avisen, er det vel rigtigt.

Vejret har været en blanding af sol og regn. Men musikerne har været veloplagte, og der har været mange valgmuligheder.

Vi var bl.a. i det her telt, hvor vi blev underholdt med flot og stemningsfuld musik og sang.

For et par dage siden var jeg på studietur med teologi-gruppen til Fredericia.
Frederica by har en meget spændende historie.
Den blev grundlagt som en fæstning og fik i 1679 en fast garnison. Det kneb med at få soldater og næringsdrivende til den lille by, så Christian 5. udstedte en række privilegier i 1674.
En af privilegierne var religionsfrihed. Det var noget helt særligt, for efter reformationen i i 1536 blev det bestemt, at alle skulle have samme religion som kongen - den evangelisk-lutherske.
Religionsfriheden betød, at jøder og reformerte fra Tyskland og Frankrig kom og bosatte sig. Katolicismen, som jo blev forbudt ved reformationen, blev også tilladt. Kriminelle kunne få asyl. Dog ikke hvis kriminaliteten var begået i Danmark. Befolkningen kom til at bestå af forskellige nationaliteter, der havde lov til at tro, hvad de ville. De måtte bare ikke missionere. De bosatte sig sammen med meningsfæller forskellige steder i byen. I over 200 år havde Fredericia særstatus, som en slags fristad. Indtil 1839, da der blev religionsfrihed for alle i forbindelse med Grundloven.
Der er stadig spor fra den tid i form af den reformerte kirke, den katolske kirke og den jødiske gravplads.
Jeg synes, det var så spændende at blive ført tilbage til den tid.
Der er meget mere historie om, hvordan tre-årskrigen forløb. Jeg har googlet og læst om det. Det er let at finde, hvis du er interesseret.

På vejen ud af byen, besøgte vi Christianskirken, som især er kendt for Bjørn Nørgaards udsmykning.
Vi fik en guidet tur til den store forgyldte altertavle og den kæmpestore glasmosaik.

Meget flot og imponerende.

Billedet har jeg lånt fra kirkens hjemmeside.

Mit eget billede, som er et lillebitte udsnit, i en lidt bleg udgave.

Hvor og hvorfor??

Hvor: Diakonhøjskolen.
Hvorfor: Bordtennisbordet på området lige udenfor toilettet fylder så meget, så den ene af to sofaer må ind på toilettet for at de unge mennesker kan få plads til at spille. :-)
Dagens mest inspirerende foredragsholder til Teologi var biskoppen fra Fyn, Kresten Drejegaard.
Fra avisomtale forestillede jeg mig, at han var en sur mand. Det var han langtfra. Sådan kan man lære, man ikke skal tro på alt hvad journalister formulerer.

en afsked

Vi har tilbragt 10 weekend'er og en sommer-uge sammen hvert år i 3 år. Vi har lyttet og diskuteret og blevet udforderet og provokeret af spændende undervisere, men nu er det slut. Vi har haft en sjov og vemodig afskedsfest, og forsikret hinanden om, at vi vil holde forbindelsen. Vi har været et hold på 15 meget forskellige mennesker, som nu er spredt til vores forskellige hjemsteder.
Jeg er tit blevet spurgt "hvad vil du med det, og skal du til at være præst"? Men Teologi for Lægfolk kvalificerer ikke til et job. Jeg har været med, fordi emnet interesserer mig, og jeg fandt ud af undervejs, at emnet er meget bredere og mere interessant, end jeg troede.
Og hvad har jeg fået ud af det? Nok nogenlunde det samme, som en fra mit hold sagde: Jeg kom med min barnetro og et enkelt spørgsmål. Jeg går uden min barnetro og med en masse spørgsmål. Sådan et udsagn kan selvfølgelig ikke stå alene, men det illustrere meget godt den proces, man kommer ud i, når teologi, som er den videnskabelige tilgang til kristendom, præsenteres for den tro, man evt. kom med.
Og vi er enige om, at vi fortsætter på hold x, som er et opsamlingshold for tidligere kursister, og som kun er en lørdag eftermiddag en gang om mmåneden.
En idyllisk lille plads for pauser. Nu glæder jeg mig til at være hjemme de næste 14 dage - også selvom sommervejret tilsyneladende er på retur.

Så er det snart slut....

De 3 år på teologistudiet er snart slut. Der er sat en uge af til at indhente stof, der ikke er nået, samle op og runde af, så derfor tilbringes denne her uge i Århus.
Min motivation kunne ligge på et meget lille sted i morges. Vejret var så fint, og det er så hyggeligt at være hjemme og samtidig kunne være meget udendørs.
Men ulysten er forsvundet. Timerne i eftermiddags har været meget spændende, og det er rigtig hyggeligt at være sammen med holdet igen, så nu glæder jeg mig til resten af ugen! Selv om det er smeltende varmt.
Der bliver nok lidt stille her på bloggen de nærmeste dage.
God ferie til jer, der holder ferie.

I forlængelse af søndag.......

De timer vi havde om civilreligion i søndags har givet grobund for tanker om, hvorfor vi er så forskellige - amerikanere og os danskere (det var kun de to nationer, vi beskæftigede os med).
Vi har den selvopfattelse som danskere, at vi har kunnet klare os selv siden Gorm den Gamle og til Margrethe d. 2. og fremover.

Den befolkningsgruppe der blev toneangivende i USA, var en flok mennesker, der var forfulgt i Europa for deres calvinistiske tro og deres oprør mod katolicismen. Efter forgæves at have prøvet at finde fred i Holland og i England, begav de sig ud på en rejse med skibet Mayflower, der ankom til Amerika i 1620. Udmattede af sygdom og sult gik de i land overbeviste om, at de var kommet til Det Hellige Land og Forjættelsen var blevet opfyldt, idet det var Gud, der havde givet dem landet.
Fuld af taknemmelighed fejrede de deres første høst med et Thanksgiving måltid. I pagt med det nye land, bestod deres første festmåltid også af nye afgrøder som majs og yams.
Siden præsident Lincoln officielt bestemte i 1863, at sidste torsdag i november er Thanksgiving Day, og altså også et par hundrede år før, har amerikanerne på rituel vis tilberedt Thanksgiving måltidet, så det også indeholder råvarer som de første pilgrimme brugte.
Et andet stærkt ritual er fejringen af Memoriel Day, hvor krigsveteraner og faldne i krig mindes.
Præsidenten taler til det amerikanske folk på Thanksgiving Day og Memoriel Day. Indsættelsen til præsidentembedet har også en stærk rituel karakter. Man kan sige, det er areligiøse begivenheder, men præsidenten har nærmest rollen som en ypperstepræst, der samler nationen.
Den stærke etiske ideolgi i USA er og har altid været Den amerikanske Drøm. Det betyder, at du kan komme med dine bare hænder og blive noget stort uanset race, køn og religion. Præsident Obama er på alle måder opfyldelsen af den drøm. Bagsiden er, at hvis du ikke klarer dig godt, så er det din egen skyld, og du kan sejle i din egen elendige sø.
Vores Velfærdsmodel repræsenterer det menneskesyn, at mennesket er noget værd i kraft af dets væren og ikke i kraft af dets gøren. Så mennesker, der er ramt af sygdom, ulykker eller arbejdsløshed er sikret et udkomme, som måske ikke er stort, men det er til at leve et værdigt liv for.
De to forskellige ideologier resulterer uden tvivl i gundholdninger og menneskesyn, der er langt fra hinanden. Jeg ved godt, hvor jeg helst vil leve.
Der er kommet sprækker i Velfærdsmodellen i de senere år. Måske kan den ikke holde i globaliseringens tidsalder?

Civilreligion.

Den netop overståede weekend har været præget af teologistudiet. Faget systematisk teologi handler om, at aktuelle problemstilliger belyses ud fra en teologisk og etisk synsvinkel.
Ingen af os på holdet havde hørt om civilreligion, da vores lærer introducerede det for os. Men for mig var det weekendens mest spændende emne og det, der får mange fænomener til at falde på plads.
Allerede Platon sagde, at religion er vigtig for en stat for at opbygge sammenhængskraft.
Civilreligion dækker de forestillinger, symboler og ritualer, der forholder sig til fortiden og nutiden og knytter et folk sammen i et fællesskab, der overskrider kulturelle, religiøse og politiske grænser mellem forskellige grupper i samfundet.
Der er reference til det guddommelige eller højere magter.
Når Obama (og andre præsidenter før ham) taler så meget om Gud, så er det en civilreligions gud, som ikke støder muslimer eller jøder. Der er ikke tale om nogen confession. Civilreligionen fungerer som en paraply med en masse kirkesamfund under i USA, som ikke kun holdes sammen af nationalstater, men af et civilreligiøst fællesskab.
Da vi havde været igennem myter, ritualer og etik i USA og havde haft mange aha-oplevelser, skulle vi se på, hvordan det så forholder sig i DK.
For at tale om religion, skal der være en række myter, ritualer og en etik. Og hvad er det så for nogle myter vi har om Danmark, hvordan er landet og befolkningen blevet til det, det er i dag?
Der kan gives mange bud, men vi blev enige om nogle vigtige myter: Dannebrog, Jellingestenen, Besættelsen (redning af jøder), Grundtvig, Kierkegaard, H.C. Andersen. Reformationen (ingen blodig borgerkrig). Holger Danske. EM i fodbold i
1992. Passet.
Når det handler om ritualer, så er dronningens nytårstale nok et af de ritualer, der samler danskerne mest. Der er statsministerens nytårstale. Der er den måde, vi fejrer jul og nytår på. Der er nationalsangen og højskolesangbogen. Grundlovsdag. Sport (især fodbold).
Den danske etik handler bl.a. om Velfærdsstaten - i stærk modsætning til den amerikanske drøm (alle kan blive til noget stort - og hvis ikke, så er det deres egen skyld). Vi har også en Jantelov. Og ikke mindst Ytringsfriheden.
De fleste danskere vil nok være enige i, at sådan er vi skruet sammen af fortid og nutid.
Det store spørgsmål er så: hvad skal der skrives på, hvis civilreligionen skulle fremme integrationen?? Hvad er relevant for nutidens samfund?
Myten om at vi har klaret os selv lige fra Gorm den Gamle til Margrethe d. II - er den nu også sand? Måske skulle der lægges mere vægt på, at kontinuiteten har været der i kraft af påvirkning udefra. Kartoffeltyskerne - de franske huguenotter, der fandt religionsfrihed i Fredericia osv. Der har været mange, der har tilført vores samfund værdier af den ene og den anden slags.

En weekend

Jeg har haft en dejlig weekend med mange forskellige indtryk. Fredag aften fik jeg min julegave fra pigerne. Egentlig havde jeg ønsket mig, at vi sammen skulle gå til nytårskoncert her i byen, men den er populær og billetterne bliver hurtigt udsolgt, så det nåede vi ikke. I stedet blev jeg inviteret til Sound og Music i Musikhuset i Århus. Det var en flot forestilling og en rigtig hyggelig aften. Når de 2 inviterer, så er jeg med på hvad som helst - næsten da!
Det har også været teologi-weekend. I de sidste 2 timer havde vi det nye fag, som begyndte efter jul, og som jeg havde mange forventninger til. Jeg er bare skuffet og frustreret. Det virker som om lærerne - de er 2 - kører på en tilfældig rutine. Uforberedte og uden en plan for undervisningen. De viste heller ikke, hvad deres tema ville være næste gang. De er sikkert gode til deres arbejde (som ikke er undervisning) Nå, der er ellers mange gode undervisere på studiet. Det kom nok til at fylde lidt meget for mig, fordi det var de sidste timer om søndagen. Heldigvis var dagen ikke forbi, da undervisningen sluttede.
I Riisskov var der skøn forårsstemning. Et lille bøgetræ var helt sprunget ud.
Anemonerne står som i Sebastians sang:
"Åh anemoner, dækker hele jorden li'som sne
Åh anemoner, snart får jeg vel sommeren at se"
"Åh anemoner, lad mig sove i din hvide seng.
Åh anemoner, under stjerner i en blomstereng."
Vi synger den i koret.
Der er også masser af ramsløg i Riisskov. Vi tog en lille håndfuld med hjem, og finthakket blev de det grønne drys på kartoflerne. De smager som hvidløg.
Jeg bliver aldrig færdig med at undre mig over den oase, der ligger i gården mellem 4 blokke i den meget befærdede del af Århus, hvor Henrik bor. Der er store skyggefulde træer, mange små terrasser og siddepladser og en legeplads, der bliver flittigt brugt. Fuglene synger, tyrkerduerne kurrer og trafiklyden er helt væk. Lige nu blomstrer et mirabelletræ og står som en hvid sky, der er landet.

Indtryk eller aftryk......

Efter en weekend med mange indtryk men ingen billeder, har et tema lejret sig som et aftryk, jeg går og tænker over.
Undervisningen har bl.a. budt på tekster og diskussioner om etiske overvejelser i forbindelse med stamcelleforskning. Om teologiske overvejelser i forbindelse med krig og fred. Om Paulus' brev til romerne, om den nye Paulus forståelse - godt at få ham placeret i den tid og den kultur, som han hørte til i, og som ikke er vores. Vi har haft en ny underviser: Steen Bonde, sygehuspræst på Skejby Sygehus. Hans emne er sjælesorg. Ordet er dårligt oversat fra det tyske Selensorgen (det ser forkert stavet ud:-)
Men Sorgen betyder omsorg. Altså sjæleomsorg.
Dagens emne var narrativ (fortællende) sjælesorg, og handler kort fortalt om, at alvorligt syge og døende mennesker oplever stor lindring ved at fortælle deres livshistorie.
I oplægget hørte vi om identitet. Engang levede vi i en énhedskultur med fælles fortællinger og fælles forståelse. Sådan er det ikke mere. Vi lever i en fragmenteret tilværelse, hvor vi bevæger os ud og ind i forskellige temaer og interessefællesskaber. Det betyder, at rødderne bliver mindre faste, og at de må findes i os selv. Identiteten dannes i mødet med andre. I det indtryk andre har gjort på os, og i det indtryk vi har gjort på andre.
Det er identitetsstyrkende at fortælle om sit liv.
Lige præcis der var det, jeg begyndte at tænke på, at blogging for mig handler om at styrke min identitet. Livshistorien handler om den selektive fortælling om et liv. Fortællingen kan ændre sig; fokus kan flyttes; der bliver mere at fortælle. Historien kan brydes ned og rekonstrueres. Der kan ske en dekonstruktion, som betyder at de enkelte elementer/temaer omorganiseres.
Den selvberoende identitet giver god mening for mig. At fortælle hvem man er - at illustrere med billeder, men hele tiden bevidst om at det er en flig af mit liv, jeg viser.
Livsfortælling er en øvelse i at fortælle om sig selv uden at blotte sig, siger Steen Bonde.
Herefter udspandt der sig en diskussion om forskellen på at afsløre sig og at blotte sig.
Men slut for nu om min teologi weekend.

teologi og kaffe

Jøsses, hvor har jeg drukket meget kaffe denne her weekend! Sådan 6 timers teoretisk stof både lørdag og søndag kræver store mængder i kaffekruset. Tilbage i mine tanker, efter at være blevet præsenteret for en hel masse ny og gammel viden, står de 2 timer i samtidsteologi med gæstelærere - 2 unge muslimske kvinder.
De er veluddannede. A er 3. generationsindvandrer med tyrkisk baggrund med intergrerede forældre. Faderen er ingeniør og ansat i et dansk firma. Hun studerer selv engelsk på 3. år på Uni. Er midt i 20erne og ugift. B kom hertil som lille barn med sine forældre, der var politiske flygtninge fra Iraq. De kom hertil i 1987 og forældrene er godt integrerede. Hun er selv
uddannet socialrådgiver og i arbejde. Hun er gift og har 2 små børn. Hendes 2 brødre er i gang med at uddanne sig til lærer og tømrer. Begge de 2 kvinder er aktive i Dialog Forum.
De bar tørklæder og lange nederdele med løstsiddende bluser.
Det, der fik os - som blev lukket ind i deres univers via deres personlige fortælling - til at tabe både næse og mund var det faktum, at de havde valgt tørklædet relativt sent. A havde valgt at gå med tørklæde efter lang tids overvejelser, mens hun gik i 3. G. Forældrene prøvede at tale hende fra det. De ønskede det ikke. Da B, som er 27 år, fik sit første barn for 6 år siden, begyndte hun at tænke meget over, hvordan hun bedst kunne vise sit barn, at hun er en god muslim. Hun fulgte alle de leveregler, der er i islam og efter 4 års proces nåede hun frem til, at hun også skulle gå med tørklæde for 2 år siden. Hendes forældre havde mange samtaler med hende, fordi de var uenige med hende og frarådede det. Men begge kvinder understregede, at de fulgte deres eget hjerte og valgte det, de syntes var rigtigt.
Nu handlede de 2 timer ikke kun om tørklæder, men om deres holdninger og livsstil generelt. Jeg viste godt, at Koranen er en vigtig bog, men jeg blev overrasket over i hvor høj grad den er deres vejleder i alle spørgsmål. At den livsstil, som Muhammeds søstre og hustruer havde for mere end 2000 år siden, kan overføres direkte til i dag og udleves af moderne kvinder.
Jeg har gået og troet, at når flygtninge/indvandrerer havde levet her i 2-3 generationer, så ville de blive mere og mere "danske", og at især de veluddannede ville tilegne sig vores måde at leve på.
Efter at have mødt de to, så spørger jeg mig selv "jamen, hvorfor skulle de egentlig?" Når de oplever så stor mening og værdi i deres religion, hvorfor skulle de så give slip på den?
Men jeg undrer mig ..........??????
Og synes de var modige, at de stillede op som gæstelærere og delte deres liv med os.

At forlade eller ....

At forlade eller at blive forladt blev temaet i den samtale, jeg havde med Søren i morges. Jeg forlod Adventkirken. Jeg blev ikke udstødt. Jeg tog selv et valg. Konsekvensen er dog at være uden for og ikke høre til. Omskrevet til sportens verden er det noget i retning af, at når man ikke spiller tennis mere, er der ikke noget ved at komme i klubben. I "klubben" er der dog mennesker, jeg har kendt og holdt af siden min grønne ungdom. Jeg har bare ikke li'som et fælles sprog med dem mere. Og det kan jeg stadig blive ked af, især nu da en engang nær og kær døde for nylig. Men det er så vilkårene lige nu. Måske finder jeg et sprog........

Så er sommeren kørt i kompostbunken - i hvert fald sommerblomsterne! Men postbudet har stadig de korte bukser på. Det tyder da på en slags sommer!

Jeg skal til kaffe hos Zahra nu og se hendes nymalede omgivelser. I weekenden skal jeg til teologi, og den mest spændende underviser er søndag kl. 8.00, så min plan om at møde lidt senere er suspenderet! Kees er for spændende at pjække fra......

septembers himmel er så blå

Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide........

Sådan så der ud, da vi kom ud fra weekendens
undervisning. Smuk sensommer.

Søndagen gik rigtig godt med spændende undervisning, men vi havde også været frustrerede og rasende (!!) om lørdagen.

4 timers Gammeltestamentlig eksege var mere end vi kunne snuppe!

Alligevel bliver jeg lidt fascineret af en mand som Carl Lomholt, der har haft en karriere som fængselspræst. Da han blev pensioneret, skrev han en ph.d. "Din fattiges ret". En rets-teologisk undersøgelse af Pagtsbogen, ex 20,22 - 23,33. Hans store engagement i de mennessker, der befinder sig på samfundets bund i de lukkede fængsler i DK, inspirerede ham til at skrive det imponerende værk om retssystemet i det gamle Israel, hvor man netop skærmede de svageste og dårligst stillede. Hans afhandling er tilegnet fangerne i Horsens Statsfængsel.
Men hvorfor skal vi have så meget Gl. Testamente på TFL.?? Jeg er mere interesseret i emner, der kan perspektivere kristendom og religion i det hele taget i forhold til den måde, vi lever på i dag.

Derfor var det også det rene guf, at vi fik en underviser søndag, som i den grad lever op til mine ønsker. Det har åbenbart været svært for TLF. at skaffe undervisere til hold 3, men Kees van Kooten Niekerk skal undervise i Systematisk Teologi. Han er lektor i etik og religionsfilosofi ved Teologisk Fakultet, og bortset fra at jeg lige skal vænne mig til hans hollandske accent, så har jeg svært ved at få armene ned.....:-)
Hans emner for efteråret er: kristendom og Darwinisme, kristendom og politik, Løgstrup og endelig bio-etiske spørgsmål. Den første dobb. time med ham lover godt for fremtiden. Udover at han ved en masse, kan han også skabe rum til spændende dialog. :-)))

Og så slutter den sådan, så smukt nr. 335 i Højskolesangbogen:
"Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte"