søndag, september 14, 2008

septembers himmel er så blå


Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide........

Sådan så der ud, da vi kom ud fra weekendens
undervisning. Smuk sensommer.

Søndagen gik rigtig godt med spændende undervisning, men vi havde også været frustrerede og rasende (!!) om lørdagen.

4 timers Gammeltestamentlig eksege var mere end vi kunne snuppe!

Alligevel bliver jeg lidt fascineret af en mand som Carl Lomholt, der har haft en karriere som fængselspræst. Da han blev pensioneret, skrev han en ph.d. "Din fattiges ret". En rets-teologisk undersøgelse af Pagtsbogen, ex 20,22 - 23,33. Hans store engagement i de mennessker, der befinder sig på samfundets bund i de lukkede fængsler i DK, inspirerede ham til at skrive det imponerende værk om retssystemet i det gamle Israel, hvor man netop skærmede de svageste og dårligst stillede. Hans afhandling er tilegnet fangerne i Horsens Statsfængsel.
Men hvorfor skal vi have så meget Gl. Testamente på TFL.?? Jeg er mere interesseret i emner, der kan perspektivere kristendom og religion i det hele taget i forhold til den måde, vi lever på i dag.

Derfor var det også det rene guf, at vi fik en underviser søndag, som i den grad lever op til mine ønsker. Det har åbenbart været svært for TLF. at skaffe undervisere til hold 3, men Kees van Kooten Niekerk skal undervise i Systematisk Teologi. Han er lektor i etik og religionsfilosofi ved Teologisk Fakultet, og bortset fra at jeg lige skal vænne mig til hans hollandske accent, så har jeg svært ved at få armene ned.....:-)
Hans emner for efteråret er: kristendom og Darwinisme, kristendom og politik, Løgstrup og endelig bio-etiske spørgsmål. Den første dobb. time med ham lover godt for fremtiden. Udover at han ved en masse, kan han også skabe rum til spændende dialog. :-)))

Og så slutter den sådan, så smukt nr. 335 i Højskolesangbogen:
"Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte"

3 kommentarer:

  1. Du skriver bare herligt mor og sikke nogle flotte billeder du tager. Komme du ikke snart ned til mig og fotograferer?
    Hilsner fra den bette

    SvarSlet
  2. T-a-a-a-a-k!
    Jo, jeg kommer gerne :-)

    SvarSlet
  3. Hej Moar

    Den bette er hele tiden lidt hurtigere end mig, men hun er jo også på arbejde, hi, hi :o)

    Jeg synes også du skriver så godt. Jeg må hellere se at få dig lagt ind under mine foretrukne, så jeg har direkte adgang. Det er jo også ret informativt om hvad du går og laver og tænker - det er rigtig hyggeligt at følge med i.

    Lyder rigtig spændende med jeres nye teol-emner.

    Knus

    SvarSlet