så ved vi det ...

Efter som Bugsy is still around, må vi jo sørge for, at han er velplejet, så derfor gik turen til dyrlægen for først og fremmest at få klippet kløer, men også for at få en snak om tingenes tilstand. Det er ikke muligt at bestille tid hos en bestemt dyrlæge, men vi har jo vores favorit. Charlotte var heldigvis på arbejde, og vi lod gladeligt både hunde og katte komme foran os i køen for at komme til den foretrukne. Det uundgåelige spørgsmål: hvornår er nok nok? popper jævnligt op. Hvornår er det tid to put him to sleep? Charlotte har altid meget håndgribelige gode råd, som hun øser ud af på en meget humoristisk måde. Så når summen af alle de små ting bliver for meget, altså det med halen, det med pelsen, det med gigten, det med tænderne. Når det går ud over livskvaliteten hos Bugsy (og vel også hos mig) så skal han aflives. Hun kunne også med sit kliniske blik se, at noget er under udvikling, fordi han er blevet smallere over ryggen og mere fyldig omkring bugen. Måske væske pga. dårlig hjerte - måske en svulst i bughulen. Men så længe han er glad for sin mad og gerne vil snakkes med og ud på sine små gå-ture, så tror vi, han har det godt. Så vi ser lige tiden lidt an....... For et par dage siden lånte jeg "Mit pakistanske køkken" af Rushy Rashid. Det er så hyggeligt at læse kogebøger som godnatlæsning og forestille sig, hvad man skal lave, især når der er flotte fotos i bogen. Så i går aftes bestemte jeg mig for at lave en ret med grønne linser og krydderier, især fordi jeg var sikker på at ingredienserne var i køkkenet. Det viste sig, at linserne ikke var der, men der var kidney beans. Derfor blev det en bønneret. Konsistensen blev anderledes, fordi bønner ikke koger ud, men smagen var rigtig god. Jeg elsker asiatisk mad, især indisk og thailandsk. Jeg er efterhånden blevet fortrolig med min nye rice cooker, som Lek gav mig i fødselsdagsgave. Den er let at bruge, den står faktisk og passer sig selv på køkkenbordet, og når risene er kogt går den automatisk over på warm og kan så holdene risene varme så længe det skal være. Da Turid blev gift med Shamin og de flyttede til DK, var det rigtig spændende at spise hos dem og stifte bekendtskab med brændende stærk og velduftende mad og de her dejlige flade brød, vi spiste til. Det var rigtig eksotisk i begyndelsen af 70erne.