Fys møde

I går aftes var jeg hos Anne Mette sammen med 6 andre tidliger kolleger.
Vi har det tilfælles, at vi har arbejdet sammen i Fysioterapien på Regionshospitalet
Silkeborg - dengang hed det ganske vist Centralsygehuset. Men vi har engang arbejdet
sammen i lang tid. Der er kun 2, der stadig arbejder på vores fælles gamle arbejdsplads.
Jeg er den ældste og arbejder ikke mere. Karen Minna har forladt faget og uddannet sig til organist. De øvrige 3 arbejder i forskellige områder indenfor fysioterapi.
For flere år siden begyndte vi at spise sammen ca hver 3. måned, og vi lægger hus til og
laver mad til hinanden på skift. Vi har rigtig meget at snakke om, når vi ses. Vi har fulgt med i hinandens liv så længe. Yngste barn er nu 15 år og på efterskole, og vi synes ikke det er ret længe siden, Lone var på barsel!
Arbejdsplads-snak/sladder fylder ikke så meget som dengang, da der var mærkelige, sjove, dumme, søde læger, som ikke altid viste så meget om fysioterapi, men hvis ordination vi altid skulle arbejde under, og når vi var uenige, syntes vi jo også der skulle opdrages lidt på dem. Det fys-faglige bliver ofte lige
vendt, men ellers er det alt mulig andet vi er optaget af. Vi prioiterer alle vores komsammen meget højt, og det blev så sent i går aftes, at vi nåede at tage hul på d. 20. sept. Der blev spist lækker mad, drukket dejlig vin og kaffe, snakket og grinet igennem. Hyggeligt, hyggeligt.