Jeg troede, det var midt om natten, da vækkeuret ringede. Godt nok havde jeg selv stillet det om aftenen, men man kan jo godt komme til at stille forkert!! Der var nattemørke udenfor. Da jeg havde fået gnedet søvnen ud af øjnene og fik øje på uret var kl. 6.45 som den skulle være....
Jamen, hvor er de lyse sommermorgener pludselig blevet af?? Så overrasket kan man kun blive, når man er så heldig som mig, der ikke skal op og være over på sygehuset kl.8.00.
K. skulle med toget kl. 7.32, og da vi havde sagt farvel, styrede jeg lige hjem til sofaen, til aviser og morgen tv. En dejlig kop kamillete gjorde godt for den hoste, som min forkølelse har udviklet sig til. Herlig morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar