sæsonens sidste is?

Det er forbundet med nostalgiske følelser at køre forbi det lille barndomshjem. De nye ejere har renoveret det så fint. Der er heste på fold, og det er tydeligvis et hobbybrug nu. Underligt at tænke på at så lidt jord og så få dyr var nok til at en familie kunne leve af det dengang for mange år siden. Nu passerer jeg forbi på vejen mellem kirkegården i Thisted og i Vang. Da stedet blev solgt i 2001 tog jeg vintergækker og bonderoser med. De trives godt i midtjysk jord.

Sommerens sidste (?) is blev nydt i Voupør med udsigt over molen og havet, mens solen varmede som på en sommerdag.

På plejehjemmet i Snedsted var der dækket op med kaffebord med lagkage. Fødselaren havde det godt. Hun nød tydeligvis selskabet og smilede glad, da telegrammet fra dronningen blev læst op. Jeg synes, det var rigtig dejligt at møde fætter Holger og Kristian og kusine Astrid og alle de 41 efterkommere der er resultatet af faster Alma og farbror Peters liv sammen. Man skal vel trække svigerbørnene fra, når man tæller efterkommere??

Vejen hjem er meget længere end vejen ud, siges der. Sådan føltes det ikke for mig. De 150 km. forsvandt under dækkene. Solen gik ned som en kæmpestor rød bold i mit bakspejl, og jeg havde P1 på radioen. En dag med mange indtryk og en walk down memory lane.