tirsdag, maj 30, 2017

Min favorit-akeleje.

Hvert forår er det spændende, hvordan akelejerne har krydset sig. Man kan aldrig regne med dem.
De spreder sig lystigt og muterer. Jeg er godt tilfreds med den variation, de skaber i haven
Sidste år var der en enkelt plante med de sarte lyseblå/lilla farver. I år var jeg spændt på, om den ville vise sig igen. Det gør den. Med hele to eksemplarer.
Og sådan er der mange glæder, når blomsterne folder sig ud.




mandag, maj 29, 2017

Jeg blev grebet af en istandsættelses-dille.

I mange år har jeg behandlet et lille havemøbelsæt, jeg fik af Henrik, helt stedmoderligt.
De fire stole og bordet har stået ude sommer og vinter uden nogen form for behandling. Det, der virkelig taler til sættes fordel, er, at det vejer ingenting. Det er så let at flytte rundt med.
Jeg begyndte at vaske og skrubbe det for et par uger siden som et led i et af mine halv-times projekter. Jeg har givet det en slags oliebaseret træbeskyttelse. Men eftersom det ikke var muligt at skrubbe det rent, så ses skjolder og pletter gennem træbeskyttelsen.

På det her billede, som er fra 2007, sidder min yngste datter og Henrik
 i de stole. (Det er et andet bord)

De sidder nede i det grønne hjørne, som blev fældet her i foråret og murværket er blevet pudset op.








Nu ser der sådan ud med bar mur.

Det har været et dejligt skyggefuldt hjørne at opholde sig i, mens det var så varmt i weekenden.

Jeg vil male træværket sort med noget maling, der både kan bruges til træ og metal.
Den metalkant, der er rundt om bordet, er meget irriterende, når solen skinner på det.
Jeg er blevet lidt grebet af at sætte det lille sæt i stand.



De to andre stole er kommet de seks trappetrin op og har fået plads under vinduet.












I det andet hjørne står de to rattan-stole, som jeg fik meget nedsat, da sæsonen sluttede sidste år.
Det lille bord, der havde været et demonstrationsbord, stod til 200 kr hos Harald Nyborg i fredags, så det kom med mig hjem.

Nu venter jeg på, at en lille to-personers rattan-sofa kommer på tilbud. :-) Det er også et materiale, der er meget let af flytte rundt med.
Men indtil videre bliver den hvide kurvestol stående.
Jeg kunne selvfølgelig give den noget sort spraymaling?
Jeg skal også have fat i nogle flere blomster. Men det er blevet så koldt.


søndag, maj 28, 2017

At kunne bøje knæene er ikke nok ...

For et par dage siden var jeg ude at cykle i virkeligheden, efter jeg d. 22. dec. kom til skade med mit knæ.
Når jeg skriver virkeligheden, så er det fordi, jeg efterhånden er ret skrap på kondicyklen. Sadlen er sat ned, så jeg tvinges til at bøje pænt i knæet, modstanden er sat op (dog ikke svarende til Aarhusbakken), og tempoet er skruet i vejret.
Med den erfaring i baghovedet regnede jeg ikke med, at jeg ville blive udfordret ved at tage en tur på min gamle røde cykel.
Jeg blev dog hurtigt klogere.

Det føltes usikkert at køre afsted på to hjul.
Jeg skulle holde balancen, orientere mig og styre. Samtidig skulle jeg give tegn. Og være klar til at stoppe pludseligt, hvis noget skulle hænde.
Det, med at starte og stoppe, skulle jeg have øvet mig på først, blev jeg klar over.
Turen gik dog godt. Men jeg fik respekt for cykling. Siden jeg var seks-syv år har jeg cyklet og aldrig tænkt over det. Det foregik pr. automatik.
I dag tog jeg en tur ud ad landevejen. Der var ingen udfordringer der. Cykelsti og fred og ro og en bil ude på vejen i ny og næ.
Det svære punkt er at stå af. At få benet placeret på asfalten. Det skal foregå langsomt og kontrolleret, så derfor skal jeg ikke cykle ned til byen, hvor vi er flere på cykelstien. Og det behøver jeg heller ikke.
Men hvor er det dejligt at cykle en lille tur ud i det grønne.

fredag, maj 26, 2017

Syrentid.

I efteråret 2013 var syrenbusken meget medtaget af udgåede grene og en stamme, der ikke var mere kraft tilbage i.
Jeg ville gerne have den fjernet med rod og det hele, men det kunne boligforeningens gartner ikke hjælpe med. I stedet foreslog hun, at den blev skåret ned, idet hun var sikker på, den ville vokse frem med nye skud.
Efter endt beskæring så den sådan ud.

Allerede det følgende forår var der en masse nye skud fra midten.
Og lige siden har jeg hvert år i maj glædet mig over de smukke blomster med den vidunderlige duft.

For min skyld måtte den godt blive her meget længere.






torsdag, maj 25, 2017

I sol og blæst.

På min vej i parken på Silkeborg Bad i dag, lagde jeg mærke til, at den gamle tre-stammede birk, som i aug 2009 blev dekoreret af britiske Stuart Ian Frost, var segnet.


Nej, segnet er for meget sagt, for der er blevet holdt øje med det og mærket på det. Og da det skønnedes, at det ikke var stabilt mere, blev det væltet.

Det var oprindeligt et træ fra 1930'erne. Da det var ved at gå ud, blev det besluttet at omdanne det til et kunstværk.

Mønstret fremkommer ved at kunstneren lægger ler på i de ønskede mønstre, hvorefter han brænder træet udenom leret.

Sådan en landart har selvfølgelig en begrænset levetid. I det her tilfælde altså otte år.










Efter min vagt, mødtes jeg med Else til en badetur. Det har været en solskinsdag, men med en del blæst. Vandet er 15 grader nu, så det er for lidt at dyppe sig, plaske lidt og tælle til 20.
Nu svømmer vi en lille tur fra den ene trappe til den anden - og tilbage igen.
Der var bølger i dag, og jeg blev klar over, at jeg slet ikke er gode venner med de forholdsvis små bølger. Min sene debut ud i svømning har foregået i en svømmehal. Og der er stor forskel.
Der var mange mennesker ude ved søen i eftermiddags. Der var flere, der badede, så nu er sommeren begyndt.

onsdag, maj 24, 2017

Velduft i haven.

Der er kommet en betydelig bedre udsigt på mit 15.30 billede.
Ikke at jeg fotograferer kl 15.30 mere. Det var kun i de uger, jeg ikke kunne komme ud.
Men jeg har lyst til at vise udsigten i de her herlige majdage.
I min have blomstrer syrenbusken, og under den blomstrer de dejligt duftende liljekonvaller. Som baggrundstæppe ses genboens meget store, smukke guldregn.
Sådan var det engang i januar:













Chr. var her et par timer i eftermiddags. Han blev vældig optaget af de chaussésten, der ligger og venter på at blive lagt.


Der blev bygget et 'hus', og der blev gravet dybt ned i jorden for at finde 'indbyggere'.
Det var regnorme, der måtte holde for. De fik jord med - og lidt vand fra vandkanden.









På et tidspunkt dukkede denne her bløde puppe op?
Hvad mon den bliver til engang?







tirsdag, maj 23, 2017

Et tilløbsstykke på vores lokale kunstmuseum.

I mange år har museumsfolk arbejdet på den udstilling, der siden d. 11. febr. har været et tilløbsstykke på Museum Jorn. Den slutter 28. maj.
Hvis jeg skulle se den, var det ved at være på høje tid, og efter en spontant beslutning blev det i dag. Tirsdage og torsdage har åbningstiden været udvidet til kl 21 pga. af den store publikumsinteresse.
De sidste dages omvisninger var udsolgt, men jeg var så heldig, at der lige var kommet et afbud, da jeg købte billet.
JORN+MUNCH hedder udstillingen, hvor de to kunstnere stilles op overfor hinanden.
De to mødtes aldrig. Munch døde som 81 årig i 1944. I 1945 var Jorn i Oslo for at se en stor Munch udstilling, og man mener, den oplevelse blev en stor inspiration for Asger Jorns videre arbejde.
Jeg synes vældig godt om de billeder, der var valgt til udstillingen her. Munchs værker var fra en mere lys periode, end de billeder, der blev vist på Aros for fem år siden, hvor temaet var angst.
Men for mig var fællesskabet mellem de to ikke så tydeligt. De udtrykte nok de samme følelser og temaer, men tiden og aldersforskellen var jo stor. Men det er en meget se-værdig udstilling.
Som en særlig service for natteravne holder Museum Jorn åbent hele natten mellen d. 27 og 28. maj. Udstillingen slutter d. 28. kl 17.
Der er security foranstaltninger, som jeg ikke har oplevet på et dansk museum før. Ved billetkøb får man at vide, at telefoner, tasker og overtøj skal anbringes i gaderoben. Og før man kan gå ind på udstillingsområdet bliver man scannet fra top til tå. Evt. glemte ting i lommerne lægges i en bakke og udleveres efter endt besøg.
Jeg husker svagt, at et af Munchs berømte skrig-billeder blev stjålet engang. Det var en stor skandale. Jeg ved ikke, om det blev fundet igen? Men der skulle ikke gerne ske noget med billederne, mens de er på besøg her.
Jeg sidder og tænker på den forfærdelige terrorhandling, der lige er sket i Manchester, hvor mange unge mennesker har mistet livet, og mange familier er blevet knust. Hvis gale folk vil terrorisere, så gør de det, uanset hvor meget vi scanner og tjekker.
Selv om mange landes ledere har været fremme og sagt det sædvanlige, at vi ikke skal være bange, så bliver jeg alligevel lidt bange.




søndag, maj 21, 2017

Havehjælp.

Mine naboer holder øje med, om jeg nu overholder min halve time i haven :-)
I dag mente de, jeg havde været i gang for længe. Det er nogle herlige naboer.

Min ex-mand kom forbi i 20-30 min. på vej fra det ene barnebarn til det andet.
Han fik straks en kantskærer i hånden. Græsplænen bliver hurtigt ulden i kanten og vokser ud over fliserne.
Ifølge en artikel i Havebladet skal det gøres mindst to gange om året.
Måske fik jeg ikke gjort det sidste år? I hvert fald trængte den gevaldigt.
Det var en stor hjælp for mig.


Jeg har slet ikke arbejdet så meget som naboerne tror. Fraklippet ligger der stadig - lige til at blive samlet op i morgen. Chausséstenene løber ingen vegne. Dem kan jeg lege puslespil  med i mange dage.


En udflugt til Aarhus.

DOKK1 (biblioteket i Aarhus) er et herligt sted for underholdning og oplysning. Jeg var der i går sammen med Chr og Johanne og deres mor.
Chr. er interesseret i mammutter og en medarbejder fra Naturhistorisk Museum havde medbragt nogle knogle- og tandrester og fortalte om, hvordan mammutter så ud, og hvordan de levede.
Så vidt vi ved.
De ældste fund er omkring en million år gamle.
Senest er der fundet rester af en mammutunge i 1977 i det østlige Sibirien.
I den sibirske dybfryser.
DNA-analyser og kulstof-14 målemetoder har gjort det muligt at bestemme resternes oprindelse.


Det uldhårede næsehorn var imponerende stort.
Det levede måske indtil 8000 f. Kr.

Det er udlånt fra Naturhistorisk Museum og kan ses nogle måneder frem.
Sådan blev det fragtet ned på DOKK1.









Det var ikke farligt at komme i nærheden af.













Vi kunne også se og røre ved et sabelkatte-kranium.

Mit billede yder ikke fuld retfærdighed til de meget store hugtænder.



Efter mammut-seancen prøvede Chr et af de mange computerspil, der også findes.

Johanne hvirvlede rundt og blev mandsopdækket af sin mor, inden vi sluttede af i cafeen utålmodigt ventende på, at mor kommer med maden.
Chr. havde lego med i rygsækken. Hver en ledig stund blev brugt til at bygge.
Vi nød maden. Især nød vi voksne den gode latte ;-)







fredag, maj 19, 2017

Dejligt at møde folk ude i naturen.

Der var et overvældende antal cykler ude ved Østre Søbad i formiddags.
Forklaringen var, at 500 skoleelever havde taget imod tilbuddet om en tur rundt om Almind sø.

En lille gruppe var ved at gøre klar til dykning med iltflasker og det hele.

Else og jeg gjorde os klar til et hurtigt bad.
Der er en masse pollen eller blomsterstøv fra egetræerne, der står tæt ved søbredden.
Længst ude ved den fjerneste bro var der næsten ikke noget.
Vandet er stadig koldt. Til gengæld er luften varm. Hos mig, her ved middagstid, er der 19 grader, hvor solen endnu ikke er nået frem.
Jeg vil gå ud og klippe græs.
Senere er jeg inviteret til kaffe, så der er udsigt til hygge.

torsdag, maj 18, 2017

Change of plans.

Min kære veninde, der bor i Norge, er i Dk sammen med sin mand i de her dage.

Vi havde aftalt at mødes og spise frokost på Svostrup kro i dag, men uforudsete hændelser stak en kæp i hjulet og vores aftale blev aflyst.

Jeg havde glædet mig til at møde dem, og jeg havde glædet mig til et krobesøg.

Jeg bestemte mig for, at selv om jeg måtte undvære de kære to, så ville jeg ikke undvære frokosten.
Der er kun12-14 km til kroen, så jeg kørte afsted gennem rapslandet.

Hvor er der smukt derude med de gule marker og den blå himmel.

Og den blomstrende raps dufter helt vidunderligt.


Jeg blev lidt betænkelig, fordi der udenfor kroen holdt to store busser.
Men der var plads. Grupperne bliver placeret i de store rum.



Jeg sad ude på terrassen med udsigt til Gudenå og den nyrestaurerede træksti.
Den sti som pramdragerne gik på, dengang varer fra Silkeborg til Randers blev trukket afsted på pramme.

I morgen eftermiddag holder kroen indvielsesfest  med jazz og hygge for den del af stien, der ligger i forlængelse af haven.








Jeg nød den lækre sildeanretning. Jeg ville have nydt den endnu mere, hvis Mona og Jens havde været der.

Men det er ikke svært for mig at spise frokost alene på restaurant. Jeg tror, jeg ville synes, det var svært, hvis det var en middag om aftenen. Jeg har ikke haft lyst til at afprøve det. Eller været i en situation, hvor jeg var nødt til det.

På et tidspunkt blev det så varmt, at jeg måtte flytte til et bord i skyggen.
Jeg skal ikke klage, men jeg får det let for varmt.


Denne her lille vipstjert hoppede rundt med næbbet fuldt af redemateriale, tror jeg, det var.

Den prøvede flere gange at flyve op, men landede hver gang på fliserne igen.

Jeg begyndte at tro, at det var noget, der havde sat sig fast?
Eller var det for tungt at flyve med?

Den havde ikke fået det afleveret, da jeg gik, så jeg fik ingen forklaring ...

onsdag, maj 17, 2017

Flere små opgaver ...

Det passer mig rigtig godt, at jeg har fundet ud af, kun at stille mig selv små afgrænsede opgaver.
Det lyder og virker helt latterligt. Som om jeg har været under en slavepisker. Mig selv!
Men små projekter virker.
Og når jeg er færdig, så har jeg faktisk energi til noget andet.
I formiddags skulle jeg vaske to ud af fire træhavestole. De havde stået ude hele vinteren og var anløbne og grønne af alger. Det tager faktisk sin tid at skrubbe sådan nogle stole. Nu vil jeg behandle dem pænt og give dem noget olie og sætte dem ned i kælderen, når det bliver efterår.

Jeg skulle passe Johanne et par timer i eftermiddags. Derfor kun de to.

Jeg har fået nogle chaussesten fra det nybyggede hus, hvor der skal lægges en anden slags sten eller fliser.
Johanne er i den alder, hvor det er sjovt at 'hjælpe'.
Hjælpen er som regel ganske kortvarig og resulterer gerne i, at der skal ryddes op på uforudset rod.
Som f. eks jord, der bliver kastet rundt på fliserne.
Men vi hygger os. Og jeg skal ikke nå noget, når jeg er sammen med hende.

Rabarberbladene er så store, at vi kan få parasolhatte ud af dem.
Og på det ene blad gik Søren Snegl. Som på Johanne-sprog hedder en 'Negl'. Vi så dog ikke Mariehønen Evigglad, selv om vi kiggede efter hende.
Jeg lavede en lille portion rabarberkompot. Portionen var for lille, men heldigvis er der flere rabarber.


tirsdag, maj 16, 2017

Hvad skal jeg kalde sådan en dag?

Efter en dag med mange gøremål i går, sov jeg 10 timer natten til i dag. Jeg er så heldig, at jeg ikke bliver vækket af kropslige funktioner, der kræver, jeg står ud af sengen. Så jeg var veludhvilet og klar til at gå over i Sportscentret, hvor der er særlig hyggeligt om tirsdagen med brød og kaffe og snak i sofaen.
Det går så godt med cykeltræningen, at jeg nu har sat tempoet så meget op, at jeg bliver både forpustet og svedt. Der skal ikke så meget til, for min kondition blev meget dårlig af de tre måneder i sofaen. Men det er fremskridt.
Jeg gjorde også et par af mine hjemmeøvelser foran de store spejle. Jeg synes, det går så godt med squats og lunges. At jeg kommer så fint ned i knæbøjningen. Men foran spejlene kunne jeg se, at jeg bøjer knapt 90 grader. Det er jeg også godt tilfreds med, men det er lidt pudsigt, at det føles mere.
Jeg er ikke oppe på de 10x3 lunges, som er min lektie, men 5x3. Der er en uge til, jeg skal til fysioterapeut, og inden da tror jeg, jeg når op på de 10.

Hjemme hos Mattias, som jeg hentede i børnehaven i går, er der en solsort-rede. Når vi står på terrassen,  der er lidt højt placeret, som en altan, så kigger vi lige ned i den.

Det bekymrer mig lidt, at moderen ikke ligger og ruger. Måske bliver hun nervøs, når der er mere trafik på terrassen i det gode vejr.






Senere på eftermiddagen passede jeg Johanne, mens Chr. og forældrene var til skolemøde. Udenfor huset lå der et nyt sandbjerg, som entreprenøren bruger til fliser i indkørslen.
Hun havde en fest med at klatre rundt i sandet og skabe sig en rutschebane.
Vejret var også perfekt til at være udendørs.

Men efter en times tid trængte jeg til forandring. Jeg stod jo bare og kommenterede og så på.

Hun ville bare ikke med ind.
Så jeg tog den gustne bestikkelse i brug.

"Vi går hen i Brugsen og køber en is."
Og lige pludselig var hun yderst samarbejdsvillig, det søde barn.
Så med klapvognen som en sikkerhedsforanstaltning gik vi hen til Brugsen.

Jeg hørte kun få ord fra hende på vejen hjem, mens hun sad i klapvognen og spiste is.




Min halve time i haven i dag er gået med at feje og vaske fliser i det, der engang var mit grønne hjørne.

Fliserne var våde efter nattens regn, så jeg dryppede lidt opvaskemiddel på og skrubbede med kosten.
Det var egentlig min plan, at jeg kun skulle tage seks fliser i dag, men fordi de ligger lidt ujævnt og skråner lidt, så løb det go'e vand videre, og der kom flere fliser med i dag.
Så er det planen at resten skal have en tur i morgen.

Det er sjovt, men det giver mig mere lyst til havearbejde, når jeg ved, at det kun er kort tid.

I går gik min halve time med at få hostaen ud af den lille krukke. Jeg måtte slå krukken i stykker, og med en spade kunne jeg hakke planten over i fire dele. De to har fået en plads i det fri i haven og de to i krukker.
Nu er det spændende, hvordan de vil trives efter den voldsomme operation.

søndag, maj 14, 2017

En halv time.

I flere år har hostaen vokset i denne her lille krukke.

Jeg vidste godt, den trængte til at blive plantet om, men det er bare ikke blevet til noget ...

Da jeg nu ville gøre alvor af det, viste det sig, at plante og krukke var uadskillelige. Jeg prøvede at skære med en kniv, og det lykkedes mig at få et par bittesmå aflæggere. Men der skal mindst mejsel og hammer til.
Min nabo mener, jeg må ofre krukken, og sådan ender det nok.

På bibliotektet har jeg lånt Grethe Bjerregaards bog "1/2 time i haven." med undertitlen den daglige haverunde.

Den teori tiltaler mig rigtig meget. Jeg er begyndt at praktisere det, og jeg er overrasket over så meget, der kan gøres på en halv time.
Det svære er at holde op efter så kort tid, men jeg har efterhånden flere erfaringer med, at jeg får mere ondt i mit knæ, hvis jeg bliver ved.
Jeg har taget tid på græsslåning, og fra jeg henter maskinen, til jeg sætter den på plads igen, går der 35 min.


Hvis man har en stor have, er det nok tvivlsomt, om en halv time om dagen er nok.
Men nok i min lille have, tror jeg.


lørdag, maj 13, 2017

Store Bededag i solskin med børnebørn.

De to fætre var sammen med mor og moster en tur rundt om Slåen sø i går.  Det er alt for lang en tur for mig.
Da de senere kom her, var jeg med henne på fodboldbanen.

Jeg holdt mig klogeligt på sidelinjen.












Pandekager med is og kakao med flødeskum kan altid spises.

fredag, maj 12, 2017

På Badet igen.

I går havde jeg vagt på Silkeborg Bad for første gang, siden jeg kom til skade med mit knæ i december.
Jeg havde haft mange tanker om, hvorvidt det var nødvendigt at tage en stok med. Ikke til indendørs brug, men fra parkeringspladsen til hovedindgangen. Og til de skridt jeg går i parkområdet.
Det første jeg gør, er at gå op og låse op i Søvilla, og ved middagstid går jeg hen til Skovvilla for at afløse vagten der, mens hun går over og holder en pause i cafeen. På den måde bliver det til nogle skridt udendørs.
Jeg valgte at lade stokken blive i bilen. Det gik fint uden den.
Vandmanden, der opholder sig inde om vinteren, er kommet ud og står og tager imod ved indkørselen.

De mange rhodendronbuske blomstrer for tiden.











Ansigt og identitet - en FACE-kunstudstiiling fylder stort set alle rum og etager og varer indtil 8. oktober.
Da jeg gik udstillingen igennem for et par uger siden sammen med min tidligere kollega, fik jeg ikke så godt et indtryk. Men vi havde også meget at snakke om og endte hurtigt i cafeen.
I går havde jeg god tid til at se værkerne og læse opslagene, og jeg synes, det er en meget spændende udstilling.
I en bog, der er udgivet, skrives der, at det er et ønske at belyse ansigtets betydning fra forskellige faglige indgangsvinkler, ikke bare fra kunstens verden, men også fra andre sammenhænge: Historisk, filosofisk, psykologisk, kulturelt og naturvidenskabeligt er der nemlig mange ting, der påvirker, hvordan vi møder og læser ansigter.
Jeg vil bare skrive om et enkelt værk, en tegnerobot, der er udviklet af franske Patrick Tresset.
Den kan tegne portrætter.
Man skal sidde helt stille i 40 min., mens de tre robotarme og kameraer arbejder. Efterfølgende hænges tegningerne op i en collage. Man kan få kopier med - eller fotografere dem.
Min frivillig-kollega havde mod på at blive portrætteret  af robotten. Jeg synes ikke, tegningerne bliver særlig vellignende. Men det er da imponerende, at det overhovedet kan lade sig gøre.


Jo mere man formår at sidde helt stille, des bedre bliver resultatet.





















torsdag, maj 11, 2017

Den er her igen!


Jeg kan næsten høre sneglesang:"Her har du mig tilbage ..."

Da jeg kiggede ud i morges, var den på vej i sneglegalop fra naboens have over i min.

Den væmmelige snegl, der sad i topblomsten af min georgine og guffede sidste sommer.

Jeg ved ikke, om det er den samme? Om snegle kan leve længere end en sæson?

Billedet herunder er fra juli sidste år.

onsdag, maj 10, 2017

En ny øvelse.

Den er da svær, min nye øvelse. Det svære er at lade være med at læne kroppen forover, men at holde ryggen ret hele tiden.
Man træner både for og bagsiden af låret og holdningen.
Jeg har ingen vægte i hånden :-) Jeg har nok at gøre med min egen kropsvægt.
Ingen har tilsyneladende fundet et dansk navn til øvelsen. Den hedder lunges.

Der findes mange instruktionsvideoer på nettet, hvis jeg skulle glemme, hvordan den udføres.
Min lektie lyder på 10x3 dagligt.
Det kan jeg slet ikke. Jeg er tilfreds med 5x3, men inden jeg skal til fysioterapeut igen om 14 dage, så kan jeg nok de 10x3.

Squat øvelsen har heller ikke et rigtig mundret navn på dansk. Sæt-dig-på-hug-øvelsen.
Jeg er avanceret fra at udføre den som rejse/sætte mig fra en lav stol,  til ikke at sætte mig ned mellem hver øvelse. I det her tilfælde kan jeg godt klare 10x3, men jeg kommer ikke helt ned på 90 grader i knæene endnu. Tæt på dog.
Jeg har fem andre øvelser også, og jeg synes, det er fedt at kunne lave dem. Især fordi jeg kan mærke, at det bliver lidt lettere. Jeg kan også gå længere. I mandags gik jeg fra p-pladsen og til vestre søbad og tilbage igen. Men en stok. Som jeg aldrig bruger hjemme eller på kortere afstande.
Så alt i alt er der fremskridt.

Jeg hentede Chr. i børnehaven. I bil.
Vi plejer at gå.

Vi spillede Uno og bagte pandekager. I dag med flødeskum.

Hans mor vil gerne, at han ikke ser film her hos mig. Vi spiller ikke computer eller tlf.

Jeg har lånt en legofilm, som han selvfølgelig ser. Men den er for lang. Den varer næsten halvanden time. Jeg vil levere den tilbage og få fat i en med kortere afsnit.

Vi skal også have kigget på de brædtspil, jeg stadig har fra dengang mine børn var små.

Det er svært at konkurrere mod elektroniske spil. De har et godt greb i børn.
I de få timer, jeg er alene med et af børnene vil jeg gerne, vi gør noget i fællesskab.


tirsdag, maj 09, 2017

Den bedste film.

Aarrrhhh, hvor er den altså god, denne her film.

Den foregår i England under 2. verdenskrig.
Om en film, der bliver optaget for at skildre evakueringen af engelske soldater fra Dunkirk.
Den viser, at krig er fuldstændig forfærdelig. Men den er også fuld af humor, poesi og romantik.

Det er den bedste film, jeg har set længe.
Ikke en eneste gang, kiggede jeg på klokken.  Jeg får det nemt sådan, at film er for lange.

Se den, hvis du er til biograffilm.

mandag, maj 08, 2017

Mere om mælkebøtter.


Selv om solen skinnede i formiddags, var der hundehop koldt ude ved søen.
Det er egentlig ikke så meget vandets temperatur, det handler om. Mere luften, når man kommer op.
Blæsten var så kold, at min bademakker havde både hue og vanter på.
Altså ikke nede i vandet



Hen på eftermiddagen løjede blæsten af.

Jeg nød at gå og luge i haven. Jeg kom vist til at overskride den halve time, jeg har bestemt. Det er først i morgen, knæet vil fortælle mig, om det blev for meget.

Billedet her har jeg taget med, fordi jeg synes, det er så sjovt, hvordan bregnerne ruller sig ud.
De ligner den del af en ubåd, der stikker op af vandet.

Citronmelissens blade har vokset sig så store, at en håndfuld af dem gav en dejlig kop te.






Det lykkedes mig alligevel at finde billederne af min mælkebøtteoptager og en bunke planter, der er taget op og ligger og stritter med lange rødder.

Billederne er fra 2013 - det år jeg anskaffede mælkebøtteoptageren.
Så lange er rødderne ikke på de planter, jeg har taget op i år. Den mælkebøtte, der spirer af et lille rodstykke, der ikke kom med op, er åbenbart mere spinkel.