Hvis jeg skulle se den, var det ved at være på høje tid, og efter en spontant beslutning blev det i dag. Tirsdage og torsdage har åbningstiden været udvidet til kl 21 pga. af den store publikumsinteresse.
De sidste dages omvisninger var udsolgt, men jeg var så heldig, at der lige var kommet et afbud, da jeg købte billet.
JORN+MUNCH hedder udstillingen, hvor de to kunstnere stilles op overfor hinanden.
De to mødtes aldrig. Munch døde som 81 årig i 1944. I 1945 var Jorn i Oslo for at se en stor Munch udstilling, og man mener, den oplevelse blev en stor inspiration for Asger Jorns videre arbejde.
Jeg synes vældig godt om de billeder, der var valgt til udstillingen her. Munchs værker var fra en mere lys periode, end de billeder, der blev vist på Aros for fem år siden, hvor temaet var angst.
Men for mig var fællesskabet mellem de to ikke så tydeligt. De udtrykte nok de samme følelser og temaer, men tiden og aldersforskellen var jo stor. Men det er en meget se-værdig udstilling.
Som en særlig service for natteravne holder Museum Jorn åbent hele natten mellen d. 27 og 28. maj. Udstillingen slutter d. 28. kl 17.
Der er security foranstaltninger, som jeg ikke har oplevet på et dansk museum før. Ved billetkøb får man at vide, at telefoner, tasker og overtøj skal anbringes i gaderoben. Og før man kan gå ind på udstillingsområdet bliver man scannet fra top til tå. Evt. glemte ting i lommerne lægges i en bakke og udleveres efter endt besøg.
Jeg husker svagt, at et af Munchs berømte skrig-billeder blev stjålet engang. Det var en stor skandale. Jeg ved ikke, om det blev fundet igen? Men der skulle ikke gerne ske noget med billederne, mens de er på besøg her.
Jeg sidder og tænker på den forfærdelige terrorhandling, der lige er sket i Manchester, hvor mange unge mennesker har mistet livet, og mange familier er blevet knust. Hvis gale folk vil terrorisere, så gør de det, uanset hvor meget vi scanner og tjekker.
Selv om mange landes ledere har været fremme og sagt det sædvanlige, at vi ikke skal være bange, så bliver jeg alligevel lidt bange.
Det lyder som en spændende udstilling, - måske med et lidt søgt tema.
SvarSletManchester har vist været i alles tanker. Det er så fortvivlende.
Eva, ja jeg synes, det var lidt søgt, men også interessant. Og det appellerer til mange mennesker. Og det er vigtigt med mange gæster på museerne.
SletJeg har lige været oppe og se udstillingen, den er et besøg værdig. Da jeg læste kunsthistorie på Folkeuniverset, var jeg ofte her. Jeg så denne gang værker af Jorn, som jeg ikke havde set tidligere.
SvarSletLykke, det lyder spændende med kunsthistorie på Folkeuni. Det er altid godt, når der dukker nye værker frem :-)
SletSpændende at høre om udstillingen.
SvarSletJeg tror ikke, man kan undgå at være bange for terrorisme. Jeg ved, at jeg i hvert fald er. Noget, der skræmmer mig lige så meget er, at etnisk danske unge også bliver radikaliserede, jvf. Kundbysagen. Jeg kan ikke rigtigt få mit hoved viklet rundt om sådan noget. Der må have været nogle andre problemer også, som pressen ikke har haft adgang til. Men det er stadig forfærdeligt at tænke på.
Og ved at dræbe børn og unge til en teenageconcert kan jeg da slet ikke forestille mig, at ekstremisterne vinder nogen som helst sympati. Nej, jeg fatter det bare ikke.
Henny, det er så forfærdeligt og skræmmende. At det ikke er folk, der kommer snigende hertil udefra, men mennesker, der er vokset op her, det gør det virkelig uforståeligt for mig.
SvarSletJeg tror ikke ekstremisterne er ude efter sympati for deres sag. Jeg tror, de hader så meget, at de vil ødelægge og sprede rædsel. Og det ser ud til at lykkes for dem.
I går var der noget om denne udstilling i TVMidtVest. Hvor godt den var besøgt, og denne udstilling skulle have givet flere overnatninger på hotellerne. Ville selv gerne have været og set den, det må vente til jeg får bil engang ;-)
SvarSlet