onsdag, maj 10, 2017

En ny øvelse.

Den er da svær, min nye øvelse. Det svære er at lade være med at læne kroppen forover, men at holde ryggen ret hele tiden.
Man træner både for og bagsiden af låret og holdningen.
Jeg har ingen vægte i hånden :-) Jeg har nok at gøre med min egen kropsvægt.
Ingen har tilsyneladende fundet et dansk navn til øvelsen. Den hedder lunges.

Der findes mange instruktionsvideoer på nettet, hvis jeg skulle glemme, hvordan den udføres.
Min lektie lyder på 10x3 dagligt.
Det kan jeg slet ikke. Jeg er tilfreds med 5x3, men inden jeg skal til fysioterapeut igen om 14 dage, så kan jeg nok de 10x3.

Squat øvelsen har heller ikke et rigtig mundret navn på dansk. Sæt-dig-på-hug-øvelsen.
Jeg er avanceret fra at udføre den som rejse/sætte mig fra en lav stol,  til ikke at sætte mig ned mellem hver øvelse. I det her tilfælde kan jeg godt klare 10x3, men jeg kommer ikke helt ned på 90 grader i knæene endnu. Tæt på dog.
Jeg har fem andre øvelser også, og jeg synes, det er fedt at kunne lave dem. Især fordi jeg kan mærke, at det bliver lidt lettere. Jeg kan også gå længere. I mandags gik jeg fra p-pladsen og til vestre søbad og tilbage igen. Men en stok. Som jeg aldrig bruger hjemme eller på kortere afstande.
Så alt i alt er der fremskridt.

Jeg hentede Chr. i børnehaven. I bil.
Vi plejer at gå.

Vi spillede Uno og bagte pandekager. I dag med flødeskum.

Hans mor vil gerne, at han ikke ser film her hos mig. Vi spiller ikke computer eller tlf.

Jeg har lånt en legofilm, som han selvfølgelig ser. Men den er for lang. Den varer næsten halvanden time. Jeg vil levere den tilbage og få fat i en med kortere afsnit.

Vi skal også have kigget på de brædtspil, jeg stadig har fra dengang mine børn var små.

Det er svært at konkurrere mod elektroniske spil. De har et godt greb i børn.
I de få timer, jeg er alene med et af børnene vil jeg gerne, vi gør noget i fællesskab.


5 kommentarer:

  1. Uha, - den øvelse ser svær ud. Du er virkelig sej, og kommer da vist i rigtig god form efterhånden.
    Det er al ære værd at forsøge at holde skærmtid nede. Det giver tid til noget andet og hyggeligt hos mormor. Min farmor samlede på tændstikæsker (hun havde gasblus og brugte mange), og dem byggede vi alt muligt af. Den var nok ikke gået i dag.
    Vi oplever forældre, som er bevidste om skærmtid for deres børn HOS ANDRE. Altså i skolen, hos bedsteforældre, når de besøger kammerater osv. Argumentet er, at børnene jo næsten grænseløst har ipad i hånden derhjemme (det er jo ikke til at styre, som de siger...) og derfor er det for dårligt, at de må spille i SFO f.eks. Sådan tror jeg ikke det er hos dine, - men jeg må indrømme, at jeg trækker på smilebåndet over, at nogle forældre kan finde på at bemærke, at børnene spiller på computer een gang om ugen i en time i SFO, samtidig med, at man ved, at børnene falder i søn til ipad og vågner til ipad derhjemme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, du ser og hører sikkert meget om skærm-forbrug. Jeg tror, det er meget svært at begrænse i mange hjem. Og så er det nok lettere at prøve at sætte grænser de steder, børn ellers opholder sig. Jeg kan godt forstå, du må trække på smilebåndet sommetider.

      Slet
  2. Det at få bygget på øvelserne du skal gøre, ender med du har en times gymnastik fra morgenstunden ;-) eller hvornår du vælger.
    God ide det med ikke at se tv, eller anden envejs underholdning. Dog skal vi huske på børnene har haft en lang dag, og har brug for at koble fra, præcis som du og jeg, de er jo trætte, de har jo været på.
    God dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, det bliver jo lidt omfattende, det program :-)

      Ja, børnene har brug for at slappe af, når de kommer hjem, men jeg mener ikke, det hele tiden skal være med ipad. Det er bare svært at sætte grænser, fordi det er så fængslende og opslugende at spille.

      Slet
  3. Mon ikke jeg snart skulle komme i gang med mit program? du er så sej, at du får det gjort.
    Mine børn fik lov til at se ½ times video med Børnetimen, som jeg havde optaget. Det gav mig lige lidt ro og så gik de ellers i gang med at lege det, de lige havde set

    SvarSlet