Hvad skal jeg kalde sådan en dag?

Efter en dag med mange gøremål i går, sov jeg 10 timer natten til i dag. Jeg er så heldig, at jeg ikke bliver vækket af kropslige funktioner, der kræver, jeg står ud af sengen. Så jeg var veludhvilet og klar til at gå over i Sportscentret, hvor der er særlig hyggeligt om tirsdagen med brød og kaffe og snak i sofaen.
Det går så godt med cykeltræningen, at jeg nu har sat tempoet så meget op, at jeg bliver både forpustet og svedt. Der skal ikke så meget til, for min kondition blev meget dårlig af de tre måneder i sofaen. Men det er fremskridt.
Jeg gjorde også et par af mine hjemmeøvelser foran de store spejle. Jeg synes, det går så godt med squats og lunges. At jeg kommer så fint ned i knæbøjningen. Men foran spejlene kunne jeg se, at jeg bøjer knapt 90 grader. Det er jeg også godt tilfreds med, men det er lidt pudsigt, at det føles mere.
Jeg er ikke oppe på de 10x3 lunges, som er min lektie, men 5x3. Der er en uge til, jeg skal til fysioterapeut, og inden da tror jeg, jeg når op på de 10.

Hjemme hos Mattias, som jeg hentede i børnehaven i går, er der en solsort-rede. Når vi står på terrassen,  der er lidt højt placeret, som en altan, så kigger vi lige ned i den.

Det bekymrer mig lidt, at moderen ikke ligger og ruger. Måske bliver hun nervøs, når der er mere trafik på terrassen i det gode vejr.






Senere på eftermiddagen passede jeg Johanne, mens Chr. og forældrene var til skolemøde. Udenfor huset lå der et nyt sandbjerg, som entreprenøren bruger til fliser i indkørslen.

Hun havde en fest med at klatre rundt i sandet og skabe sig en rutschebane.
Vejret var også perfekt til at være udendørs.

Men efter en times tid trængte jeg til forandring. Jeg stod jo bare og kommenterede og så på.

Hun ville bare ikke med ind.
Så jeg tog den gustne bestikkelse i brug.

"Vi går hen i Brugsen og køber en is."
Og lige pludselig var hun yderst samarbejdsvillig, det søde barn.
Så med klapvognen som en sikkerhedsforanstaltning gik vi hen til Brugsen.

Jeg hørte kun få ord fra hende på vejen hjem, mens hun sad i klapvognen og spiste is.




Min halve time i haven i dag er gået med at feje og vaske fliser i det, der engang var mit grønne hjørne.

Fliserne var våde efter nattens regn, så jeg dryppede lidt opvaskemiddel på og skrubbede med kosten.
Det var egentlig min plan, at jeg kun skulle tage seks fliser i dag, men fordi de ligger lidt ujævnt og skråner lidt, så løb det go'e vand videre, og der kom flere fliser med i dag.
Så er det planen at resten skal have en tur i morgen.

Det er sjovt, men det giver mig mere lyst til havearbejde, når jeg ved, at det kun er kort tid.

I går gik min halve time med at få hostaen ud af den lille krukke. Jeg måtte slå krukken i stykker, og med en spade kunne jeg hakke planten over i fire dele. De to har fået en plads i det fri i haven og de to i krukker.
Nu er det spændende, hvordan de vil trives efter den voldsomme operation.