I mange år har jeg behandlet et lille havemøbelsæt, jeg fik af Henrik, helt stedmoderligt.
De fire stole og bordet har stået ude sommer og vinter uden nogen form for behandling. Det, der virkelig taler til sættes fordel, er, at det vejer ingenting. Det er så let at flytte rundt med.
Jeg begyndte at vaske og skrubbe det for et par uger siden som et led i et af mine halv-times projekter. Jeg har givet det en slags oliebaseret træbeskyttelse. Men eftersom det ikke var muligt at skrubbe det rent, så ses skjolder og pletter gennem træbeskyttelsen.
På det her billede, som er fra 2007, sidder min yngste datter og Henrik
i de stole. (Det er et andet bord)
De sidder nede i det grønne hjørne, som blev fældet her i foråret og murværket er blevet pudset op.
Nu ser der sådan ud med bar mur.
Det har været et dejligt skyggefuldt hjørne at opholde sig i, mens det var så varmt i weekenden.
Jeg vil male træværket sort med noget maling, der både kan bruges til træ og metal.
Den metalkant, der er rundt om bordet, er meget irriterende, når solen skinner på det.
Jeg er blevet lidt grebet af at sætte det lille sæt i stand.
De to andre stole er kommet de seks trappetrin op og har fået plads under vinduet.
I det andet hjørne står de to rattan-stole, som jeg fik meget nedsat, da sæsonen sluttede sidste år.
Det lille bord, der havde været et demonstrationsbord, stod til 200 kr hos Harald Nyborg i fredags, så det kom med mig hjem.
Nu venter jeg på, at en lille to-personers rattan-sofa kommer på tilbud. :-) Det er også et materiale, der er meget let af flytte rundt med.
Men indtil videre bliver den hvide kurvestol stående.
Jeg kunne selvfølgelig give den noget sort spraymaling?
Jeg skal også have fat i nogle flere blomster. Men det er blevet så koldt.
Ja, så troede man lige, at sommeren var kommet, - men den vender tilbage! Basta.
SvarSletSå det kan godt betale sig at tænke i havemøbler. Og det hele bliver vel nok fint hos dig. Det er godt at have flere steder at sidde.
Eva, ja sommeren vender tilbage :-)
SletMine terrasser er små, så det er en fordel, at møblerne er lette at flytte rundt med.
Når sol og varme kigger forbi vokser lysten til at at gøre det dejligt udenfor, udelivet blomstrer.
SvarSletDet er så lækkert det du har igangsat.
Tak karin. Ja sol og varme inspirerer os. :-)
SvarSlet