Sådan kan det gå, når man (jeg) ikke tænker mig om ...

 Det flotte solskinsvejr i dag skulle fejres med en familie-gåtur i Gjern Bakker med Troldhøj som mål. Troldhøj er ca 75 m høj og ligger i et smukt kuperet terræn.

De seneste dages vejr har skiftet mellem tø og lidt frost. Sommetider fik vi en lille snebyge. Jeg må have haft lagt min fysioterapeut-hjerne herhjemme, for nu bagefter er det jo tydeligt, at de temperaturskift efterlader stierne pletvis glatte, og det kan ikke ses, fordi der ligger et lille snedrys over det hele. Vi var nok knapt nået halvvejs, da min ene fod gled, og jeg landede helt skævt på fodleddet. Jeg var ude af stand til at komme op, endsige støtte på benet. Det gjorde vildt ondt. Med min ene datter og min eksmand som krykker, lykkedes det at komme ned til bilen. Jeg blev pakket ind i tæpper og med min termo-te i koppen sad jeg og lyttede til radio, men resten af familien fortsatte mod toppen.

Det varede ikke længe, før de var tilbage igen til varm kakao og kage.

Johanne og hendes mor kørte mig hjem og gik ned i kælderen og fandt de to krykkestokke, jeg havde stående. Det går fint at hoppe rundt med dem.  Den vask, der var blevet færdig, mens jeg var væk, hængte de op i tørrerummet.

Det viste sig, at min fod var meget hævet, så jeg har behandlet den med is i 10 -15 min, en elastisk bandage og foden eleveret, mens jeg lå på sofaen. Ind imellem vipper jeg med foden, og så tager jeg bandagen af og lægger posen med frosne majs på igen osv. forfra igen.

Nu vil jeg snart hoppe i seng med to panodil og så vurdere i morgen, om en læge skal se på foden. I dag er den så hævet, så jeg sikkert ville blive sendt hjem fra skadestuen med besked på at gøre, som jeg har gjort og så komme igen i morgen, hvis ikke det var blevet bedre i mellemtiden. Jeg bliver mindet om, hvor mange små skridt, jeg går herinde, og hvor værdifuldt det er at kunne gøre det.

Og håndboldherrerne vandt guld. Hvor flot. Jeg har ikke fulgt med hele vejen igennem, men Christian plejer at opdatere mig og fortælle, hvem der gør det godt. I aften har jeg dog set kampen sådan lidt til og fra. Det var alt for spændende. 

Erantis på vej og hjemmeskoling. Og et par boganbefalinger.

 

Mens jeg gik rundt og stirrede i jorden ude i haven for at se, hvad der er kommet op, fik jeg pludselig øje på de første erantis. De står lige ved kanten af ligusterhækken ud mod vejen med deres yndefuldt bøjede hoveder. Om et par dage har de sikkert løftet hovederne og foldet de smukke solgule ansigter ud. Jeg glæder mig.

Jeg har klippet et par grene af forsytia og ribes, og nu venter jeg tålmodigt på blade og blomster. Der går måske et par uger? Det gør ikke noget, det er dejligt at følge processen.

I går var der igen hjemmeskoling hos mig, og jeg fik et helt andet indtryk af børnene i engelsktimen. Hvor de ugen før havde været meget tavse, så havde de meget på hjerte. De havde hjemmefra forberedt en lille historie, som jeg tror, var lavet over en bestemt skabelon. I hvert fald var temaet det samme. De skulle så læse hver deres historie op for hinanden. Og det lød virkelig godt. Der var stor skuffelse, da det viste sig, der ikke var tid til at alle kunne læse. Christian havde på forhånd læst sin historie for mig. Det lød som sød musik i mine ører :-) Vi var begge skuffede, da der ikke blev plads til hans oplæsning. 

Jeg er blevet færdig med Sissel-Jo Gazans Hvide Blomster. Jeg var længe om at komme i gang med den, for jeg var ikke sikker på, jeg ville læse om svigtede, mishandlede børn. Det er blevet sværere for mig at læse om vold. Men jeg kom i gang, og den indeholder så meget mere og andet på alle planer. Det er ganske overraskende, hvordan nogle voksne kan sørge for retfærdighed uden øvrigheden opdager det. Den kan anbefales. 

Nina Lykkes bog Næste er meget anderledes. Titlen hentyder til at jeg-personen er praktiserende læge. Den hedder også som undertitel En Lægeroman. Ikke den traditionelle romantiske lægeroman. Hovedpersonen ser på sin rolle som læge, som ægtefælle gennem mange år (for nylig utro), som mor til voksne børn, som nabo. som datter til en gammel mor, på en ironisk og humoristisk måde. Men hun er også dybt alvorlig og klog. Hun er træt af sine patienter og bekriver dem, så mange af os velfærdsdanskere/nordmænd (norsk forfatter) kan spejle os selv og ikke være specielt glade for spejlbilledet. Og alligevel beskrevet på en kærlig måde. Jeg kan godt se, det ikke lyder anbefalelsesværdigt. Den er godt skrevet. Jeg køber ikke ret tit bøger, men denne her kunne godt være sådan en. Der er mange gode sætninger, som jeg kan lide at strege under, hvis det er min egen bog. Jeg har straks fået en anden bog fra biblioteket af samme forfatter. Den hedder på dansk Nej Nej Og Atter Nej. Hovedpersonen er lærer og ægtefælle gennem 25 år.

Men før jeg læser den, skal jeg afgøre, om jeg læser Ida Jessens nye bog Kaptajnen Og Ann Barbara færdig. Jeg læser meget gerne hendes bøger, men denne her foregår i en brutal tid og en tid, hvor få var meget rige, og de fleste levede et usselt liv. Det er i 1750erne. Den tyske kaptajn har fået kongens  tilladelse  til at opmåle heden.  Den uhyggelig brutale godsejer Schinkel til Hald, mener, at heden tilhører ham. Kaptajnen er en hård mand. Han er ikke bange. 

Jeg er kommet til side 367 ud af 500. Og jeg bliver nødt til at finde ud af, hvordan det går med kaptajnen, der straks går i gang med at bryde heden. Han kan ikke holde folk, han er for hård. Og hvordan de tyske indvandrere, der kommer med deres erdapfel - kartoffel, klarer sig.

Ja, selvfølgelig skal jeg læse den færdig :-) 

En ny præsident og en regnvejrsdag med en seksårig.

 

Tillykke med den nye præsident! Hvor det dog lettede at høre en nyvalgt præsident holde en god tone i sin tale. Det er vi ikke forvænte med.

Min avis mindede om den afgående præsidents tale ved sin indsættelse for 4 år siden. Han brugte udtrykket om USA og landets tilstand: "Et amerikansk blodbad." Vi så en lille flig af det d. 6. januar, og at fem mennesker døde, er blodbad nok, men ingenting i forhold til, hvad det kunne have udviklet sig til. Jeg håber, den nye præsident og hans administration, vil lykkes med at samle nationen.

Da jeg ikke kunne invitere til fejring, aftalte jeg med Jette, at vi åbnede en flaske Cava sidst på eftermiddagen og skålede med hinanden på telefonen. Kl. 20 mødtes jeg med Janne, Lone, Karen Minna og Anne Mette  på Teams. Vi blev opdateret på hinandens hverdag og skålede for den nye præsident. Vi bliver bedre og bedre til at mødes på den måde, og det er fantastisk (sikkert ikke for de folk, der er nødt til at arbejde hjemmefra på den måde). Men det er hyggeligt for os,  som dog ved,  det bliver endnu bedre, når vi kan mødes i virkeligheden. 

I går var Johanne her. Hun har ikke lektier for på samme måde som de to drenge i 3. klasse. Hun er ved at lære bogstaverne og øve i at kende dem og skrive dem. Hun er kommet til R. 

Jeg havde lavet dej til et gammeldags form-franskbrød. Det er meget længe siden, jeg sidst har bagt sådan et brød. Jeg plejer at bage med fuldkorn og kerner, men det er også længe siden. Mit favorit købebrød, Multikernebrød, opfylder alle mine behov, og så behøver jeg ikke at bage. 

Men det er hyggeligt at bage sammen med et barn. Johanne synes, det er sjovt at bokse i dejen, inden den fyldes i formen.

Der blev et meget dejligt brød ud af det, og med smør på smager det rigtig godt. For mig er det på højde med kage.

Vi skulle også ud, og med flyverdragt betyder det ikke noget, at det regner. Hun plejer at være glad for at komme ud, men der skal altid parlamenteres. Det forstår jeg ikke?

At trampe i vandpytter er altid et hit. På legepladsen var rutchebanen forvandlet til en vandrutchebane pga regnvejret. Og det var let at lave sandkager, som blev serveret for mig. Da vi kom hjem, udbrød hun spontant, at det havde været en dejlig tur, og at hun godt kunne lide at komme ud i naturen.

Måske lignede jeg et spørgsmålstegn? Hvorfor protesterne når hun synes, det er dejligt at være ude? Sådan er det nok for børn i den alder.

Hun vil selvfølgelig helst spille på computeren, og det må hun også, men kun i begrænset omfang. Jeg synes. det er svært at hjælpe et barn med at lukke Ipad'en, når uret ringer. 

Jeg har læst eller hørt et sted fra en ekspert, at børns reaktion, når spillet skal lukkes, kan sammenlignes med en sorgreaktion. En reaktion på et tab. Det er et tab, at spilletiden er forbi. Så den første reaktion er fornægtelse - det kan ikke passe. Så kommer vreden - det er for dårligt. Og ked-af-det som gråd. Og endelig nyorientering - finde legetøj, gå i gang med at lege. Det er vist ikke alle reaktioner fra teorien om sorg, jeg har med. Men jeg kan i hvert fald kende de faser, jeg skriver her. 

Da hun blev hentet af Chr. og sin mor, var alle sorger glemt, og vi var ved at spille UNO. 

Et par udedage med solskin og hjemmeskoling på Meet.

 Det er mandag, og vi er tilbage med det, for januar i år, sædvanlige grå, våde vejr. Men sikke dog et par skønne, frostklare, solskinsdage vi havde i den forgangne weekend.

Johanne havde en sleepover hos mig fra lørdag til søndag. Termometeret var nede på seks minusgrader. Vi fandt kælken frem om formiddagen og gik mod Langsøskolens legeplads, hvor der er en stor bakke på bagsiden. Der var kun lidt sne, men det kunne sagtens lade sig gøre at kælke, fordi bakken er forholdsvis stejl. Der var flere børn, der susede ned ad den bumpede bakke.  For Johanne var det lidt for vildt, så vi gik til legepladsen. Ingen af os havde vanter og det var bare koldt. Heldigvis kom Christian og hans kammerat. De havde muffedissen  Tyksen med. Vi skiftedes til at putte fingrene ind i varmen. Men i længden blev det for koldt. Trods sol og blå himmel. På vejen hjem blev trætheden overvældende, og vi måtte ringe efter 'mor-taxa'. Hurra for mobiltelefonen.

I lørdags gik jeg en dejlig tur og endte på Søndergade der, som led i en større renovering, næsten er spærret af. Der en smal smal passage at gå på. 

Kun slagterbutikken var åben. Det ser helt trist ud, at alle andre butikker er lukkede. På mange vinduesfacader var der opslag om, at man kunne gå ind på hjemmesider eller facebook og bestille tøj og efter aftale hente det ved døren. Der kan ikke være ret meget salg på den måde? Men det er selvfølgelig en måde at holde kontakt til kunderne på. Hvordan mon det kan kombineres med kompensation under corona-nedlukning? Der bliver sikkert mange spørgsmål, der skal opklares , når denne her pandemi, forhåbentlig snart, er overstået. Jeg synes dog ikke, det ser alt for opmuntrende ud for tiden.

I fredags havde jeg fornøjelsen af Christian her til hjemmeskoling.

Hans skole bruger platformen Meet. Der er meget stor forskel på mine to tredje-klasses børnebørns 'skolegang' kan jeg konstatere. Hvor Mattias havde en lærer på i hver time fra kl 8 om morgen, havde Chr. kun to timer med lærer. Først kl 10 skulle han logge på til en times dansk og så igen kl 12 til engelsk.

Der er svømning på skemaet om fredagen. Den time blev klaret med link til en video med ca15 min. tørsvømning. Det var ikke populært. Især ikke at ligge tværs over en stol og gøre svømmebevægelser :-)

Engelsktimen foregik meget af tiden på gulvet, fordi der var bygget mange øvelser ind i lektionen. Fx her: "Do the plank." At han ikke har tæerne i gulvet, skyldes at gulvet var for glat, sagde han. Det, tror jeg, er rigtigt, for da vi konkurrerede nytårsaften kunne han holde planken med flexede tæer lidt mere end et min. mod mine 40 sec.

Børnene var i øvrigt påfaldende tavse under engelsktimen. Det var læreren, der talte. Da jeg spurgte Chr, hvorfor det var sådan, svarede han, at mange børn var generte over at sige noget på engelsk. Det blev jeg overrasket over, fordi de begynder med engelsk i første klasse. Engelsklæreren har også kristendom med klassen, så de sidste minutter af timen blev brugt til at tale om dåben - på dansk. Hvad betyder velsignelse? Hvad mener præsten, når han/hun til slut i gudstjenesten siger "Herren velsigne dig og bevare dig" ? Det betyder, at Gud giver dig en krammer. Den var ny for mig. Og sådan er der så meget, der er nyt for mig. 

Efter de her to timer med to forskellige skoler, kan jeg ikke lade være med at tænke, om børneskolen er en pigeskole? Det er så tydeligt, at det er pigerne, der svarer, der spørger og siger "Anni, se lige her ..." Det er et meget spinkelt grundlag at sige det på, ved jeg. Og jeg tror heller ikke, at kønsadskilte skoler ville være godt. Men måske nogle adskilte timer? 

I dag har jeg, for første gang i lidt mere end en uge, haft yogamåtten rullet ud og gjort mit øvelsesprogram. Min ryg er ikke så stiv og øm mere, så det er dejligt. 

I 3. klasse.

 I dag har jeg været i 3. klasse. Nåe, det er måske overdrevet, men jeg har været tæt på.

Mattias har sovet hos mig, og i morges kl 7.40 ringede vækkeuret, for at vi kunne være klar til hjemmeskoling kl 8. Vi skulle have redt hår, være klædt på og have spist morgenmad.

Første fag var dansk. Mit yndlingsfag. Skolen bruger Teams som platform. 

Jeg var imponeret over, at det kan lade sig gøre. Læreren har kontakt til alle elever, som kan række hånden op, spørge og kommentere. Da alle opgaver var løst, hver enkelt havde 'afleveret' var der ca 10 min til fri læsning. Næste time var religion, der handlede om Hellig Tre Konger. Hvad den dag betød før i tiden, i dag og i andre lande. Så var der en dansktime igen. I det lange frikvarter løb Mattias hen til fodboldbanen og tilbage igen, og vi sluttede af med at kaste bold til hinanden. Næst efter var der matematik på skemaet. Mit værste fag. Mattias' bedste. Det glæder jeg mig over at se. Han er hurtig til at løse opgaverne. Sidste fag i dag var engelsk, men det missede vi. Opladeren var ikke kommet med hjem til mig. Læreren fik besked, og vi havde fri :-) 

Vi ville gå en Pokemón-tur. Vejret var klaret op, der var sol og blå himmel for første gang i lang tid. Men det var meget koldere, end vi forestillede os, da vi var inde. Det var ikke et problem, for vi havde varmt tøj på, men telefonen løb hurtig tør for strøm og powerbanken, der var med i lommen, kunne heller ikke levere strøm.

Men vi gik en dejlig tur alligevel. 

Hvad er det for noget med alle de hængelåse på Langebro, funderede vi over? Det røde hjerte med koden var det fineste. Men hvad hvis vi 'fandt' koden? 

Vi har en lillebitte Havn og en meget kort Langebro, og så er vi Danmarks Outdoor hovedstad -https://outdoor.silkeborg.dk/

Bare vi ikke bliver rendt overende af alle de gæster, der gerne vil bruge skovene og søerne.

Da Mattias var blevet hentet af sin mor, var jeg godt træt. Jeg sov fra kl 16 til 18. Jeg er glad for jeg ikke er lærer. Respekt for dem. 

For fire, fem dage siden fik jeg et lille hold i ryggen. Jeg har ikke så godt kunnet sidde, men stå og gå. Det går bedre, og jeg er glad for, jeg kunne gå den tur sammen med Mattias. Men jeg har ikke kunnet lave mit træningsprogram. I morgen vil jeg udvælge de øvelser, jeg kan, og så tror jeg, formen kommer langsomt tilbage. Det er helt slut med at tage strømpebukser på! Så ingen kjole for tiden :-) Enhver, der har haft hold i ryggen, ved, hvor uendelig langt der er ned til fødderne.

Biblioteksservice og byen fylder 175 år.

 

På avishylden i supermarkedet så forsiden af den lokale avis sådan ud i går. 

Det er da også ærgerligt med alle de aflysninger til forskellige festligheder. I min lille verden er jeg spændt på, om mine venner på Bornholm kan holde guldbryllup i maj. De måtte aflyse den rigtige dato sidste år. De satser på i år med vaccinerede gæster ... Ja, nu bliver vaccinen vel snart tilbudt min aldersgruppe. Jeg siger ja tak, når det bliver min tur. I håb om, vi får bugt med den virus.

Der er mange andre hændelser udover corona pandemien, der optager mig. Jeg skriver ikke om politik, men den voldsomhed, der foregår i USA i forbindelse med den snarlige indsættelse af en ny præsident, er virkelig forfærdelig. Det er snart to år siden, jeg stod foran Det Hvide Hus og Kongressen i Washington. Jeg ved ikke, om det gør mig mere rystet, at jeg har stået der, men jeg er rystet helt ind til knoglerne, at så omfattende vold kunne finde sted. Selv om den nuværende præsident er færdig, så forsvinder hans vrede tilhængere ikke. Det er skræmmende.

Under lock down i foråret var bibliotektet helt lukket. Denne her gang er det muligt at afhente reserverede bøger. Jeg hentede et par stykker i går. Man kan også bestille en bogpose, som bibliotekets personale blander. Jeg kunne se ind af vinduet, at der stod masser af færdigpakkede poser. Da jeg fik udleveret min pose, bemærkede jeg "I har nok travlt." Det var bibliotekaren enig i. Der var en låner foran mig, da jeg kom og en ny bagved mig, da jeg gik.

I forgårs var der kun lidt sne hos Mattias, men nok til at der kunne laves en lillebitte snemand.

De havde idræt på hjemmeskoleskemaet, og det var oplagt at bruge den time på sne-sjov. Hjemmeskoling glider bedre, når der en kammerat at lave lektier med. I dag har de musik. Jeg gad godt være en flue på væggen og se, hvordan det foregår. Men lærerne er kreative, så det bliver sikkert godt. 

Jeg vil gerne have noget mere sne.

Hvad så med træningen?

 Der er ingen tvivl om, at det jeg savner mest under denne her lock down er træningen i Sportscentret. Jeg var i en god rytme med at gå derover fire - fem gange om ugen. Holdtræningen var skåret ned til en halv time med 10 deltagere. Vi kunne stadig nå at få sved på panden og få arbejdet kroppen godt igennem.

Da der blev lukket ned i foråret, var det min intention at træne hjemme, men det blev ikke til noget. Vejret var fint, og vi gik mange ture. 

Denne her gang er det lykkedes for mig indtil nu. Jeg har det godt med det, så jeg fortsætter. Sidste gang i Sportscentret var 17. december. Vi fik det program med hjem, vi brugte til cirkeltræning. Min datter havde håndvægtene, som jeg låner. Under mange øvelser har vi vægte i hænderne. De 1,5 kg er for tunge for mig under nogle armøvelser. Jeg har fyldt to sodavandsflasker med vand og skifter til dem. De vejer ca 500 g og føles for lette. Men det er bedre end ingenting. For strukturens og motivationens skyld tager jeg trænings-tights på om morgenen, som jeg altid gør, når jeg går over i Sportscentret. Jeg ruller yogamåtten ud på stuegulvet, og så er jeg klar. Selve programmet varer ca en halv time, og så bruger jeg nogle minutter først til at varme op  og igen til udspænding som afslutning. Det giver mig en god start på dagen. Der findes masser af videoer med træning af mange slags og på forskellige niveauer. Fx Firmaidrættens træningsvideoer, som jeg har prøvet et par stykker af. Kl 9.15 er der også for tiden et kvarters motion på DR med Rikke Hørlykke. Hun har en gæst hver gang, og der en en del forklaring. Jeg kan ikke anbefale et specifikt program. De er sikkert gode allesammen. Det handler om at finde det, der passer én bedst. Jeg har ikke været ude at gå så meget. Det vil jeg egentlig gerne. Bare en lille tur. Men jeg giver det kedelige vejr skylden. Det holder bare ingen steder. Med den rigtige påklædning kan man (jeg) gå i al slags vejr. Her til morgen er der kommet en lille smule sne. Det ser dejligt ud. Jeg skal ud til Mattias snart. I hans hjemmeskolingsprogram er der et langt frikvarter, og da kunne vi måske gå ud og se, om der er sne nok til en snemand :-)

For et par dage siden, da der havde været lidt nattefrost, blev min ven edderkoppens spin helt tydelige.

Jeg kunne fristes til at tro, han er blevet ambitiøs og venter et stor byttedyr i galgen :-)

Måske har vinden flyttet lidt rundt på spindene?

Godt nytår i sne.

 Efter en hyggelig nytårsaften med dejlig mad, bingospil og affyring af fyrværkeri på forskellige tidspunkter af aftenen, aftalte vi at mødes på Himmelbjerget i dag, som vi også gjorde nytårsdag sidste år. Der er kun 18 km derud, men allerede omkring Salten lå der et tyndt lag sne. Tågen var tæt ved 10 tiden, og der var mere sne efterhånden, som jeg nærmede mig Himmelbjerget.

Det var især sjovt og overraskende at komme fra det grå, tågede vejr i Silkeborg og helt uvidende køre ind i Winter Wonderland. Jeg var begejstret, jeg har savnet sne så meget. 

Dejligt med lidt varm te og chipsrester fra i går aftes.

Overraskelsesmomentet gjorde, at vi ikke havde godt vinterfodtøj på, men sneakers, så vi fik kolde og våde tæer. Men det var vidunderligt med alt det hvide, der lyste op.

Og herligt for børnene at lege i.

Der var tåget, så udsigten var begrænset. Vi kunne ikke se vandet rigtigt. Men pyt med det. Det var skønt alligevel.

Det var tøvejr, og når vi gik under træerne, faldt der små sneklumper og og store vanddråber ned på os. Vi var glade for, vi var der så tidligt, for sneen ville nok hurtigt forsvinde.

Det var virkelig så overraskende. Vi havde ikke opfattet i vejrmeldingen at der ville komme sne i vores nærhed.

Min Baked Alaska lykkedes uden at blive brændt under grillen. Vi var også flere der stod og holdt øje ved ovndøren.

Chr. var med til at vælge isen, da jeg købte ind. Han foreslog en is med karamel, for den er Marcus glad for. Johanne er glad for jordbæris, og han selv elsker citronsorbet. Skiver af karamelis og jordbæris kan sagtens lægges på mandeltærtebunden og dækkes med marengs. Men det bliver for sødt. Så næste år skal det kun være vaniljeis. Citronsorbet kan ikke bruges i en bagt iskage, men den kan fint serveres ved siden af, og det kan de andre slags is også. 

Vi lavede forsøgsvis tre små portionsanretninger, men det synes jeg ikke dur.