Erantis på vej og hjemmeskoling. Og et par boganbefalinger.

 

Mens jeg gik rundt og stirrede i jorden ude i haven for at se, hvad der er kommet op, fik jeg pludselig øje på de første erantis. De står lige ved kanten af ligusterhækken ud mod vejen med deres yndefuldt bøjede hoveder. Om et par dage har de sikkert løftet hovederne og foldet de smukke solgule ansigter ud. Jeg glæder mig.

Jeg har klippet et par grene af forsytia og ribes, og nu venter jeg tålmodigt på blade og blomster. Der går måske et par uger? Det gør ikke noget, det er dejligt at følge processen.

I går var der igen hjemmeskoling hos mig, og jeg fik et helt andet indtryk af børnene i engelsktimen. Hvor de ugen før havde været meget tavse, så havde de meget på hjerte. De havde hjemmefra forberedt en lille historie, som jeg tror, var lavet over en bestemt skabelon. I hvert fald var temaet det samme. De skulle så læse hver deres historie op for hinanden. Og det lød virkelig godt. Der var stor skuffelse, da det viste sig, der ikke var tid til at alle kunne læse. Christian havde på forhånd læst sin historie for mig. Det lød som sød musik i mine ører :-) Vi var begge skuffede, da der ikke blev plads til hans oplæsning. 

Jeg er blevet færdig med Sissel-Jo Gazans Hvide Blomster. Jeg var længe om at komme i gang med den, for jeg var ikke sikker på, jeg ville læse om svigtede, mishandlede børn. Det er blevet sværere for mig at læse om vold. Men jeg kom i gang, og den indeholder så meget mere og andet på alle planer. Det er ganske overraskende, hvordan nogle voksne kan sørge for retfærdighed uden øvrigheden opdager det. Den kan anbefales. 

Nina Lykkes bog Næste er meget anderledes. Titlen hentyder til at jeg-personen er praktiserende læge. Den hedder også som undertitel En Lægeroman. Ikke den traditionelle romantiske lægeroman. Hovedpersonen ser på sin rolle som læge, som ægtefælle gennem mange år (for nylig utro), som mor til voksne børn, som nabo. som datter til en gammel mor, på en ironisk og humoristisk måde. Men hun er også dybt alvorlig og klog. Hun er træt af sine patienter og bekriver dem, så mange af os velfærdsdanskere/nordmænd (norsk forfatter) kan spejle os selv og ikke være specielt glade for spejlbilledet. Og alligevel beskrevet på en kærlig måde. Jeg kan godt se, det ikke lyder anbefalelsesværdigt. Den er godt skrevet. Jeg køber ikke ret tit bøger, men denne her kunne godt være sådan en. Der er mange gode sætninger, som jeg kan lide at strege under, hvis det er min egen bog. Jeg har straks fået en anden bog fra biblioteket af samme forfatter. Den hedder på dansk Nej Nej Og Atter Nej. Hovedpersonen er lærer og ægtefælle gennem 25 år.

Men før jeg læser den, skal jeg afgøre, om jeg læser Ida Jessens nye bog Kaptajnen Og Ann Barbara færdig. Jeg læser meget gerne hendes bøger, men denne her foregår i en brutal tid og en tid, hvor få var meget rige, og de fleste levede et usselt liv. Det er i 1750erne. Den tyske kaptajn har fået kongens  tilladelse  til at opmåle heden.  Den uhyggelig brutale godsejer Schinkel til Hald, mener, at heden tilhører ham. Kaptajnen er en hård mand. Han er ikke bange. 

Jeg er kommet til side 367 ud af 500. Og jeg bliver nødt til at finde ud af, hvordan det går med kaptajnen, der straks går i gang med at bryde heden. Han kan ikke holde folk, han er for hård. Og hvordan de tyske indvandrere, der kommer med deres erdapfel - kartoffel, klarer sig.

Ja, selvfølgelig skal jeg læse den færdig :-)