Det flotte solskinsvejr i dag skulle fejres med en familie-gåtur i Gjern Bakker med Troldhøj som mål. Troldhøj er ca 75 m høj og ligger i et smukt kuperet terræn.
De seneste dages vejr har skiftet mellem tø og lidt frost. Sommetider fik vi en lille snebyge. Jeg må have haft lagt min fysioterapeut-hjerne herhjemme, for nu bagefter er det jo tydeligt, at de temperaturskift efterlader stierne pletvis glatte, og det kan ikke ses, fordi der ligger et lille snedrys over det hele. Vi var nok knapt nået halvvejs, da min ene fod gled, og jeg landede helt skævt på fodleddet. Jeg var ude af stand til at komme op, endsige støtte på benet. Det gjorde vildt ondt. Med min ene datter og min eksmand som krykker, lykkedes det at komme ned til bilen. Jeg blev pakket ind i tæpper og med min termo-te i koppen sad jeg og lyttede til radio, men resten af familien fortsatte mod toppen.
Det varede ikke længe, før de var tilbage igen til varm kakao og kage.
Johanne og hendes mor kørte mig hjem og gik ned i kælderen og fandt de to krykkestokke, jeg havde stående. Det går fint at hoppe rundt med dem. Den vask, der var blevet færdig, mens jeg var væk, hængte de op i tørrerummet.
Det viste sig, at min fod var meget hævet, så jeg har behandlet den med is i 10 -15 min, en elastisk bandage og foden eleveret, mens jeg lå på sofaen. Ind imellem vipper jeg med foden, og så tager jeg bandagen af og lægger posen med frosne majs på igen osv. forfra igen.
Nu vil jeg snart hoppe i seng med to panodil og så vurdere i morgen, om en læge skal se på foden. I dag er den så hævet, så jeg sikkert ville blive sendt hjem fra skadestuen med besked på at gøre, som jeg har gjort og så komme igen i morgen, hvis ikke det var blevet bedre i mellemtiden. Jeg bliver mindet om, hvor mange små skridt, jeg går herinde, og hvor værdifuldt det er at kunne gøre det.
Og håndboldherrerne vandt guld. Hvor flot. Jeg har ikke fulgt med hele vejen igennem, men Christian plejer at opdatere mig og fortælle, hvem der gør det godt. I aften har jeg dog set kampen sådan lidt til og fra. Det var alt for spændende.
Åh Betty, hvor uheldigt for dig, det er lumsk derude i øjeblikket, jeg synes, det er et spørgsmål om at prøve at gå så naturligt som muligt, så jeg ikke spænder op i skuldre mm. Håber du har fået sovet i nat og at hævelsen begynder at svinde, så du kan få en læge til at undersøge dig idag. Rigtig god bedring, håber det bedste for dig.
SvarSletÅh, jeg kender det godt - jeg laver også tit noget dumt i en forflytning, hvor jeg tænker, at min indre ergoterapeut må være sat på pause :p God bedring.
SvarSletÅrh, for pokker da også, hvor er det uheldigt!
SvarSletJeg føler med dig og håber virkelig, at det 'kun' er en forstuvning, selv om det kan være slemt nok. Se på de lyse sider: Det var godt, du var sammen med din familie og ikke alene ude at gå en tur!
Rigtig god bedring.
Åh nej, sikke noget, at du gled og kom til skade, Betty! Jeg håber, du kan klare at behandle det selv og undgår en læge.
SvarSletVi var ude at gå en lang tur i dag, og det var forfærdelig glat. Det var nærmest umuligt at se - hvor skal man dog være forsigtig.
Stakkels dig, jeg håber at du bliver tjekket af en læge, når hævelsen er faldet. Og jeg håber at du har sovet nogenlunde i nat.
SvarSlet