tirsdag, september 24, 2019

Efteråret banker på.

Jeg har haft sådan en stemning "jeg gider ikke gå til vinterbadning mere." Jeg har snakket vidt og bredt om det, men samtidig har jeg haft svært ved at afslutte og sætte punktum. Bademakker Else har jeg ikke snakket med i sommerens løb, men kontaktede hende for et par dage siden. Jeg var kommet frem til, at jeg behøvede ikke at slutte helt, men kunne reducere badning til en gang om ugen istedet for to.
Jeg går til træning tre gange om ugen i Sportscentret, og det har sådan en god virkning på mig, så det vil jeg ikke skære ned på. Jeg er blevet stærkere, gladere og har næsten ikke ondt i ryggen mere.
Else vil gerne bade oftere, men vi har aftalt at mødes tirsdage 9.15. Hun vil så selv tage derud en gang og satse på, hun møder nogle andre. Hvad vi jo ofte gør.
Så i dag startede vi sæsonen ude ved Østre Søbad. Det var en skøn morgen med helt stille vand. Termometeret, der plejer at hænge fra trappen ned i vandet, er blevet væk. Vandet var køligt og helt blødt og lækkert.
Jeg kan se på bloggen fra september sidste år, at vi også startede 24. sept., og da var vandet 14 grader. Jeg tror bestemt, det var varmere i dag.
Efteråret er tydeligvis på vej.
Det er sjovt med en enkelt bøgegren, der allerede har antaget de gyldne farver.
Om foråret er det også tit sådan, at en enkelt gren på et træ springer ud først.
Måske det er samme gren på træet der først markerer, at nu er der skift i årstiden?





Det er så skønt at komme ud til søen og skoven og se årstidernes skiften.





søndag, september 22, 2019

Skønne septemberdage.

Det har været den allerskønneste septemberweekend med sol og blå himmel.
Jeg har ryddet op i haven. Heldigvis er den ikke så vissen og tørkeramt som sidste år.
I morges lå tågen tæt. Jeg elsker den stemning, der er, før solen bryder igennem, og tågen letter.
Jeg kørte ud langs Gudenå og nød stilheden og landskabet kun afbrudt af en lille gruppe cyklende mænd i lycra. De var i godt humør og ville advare mig mod at komme for tæt på bredden. De havde mødt en dame, der havde lænet sig for langt ud, så hun var gledet ud i vandet og var våd til livet. Hendes dyre kamera havde også været under vand, men hun var selv kommet op.

Edderkoppene efterlader det fineste spin alle de steder, de kan få det til at hænge fast.












I eftermiddags var vi på familieskovtur med indlagt madpakkespisning.
Vi var ved Hald sø  lidt syd for Viborg. Vi gik tur i området med borgruinen fra 1528.  Drengene var lidt skuffede over, der ikke var ret meget borg. De vidste ikke, at ruiner kun er rester af borgen.
Men det var et dejligt sted at løbe rundt og balancere på store træer, der lå væltet ud over vandet.



For et par måneder siden blev Hald skovlegeplads indviet.
Den er fuld af spændende udfordringer, og børnene havde en fest.
Jeg tror, legepladsdesigneren må være den samme, som har lavet de udendørs legepladser ved Dokken (biblioteket) i Aarhus. De ligner hinanden i materialet.

Det var en dejlig eftermiddag og nogle trætte børn, der tog en lille lur i bilen på vej hjem

lørdag, september 21, 2019

Kastanjetid.

I nærheden af Christians skole, er der to kæmpestore kastanjetræer. Sidste år, da kastanjerne lå på jorden, var han meget optaget af at samle den ene gang om ugen, jeg hentede ham.
Det blev til en anseelig bunke kastanjer, og jeg var helt lettet, da der i løbet af fire uger ikke var flere.
Nu er de der igen. Blæsten havde rusket nogle af, og de lå på asfalten i deres grønne hylster. Der skulle trampes rigtig hårdt for at komme ind til kastanjerne. Nogle var hvide, de havde ikke fået det brune skind endnu.









Nu ved jeg, at der skal være tid til kastanjeopsamling de næste gange jeg henter ham.

Desværre går det ikke så godt med det lille træ, der spirede frem af den kastanje, vi lagde i jorden sidste efterår.
Det er ikke vokset ret meget, og der er tydeligvis en sygdom i bladene, så jeg er spændt på, om det overlever.





På vores feriested Rigone in Chianti var der marker med oliventræer og vinstokke.
Der var også mange hasselbuske eller træer langs veje og stier. Jeg tror ikke, de høstede nødderne? I hvert fald lå der rigtig mange på jorden.
Jeg samlede et par håndfulde op og tog med hjem.
Forleden dag prøvede Johanne kræfter med at knække nødder.
Det gik godt, og de var meget velsmagende, så jeg skulle have taget nogle flere med :-)
















tirsdag, september 17, 2019

For en uge siden i San Gimignano.

Vores feriested, der ligger på landet mellem vinmarker og olivenlunde, opfyldte vores behov for både leg og afslapning. Vi boede på første sal i huset bagerst og længst til venstre.
Men vi skulle jo også have noget at spise til morgenmad og frokost. Den lille by Montaione, der ligger ca fem km væk havde en Coop butik, så det blev indkøbsstedet. Der var også flere restauranter, så vi spiste aftensmad der et par gange. Vi spiste også en aften i Castelfiorentino, men mest begejstret var vi for San Gimignano, der ligger en lille halv times kørsel fra Rigone in Chianti.

I både de mindre og større byer i Toscana er der en rig kulturarv fra middelalderen.
Tårnene var et udtryk for en families staus og rigdom. I San Gimignano var der i 1200 tallet 70 tårne. Nu er der 14 tilbage.
Inden for bymuren ligger der mange eksklusive forretninger, der sælger kunsthåndværk, tasker, modetøj, souvenir og lækkerier som pølser, oste og is.
Der er også kirker, museer og gallerier.



Det var så spændende for børnene. De havde 20 euro hver at købe for og herlighederne blev studeret meget nøje.
Christian investerede i Voldemorts tryllestav. Desværre kunne den ikke holde til, at han stod på hovedet, mens han havde den i hånden.
Jeg tror, den kan limes.


I selskab med børnene er der ikke rigtig plads til at se på kulturhistorie. Det fandt vi ud af i Vinci.

Jeg bestemte mig for at tage en overnatning i San Gimignano, så jeg kunne fordybe mig i de kunstskatte, der var i Collegiata (domkirken) Den blev bygget i 1148. Facaden ser virkelig beskeden og kedelig ud, en stærk kontrast til det farverig indre.
Kirkens vægge er dækket af velbevarede fresker fra 1300-1400 tallet malet af kunstnere fra Siena.

En dag gik jeg ind på Hotel Bel Soggiorno, der ligger tæt på Porta San Giovanna indenfor den gamle bymur og spurgte, om de havde et værelse. Det havde de ikke, men jeg kunne få et værelse i deres BB, der ligger i en sidegade.

Det viste sig at være et dejligt sted i en rolig gade bag den brune dør.
Palazzo Al Torrione

Hvis mit link virker, er det stedets hjemmeside.

Jeg havde egentlig tænkt ikke at tilkøbe hotellets morgenmad for syv euro. I Rom har jeg erfaret at hotelmorgenmad var kaffe, croissant og kage, så jeg tænkte, det kunne være en mere lokal oplevelse at sætte mig på en af de mange små caféer og få en kaffe og croissant der. Heldigvis ombestemte jeg mig. Hotellets restaurant lå med en billedskøn udsigt over dalen. Jeg fik et bord ved vinduet. På buffet'en var der forskelligt brød, æg, pålæg, oste, juice, yoghurt, mysli, kaffe, te, frugt. Jeg nød min morgenmad med udsigt, selv om den ikke var autentisk italiensk :-)

Værelset var overraskende stort og hyggeligt med udgang til terrasse. Det kostede 90 euro.

Jeg havde nogle dejlige timer med at se det, jeg gerne ville i det tempo, der passede mig.
Den gamle kirke med de velbevarede malerier. I venstre side var det historier fra Det gamle Testamente, i højre side fra Det ny Testamente. Jeg ved ikke, hvor lang kirken var, men den var lang og uden vinduer, så billederne dækkede en virkelig lang flade.
Der var også kapellet for byens skytshelgen Santa Fina, der levede fra 1238 - 53, så hun var et 13 årigt barn, da hun døde.

Jeg var også inde i et af de moderne gallerier med spændende kunst i form af billeder og skulpturer.

Trappen bagved brudeparret fører op til domkirken, men dørene der er ikke åbne. Adgang foregår  til venstre på siden af bygningen.

Der blev danset og spillet på pladsen. Danserne bar store flag, som de jonglerede og kastede med.

Det kunne være sjovt at vide, hvordan en bryllupsfest foregår. Her fik vi bare et lille glimt, men det var også spændende, selv om vi ikke rigtig forstår det.

Om aftenen efter min 'fridag' mødtes jeg med familien for at spise på yndlingsrestauranten. Personalet var, eller er så søde mod børn. Det er vist typisk i Sydeuropa.
Her blev tegnet og malet, mens vi ventede. Og så blev der ellers spist masser af pasta og pizza. Og hver aften gik vi hen til en gelato-bar og fik en is. Ifølge Johanne var det feriens højdepunkt.
Da 'flokken' var taget hjem efter at have set mit værelse, hyggede jeg mig resten af aftenen med at læse. Og sov i næsten ni timer ...

Næste dag kom de alle og hentede mig.

Jeg kan slet ikke forstille mig, hvordan stedet ville have været uden pool?
Ikke for børn.
Men hvis man gerne vil nyde naturen og roen ude på landet, så er det et perfekt sted.
Der er mange skønne små byer at besøge og landskabet er bare så smukt. Det kræver en bil at køre rundt i.

Christian fik lært at stå på hænder i vandet :-)
Jeg fik svømmet lidt, men jeg var slet ikke i vandet så meget som ungerne.

I morgen er det en uge siden, vi kom hjem. Jeg forstår ikke, hvor tiden bliver af.



Mit kamera gik i udu. Dvs. jeg kom til at gøre noget, der betød, at jeg optog dias. Og da jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle lukke den funktion, så opgav jeg at bruge det. Det var rigtig kedeligt. Jeg synes, jeg oplever mere gennem fotografering.
Men som manden i FotoCare siger, så har jeg et kamera, der kan mere, end jeg kan.
Enten skal jeg sætte mig mere ind i funktionen af Lumix TZ80. Det sker nok ikke, eftersom jeg har haft det længe. Eller også skal jeg købe et kamera, der ikke kan så meget.














torsdag, september 12, 2019

I Vinci

Mon der var et museum eller noget andet kulturelt, der kunne være interessant for børn der midt i den skønne natur og de gamle, charmerende middelalder-byer i Toscana??
Den søde receptionist på vores agriturismo-sted foreslog Leonardo da Vinci museet.
Leonardo var ikke bare maler. Han var videnskabsmand, ingeniør og opfinder. Han levede fra 1452 til 1519. På Museo Leonardiano i fødebyen Vinci er der træmodeller af hans maskiner og opfindelser baseret på tegninger fra hans notesblok, der er vist ved siden af. (Billedet er lånt fra museets hjemmeside)
Museet har til huse i The Conti Guidi Castle, en middelalderborg, som blev givet til byen Vinci i 1939.
Det viste sig ret hurtigt, at det ikke kunne fange børnenes interesse. Tre børn på 12, 8 og 5 år er også meget forskellige, og hvis bare den ene siger noget negativt, så smitter det de andre.
Vi gik rundt i området både ude og inde. Der var meget at se.
Jeg var især imponeret over de anatomiske tegninger. Han må have fulgt dissektioner meget tæt.
Han undesøgte knæleddet, der er et hængselled, som også kan rotere. Han fandt den muskel, der havde den retning og kraft, der skulle til for at skabe rotation. Måske har den viden kunne bruges i nogle af maskinerne.








Der var en stor plads udenfor, hvor denne her kæmpestore model var virkelig imponerende,

Der stod forskellige kunsthåndværkere og arbejdede og viste deres egne værker.

Vi kom slet ikke til det sted, hvor alle Leonardo da Vincis malerier er udstillet. Altså ikke de originale. De er spredt ud i verden og under streng bevogtning på kendte museer.
Men her var de alle samlet i kopi. Det kunne have været spændende at se.

Jeg tog en en overnatning for mig selv i San Gimignao for at se kirken og de historiske bygninger i den meget smukke by, der er på Unescos liste over verdensarv. Det vil jeg skrive om i et andet indlæg.
Johanne blev især optaget af manden, der var ved at lægge baggrundsfarve på et stort lærred.

Desværre skulle det tørre en time, før han kunne begynde på motivet, der skulle males med spray.
Vi fik lov at se skitsen.
Selvom vi gik rundt andre steder og kom tilbage igen, så var han ikke gået i gang.













Ude i byen i en carport så jeg bilen med det kendte motiv.
















På en cafe, hvor vi spiste lidt frokost, blev cappucino'en dekoreret på flotteste måde.

Vi kørte hjem til poolen. Den var nr. 1. :-)




søndag, september 08, 2019

Feriedage.

Dagene flyver afsted i ferieland. Der er kun et par dage, til vi skal hjem igen.
Rejsen fra Billund til Pisa gik uden komplikationer eller forsinkelser.
Det var besværet med at finde udleveringsstedet for den reserverede bil i Pisa, der trak tænder ud.
Johanne er den seje fem årige, der stolt ruller afsted med to kuffeter.
Efter et par timer var vi klar til at køre de ca 50 km  til Montaione.


Vi bor omgivet af vinmarker og oliventræer. Det er et agriturismo-sted, der har været i samme families eje i mere end 150 år.
Engang var landbruget familiens levebrød. Nu er det turismen. Der er tre bygninger indrettet med lejligheder, og så er der en dejlig pool.


Poolen er en kilde til leg og glæde.
Vejret har været varmt og sommerligt, bortset fra i går, da der var nogle timers torden og regnvejr.

Efter formiddagens leg og efter frokost er der lektietid.
Inden vi kører til en af de omkringliggende små byer for at spise til aften, bliver der svømmet lidt igen.
Og sådan kan dagene hurtigt gå.

Vindruehøsten begynder d. 20 september.
Efter mit skøn (og jeg har jo ikke forstand på vindruehøst) men der er mange vældig fine klaser, så jeg tror, høsten bliver fin.

Der er vidunderlig smukt heromkring.





tirsdag, september 03, 2019

Slut på blommesæsonen.

Blommesæsonen er slut hos mig for i år.
I dag har jeg plukket de sidste. Der har været overvældende mange.
Jeg har lavet lidt kompot og lagt an til blommesnaps med 15 halverede blommer overhældt med vodka, der skal stå to, tre måneder.
Og mange er kommet i fryseren.







Johanne synes, det er så spændende, når der er en lille orm. Og forleden dag var det ikke den sædvanlige hvide, men en lyserød.

Der har været mange dårlige blommer, men sådan er det vist hvert år.
Vi skal ikke plukke en blomme og straks bide i den. Den skal åbnes med en kniv for at se, hvad der gemmer sig i den.





Billedet her illustrerer, hvordan der næsten er mere 'fraklip', (til venstre) end der er noget, der dur.
De smager til gengæld rigtig godt.












Ved siden af mig stå en pakket kuffert. I morgen tidlig går turen til Billund for at komme med en flyver til Pisa. Vejret er meget varmt, kan jeg se. Mellem 25 - 30 grader.
Det bliver spændende.