For en uge siden i San Gimignano.

Vores feriested, der ligger på landet mellem vinmarker og olivenlunde, opfyldte vores behov for både leg og afslapning. Vi boede på første sal i huset bagerst og længst til venstre.
Men vi skulle jo også have noget at spise til morgenmad og frokost. Den lille by Montaione, der ligger ca fem km væk havde en Coop butik, så det blev indkøbsstedet. Der var også flere restauranter, så vi spiste aftensmad der et par gange. Vi spiste også en aften i Castelfiorentino, men mest begejstret var vi for San Gimignano, der ligger en lille halv times kørsel fra Rigone in Chianti.

I både de mindre og større byer i Toscana er der en rig kulturarv fra middelalderen.
Tårnene var et udtryk for en families staus og rigdom. I San Gimignano var der i 1200 tallet 70 tårne. Nu er der 14 tilbage.
Inden for bymuren ligger der mange eksklusive forretninger, der sælger kunsthåndværk, tasker, modetøj, souvenir og lækkerier som pølser, oste og is.
Der er også kirker, museer og gallerier.

Det var så spændende for børnene. De havde 20 euro hver at købe for og herlighederne blev studeret meget nøje.
Christian investerede i Voldemorts tryllestav. Desværre kunne den ikke holde til, at han stod på hovedet, mens han havde den i hånden.
Jeg tror, den kan limes.


I selskab med børnene er der ikke rigtig plads til at se på kulturhistorie. Det fandt vi ud af i Vinci.

Jeg bestemte mig for at tage en overnatning i San Gimignano, så jeg kunne fordybe mig i de kunstskatte, der var i Collegiata (domkirken) Den blev bygget i 1148. Facaden ser virkelig beskeden og kedelig ud, en stærk kontrast til det farverig indre.
Kirkens vægge er dækket af velbevarede fresker fra 1300-1400 tallet malet af kunstnere fra Siena.

En dag gik jeg ind på Hotel Bel Soggiorno, der ligger tæt på Porta San Giovanna indenfor den gamle bymur og spurgte, om de havde et værelse. Det havde de ikke, men jeg kunne få et værelse i deres BB, der ligger i en sidegade.

Det viste sig at være et dejligt sted i en rolig gade bag den brune dør.
Palazzo Al Torrione

Hvis mit link virker, er det stedets hjemmeside.

Jeg havde egentlig tænkt ikke at tilkøbe hotellets morgenmad for syv euro. I Rom har jeg erfaret at hotelmorgenmad var kaffe, croissant og kage, så jeg tænkte, det kunne være en mere lokal oplevelse at sætte mig på en af de mange små caféer og få en kaffe og croissant der. Heldigvis ombestemte jeg mig. Hotellets restaurant lå med en billedskøn udsigt over dalen. Jeg fik et bord ved vinduet. På buffet'en var der forskelligt brød, æg, pålæg, oste, juice, yoghurt, mysli, kaffe, te, frugt. Jeg nød min morgenmad med udsigt, selv om den ikke var autentisk italiensk :-)

Værelset var overraskende stort og hyggeligt med udgang til terrasse. Det kostede 90 euro.

Jeg havde nogle dejlige timer med at se det, jeg gerne ville i det tempo, der passede mig.
Den gamle kirke med de velbevarede malerier. I venstre side var det historier fra Det gamle Testamente, i højre side fra Det ny Testamente. Jeg ved ikke, hvor lang kirken var, men den var lang og uden vinduer, så billederne dækkede en virkelig lang flade.
Der var også kapellet for byens skytshelgen Santa Fina, der levede fra 1238 - 53, så hun var et 13 årigt barn, da hun døde.

Jeg var også inde i et af de moderne gallerier med spændende kunst i form af billeder og skulpturer.

Trappen bagved brudeparret fører op til domkirken, men dørene der er ikke åbne. Adgang foregår  til venstre på siden af bygningen.

Der blev danset og spillet på pladsen. Danserne bar store flag, som de jonglerede og kastede med.

Det kunne være sjovt at vide, hvordan en bryllupsfest foregår. Her fik vi bare et lille glimt, men det var også spændende, selv om vi ikke rigtig forstår det.

Om aftenen efter min 'fridag' mødtes jeg med familien for at spise på yndlingsrestauranten. Personalet var, eller er så søde mod børn. Det er vist typisk i Sydeuropa.
Her blev tegnet og malet, mens vi ventede. Og så blev der ellers spist masser af pasta og pizza. Og hver aften gik vi hen til en gelato-bar og fik en is. Ifølge Johanne var det feriens højdepunkt.
Da 'flokken' var taget hjem efter at have set mit værelse, hyggede jeg mig resten af aftenen med at læse. Og sov i næsten ni timer ...

Næste dag kom de alle og hentede mig.

Jeg kan slet ikke forstille mig, hvordan stedet ville have været uden pool?
Ikke for børn.
Men hvis man gerne vil nyde naturen og roen ude på landet, så er det et perfekt sted.
Der er mange skønne små byer at besøge og landskabet er bare så smukt. Det kræver en bil at køre rundt i.

Christian fik lært at stå på hænder i vandet :-)
Jeg fik svømmet lidt, men jeg var slet ikke i vandet så meget som ungerne.

I morgen er det en uge siden, vi kom hjem. Jeg forstår ikke, hvor tiden bliver af.



Mit kamera gik i udu. Dvs. jeg kom til at gøre noget, der betød, at jeg optog dias. Og da jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle lukke den funktion, så opgav jeg at bruge det. Det var rigtig kedeligt. Jeg synes, jeg oplever mere gennem fotografering.
Men som manden i FotoCare siger, så har jeg et kamera, der kan mere, end jeg kan.
Enten skal jeg sætte mig mere ind i funktionen af Lumix TZ80. Det sker nok ikke, eftersom jeg har haft det længe. Eller også skal jeg købe et kamera, der ikke kan så meget.