Jeg synes, georginer har sådan nogle smukke blomster. Men de trives ikke i min have, og jeg opdagede for et par år siden, at snegle spiste de første tidlige blade, der kom op af jorden.
Sidste sommer havde jeg kun en i en krukke. Den blomstrede fint og jeg opbevarede knolden i kælderen.
I år blev den igen plantet i en krukke. Men væksten har været langsom og blomsterne små og pistne.
I går opdagede jeg en stor vinbjergsnegl i toppen af planten i færd med at æde blomsten.
Det er da utroligt, at den kan klatre helt op ad stænglerne og sidde og balancere der.
Jeg kylede sneglen over hækken ind til naboen.
I morges opdagede jeg, den var på vej ind over fliserne. Den røg over hækken igen.
Da jeg var ude at kigge til planten her til aften, var hele blomsten spist!!
Jeg må til at gå mere hårdhændet til værks overfor sneglene. Jeg synes bare vinbjergsnegle er så store og fine. For nogle er det en delikatesse. Jeg ved ikke, om det er lige den type, jeg har, der kan spises. Under ingen omstændigheder skal jeg dog prøve. Jeg ønsker mig et pindsvin. De kan lide snegle.
Jeg tror, jeg opgiver georginerne.
Begge billeder er fra i går.
lørdag, juli 30, 2016
søndag, juli 24, 2016
Ferieglæder.
Jeg var ude at handle i sommerlandet i dag.
Da kassemedarbejderen kom til den selleri, jeg havde lagt på båndet, sagde han "Hvad hedder den der?"
Jeg holdt mit overbærende smil for mig selv, mens jeg oplyste ham om selleriens navn.
Han var ikke engang en ung skoledreng.
Men han kender nok navne på flere fisk, end jeg gør. ;-)
Vi er så heldige med vejret for tiden. Her kommer ganske vist drivende lidt havgus engang i mellem, så vi bliver ikke overopvarmede. Men her er usædvanligt stille - næsten ingen blæst - jeg har aldrig tidligere set så mange mennesker på stranden. I sidste uge var Ramasjang (børne-tv) på besøg med Bubber som hovedperson. Han har uden tvivl bidraget til menneskemængden.
De mere stillesiddende sysler er overladt til Johanne, mens Christian springer.
På sydsiden af molen var der mest læ i dag.
Strandlivet blev også nydt på nordsiden. Selvom der er flere mennesker end sædvanligt, er vi langt fra "fluepapir".
Da kassemedarbejderen kom til den selleri, jeg havde lagt på båndet, sagde han "Hvad hedder den der?"
Jeg holdt mit overbærende smil for mig selv, mens jeg oplyste ham om selleriens navn.
Han var ikke engang en ung skoledreng.
Men han kender nok navne på flere fisk, end jeg gør. ;-)
Vi er så heldige med vejret for tiden. Her kommer ganske vist drivende lidt havgus engang i mellem, så vi bliver ikke overopvarmede. Men her er usædvanligt stille - næsten ingen blæst - jeg har aldrig tidligere set så mange mennesker på stranden. I sidste uge var Ramasjang (børne-tv) på besøg med Bubber som hovedperson. Han har uden tvivl bidraget til menneskemængden.
De mere stillesiddende sysler er overladt til Johanne, mens Christian springer.
På sydsiden af molen var der mest læ i dag.
Strandlivet blev også nydt på nordsiden. Selvom der er flere mennesker end sædvanligt, er vi langt fra "fluepapir".
tirsdag, juli 19, 2016
fredag, juli 15, 2016
Det modsætningsfyldte.
Da jeg var på kor-kursus her i 2011, blev vi alle rystede over Utøya-tragedien.
I dag er der igen sket en terrortragedie i Frankrig.
Vi står i pausen i det samme rum og kigger på det samme tv som for 5 år siden.
Det er meget forfærdeligt.
Verden er ikke blevet et bedre sted i de 5 år. Der har været adskillige attentater og tragedier forskellige steder i Europa. I hele verden.
Det er også meget modsætningfyldt at være optaget af noget så livsbekræftende som korsang og det glade fællesskab, der er her, når andre mennesker er knuste af sorg.
Vi skal leve, som vi plejer, lyder det fra politikere og statsleder.
Men det er svært ikke at blive ramt af frygt. Og tanken om, at det er bedst at blive hjemme.
Vi synger videre her som planlagt.
Den ene af vores dygtige korledere, Erling Lindgren, er altid barfodet.
Ikke at det har noget med sang og musik at gøre.
Det ser bare så uhøjtideligt og sommerligt ud. Og gør mig i godt humør.
I dag er der igen sket en terrortragedie i Frankrig.
Vi står i pausen i det samme rum og kigger på det samme tv som for 5 år siden.
Det er meget forfærdeligt.
Verden er ikke blevet et bedre sted i de 5 år. Der har været adskillige attentater og tragedier forskellige steder i Europa. I hele verden.
Det er også meget modsætningfyldt at være optaget af noget så livsbekræftende som korsang og det glade fællesskab, der er her, når andre mennesker er knuste af sorg.
Vi skal leve, som vi plejer, lyder det fra politikere og statsleder.
Men det er svært ikke at blive ramt af frygt. Og tanken om, at det er bedst at blive hjemme.
Vi synger videre her som planlagt.
Den ene af vores dygtige korledere, Erling Lindgren, er altid barfodet.
Ikke at det har noget med sang og musik at gøre.
Det ser bare så uhøjtideligt og sommerligt ud. Og gør mig i godt humør.
torsdag, juli 14, 2016
Igen, igen ...
Det er tre år siden, jeg var her sidst.
På seniorhøjskolen i Nørre Nissum til en uge (seks dage) med korsang.
Der er sket mindre forandringer. F.eks. er computerrummet lagt sammen med spisesalen, som er blevet lysere og mere luftig. Der er kommet nye lysekroner, så der er blevet så fint.
Den største forandring er dog, at Erik Sommer ikke er korleder mere. Han havde en sjælden evne til at inspirere og finde det bedste frem i vores stemmer.
Han udgjorde et makkerpar sammen med Erling Lindgren, som stadig er her. Hans nye makker er Sisse, som har en meget anderledes tilgang til det at lære os noget og få os til at synge sammen. Det er ikke kedeligt, for at sige det på jysk.
Lige nu er jeg (og alle vist nok) lidt blæst, fordi vi er blevet præsenteret for så mange nye og meget forskellige ting. Men vi har kun været her i 2 dage, så vi når nok at få styr på det.
På mandag skal vi give koncert i Struer kirke, før vi vender hjemad igen.
Billedet, der hænger i fællessalen, er Arne Haugen Sørensens fortolkning af Leda og svanen.
Hos mine børnebørn var der gang i madlavningen i søndags - især når det handler om pandekager.
Selvom man endnu ikke er fyldt 2 år, så ved man godt, hvordan dejen skal røres!
Årrhh, jeg kan ikke få tekst og billeder til at makke ret ...
torsdag, juli 07, 2016
Allerede nogle dage inde i juli.
Heldigvis var det tørvejr i dag, da en lille flok børn dukkede op for at deltage i tegneundervisning i parken på Silkeborg Bad.
Jeg tror, de havde et par spændende timer.
Jeg oplever det, som jeg så ofte før har erfaret, at jo oftere jeg ser en udstilling, jo bedre synes jeg om den. Det gør det så meget mere interessant at gå der som vagt.
I går hentede jeg en meget farlig pirat i børnehaven. Nogle af børnene er begyndt at holde sommerferie, så pædagogerne havde tid til at gøre noget ekstra. Alle drenge var farlige løver eller pirater. Pigerne var farvestrålende sommerfugle.
I forgårs var Mattias' rygsæk meget tung af sten på vejen hjem fra børnehaven.
Vi tog alle sten ud i køkkenvasken, vaskede dem og kiggede nøje på dem. Desværre kender jeg ikke navne og historie om forskellige sten. Jeg må hellere låne en bog på biblioteket.
Han var i hvert fald meget interesseret.
Jeg så det her sjove sommerbillede i et blad.
Jeg vil have vejr til den slags aktiviteter. ;-)
Kunstneren er Brit Fage fra Struer.
Abonner på:
Opslag (Atom)