Jeg har knækket avokado-koden.

 

Jeg har fundet metoden til at få avokadosten til at spire.

Hvis sandheden skal frem, har jeg ikke selv fundet ud af det, men min frisør fortalte om det, sidst jeg var der. 

Man væder et stykke køkkenrullepapir, pakker stenen ind, lægger den i en plastikpose, som placeres inderst i det mørke rum under køkkenvasken. Jeg har ikke set den beskrivelse i nogen blomster/havebøger. Men den virker. Alle de fem sten, jeg har lagt ind i løbet af den seneste måned, har spiret.

Nu er jeg bare i tvivl. Er det rødder eller top? Det må være rodspirer. Måske har jeg pakket dem ud for tidligt? De havde sikkert fået topspirer  ved længere ophold i mørket, som den efterhånden gamle plante havde.

Avokadoplanten med det tætte rodnet, lå i en meget blød og uspiselig avokado og havde spirer i begge ender af stenen. Eller hedder den kernen? 

Det er jo ikke fordi, det er en særlig smuk plante. Jeg synes bare, det er sjovt at se, hvad der sker. Den vokser ikke mere. Det skyldes sikkert de trange forhold for rødderne. Jeg kunne sikkert tage den op og plante den i jord.

Jeg har lagt de fire tilbage i den fugtige mørke. Den femte vil jeg prøve at plante i jord.

Svømmeskolen og fodboldskolen sluttede i går, og et par trætte børn hyggede sig her i går eftermiddags sammen med mig.

Selvom jeg er storforbruger af elektroniske medier kan jeg slet ikke undvære aviser. Det føjer noget til læseoplevelsen at sidde med papirformatet i hånden, synes jeg.

Jeg abon. på Kristeligt Dagblad fredag og lørdag. Jeg får Politiken fra min genbo, når hun er færdig med den. En nabo synes sommetider, der er noget interessant i den lokale avis, som jeg skal læse og kommer med den. 

Jeg er efterhånden blevet rigtig god til at læse overskrifter og skimme artikler. Ellers ville det blive for tidskrævende.

Mattias, der ikke havde været på sommerskole, havde energi til at håndtere bolden alene.

Han er meget ferm til det.

Jeg var med som kommentator :-)

Jeg holder mig langt fra at prøve at løbe eller sparke til en bold. Ikke engang at stå på mål. Det har haft sin tid.

Jeg blogger for at huske, hvad der er sket, og hvad jeg har oplevet. Men jeg er kommet helt bagud.

Jeg må lave et tilbageblik for juni måned. Jeg har været på nogle spændende sommeruniversitetsdage i Aarhus. Jeg har haft fødselsdag. Har været i Løveparken i Givskud og været ude at bade med Johanne bl.a.

Så jeg vender tilbage ...

Sådan er det ...

 I aften er det ikke muligt at lægge billeder ind her på blogger ????

Jeg kan heller ikke svare på jeres kommentarer fra i går. Tak til jer der skrev. Det er meget værdsat.

Mandag morgen gik det lidt bedre med min fod. Det gjorde ikke helt så ondt. og den var lidt mindre hævet, men jeg tænkte, jeg måtte have en læge-vurdering. Og det var så en god ide, for det viste sig, der er et brud tæt på fodleddet. En lateral malleolfraktur. Det er bare Øv og tusind gange ØV! Behandlingen er en walkerstøvle, som jeg ikke må 'walke' på i 10 dage. Den er tung, og det er hårdt at hoppe på et ben med to krykkestokke. Og umuligt hvis jeg ikke havde krykkerne. Om 10 dage skal jeg til kontrol-rgt. og så håber jeg, det er begyndt at vokse sammen, så jeg kan støtte på støvlen, som jeg kan forvente at skulle bruge 24 -7 i seks uger. Det er fire år siden, jeg havde en knæskade, og jeg har faktisk haft glemt, hvordan det er, når jeg ikke kan tage en kop med i hånden eller noget andet, fordi mine hænder er optaget at krykker. Men jeg er ved at lære det igen. Så nu er det bare at være tålmodig. Men altså Øv igen.

Det irriterer mig, jeg ikke kan lægge billeder ind. Måske bare et teknisk uheld i aften. Jeg ville bl.a. vise, at der er et par blomster i de forsytiagrene, jeg tog ind for nogle dage siden. Der ser også fint og hvidglaseret ud, når jeg kigger ud på gaden fra vinduet, men det ville selvfølgelig være bedre at være ude i den friske, kolde luft :-) Nyd det når I er ude. Og gå på vejene, som min bror siger. Ikke på skovstier nu, da det er så glat.

Måske har den haft sin tid?

 Måske har bloggen haft sin tid, tænker jeg? Dagene går, uden jeg får skrevet et indlæg. Det er på en måde lidt mærkeligt, for jeg har gennem 12 år været meget glad for at skrive og at læse andres blogge. Jeg har svært ved at se i øjnene, at bloggen ikke har samme betydning for mig som før. Men det har den måske alligevel?

Jeg har svært ved at give slip på noget, jeg er glad for. Sådan har jeg det på alle fronter. Min blog hedder 'Alting har sin tid.' Så med den overskrift skulle man tro, jeg bare kunne lave et 'clean cut', men sådan er det ikke. Mit motto skal mere ses som en hensigtserklæring (som politikerne siger) Der er ingen tvivl om, at alting her på jorden har en tid. En begyndelse, et forløb og en afslutning. Men selv om det er en kendsgerning, kan det alligevel være svært, når noget slutter.

Nu tænker min kære læser nok, at det er lige lovlig store filosofiske tanker, jeg kaster op her i forbindelse med min skriveblokering - eller hvad det nu er. Det er jeg sådan set enig i. Men det er bare sådan jeg har det. Måske kommer der et indlæg med mellemrum? Eller ingen? Eller mange? Det er typisk mig at være så vægelsindet ...

I går hentede jeg Chr, der spillede fodboldkamp i Thorning - små 30 km. nordvest for Silkeborg. Det var stegende varmt. Trænerne var gode til hyppigt at tage et barn ud til en lille drikkepause.

Jeg følger ikke med i voksen fodbold, men sådan et lille hold med drenge kan jeg følge, og det var faktisk rigtig spændende. Vi vandt 3 - 2!

Det var en stor fornøjelse at køre gennem bondelandet. Mange steder er markerne høstede. Andre steder kører kæmpestore maskiner rundt. Jeg tror. de både høster og presser kornet i baller med det samme. Og kernerne må vel også blive sorteret for sig?  Det er fuldstændig anderledes end dengang i 50erne, da min far kørte med selvbinder med heste.

Denne her fine poppelsværmer har jeg fotograferet på min terrasse. Jeg vidste ikke, hvad det var. Min veninde, der var på besøg, mente det var en duehale. Min uundværlige gruppe "Insekter og Smådyr" kunne fortælle, at det er en poppelsværmer.

Jeg har set så mange insekter i løbet af de mange varme uger, vi har haft. Det har været dejligt at kunne være meget udenfor. I dag har det regnet lidt, og mere regn skal være virkelig velkommen.

Hjælp - ny version af bloggerplatformen!

Google har annonceret, at blogspot.com overgår til en ny platform i slutningen af juni. Der er allerede adgang til den nye, og jeg har også prøvet at lave et blogindlæg. Det gik fint nok.

Det, der bekymrer mig, er, at jeg ikke kan finde mit mangeårige arkiv. Eller hvad kaldes de mere end 2449! indlæg, (åh, så mange) jeg har skrevet siden 2008? Jeg kalder det arkiv. Nu ligger det i højre side med et årstal fra 2008 til 2020. Hvis jeg går ind under fx 2010 for at se, hvad der skete, da jeg var i Rom, så klikker jeg på 2010, og så kommer rækken af måneder frem, og jeg klikker på maj, som så vidt jeg lige husker var Rom-måneden. Her kan jeg se alle indlæg fra maj og hurtig se, om det var den rigtige måned. Ellers kan jeg ubesværet gå til en anden måned i 2010. Eller måske var det i virkeligheden 2014? Under alle omstændigheder, så er det rimelig let at finde frem på den måde. At jeg måske ikke har været helt præcis med etiketter er en anden sag. 

Men hvordan finder jeg frem til de gamle blogindlæg???? Jeg har været inde på 'Hjælp og feedback', men det fungerer ikke for mig.

Og hvorfor så den nye grænseflade, som den kaldes på dansk? Det er for at gøre det lettere "to use on mobile devices. The new design makes it easy to manage your blog on-the-go."

Jeg skal nok få det lært :-) Det er bare så let at fortsætte i det gamle spor. Nu er min hjerne jo vant til det spor.
Men arkivet er meget, meget vigtigt for mig. Til støtte for min hukommelse: Hvor har jeg været? Hvem var jeg sammen med? Hvor meget er børnebørnene vokset? Og opskrifter. Og haven. Og meget mere ...

Fra en hyggelig fredag aften hos Ingrid og Kristian. Deres kat fulgte med på en lille aftentur.

I torsdag var Johanne og jeg alene en tur ude ved Den Kunstige Sø. Jeg hentede hende kl 14 i børnehaven. Det var smeltende varmt og helt perfekt at være ved og i vandet. Der var flere mennesker, end jeg har oplevet før, og da vi gik hjem ved 16 tiden strømmede folk dertil hen ad skovstien. Er der så mange nye tilflyttere til Silkeborg, spørger vi os selv? Der bliver ganske vist bygget en masse boliger.

Fra en kommune-tilsået skråning. Hvide kornblomster er altså ikke så pæne som de blå.

Utroligt, hvad et billede kan udløse ...

Da jeg skulle hente Christian i onsdags, var sfo-gruppen nede på Oddebroen. Børnene var i gang med at fange fisk ved at kaste store net ud.

Det var rigtig spændende og svært at løsrive sig fra. Jeg gik der en halv times tid og kiggede og fotograferede bl.a. det nye højhus, Papirtårnet.
Der har været meget polemik om det hus. Mange har luftet deres utilfredshed. De synes, Silkeborg skal være en grøn by uden højhusbyggeri. Sådan har jeg det ikke. Jeg synes, bygningen er pæn. Den er grov i sit udtryk, men det passer godt til områdets historie. Det var her Papirfabrikken lå.

Jeg er medlem af gruppen "Det sker i Silkeborg" og tænkte, at det var et velegnet billede til den gruppe. Teksten til billedet lød i sin enkelhed sådan: "Silkeborg 'skyline' set fra Oddebroen."
Der er indtil nu kommet 196 kommentarer! Og 199 har reageret med notifikationer!
Det handler ikke om mig eller kvaliteten af mit billede. De allerfleste (jeg har vist ikke læst alle) handler om, hvor grimt det tårn er, og hvor malplaceret det er. Andre handler om, hvor pænt og godt det er. Sproget er mere eller mindre elegant - mest mindre!
Jeg er overrasket over, der ligger så mange følelser på spring, når sådan et billede dukker op i gruppen.
Udsigten til Papirtårnet hjemme fra min vej er helt anderledes. Billedet er fra 1. dec 2019, da solen var ved at stå op.

Jeg lægger ikke billeder eller tekst op på facebook eller bloggen, der kan virke polemiske. Jeg har selvfølgelig en mening. Jeg har altid tænkt, at meningsudvekslinger på de sociale medier er helt uden nuancer. Al samtale/meningsudveksling bliver fordrejet og ender i råb og skrig.
Min nye erfaring med det helt neutrale billede, bestyrker min tro på, at det ikke er her, der skal luftes holdninger. Ærgerligt nok.

Nu kan han selv.

Når børnene begynder i 2. klasse, får de hver deres egen computer. Den skal med hjem hver dag og lades op.
Chr. er begejstret over, han kan google på navne, han kender, og så dukker der ofte et billede op af vedkommende.
På den måde fandt han et otte år gammelt billede, hvor han sidder sammen med mig (fra et blogindlæg i 2012)
Jeg bliver sommetider overfaldet af tanker om, hvorvidt det kan skade ham på lang sigt, at jeg har skrevet om ham og bragt billeder? Det har altid været med forældrenes tilladelse. I de senere år har jeg haft en strategi, der går på ikke at lægge billeder ud, hvor han er så tydelig eksponeret som her.
Hans egen reaktion, da han fandt billedet var "Aj, hvor er det sødt."
Vil han også sige det, når han er 13, 14, 15 år?

Siden mine unge år som børnefysioterapeut har jeg været helt forgabt i børns udvikling.
Ikke fordi de skal præstere noget eller nå noget på et bestemt tidspunkt. Det er bare så forunderligt, hvordan de udvikler sig fra små 'pattedyr' (vi hører jo til pattedyrene) :-) til små mennesker, der med lyde, gestik og mimik kan udtrykke alle slags behov. Og hvordan de gennem årene udvikler sprog og motorik, og hvordan de efterhånden fortæller om tanker og følelser. Nu ved vi fra hjerneforskning, at den unge hjerne ikke er moden og færdigudviklet før først i 20erne.

Rigtig mange af mine blogindlæg har etiketten børnebørn. Jeg synes selv, det er hyggeligt og dejligt at læse tilbage og se, hvad der skete i mit liv sammen med børnebørnene. Jeg håber, det samme vil være tilfældet for dem, når de bliver større.
Det nederste billede er fra svømmehallen i mandags. Jeg var tit med Christian til svømning, da han var mindre, og undervisningen hed leg og pjask. Jeg har ikke været med i lang tid, så det var spændende at se. Nu foregår det i den dybe ende af bassinet. Han svømmer som en fisk og springer glad fra 3 m. vippen. Jeg har stjålet mig til at fotografere (hvad man ikke må i svømmehallen) Jeg var omhyggelig med, at andre børn ikke kom med på billedet. Det er ikke blevet godt, men det siger mig noget :-)
Jeg tænker på de to svømmekurser på Gerlev idrætshøjskole, hvor jeg var for fire år siden. Fra Vandskræk til Vandglæde, hed det. Jeg lærte  utrolig meget bl.a. brystsvømning, at flyde og at få hovedet under vand. Alt sammen på dybt vand. Men crawl kan jeg ikke, selv om jeg har øvet mig.  Der er grænser, når man (jeg) er over 70. Og det er ok. Men det er blevet meget sjovere at bade nu end før Gerlev.
Så med den baggrund jeg har, er fornøjelsen ekstra stor, når jeg ser, hvor frit børnebørnene bevæger sig i vand.

Tirsdagsblog?

Der er allerede gået en uge, siden jeg sidst skrev her. Jeg forstår ikke helt, hvordan tiden kan gå så hurtigt? Måske skal jeg til at kalde min blog for tirsdagsbloggen?

I dag var endnu en smuk morgen ved Almind sø kl 9.15. 

Vores aftale er, at vi bader på det aftalte tidspunkt, uanset hvordan vejret er. Altså så længe vi kan komme frem. Jeg har endnu ikke oplevet et vejr, der var så dårligt, at jeg ikke kunne køre.

Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at fornøjelsen ved at bade og opholde sig udendørs er meget større, når vejret er så fint som det var i dag og tirsdag i sidste uge.
Jeg havde savnet det gamle termometer på trappen ved badebroen. Det er sjovt at se badevandstemperaturen. Derfor tog jeg det termometer med, der plejede at hænge udenfor mit vindue i stuen, indtil vi fik nye vinduer sidste år. Siden har det ligget forskellige steder på terrassen.
Men da jeg kom ud til badebroen, var der allerede hængt et nyt op, og jeg kunne konstatere, at vandet i dag var herlige 10 grader. Hurra for Vita, som vist har sørget for, vi kan aflæse, hvor koldt/varmt vandet er.

Da jeg havde vagt på Silkeborg Bad i sidste uge, var en gruppe mennesker fra Prag i gang med at stille udstillingen IMAGINARIUM op.

Det er den tjekkiske filmskaber Matej Forman, der står bag.

Jeg glæder mig til at se det færdige resultat og håber, jeg kan få børnebørnene med derud.
Der var fernisering i lørdags.

Jeg blev genkendt ...

For et par dage siden, på biblioteket, kom en ung kvinde hen og hilste på mig og sagde, hun genkendte mig, fordi hun læste min blog. Jeg blev meget overrasket og glad.
Tak fordi du kom og præsenterede dig (hvis du læser her i dag) Det var vældig hyggeligt at møde dig. Jeg håber, I trives som tilflyttere her i byen.

Hurra for min svigersøn.

Jeg har moret mig over Ellens kommentar om, at it-supportere og forsikringsfolk har været på samme kursus. :-)
Det er påfaldende, når man har brug for hjælp, så er lige netop det problem, jeg står med, ikke omfattet af forsikringen/aftalen.
Men så er jeg heldig med en svigersøn, der kan opklare problemet og løse det.
Det viste sig, at det ikke kun var på min egen blog, jeg ikke kunne svare på kommentarer. Jeg kunne heller ikke skrive en kommentar hos andre bloggere, der bruger blogspot.com
Men det er så et overstået kapitel. Og spørg mig ikke, hvordan det hænger sammen. Jeg kan ikke redegøre for det.
I aften ved 19 tiden så min solnedgangsudsigt sådan ud.

For tre måneder siden var mit solnedgangsbillede ved 23 tiden, mens jeg sad på terrassen og nød den varme aften.

Dagene bliver hastigt kortere. Men det har også sin charme med hygge indendøre.










Update: Da var jeg lige lidt for tidligt ude med de rosende ord. Jeg fik kun lov til at svare på en kommentar, så var det slut igen. Øv.

En dejlig fredag.

Jeg har stadig ikke fundet en løsning med mit svar-problem på bloggen. Jeg har support-abn. hos ElGiganten. De havde en udfordring i dag, da de ikke kunne komme ind på visse hjemmesider, bl.a. blogspot. Jeg fik så nr. på den telefoniske support (de unge mennesker, der sidder i Irland) men den klare besked var, at de ikke gav support på blogspot :-( Det er jeg da meget utilfreds med. Jeg har fundet frem til blogspot support, som er skriftlig og på engelsk, så efter en travl dag, har jeg ikke lyst til at gå i gang med det nu.

Jeg har været til frokost hos gode venner.
Min veninde har et skønt atelier, hvor hun næsten er færdig med et stort billede.
Hun er begyndt at spekulere på, hvorfor det er den unge kvindekrop, hun arbejder med?
Hvor ser vi egentlig den gamle krop afbilledet?
Jeg kom til at tænke på en fotoudstilling på Silkeborg Bad for mange år siden. Der var billeder af nøgne, gamle mænd og kvinder.

Jeg fik lyst til at lede efter mit indlæg om den udstilling, og det bragte mig tilbage til 2009.
Det var sjovt. Det var et år efter, jeg var begyndt at blogge. Jeg kan se, at jeg ikke var begyndt at beskære billederne dengang.

Nu kan det være, Pia bliver inspireret, når hun ser mine billeder af Tune Andersens fotografier.

Jeg begyndte dagen med et søbad, og både før og efter frokost var jeg i haven. Græsplænen er blevet kantet skarpt og fint, og der er blevet ryddet lidt op i de kæmpestore solsikker.
Når jeg læser om mine halv-times haveprojekter sidste år i september, så er jeg virkelig glad for, at jeg kan meget mere nu. Jeg tror faktisk, jeg ville have glemt mine besværligheder med træthed og det ømme knæ, hvis jeg ikke havde genlæst min dagbogsblog.
Det har været perfekt havevejr i dag. Tørt og solrigt, men køligt.

Og endelig et sidste billede fra Tune Andersens Strange Days.

Jeg kan ikke svare på kommentarer ... ?

Lige pludselig er det blevet sådan, at mine svar på kommentarer til mig ikke bliver synlige.
Jeg gør som jeg plejer. Hvad mon der er sket? En opdatering, jeg ikke har været opmærksom på?

De seneste tre blogindlæg med kommentarer har jeg ikke kunnet svare på?

Tak til Eva, Lene, Ellen, Marianne, Gitte og Karin for kommentarer. De er meget værdsat.

Det er sikkert bare en lille detalje, som jeg må have hjælp til at få løst.

Her et billede af facaden på Silkeborg Bad for tiden, dækket af en fotocollage af Sergei Sviatchenko.

Tilbageblik der inspirerer til opdatering.

Sommetider kigger jeg tilbage i min blog, og for nogle dage siden ville jeg se, hvad der skete i marts 2009.

Der skete bl.a. det, at jeg prøvede at lægge lydbøger på en mp3. Med hjælp fra bibliotekets netværksted. Det var kompliceret. Der var noget med kompatibilitet.
Min mp3 var ikke kompatibel med bibliotekets system. Jeg byttede mp3eren, men det hjalp ikke.
Så mistede jeg interessen. Og på et tidspunkt blev det lille apparat væk.

Jeg læser altid, når jeg er gået i seng, men efterhånden får jeg ondt i armene og kan ikke finde en stilling, der er behagelig. I længere tid har jeg tænkt, at jeg ville finde ud af det med lydbøger og da jeg så læste, det var så længe siden, jeg havde prøvet sidst, så var det oplagt at gå i gang igen.
Med hjælp på biblioteket.
Og det er bare blevet så let. En app installeres på min telefon, og nu kan jeg hente en bog i e-reolen.
Så ligger bogen på min telefon lige klar til at lytte til. Ingen 'dutter' i ørerne. Højtaleren på telefonen klarer lyden.
Der er bare den ulempe med e-reolen, at de store forlag som Gyldendal og Lindhart & Ringhof har trukket sig ud af ordningen. Men der er stadig ca 2.500 titler at vælge imellem. Man kan låne 5 bøger om måneden. Jeg ved godt, det er gammel viden, men for mig er det nyt.
I går aftes lagde jeg mig godt tilrette med bogen tændt. Hvilken behagelighed.
Jeg må bare konstatere, at oplæsning virker uendelig søvndyssende. Jeg hørte vist ikke mange minutter, inden jeg faldt i søvn.

I går passede jeg Johanne nogle timer. Hun var sløj igen. Varm pande, hurtig vejrtrækning, næse der løb og matte øjne.
Men hun havde kræfter til at kigge i billedbøger, bygge med duplo og lægge puslespil. Hun havde derimod ingen appetit.

Den store Rasmus Klump bog giver underholdning i lang tid.

Blog i bogudgave??

Det er ikke fordi, der ikke sker noget, som Lene skriver på sin blog ...

Det viste sig f. eks., at der havde samlet sig en masse vand i spande og kander i sandkassen,
så Mattias fik meget travlt med at hælde.

Siden 2011, da mine børnebørn blev født i april og december, har min blog indeholdt mange billeder og kommentarer om deres liv og udvikling.
Nu ville jeg ønske, jeg havde lavet en blog, der kun handlede om dem. Evt havde lavet den lukket og privat, fordi jeg tit tænker på, hvad de selv vil mene, når de bliver større og forstår, at der ligger billeder af dem, der er frit tilgængelige.
Det er selvfølgelig lige sent nok at komme med de overvejelser. Jeg legitimerer det med, at deres forældre synes det er ok.

Jeg kan huske, at nogle blogskrivere for flere år siden skrev om, at man kunne få printet sin blog ud i en bogudgave. Jeg kunne tænke mig at samle de indlæg, der handler om børnene, men jeg kan ikke finde den hjemmeside. Jeg har prøvet at google forskellige søgeord.
Er der nogen læsere, der ved noget om det??

Invasion ...

Der er en invasion i gang på min computer ...

Måske ender det med, jeg må overgive mig og holde pause?
De indtager mit tastatur.

Jeg har ellers nok at fortælle.
På Kunstcentret Silkeborg Bad er der sket en nyskabelse, idet Skovvilla nu viser en permanent udstilling af stedets historie som Vandkuranstalt fra 1883 til 1983.
Anton Rosens hus fra 1885 egner sig fint til formålet og udstillingen er bygget op på en meget interessant måde.

Vores kor har fået en ny, inspirerende leder. Og en ny formand. Begge er en gevinst og begge hedder Bitten.

 På Teologi for Lægfolk  har vi haft et spændende program her i foråret. Jeg har især nydt litteraturtimerne med Sanne Thøisen. Vi har læst forfattere, som jeg ikke selv ville have valgt. F.eks. Dostojevski, Thomas Mann, Martin A. Hansen, Gøran Tunstøm og andre ikke nulevende. Jeg vælger altid læsestof efter de nye anmeldelser, så det har været givende at dykke ned i gammelt, klassisk stof.
Vi er godt i gang med planlægningen af en studietur til Israel. Jeg tror, mange i min generation har et blødt punkt for Israel. Mange har været i kibbutz. Jeg var også fascineret af jødernes historie og opbygningen af den nye stat dengang i 50erne og 60erne.  Af film og romaner om emnet. Men jeg har ikke været der.
Nu er situationen en ganske anden og meget kompliceret. Jeg glæder mig til at se og høre mere. Leif Vestergaard som også var rejseleder på turen til Rom i 2010 er sammen med Peter Lodberg garant for at det bliver en fantastisk og alsidig tur med fokus på både det religiøse, sociale og politiske liv, der leves der.

Jeg er på sidste år i foreningen Børns Voksenvenner. Næste år til generalforsamlingen går jeg ud. Der er mange venskaber i gang, og der er brug for flere ressourcestærke voksne, der har tid til at gøre en forskel for et barn. Jeg har været med siden lokalforeningen i Silkeborg startede i 2007.
Siden 2011 har jeg haft mine egne små venner i mine børnebørn.
De er så søde og sjove at følges med.
Mattias, der nu er 16 mdr., ved godt, hvad telefonen skal bruges til. At den så vender forkert kan være lige meget.
Han har også fået øje på en fugl, som jeg lige skal se.

Christian, der fyldte 2 år for snart en måned siden, vil selv manøvrere med cyklen og klapvognen. Men det er bare indtil han bliver træt, så kan jeg godt få lov.

Nu ser vi lige, hvor omfattende invasionen på min computer bliver ...
Måske bliver der ikke plads til mig?
Måske kommer der en masse indlæg?

Nu er det væk....

Det meget irriterende anti spam ord i kommentarfeltet.

Jeg havde lagt mærke til hos andre bloggere, at ordet - faktisk er det blevet til to ord - er blevet meget vanskeligt at læse, hvorfor jeg ofte tastede forkert og måtte gentage processen.
Det kan godt fratage én lysten til overhovedet at kommentere.

Men jeg havde da ikke forestillet mig, jeg selv havde sådan et ord.
Naiv, tænker du måske.
Ikke desto mindre er det sådan, det er.

Heldigvis gjorde Lene mig opmærksom på det. Tak for det.

Olof har været i maskinhuset på min computer. Tak for det.

Så jeg håber, det er væk.
Har du lagt mærke til, det er væk?

Jeg var den heldige

Jeg vandt.....
 Hos.mig og ipsen blev der fejret 1 års blogfødselsdag med udlodning af én af Jonnas smukke keramikpiger.
Jeg har tit beundret fotografierne af hendes keramik på bloggen.
Så jeg var meget heldig, synes jeg.
I går ankom hun med posten. Gavepigen, hedder hun.
Hun havde ikke taget skade af rejsen.

Nu bor hun hos mig og står med den lille pakke i hånden og minder mig om, at livet er en gave.
Tak til Jonna, fordi du skabte spænding på bloggen. Og fordi du satte sådan et stykke flot arbejde på højkant.

En feriehilsen.

I torsdags var vi på restaurant Pihlkjær, et hyggeligt sted i Mejlgade i Aarhus.
Vi fejrede en dobbelt fødselsdag, idet Henriks barnebarn og svigersøn fyldte år.

'Blomsten på bordet' gav inspiration til u-ambitiøs bordpynt:

 På et andet bord stod en spidskål i vasen og et tredje sted et blomkålshoved.
Jamen, hvor svært kan det være?

Vi fik en fiskemenu, hvor forretten var lækker sprødstegt helt på ærtepure med rygeostcreme.

Hovedretten var desværre saltet for meget, hvad der fik Henriks svigersøn til at udbryde: 'Jeg tror, min svigerfar er meget syg. Jeg har aldrig set ham drikke vand før nu. Men det er fordi fisken er for salt´.
Den søde og engagerede tjener ville bringe det videre i køkkenet.
Men lidt salt eller meget salt handler også om, hvad vi vænner vores smagsløg til.

Det lader til, bloggen ikke holder fuldstændig lukket. ;-)
Indlæggene vil dog være sporadiske.
Snart står den på sommerhus i Skagen sammen med de sødeste og hovedrolleindehaveren, som nu er på vej til 4 mdr.
Senere på måneden står der højskole med korsang på programmet. Det må siges at være en tradition, fordi jeg har været der fire gange før.
Det er i vid udstrækning de samme mennesker, der kommer, så gensynet bliver sjovere og hyggeligere for hvert år.
Imellem sommerhus og højskole bliver der lige presset en éndagstur til København ind.
Lutter 'honningdepoter' som jeg glæder mig til.
Det vil ikke gøre noget, hvis det også bliver sommervejr....

Du ønskes en dejlig juli fuld af sommer og honning.

Sommerferie......

Nattens regnskyl har været en hård omgang for petunia.

Det er som om, bloggen er begyndt at stille krav......
Om sommerferie!
Snart 3 år uden sommerferie.
Så er det vel også rimeligt?

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg imødekommer kravet?
Vi får se.......

Hvor blev de af??

Mon det passer de søde katte at vise sig i dag?
Om lidt er jeg på vej ud til min bror og svigerinde, der opholder sig i deres dejlige sommerhus, hvor jeg passede Whitney og Stribe nogle dage i september sidste år.

Og over til noget helt andet:
Hvad er der sket med den gadget, der hedder Followers eller Faste Læsere??
Hos mig er den pludselig forsvundet....
Jeg har ikke gjort noget.....

Har du oplevet det samme??
På betjeningspanelet kan jeg se, jeg har 54 faste læsere.
Men jeg savner i den grad de små ikoner, der fortæller, hvem det er.
??????

Men nu:
Ud i det flotte solskinsvejr.

Et nyt problem.......

Mon den snart eksploderer?
Min gamle r�de cykel, der bringer mig rundt i lokalomr�det.

Problemet med den manglende v�rkt�jslinje i min kladde er l�st.
P� uforklarlig m�de m� jeg have deaktiveret det ikon, der hedder 'skriv'
Et nyt problem er opstået:
æ, ø, å er forsvundet......??