Nu kan han selv.

Når børnene begynder i 2. klasse, får de hver deres egen computer. Den skal med hjem hver dag og lades op.
Chr. er begejstret over, han kan google på navne, han kender, og så dukker der ofte et billede op af vedkommende.
På den måde fandt han et otte år gammelt billede, hvor han sidder sammen med mig (fra et blogindlæg i 2012)
Jeg bliver sommetider overfaldet af tanker om, hvorvidt det kan skade ham på lang sigt, at jeg har skrevet om ham og bragt billeder? Det har altid været med forældrenes tilladelse. I de senere år har jeg haft en strategi, der går på ikke at lægge billeder ud, hvor han er så tydelig eksponeret som her.
Hans egen reaktion, da han fandt billedet var "Aj, hvor er det sødt."
Vil han også sige det, når han er 13, 14, 15 år?

Siden mine unge år som børnefysioterapeut har jeg været helt forgabt i børns udvikling.
Ikke fordi de skal præstere noget eller nå noget på et bestemt tidspunkt. Det er bare så forunderligt, hvordan de udvikler sig fra små 'pattedyr' (vi hører jo til pattedyrene) :-) til små mennesker, der med lyde, gestik og mimik kan udtrykke alle slags behov. Og hvordan de gennem årene udvikler sprog og motorik, og hvordan de efterhånden fortæller om tanker og følelser. Nu ved vi fra hjerneforskning, at den unge hjerne ikke er moden og færdigudviklet før først i 20erne.

Rigtig mange af mine blogindlæg har etiketten børnebørn. Jeg synes selv, det er hyggeligt og dejligt at læse tilbage og se, hvad der skete i mit liv sammen med børnebørnene. Jeg håber, det samme vil være tilfældet for dem, når de bliver større.
Det nederste billede er fra svømmehallen i mandags. Jeg var tit med Christian til svømning, da han var mindre, og undervisningen hed leg og pjask. Jeg har ikke været med i lang tid, så det var spændende at se. Nu foregår det i den dybe ende af bassinet. Han svømmer som en fisk og springer glad fra 3 m. vippen. Jeg har stjålet mig til at fotografere (hvad man ikke må i svømmehallen) Jeg var omhyggelig med, at andre børn ikke kom med på billedet. Det er ikke blevet godt, men det siger mig noget :-)
Jeg tænker på de to svømmekurser på Gerlev idrætshøjskole, hvor jeg var for fire år siden. Fra Vandskræk til Vandglæde, hed det. Jeg lærte  utrolig meget bl.a. brystsvømning, at flyde og at få hovedet under vand. Alt sammen på dybt vand. Men crawl kan jeg ikke, selv om jeg har øvet mig.  Der er grænser, når man (jeg) er over 70. Og det er ok. Men det er blevet meget sjovere at bade nu end før Gerlev.
Så med den baggrund jeg har, er fornøjelsen ekstra stor, når jeg ser, hvor frit børnebørnene bevæger sig i vand.