Da motorvejen blev indviet i 2016, var det afslutningen på mange års uenighed blandt byens borgere om linjeføringen. Udenfor byen eller gennem byen.
Jeg tror, de allerfleste var godt tilfreds, da motorvejen gennem byen var en kendsgerning. Det var ikke så slemt, som man havde frygtet.
En del af vejen føres gennem en tunnel. Den tunnel måtte godt have været længere, for der er nogle borgere længere vest på, der generes af støj ved særlige vindforhold. Derfor arbejdes der for tiden på at reducere støjen.
I dag har jeg været på toppen af motorvejens tunnel.
Det er nemlig der, den nye skatepark findes.
Den blev indviet i juni måned og er Danmarks største målt på kvadratmeter. 9000.
Den er indrettet sådan, at der er udfordringer for både øvede og uøvede. Der må bruges skateboard, løbehjul, rulleskøjter og bmx-cykler.
Mattias og hans ven boltrer sig med løbehjul.
Det er et herligt sted, som det er svært at løsrive sig fra, når man er vild med løbehjul.
På langsiderne er der bænke, hvor vi der gerne vil være tilskuere kan opholde os.
Der er stadig 4000 kvadratmeter ledig plads, hvor der muligvis skal være parkour-bane.
Sikke en dejlig skatepark I har til børn og unge og en god idé ovenpå motorvejstunnellen.
SvarSletMadame, det synes jeg også :-)
SletGod ide!
SvarSletLige præcis Ellen.
Slet