Jeg gik fra at være den optimistiske Pippi Langstrømpe med ordsproget: Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt finde ud af" til at falde ned i pessimistens grøft på malerkurset i går.
Vi skulle medbringe to lærreder, et antal pensler og et stort glas til skylle-pensler-vand.
Maling og farver behøvede vi ikke at tænke på. Vi arbejdede med akryl.
Vi begyndte med at male en bund med to farver, der blev givet på forhånd. Senere skulle vi blande (så vidt jeg husker) okker og blå, der ender ud som sort, men afhængig af hvor meget eller lidt, bliver der mørke nuancer. Jeg har ikke prøvet at blande farver. Jeg har heller ikke prøvet at male med pensel på et lærred, så mine bevægelser var op og ned, som når jeg fx maler en dør.
Vi skulle male træstammer, men der er jo mange andre nuancer end sort. Mine træstammer blev meget stive. Jeg begyndte at tage andre farver ind, og det blev lidt anarkistisk. Min sidemand foreslog, jeg prøvede at bruge fingrene i stedet for penslen, og det blev ret festligt. Til sidst besluttede jeg at male det hele over og lægge en ny bund.
På bordet til venstre ligger mit lærred med træstammer.
Jeg blev meget frustreret over det og syntes, jeg fik for lidt hjælp. Jeg var jo helt blank, hvad Pia udmærket vidste. De fem andre på holdet havde alle malet i mange år.
Men hvorfor skulle jeg blive så frustreret, når jeg på forhånd ikke havde forventninger til mig selv?
Måske havde jeg det alligevel? Sådan ubevidst?
Mit lærred har nu en ny bund med bløde penselstrøg i stedet for at ligne en dør med lige op og ned strøg.
Jeg ved ikke, hvad det bliver til?
Men jeg har ikke den kække Pippi-holdning mere, at det kan jeg nok godt finde ud af.
Pia var godt klar over, det ikke havde været så smart at tage mig med på hold med fem kvinder, der alle havde malet i flere år, så jeg er blevet tilbudt enetime på fredag.
Men det er jo ikke sikkert, jeg er sådan en, der kan udtrykke mig med farver og pensel. Vi (jeg) skal jo heller ikke kunne alting. Det er iøvrigt meget fascinerende at blande farver, synes jeg.
Så endte jeg alligevel med at lægge billeder ud ...
Hvad med at benytte et andet ordsprog som “Al begyndelse er svær” eller “øvelse gør mester”.
SvarSletDet er vanskeligt at være nybegynder blandt øvede, krydser fingre for din enetime på fredag løsner op, og giver dig den inspiration, så du igen springer på Pippi hesten, Lilla Gubban.
Vi kan hvad vi vil.
Karin, det var et par gode og brugbare ordsprog, du minder mig om. Al begyndelse er svær -JA! Og Øvelse gør mester - JA, JA!
SletJeg dropper Pippi ordsproget. Men synes som regel, det er spændende at prøve noget nyt.
Jeg er dog ikke enig i, Vi kan, hvad vi vil. Der kan være både udefra- og indefrakommende forandringer, der forhindrer, det vi gerne vil.
Det er så godt, at du prøver at male, og jeg er sikker på, du kan få en masse glæde af det, hvis du bliver ved. Dejligt at du blev tilbudt en enetime på fredag.
SvarSletMadame, Det er interessant at prøve at male. Om jeg vil få glæde af det på sigt, ved jeg ikke. Men spændende hvad enetimen i morgen vil bringe :-)
SvarSletNogle kan noget, andre kan noget andet. Jeg kan også nogle ting, men jeg kan ikke tegne, selv om jeg ville ønske, at jeg kunne.
SvarSletJeg synes også der ligger en vis værdi i at have mod på at prøve et eller andet og så nøgternt konstatere, at det altså ikke lige var dér, talentet lå.
Jeg er derfor heller ikke enig i, at man kan, hvad man vil :-)
Ellen, der er nogle ting/aktiviteter, der falder lettere og er mere lystbetonet end andre. Jeg synes, det kan være sjovt at prøve noget og så se, hvad der sker. Det der især er spændende, er farverne og hvordan man kan blande dem.
SvarSlet