Bagedag og kordag ...

I går formiddags bagte Mattias og jeg boller.

Og spist boller sammen med hans mor.







(Jeg forstår ikke, hvorfor det er umuligt at trække det nederste billede op, så de to billeder kunne stå overfor hinanden?)

I går eftermiddags var jeg til kormatiné. Sådan kaldes det årlige arrangement, vi har med tre andre seniorkor. Vi synger for hinanden - 4 ting fra vores repertoire. For nogen tid siden fik vi udleveret to noder, som vi har øvet 'hjemme', og som vi så øver sammen og synger sammen i det kæmpekor, vi er, når alle stiller op.

Det er sjovt og inspirerende.

Jeg var ærlig talt træt og ikke oplagt til at gå ud, da Mattias og hans mor tog afsted, og jeg skulle skynde mig at klæde om.

Men træthed og ondt i ryggen forsvandt som dug for solen i løbet af de 2 1/2 time.

Det gør godt at synge, og det gør glad.

Og seniorkoret i Bording, som stod for for arrangementet, beværtede os med flere slags hjemmebag og dejlig kaffe. Pausen trak vist lidt ud, men der er meget at snakke om og more sig over.

Summa summarum: Uoplagthed kureres ved at synge i kor. Eller gå en frisk tur. 

For mit vedkommende. 

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det er for andre.

Det blev bare en lille bøde ...

Biblioteket har sådan en fin service, der betyder, at jeg får en mail, der minder mig om, at mit lån udløber om 3 - 4 dage.
Alligevel kan en aflevering smutte for mig en sjælden gang, og det koster 20 kr i bøde

Jeg låner mange bøger, så jeg betaler gladeligt de 20 kr. Alligevel synes jeg, det er ærgerlige penge.

Men en glemt udlånskvittering i en af de bøger, jeg har lånt, fik mig til at se, at min bøde var latterlig lille.

Den for mig ukendte låner skylder 290 kr. og har et udlån på 28.
Der har jeg fundet min overmand.

Mattias, der balancerer mellem bøgerne for et halvt år siden.

Det leger de med lige nu.

Det er sjovt og spændende at følge med i, hvad og hvordan de to små leger.
Christian, der fylder 3 år om en uge, er meget optaget af at lege med lego-mænner.
Man kan skifte hoveder på dem og hår eller forskellige hovedbeklædninger - og busker. Sådan hedder bukser stadig. De kan have forskellige roller og gøre mange ting.

Mattias, der fyldte to år i december, er meget glad for traktorer og lastbiler. De kan også gøre forskellige ting, mens de køres frem og tilbage.

De har efterhånden overgået mig i opmærksomhed og koncentration, de to. Når der er gået en times tid, der på gulvet, begynder jeg at tænke, om der snart skal ske noget andet.

Men det er der jo ingen grund til. De er i nu'et.

De leger også med andre ting, men især lego-mænner og traktorer er populære.

Der er flyttet en musvit ind.

For nogle uger siden, stod der en fuglekasse på min terrasse, da jeg kom hjem en søndag eftermiddag.
Det var en gave fra Christian. Han havde været på Aqua med sin far og mor, og der havde været fuglekassebyggeri.
Jeg har ikke haft fuglekasser i min lille have før. Den så heller ikke så pyntelig ud med sine grove brædder, men når nu barnet havde været med til at lave den ...
Da der for et par år siden blev der lagt nyt tag på byggeriet her, hvor jeg bor, glemte  stilladsarbejderne at fjerne en af de mange øksner, de brugte til at fastholde stilladset med, og det er på en murvæg, hvor der aldrig kommer sol, så jeg tænkte, det var oplagt at binde kassen op der.

Så med en snor fra køkkenskuffen snurret rundt om kassen, var den let at binde fast.
Jeg regnede ikke med, der ville komme beboere i den, så jeg var ikke så nøje med det

I sidste uge blev jeg meget overrasket, da jeg så en lille fugl flyve ud af kassen, og herefter begyndte jeg at holde meget øje med, hvad der skete.

Nu har jeg set, det er en musvit. Den har været der flere gange. Den kan også finde på at sidde og lave ekvilibristiske øvelser med hovedet nedad.

Jeg har endnu ikke set, den har haft redemateriale i næbbet.
Måske er den bare på inspektion?

Jeg håber, den bosætter sig der. Bor sådan nogle fugle mon ikke parvis?

Jeg har fået en bekymring: mon den snor, jeg har bundet kassen op med kan holde?
Der skulle nok have været brugt noget reb?
Men jeg vil ikke til at rode med det nu. Jeg kan jo risikere at jage fuglen væk.

Det bliver tidligere og tidligere ...

Mens vi venter på det grønnes ...

- så jeg årets første anemone i dag.

Er det ikke det tidligste? Ever?

Ikke den Barbara ...

Jeg har set en film i dag, som ikke er Niels Malmroos' Barbara fra Færøerne, men en tysk film med samme titel.

Filmen er fra 2012. Den foregår i Østtyskland i 1980erne.

Selvom jeg ikke er nogen ørn til tysk, så kan jeg godt lide at se en film, der ikke er amerikansk. Det er selvfølgelig, fordi jeg ikke selv er selektiv nok, men det forekommer mig, at de fleste film kommer vestfra.

Handlingen er beskrevet her.
Det er en lavmælt film, men den er også meget stemningsmættet og spændende, og den er absolut værd at se.
Den var tysk films Oscar-bud i 2012. Ved ikke, hvordan det gik.

Det var Kirkehøjskolen, der sluttede sæsonens arrangementer af med en film i modsætning til de foredrag, der plejer at være på programmet.

Hvordan jeg lærte at elske Mac'en ...

Hvordan jeg lærte at elske Mac'en ...

Nej, det er for meget sagt.
Ville bare ønske, jeg kunne sige det ...

Min gamle computer gik helt død sidst i januar. Den havde været langsom og ustabil det seneste halve år. Jeg havde flere gange taget tilløb til at købe en ny, og kraftigt opfordret af min datter og svigersøn købte jeg en Mac d. 30. januar. (er det virkelig så længe siden?)

Det viste sig, at min gamle computer kunne genoplives med et nyt kabel. Det valgte jeg at gøre, samtidig med jeg begyndte at bruge den nye.
Jeg tænkte, det var smart at opretholde mine færdigheder med den gamle.
Men det har bare resulteret i, at hver gang der var et problem, jeg ikke kunne løse på den nye, så åbnede jeg den gamle.
Det lærte jeg ikke noget af.
Det er især det med billeder, der er meget anderledes på en Mac i forhold til min gamle HP.
Jeg er vant til, at mine billeder ligger i mapper for hvert år.
Under 2013 ligger der 12 mapper. Og sådan for hvert år siden 2006. En mappe for hvert år med undermapper for hver måned
I en månedsmappe er der flere undermappe, f. eks. i december en mappe for Mattias' fødselsdag. En mappe for juleaften og en mappe for nytårsaften.
Det er meget overskueligt.
Mine billeder ligger på en extern harddisk, men jeg kan god lide, at de to seneste år ligger på computeren.
Jeg har også fået mapperne fra 2012 og 1013 ført over på den nye computer. Det gik lynhurtigt.
Men lige pludselig kunne jeg se, der var overført 7000 billeder.
D.v.s. alle billeder på harddisken. Og det havde jeg ikke bedt om.
Det er som om en Mac er lidt anarkistisk, når det handler om billeder.
Jeg er dog sikker på, jeg har meget at lære om alle de funktioner, der er.
Mail, blog og facebook er meget enkle at gå til.

Men billederne ...
Jeg lægger jævnligt billeder ind i min marts 2014 mappe, men i går opdagede jeg, at billederne fra først i måneden var væk  ???
Jeg har ikke flyttet eller slettet dem.

I svage øjeblikke overvejer jeg, om jeg skal sælge min Mac Book Air.
Den er kun lidt brugt. Og den er lille og lækker.

Men jeg kunne jo også give den lidt mere tid.
Og lade være med at åbne den gamle HP.
For første gang i en uge, kunne jeg ikke modstå fristelsen til at åbne den gode, gamle. Den er ufattelig langsom. Men jeg ved hvor billederne ligger. Og de flytter sig ikke af sig selv.

Det er ikke nemt at 'skifte hest'. Men det skulle vel ikke være umuligt.

Hvordan man inde i byen opdager, at det stormer ...

Hvor mon den meget omtalte storm blev af?
I Henriks gårdhave var der ingen træer, der svajede i vinden, og da jeg trådte ud af gadedøren,  var der ingen blæst.
Det varede dog kun, til jeg kom hen til det første gadehjørne, så var der ingen tvivl.
Vinden ruskede.
Da jeg kom hen til Halls Sti, blev det synligt.

Sådan opdager man, det stormer, når man går inde i gaderne.

Mon ikke denne her storm blev svagere end medierne lagde op til?

I morgen formiddag skal jeg til udendørs fødselsdag. Det vil vist være klogt at iføre sig gummistøvler og regntøj.

Vejret i dag og for et år siden.

Endnu en smuk og solrig dag

Jeg har været hos tandlæge i dag, og på vejen hjem cyklede jeg forbi mit meget fotograferede mirabellatræ.

Det er helt sprunget ud nu.

Sidste år ved denne her tid så vejret helt anderledes ud.

Mit billede er fra d. 12. marts 2013.

Jeg foretrækker dagens vejr.

Det er alligevel godt ...

For nogle dage siden harcelerede jeg over, der var opstillet noget grimt grej i Lunden.
Et dejligt bynært, rekreativt område.

Jeg forandrede lige mening, da jeg kom forbi i forgårs og så, hvordan der blev leget på stedet.
Det er godt, når der bliver inviteret til leg og bevægelse.

Det kunne være fint, hvis der også var noget for de små børn.
Og sådan kan man have et standpunkt ... osv. (som Jens Otto Krag sagde)

Morgenstemning.

Efter det smukke solskinsvejr i går, havde der været frost i nat.
Vintergækkerne havde lagt sig ned.

Jeg vågnede tidligt, og ved 7 tiden var jeg på cyklen på jagt efter morgenlyset. Jeg kan desværre ikke se solopgang her i mit nærområde. Silkeborg ligger lavt, selv om det hedder Søhøjlandet.
Men lyset var fantastisk med et rosa skær på den blå, blå himmel.

Få timer senere havde solen ramt mine vintergækker, der igen stod og knejsede.
De er hårdføre, de tidlige blomster.

Solsortefløjt og krokus.

Solen har skinnet i dag. Der har været 10 graders varme - måske mere.
Ved solnedgangstid hørte jeg solsorten synge sin skønne sang.
Så må det være forår.
Krokus folder sig ud.
Desværre har de ikke så lang levetid, så det er med at nyde dem, mens de er her.

Jeg har med vilje ingen gule krokus, fordi jeg har så mange erantis.

Erantis er min vinter-yndlingsblomst. Det er den første, der dukker op uanset, hvor koldt og mørkt det er. Men når jeg så har glædet mig over det gule blomsterflor, så er det dejligt, at de næste er blå og lilla.

I går nød jeg Mattias' selskab - og de andres.

Mattias havde på et tidspunkt meget travlt i sit udekøkken.

Vand i en lille spand og en skål, og så er der materiale til køkkenaktiviteter. 

 Det er et herligt legetøj

En flot Lucia ...

Det var rigtig spændende i går aftes, da Musikhuset  i Aarhus havde indbudt de jomfruelige ud i opera til forestillingen Lucia di Lammermoore.
Min veninde og jeg mødtes og spiste en dejlig tapasanretning i den (hvis man skal være kritisk)overfyldte cafe. Overfyldt - eller underbemandet. Nok mest underbemandet. I hvert fald fik vi vores mad så sent, at vi ikke nåede at spise færdig inden den første intro, der foregik ude i foyeren.
Vi blev siddende og spiste. Senere fik vi en enkelt arie på cafescenen og en forklaring på, hvad opera er for noget.
Jeg er glad for, jeg havde været til en grundig gennemgang af operaen sidste lørdag.
Og at jeg havde læst om handlingen og komponisten.
Der er virkelig knald på handlingen i denne her opera. Der er mord og selvmord, og der flyder en del blod.
Den, der gjorde størst indtryk på mig, var Lucia. Spillet og sunget af Henriette Bonde-Hansen. Det er helt fantastisk, hvad hun kan med sin stemme og samtidig se både smuk og vanvittig ud.
Jeg kan se, at Politikens anmelder kun giver 2 stjerner. Det er jeg ikke enig i.
Update: Jyllands Posten gav 3 stjerner. Kristeligt Dagblad 4.
Jeg kan kun anbefale den. Og Donizettis musik er meget smuk.
Det er lidt sjovt at opera, som er et udtryk fra dengang i 1600 tallet, stadig fængsler og betager mennesker i dag.
Inden jeg kørte videre i dag, var jeg forbi Rådhusparken og nød blomstertæppet. Og fik købt en fødselsdagsgave til Mattias' far.

Ud af tågen ...

Jeg er vild med tågestemninger.

Her fra min udkigspost, da jeg passede Chr. et par timer i forgårs.

Som talt ud af Christians mund ...

Jeg kunne ikke lade være med at smile meget bredt, da jeg så det her skilt i Føtex i dag.

Det er præcis, som Christian siger det. Han kan undvære bleen nu. Første gang, han ville vise mig, han ikke havde body på men underbusker, var han rigtig stolt.

Jeg siger tit busker, fordi det lyder så sødt. Men så siger jeg til mig selv, at nu må jeg snart holde op og sige det korrekte bukser, så barnets sprogudvikling ikke forsinkes.

Ifølge Føtex hedder de BUSKER.
Så Christian og jeg bliver vel ved?

Dengang man døde af kærlighed - og andre fredelige søndagssysler.

For længe, længe siden købte jeg to billetter til Musikhuset i Aarhus til et arrangement, der hedder OperaJomfruTorsdag.
Arrangementet er for dem, der aldrig har været til opera, og da jeg kun har været til et par operaforestillinger, betragter jeg mig selv som rimelig jomfruelig på det område.
I går gik jeg til et foredrag i Musikhusets cafe. Leif Balthzersen fortalte om Lucia de Lammermoor, som forestillingen på torsdag hedder.
Italienske Donizetti født i 1797 komponerede i årene indtil 1835 ikke mindre end 22 operaer. Den første blev opført i Venedig, da han var 21 år. Lucia hører til en af de bedste og er fra 1835.
Historien om Lucia er hentet i en roman af skotske Walter Scott. Og det er en drabelig handling, om dengang kvinder var brikker, der blev flyttet rundt med (giftet ind i en familie) for magt og penge. Lucia havde ingen indflydelse, og hun reagerede med at blive vanvittig. Der flyder meget blod i den historie.
Den aktuelle forestilling er ikke henlagt til to rivaliserende adelsfamilier i det skotske højland, men til et bandemiljø i et mere nutidigt scenarie.
Det bliver spændende at opleve på torsdag. Det var interessant i går, og vi hørte flotte smagsprøver fra musikken.

Da jeg sent lørdag eftermiddag gik gennem Skanseparken, var der et tågeslør over det hele, og jeg tænkte, det betød, der ville blive en smuk solopgang søndag morgen.

Jeg ville gå ned til vandet ved Tangkrogen og nyde solopgangen.

Da jeg vågnede søndag morgen ved 7 tiden, øsregnede det, og jeg fik ingen solopgang.





Til gengæld klarede det op senere på formiddagen, og der blev slået-katten-af-tønden i den dejlige gårdhave/legeplads, der hører til blokken, hvor Henrik bor.
Enten var det en meget solid tønde, eller også var der flere af dem.
At dømme efter de mange slag.



Det så lidt ensomt ud med denne her lille gut, der stod i udkanten og kiggede ind gennem buskene, mens jeg kiggede ud af køkkenvinduet. Jeg håber ikke, han stod der hele tiden under tøndeslagningen.

Det var en grå og diset søndag.
På plænen omkring rådhuset  er der krokus i massevis.

Jeg har for sjov boosted billedet, og så kommer der mere knald på farverne, men dagen i går var ikke så farverig.

Dagen sluttede med en hyggelig familiemiddag, som min ex-mand inviterede til på Jensens Bøfhus.