Biblioteket har sådan en fin service, der betyder, at jeg får en mail, der minder mig om, at mit lån udløber om 3 - 4 dage.
Alligevel kan en aflevering smutte for mig en sjælden gang, og det koster 20 kr i bøde
Jeg låner mange bøger, så jeg betaler gladeligt de 20 kr. Alligevel synes jeg, det er ærgerlige penge.
Men en glemt udlånskvittering i en af de bøger, jeg har lånt, fik mig til at se, at min bøde var latterlig lille.
Den for mig ukendte låner skylder 290 kr. og har et udlån på 28.
Der har jeg fundet min overmand.
Mattias, der balancerer mellem bøgerne for et halvt år siden.
Ja, bøder er ærgerlige penge. Måske kunne du bruge mit fif og skrive afleveringsdatoen ind i din kalender?
SvarSletGitte, det var også en mulighed ;-)
SletJeg var til et foredrag med Maren Uthaug for et par uger siden - forfatter og tegneserieskribent. Hun fortalte, at hun var blacklistet fra biblioteket og ikke kunne låne bøger, fordi hun var så håbløs til at aflevere. Ved ikke, om det var sandt?
Det er en dejlig service med sms eller mail, der minder om aflevering. Tidligere måtte jeg af og til til lommerne på grund af manglende aflevering, men nu kan man jo ofte forny hjemmefra, hvis man ikke kan nå det.
SvarSletI øvrigt synes jeg, det er i orden med "bøderne", - hvis man gerne vil beholde bøgerne for sig selv, må man jo købe i stedet.
Eva, problemet er, at man ikke kan forny de bøger, der er venteliste på - naturligt nok. Mine lån er som regel de helt nye bøger. Men som du siger, så må man købe dem.
SvarSletJeg er iøvrigt nr 150 på ventelisten til Hanne-Vibeke Holsts bog om sin far. Efter din anbefaling. ;-)
Det skøre er, at Henrik fik den i fødselsdagsgave for en god måneds tid siden. Han læste den hurtigt og har lånt den ud og kan ikke huske, hvem det lige var, der lånte den. Det er i hvert fald én, der har overskredet bibliotekets lånetid, hvis vi skulle indføre det i vores private udlån ;-)
Jeg har siden sms og mailpåmindelser ikke fået så mange bøder, men dog en enkelt en og typisk netop på en, man ikke kunne forny :-) For mig handler det også om, at jeg ikke altid kommer til den by, hvor biblioteket er, men det har hjulpet meget at jeg nu kan komme og gå som jeg vil pga selvbetjening
SvarSletLene, der er godt med de påmindelser. Men jeg kan godt forstå, det kan være besværligt, når biblioteket ikke ligger lige der, hvor du færdes mest.
SvarSletSelvbetjening er en god ting. Tænk, så mange protester, der var, da det hele var på planlægningsstadiet. ;-)
En overgang følte jeg nærmest, at det var mig, der finansierede bibliotekets indkøb af nye bøger, så mange bøder fik jeg. Så meldte jeg mig til påmindelsesservicen ... det hjalp da lidt på det.
SvarSlet