fredag, marts 07, 2014

En flot Lucia ...

Det var rigtig spændende i går aftes, da Musikhuset  i Aarhus havde indbudt de jomfruelige ud i opera til forestillingen Lucia di Lammermoore.
Min veninde og jeg mødtes og spiste en dejlig tapasanretning i den (hvis man skal være kritisk)overfyldte cafe. Overfyldt - eller underbemandet. Nok mest underbemandet. I hvert fald fik vi vores mad så sent, at vi ikke nåede at spise færdig inden den første intro, der foregik ude i foyeren.
Vi blev siddende og spiste. Senere fik vi en enkelt arie på cafescenen og en forklaring på, hvad opera er for noget.
Jeg er glad for, jeg havde været til en grundig gennemgang af operaen sidste lørdag.
Og at jeg havde læst om handlingen og komponisten.
Der er virkelig knald på handlingen i denne her opera. Der er mord og selvmord, og der flyder en del blod.
Den, der gjorde størst indtryk på mig, var Lucia. Spillet og sunget af Henriette Bonde-Hansen. Det er helt fantastisk, hvad hun kan med sin stemme og samtidig se både smuk og vanvittig ud.
Jeg kan se, at Politikens anmelder kun giver 2 stjerner. Det er jeg ikke enig i.
Update: Jyllands Posten gav 3 stjerner. Kristeligt Dagblad 4.
Jeg kan kun anbefale den. Og Donizettis musik er meget smuk.
Det er lidt sjovt at opera, som er et udtryk fra dengang i 1600 tallet, stadig fængsler og betager mennesker i dag.
Inden jeg kørte videre i dag, var jeg forbi Rådhusparken og nød blomstertæppet. Og fik købt en fødselsdagsgave til Mattias' far.



6 kommentarer:

  1. Godt, at du havde en god aften. .
    Jeg synes oftest, at det er sådan, at hvis anmelderne kan lide noget, kan jeg ikke - og omvendt. Det stemmer fint overens med din oplevelse :-)

    SvarSlet
  2. Ellen, sådan har jeg også oplevet det med film. Altså, at anmelderne havde en opfattelse, der ikke stemte overens med min.

    SvarSlet
  3. Mine 2 ældste var til generalprøve og var SÅ begejstrede. Både for opsætningen og ikke mindst for Lucia, - som så var nr. 2. De sagde, at hun sang så overdrevent fantastisk, at de slet ikke kunne forestille sig, hvordan nr. 1 mon sang.... Det må så være nr. 1, du har hørt :) Godt, at man ikke behøver være enig med anmelderne.

    SvarSlet
  4. Eva, tænk at nogen kan være bedre end nr. 1 (går ud fra, det er Henriette Bonde-Hansen?) Hun var bare så suveræn, så jeg kan slet ikke forestille mig en bedre udgave. ;-) Det må have været helt overjordisk ;-) Ja, hvad skal vi med anmeldere?

    SvarSlet
  5. De lyder som en dejlig aften, Betty! Ja, Donizettis musik er meget smuk, og det ville jeg gerne have oplevet.

    SvarSlet
  6. Madame, det var en dejlig aften. Forestillingen kommer på turne, så måske får du mulighed for at opleve den.

    SvarSlet