fredag, september 29, 2017

Jeg blev inspireret.

Jeg blev inspireret, da min bademakker for nogen tid siden fortalte mig, hvordan hun og manden havde inviteret deres fem børnefamilier til en arbejdsweekend i den store have, der skulle omlægges til en stor, men let-at-holde-pensionisthave.
Hvorfor har jeg ikke haft samme ide, tænkte jeg? Min lille have og jeg har kun brug for et par timer. Ikke en hel weekend.
Som tænkt, så spurgt. Jeg ved godt, det hedder "Som tænkt, så gjort." Men så langt er vi ikke kommet.
Jeg luftede ideen for et par dage siden, og begge svigersønner sammen med mine døtre syntes, det var  en god ide. Det tidspunkt, der passer bedst, er i morgen ved middagstid.
Oh ve, oh skræk. Der forudsiges regnvejr i morgen.
Men jeg tror nok, de kommer alligevel. Så må vi se, hvordan det går.
Opgaverne ser sådan ud:
Klapbordet skal bæres ned i kælderen til det sted, vi sætter ting til storskrald.
En pose med gødning og en ditto kalk skal bæres ned i mit kælderrum.
Et kort stykke stakit fjernes. Hækken skjuler det lidt, men det er fra dengang Bugsy var her.
Krukker og altankasser tømmes.
Gulvet på den del af terrassen, der ikke er overdækket, skal skrubbes.
Tre store stauder skal graves op og deles. Måske fem i alt.

Måske vil det bare tage en times tid. Chr. og Mattias vil sikkert lege herinde. Johanne vil sikkert gerne være med ude, og hun skal mandsopdækkes.
Så vil vi spise pizza henne fra pizzariet. Drikke kaffe, cola, vand og øl. Og blommesaft til børnene. Den elsker de.
Det skal nok blive godt. Bare det ikke stormer og regner alt for meget.

I dag var vejret mildt og diset.

Jeg har opdaget, der hænger et termometer nede i vandet ved trappen ude på Østre.
12 grader viste den i dag.

Mine tidligere billeder med dagens temperatur er taget ude på Vestre, hvor der hænger en tavle.

Jeg går ikke derud for tiden. Der er lidt for langt.
Men snart skal det prøves.



Jeg har haft en peptalk med mig ...

Det er som om, jeg i den seneste tid har mistet gejsten, når det handler om min knætræning.
Knæholdet ligger torsdag fra kl 16-17. På det tidspunkt har jeg tabt en god del af strømmen på mit batteri. Det er simpelt hen ikke optimalt for mig at træne der.
Jeg spurgte fysioterapeuten, om han havde gode råd, så jeg kunne få motivationen op. Han svarede, at det kunne være godt at skifte træningssted. Eller helt stoppe. Når jeg så fik mere ondt i knæet, så ville jeg være motiveret til at begynde igen.
Han har ret i begge dele. Jeg vil dog ikke følge det sidste. Men jeg slutter på fysio-klinikken, som jeg har været tilknyttet i fem mdr. Jeg fortsætter min selvtræning i Sportscentret. Og mit øvelsesprogram herhjemme.
Det er mit hjemmeprogram, jeg har snakket med mig selv om. Jeg var kommet ind i en rille, hvor det var svært for mig at fået lavet de øvelser. Jeg syntes også, der var synd for mig. Smerter i knæet og indskrænket bevægelighed. Jeg kan ikke gå så langt. Fx kan jeg vist ikke gå rundt om Almind sø. Jeg kan ikke sidde på knæ eller kravle. Noget jeg gerne vil kunne i haven, og når jeg leger med børnbørn på gulvet.
Men jeg kan så meget andet.
Og jeg vil snart prøve at gå rundt om søen. Jeg kan godt luge og ordne noget i haven i. Jeg kan også være på gulvet.
I går, da Chr. var her, ledte vi efter en legofigur. Undervejs stødte vi på Lynet McQueen og hans gule kammerat, som ikke har været fremme længe. Straks organiserede Chr et race, hvor vi på skift sendte hver vores bil afsted. I stedet for selv at kravle hen og hente min, kunne jeg bare sige "Tag lige min med tilbage," og det fungerede godt.
Og øvelserne kan jeg lave om morgenen, inden jeg gør noget andet. I modsætning til dengang i april, da jeg begyndte med lunges og kunne klare 5 x med sved på panden, kan jeg nu, uden sved på panden, klare 10x3 (ikke smertefrit)  Og sådan er det hele vejen igennem. Jeg kan det meste af det, jeg kunne før, jeg kom til skade.
Men skaden i knæet betyder at bevægelsen er mere træg og langsom, og at jeg ikke helt kan stole på det.
Christians billede af Lynet McQueen. Ingen af os kan huske, hvad den gule bil hedder?

onsdag, september 27, 2017

De yngste gæster på udstillingen.

Så små mennesker var på besøg på Silkeborg Bad i dag.
Det var 13 meget søde vuggestuebørn sammen med fire voksne.

Det så ud, som om de store rum gjorde indtryk.
Det hoved, som kun ses halvt til højre i billedet, har et øje, der blinker. Nogle af børnene kunne ikke lide at se på det.

De voksne passede godt på dem, men lidt gråd opstod på vej op ad trappen med de åbne trin.

Børnehaven og vuggestuen, der er en kommunal institution, holder til i bygningen i baggrunden.
Det er en stående aftale, at personalet kan tage en gruppe børn med ned i udstillingen, når det passer i deres arbejde.
Jeg har ikke tidligere set, at de kom med så små børn.

Mon ikke de bliver interesserede museumsgæster også, når de bliver store?



Der arbejdes stadig på at få Sisyfos-eksperimentet til at virke. Nu er den store kugle kommet ned at ligge for foden af "bjerget." Hvordan det er sket, ved jeg ikke. Men meningen er jo, at den skal rulle op og ned.

Jeg har klippet græs sidst på eftermiddagen i dag. Mon det er sidste gang i år? Græsset eller mosset er fint grønt på denne her årstid.

tirsdag, september 26, 2017

En hverdagstirsdag.

Den dag, det er lettest for mig at gå over i Sportscentret for at træne, er tirsdag formiddag. Det skyldes, at jeg kender flere af dem, der kommer på det tidspunkt. Det skyldes også, at der er franskbrød, ost, osv. til kaffen. Det er lidt latterligt, men sådan et lille trick virker.
Jeg cyklede en halv time og var knap så flittig med de øvrige øvelser.

Til gengæld inviterede Mattias til fodboldspil, da jeg havde hentet ham i skolen.

Jeg holder mig meget i udkanten af den spøg.

Han var vist også godt tilfreds med, at jeg beundrede hans baglæns driblinger, og at han kunne sparke bolden helt op på taget af huset.






Sidst på eftermiddagen vendte min datter hjem fra København.

Midtjyllands lufthavn er altså det mest kedelige sted at opholde sig på det tidspunkt. Ingen butik, ingen cafe eller noget at se på. Nedrullede skodder, så man ikke engang kan kigge ud på landingsbanen.

Jeg underholdt mig udenfor og opdagede, at de store spejlglasvinduer var skåret over et sted, der gav mig virkelig lange ben.
Nå, det var bare en illusion ...
De nyindkøbte bukser skal stadig lægges en halv km. op.

Og sådan forsvandt ventetiden hurtigt.




mandag, september 25, 2017

En årle morgen.

Jeg synes altid, det er synd for mig, når jeg skal op kl. seks om morgenen.
Det skulle jeg i morges, fordi jeg gerne ville køre min datter til flyveren i Karup. Det viser sig altid, at det slet ikke er så slemt at komme tidligt op, og det er meget hyggeligt med en voksentime der i bilen, men jeg er glad for, det ikke er hver morgen. Min arbejdstid begyndte altid kl. otte, i de mange år jeg arbejdede. Og det blev selvfølgelig en rutine dengang. Men langsomme morgener er én af de ting, jeg virkelig nyder ved det arbejdsfri liv.
Da jeg kom tilbage til byen, var der åbent hos Kvickly. Jeg fik tanket benzin og handlet, bl.a. et rundstykke som jeg nød sammen med en kop kaffe og avisen.
Jeg nåede lige at blive så tilpas døsig, at jeg tænkte, hvis jeg ikke havde haft en badeaftale, så havde jeg taget en lur lige på stedet.
Men jeg havde en aftale med Else ude ved Østre søbad. Søen var blank og stille. Vandet var 13 grader, omtrent samme temperatur som luften. Jeg svømmede fra den ene trappe på badebroen hen til den næste og tilbage igen. Det var virkelig opkvikkende og dejligt.

Da jeg kom hen til parkeringspladsen, begyndte jeg at lede i min sportstaske efter bilnøglen. Jeg mente, jeg havde lagt den i forlommen, men den var der ikke. Else var kørt, og hvad skulle jeg gøre uden nøgle? I det samme trådte en kvinde ud af bilen ved siden af og spurgte, hvordan min nøgle så ud? Det viste sig, at hun havde fundet den nede på skovstien.
Pyh, hvor blev jeg glad og lettet. Det var dagens højdepunkt. Hun kunne være kørt og lagt den ind på politistationen, og jeg kunne have fået en masse bøvl. Så nu har jeg lært, at jeg skal lukke lynlåsen i den forlomme.

Sidst på eftermiddagen - efter en lille lur - fik jeg ryddet op i de visne morgenfruer under blommetræet.

I sådan en situation savner jeg meget at kunne lægge mig på knæ og luge.

Jeg er blevet frarådet at have det mål  i min træning at kunne ligge på knæ. Det belaster brusken rigtig meget, og jeg havde så mange bruskskader, så det er ikke realistisk.
Lugningen lykkedes også alligevel, men det er besværligt.


Der er stadig et par Stolte Kavaler tilbage.

Næste år vil jeg være mere omhyggelig med at så den, så den får bedre vækstbetingelser.
Det er en meget yndig sommerblomst, som jeg ikke har haft før.






Ikke alle sommerfugle overlevede festen med nedfaldsblommer.

Jeg læste i avisen, at sommerfugle flyver sydpå om efteråret. Det er da utroligt, at sådan et lille spinkelt insekt kan flyve langt.






Morgenfruerne stod tæt under træet i begyndelsen af august.

Nu ligger der en masse frø tilbage. Jeg håber, de spirer næste forår.
De hører med i sommerbilledet.

søndag, september 24, 2017

En dag med udstillinger.

I går moges lidt før kl 8, var jeg på vej til Silkeborg Bad. Jeg havde heldigvis tid til at stoppe op ved Ørnsø, hvor morgentågen lå som et fint slør over det hele.

Jeg var på vej til bussen, som skulle bringe frivilliggruppen ud på den årlige udflugt, som altid handler om et besøg på et sted eller to, der viser kunst.

I år var det Nørremarkskirken i Vejle
og
Tønder Kunstmuseum

Bag mine to links, hvis de virker, ligger presseomtale af Peter Brandes kirkekunst i Vejle og Henry Moore-udstillingen i Tønder.




Vi fik en meget fin gennemgang af de forskellige dele i udsmykningen, og de tanker der ligger bag i Nørremarkskirken.

Jeg stjal et billede af omviserens noter.
Vi blev opfordret til at gætte, hvor meget (hvor lidt i virkeligheden) bladguld, der var blevet brugt til den imponerende store altervæg, der er beklædt med bladguld.

Det står i noterne :-)










Mit lille udsnit.

Tidspunktet på dagen afgør, hvordan lyset falder ind.












Postkort.

Der er en stor rigdom af detaljer i udsmykningen, som blev færdig i 2013.

Jeg har kun taget få billeder; jeg kunne ikke få indtrykkene med.


Oplevelsen i rummet ligger både i detaljen og i helheden.
Meget anbefalelsesværdigt hvis du kommer forbi.


Henry Moore i Tønder er et stort tilløbsstykke.
Vi fik en meget engageret rundvisning af museumsinspektøren, som tydeligvis har den engelske billedhugger tæt ved sit hjerte.

Som i kirken i Vejle, er det både detaljen og helheden, der tæller. Og historien om Henry Moore og hans meget forskellige udtryksformer.
De organiske former og kvindeskikkelsen.
Her "Mor og Barn"


På vejen hjem ved 18.30 tiden så der sådan ud ved Ørnsø.
Vi havde haft en indholdsrig og dejlig dag.
I Tønder var vi delt op i to hold til omvisningen. Det betød, at det ene hold kunne gå en lille tur i byens gågade med de gamle, smukke huse, mens det andet hold blev vist rundt.
Solen skinnede og der var sommerstemning.
Jeg skal til Tønder igen om 14 dage. Måske vi skulle tage en omvisning? Jeg kan sagtens se udstillingen igen.

fredag, september 22, 2017

Hverdagshøjdepunkter.

Der er mange små glæder i hverdagen.

Som der står på min t-shirt:
"Enjoy the little things in life
for some day you will realize
they were the big things."

Det er nu ikke, fordi jeg synes, det er en lille ting, at mit blommetræ har bugnet med frugt i år - og uden orm. Fantastisk.

Morgenfruer har fyldt pladsen ud under træet på smukkeste vis hele sommeren.
På et tidspunkt i forsommeren såede jeg nogle frø af Stolt Kavaler og glemte så alt om dem.
Pludselig stod denne her fine hvide blomst, omtrent på højde med mig,  mellem grene og blommer.
Den har kunnet bane sig vej gennem morgenfruemylderet.
Det er da også fantastisk.


Johanne hjalp med at plukke blommer først på ugen.

I dag har jeg plukket de sidste. De blev bagt i ovnen med honning, en kanelstang og en stjerneanis.
Det blev en lækker dessert med flødeskum og lidt knas af ristede mandler, havregryn, sukker og smør.

I år har der været mange sommerfugle i træet i de få solskinstimer, der trods alt har været.
Jeg har ikke fjernet de mugne, rådne blommer, før de faldt ned af sig selv.
Det er sjovt at være med til at fodre sommerfugle. Og hvepse og bier - de skal jo også være her.









Skoledrengene er i gang med at finde deres ben i de nye omgivelser.
Jeg kan ikke finde rundt, når jeg henter.
Begge drenge går i skolebygninger, der er gamle. Der er mange smuthuller og gennemgangsrum.

Mattias elsker at gemme sig for mig. Og legepladsen i sfo er virkelig stor.
Først blev jeg irriteret og syntes ikke, det var sjovt. Men nu har jeg indset, at han stadig er en lille dreng, selv om han går i skole i nulte, så jeg leger med i kuk-kuk.
På bordet ligger et ark med billede af alle klassekammerater, og jeg er ved at blive sat ind i, hvad de hedder.
På Christians skole var der inviteret til høstfest i skolegården i onsdags med kaffe, æblesaft og kagebord.

Jeg skulle selvfølgelig se legeredskaberne, og denne her til armgang var virkelig imponerende.
De har god motorik, de rollinger.
Alligevel kan der godt ske et fejlgreb, og en dreng landede lige på ryggen for mine fødder.
Det så drabeligt ud, han græd og kaldte på sin mor, som ikke lige var der. Men det varede ikke længe, før han var på benene igen. Trøstet af en pige fra hans klasse og mig.
Hurra for Ruben fra sfo.

Drengene flokkes som bier omkring sukker, når han byder op til slåskamp med de hjemmelavede sværd.
Christian er svært begejstret for ham.
Jeg synes, det er beundringsværdigt, at der er voksne mænd, der stadig leger på den måde. Og har det som deres arbejde.




Vores korøvelse er også en slags hverdagshøjdepunkt.
Jeg tænkte på i torsdags på vejen hjem, at vi egentlig griner virkelig meget.
Måske fordi vi er langt fra perfekte. men også fordi vores korleder til trods spreder god stemning.
Vi er i gang med at stifte bekendtskab med endnu en septembersang. En tango.




Min bademakker er kommet hjem fra sin rejse og vi har aftalt to gange om ugen. Det er meget lettere at komme afsted, når vi har en aftale. I dag var vejret fra sin meget venlige solskinside, da vi var ude ved søen.
Jeg ville ønske, at jeg kunne kalde min knætræning for et højdepunkt. Men jeg synes, det er lidt trægt. Jeg ved ikke lige, hvor jeg skal finde motivationen. Det har noget at gøre med, hvordan jeg tænker om det. Det ved jeg godt. Min ryg har drillet mig de seneste 14 dage. Heldigvis er det mindre nu.
Overordnet set, så går det stadig bedre med mit knæ. Jeg bliver hurtigere træt. Om det har noget med min knæskade at gøre - eller min alder? Det er ikke til at vide.
I morgen har Kunstcentret inviteret frivilliggruppen på tur til Tønder. Jeg har kun været med en enkelt gang tidligere på den årlige tur, og det var vældig hyggeligt. det bliver det sikkert også i morgen.

mandag, september 18, 2017

Som perler på en snor.

I dag så jeg de mest eventyrlige spindelvæv på min vej til Kvickly for at handle.
I Christians skole har de sunget denne her skønne sang af Esther Bock om septemberluften, der er så klar og stille.
I tredje og fjerde linje står der:
"Hvert edderkoppespind bli'r fyldt med dråber
og glitrer som en dejlig dronnings kåber"

Det var lige præcis sådan, det så ud.


søndag, september 17, 2017

En tåget morgen.

I morges lå tågen tæt, mens solen prøvede at trænge igennem. Jeg overvejede med mig selv, om jeg skulle gå i gang med de praktiske opgaver, jeg havde skubbet foran mig i nogle dage. Eller skulle jeg ud?  Der er noget magisk over landskabet, når tågen er ved at lette. Jeg elsker den stemning, så det endte med, jeg kørte ud og gik en lille tur i Vejlbo mose.
Her går en flok geder, der er på arbejde. De er sat ud af Naturstyrelsen til at pleje vegetationen. Jeg talte 14.  Man kan gå indenfor indhegningen til dem, de er tamme og fortrolige med mennesker.
Jeg havde badetøjet med, og der er ikke langt fra Vejlby mose til Østre søbad.
Der er stor aktivitet på søbredden søndag morgen. Mens det første gymnastikhold myldrede ud på badebroen for at slutte af med en dukkert, gjorde det næste sig klar til at gå i gang med gymnastikken.
Byrådet har afsat midler til at renovere toiletter og omklædningsfaciliteter. Måske bliver der råd til en sauna? Det kunne være dejligt.


Vandet er 13 grader nu, og det var fløjlsblødt i dag.

Efter sådan en frisk 'opladning' kørte jeg hjem og gik i gang med vasketøjet.

torsdag, september 14, 2017

Publikums egen fotovæg.

At være vagt på Kunstcentret Silkeborg Bad er altid spændende. Ikke bare fordi jeg går rundt i forskellige udstillinger, men også fordi jeg møder mange forskellige mennesker.
I går var der fx tre forskellige skoleklasser fra femte til syvende klasse sammen med deres respektive lærere.
De havde hver en omvisning med direktør Iben From. Hun er vældig god til at formidle sit stof og gøre det interessant for alle aldersgrupper. Det ser dog ud som om, der altid er et par drenge i hver klasse, der har deres egne dagsordener. Men det forstyrrer ikke meget. Lærerne er obs på dem.
Jeg synes bedre og bedre om udstillingen ANSIGT og IDENTITET. Men det har jeg oplevet før. Jo mere viden om værkerne, og jo oftere jeg ser dem, des mere siger de mig.

Facewall'en er meget populær, især blandt børn og unge.



















To drenge, der har brugt høretelefonerne til at få en meget alternativ selfie.










Jeg tvivler på, at gruppebilledet kan minimeres så meget, at det kan indgå i billederne på venstre side.
Men billederne går hele tiden i en sløjfe, så de med mellemrum kommer op i stor størrelse på højre side af wall'en.

mandag, september 11, 2017

I saltvand.

Så smukt står den stadig, den gamle bygning, der blev bygget som Saksild Badehotel i 1906.
I 1953 ophørte det med at være badehotel.
Der er bygget sidefløje til  i årenes forløb, og stedet har huset forskellige funktioner.
Nu er det ejet af Aarhus kommune, som støtter med to mio. kr årligt. Det drives som en selvejende institution af forskellige organisationer og patientforeninger.
 Stedet er fortrinsvis for 55+ borgere i Aarhus. Der udbydes ophold med forskellige temaer. De to, jeg har besøgt i dag, er på et kom-til-hægterne-ophold.
Mellem regnbyger skinnede solen.
Vi var sørme ude at bade - to af os.
Hvor er det lækkert at bade i saltvand.
Efterfølgende sad vi og nød varmen på en bænk iført stedets store hvide frottebadekåber.

De fleste deltagere er svækkede og handicappede på forskellige måder.
Min veninde her er med som hjælper.















Skøn strand. Meget lavvandet og meget børnevenlig.

Tilbageblik.

Mit tilbageblik kommer til at gå mere end en uge tilbage for at få samlet op på det, jeg gerne vil huske.
Til næste år har jeg blogget i 10 år, og sommetider går jeg tilbage, fx her i blommesæsonen, for at se, hvad og hvordan jeg behandlede blommerne.
Jeg vil gemme det emne til senere og begynde med i går.

Chr og Johannes forældre skulle til en stor fest lørdag aften, og jeg skulle passe børnene hjemme hos dem selv.
Men vi fandt ud af, at forældrene ville blive vækket altfor tidligt på den måde. Så de kom til mig. Incl. rejsesengen, som Johanne sover i. Billedet er taget på et tidspunkt, hvor sengen er blevet til en hule. Og på et tidspunkt, da der var enighed om pladsen i sengen. Det blev der ikke ved med at være. Der er brug for guiding og mægling, men overordnet set gik det vældig godt.
Her til formiddag hørte jeg HJERNEKASSEN på P1 om dannelsesbegrebet. Meget interessant. Jeg vil gerne høre det igen. Jeg fik ikke fat i navnet (mit høretab) på gæsten, som er forfatter og filosof.
Men jeg kunne virkelig relatere de fem faser til mig selv og de to børn. Ifølge Keegans model (vedkommenede hedder sikkert noget andet? Hørte du det?) går vi igennem forskellige faser. Med min alder befinder jeg mig i den selvtransformerende fase, hvor vi (jeg) har opnået selvindsigt, åbenhed og ydmyghed og derfor ved, hvornår vi skal blande os eller trække os. Jeg må så indrømme, at min familie nok ikke synes, jeg altid er der. Men jeg prøver ...
Johanne er i den fase (2-6 år), hvor selvbilledet dannes. Barnet har brug for at blive bekræftet. Chr. er i gang med at glide fra den fase over i den selvkonsoliderende (6-12år)
Det var tydeligt ved sengetid, at han kan give slip på rutiner. Da det blev lidt kaotisk, fordi J. skulle lege og gemme sig, kunne jeg ikke finde ud af at læse godnathistorie, hvortil han svarede, at det behøvede jeg så ikke. Godnat-ritualet blev min sovesang adskillige gange. De første to vers af "Nu hviler mark og enge." De sov begge to ved 20 tiden. Johanne et kvarter før og Chr fem min. senere.
Jeg vågned allerede kl 04, Chr. kl 06 og Johanne kl 06.30. Formiddagen gik godt med en blanding af leg og Ramasjang på tv, indtil de blev hentet ved 10.30 tiden.
Jeg havde resten af dagen for mig selv. Jeg sov en lur på et par timer. Jeg fik renset en stor portion blommer, der kom i fryseren, læste avis og var på nettet og så Statsministrene på DR1 om aftenen.
Der har været virkelig mange blommer på mit træ i år. På de visne gren var de meget små. men ellers var de pænt store. Og for første gang i de mange år, har jeg ikke fundet en eneste orm.
Jeg har lavet marmelade og saft og snaps.
Snapsen holder længe. Jeg glemmer den. Men jeg eksperimenterer med og uden sukker. Fra 2015 uden sukker. 2016 med 50 g til 70 cl vodka. I går med 2 dl sukker. Den bedste, som var glemt i fire år, var med 3 dl sukker. Min nabo var inde til en prøvesmagning i forgårs. Det er uden tvivl årene, der tilføjer smag og kvalitet.
Nu er jeg ved at være træt af blommer for i år. Der er stadig en del på træet. Jeg skal have klippet og beskåret i visne grene af her i efteråret.
På Christians skole er høstgudstjeneste en årlig tradition.



Hvert barn medbringer en frugt, grønsag eller blomst.
Mit billede viser kun et lille udsnit.









Kirken var fuld af børn og lærere. Forældre og bedsteforældre var placeret i sideskibene.













Jeg sad sådan, at vi kunne kigge til hinanden.

Hele arrangementet var selvfølgelig tilrettelagt for børn, og de var også vældig disciplinerede det meste af tiden. Men tilsidst blev benene naturligt nok lidt urolige.








Jeg får ikke hele mit tilbageblik med denne her gang.
Jeg er inviteret til kaffe på Saksild Strand, som er Aarhus kommunes rekreationstilbud til borgerne.
Jeg skal besøge to kære mennesker, som tilbringer en lille uge der. Vi har talt om at bade, da stedet ligger lige ned til stranden. Nu får vi se ...
Jeg tager badetøjet med. Min bademakker er ude at rejse og kommer først hjem d. 19. sept. Det er svært for mig at komme afsted alene. Og det er jo noget pjat, men måske er jeg færdig med min vinterbade-karriere. Måske er Else så tændt, at hun smitter mig, når hun kommer hjem?









torsdag, september 07, 2017

Kom sommerfuglen galt afsted?

I det milde fugtige vejr i går, var der flere sommerfugle, der var tiltrukket af blommetræet.

Jeg eksperimenterede med zoom og fandt ud af, at det var svært at bevare fokus og at holde apparatet stille.

Nu forstår jeg bedre, hvorfor et stativ er sådan en brugbar ting, når man fotograferer.




En sommerfugl vælger den blomme jeg ville kassere.

De blommer der er ved at gå i forrådnelse var især attraktive.

På et tidspunkt så det ud som om en sommerfugl blev helt 'fedtet ind' efter at have været i nærkontakt med blommen.

Hvad sker der mon på det nederste billede?
Jeg kunne ikke få øje på sommerfuglen, da jeg tog kameraet væk fra øjet.

mandag, september 04, 2017

Septembermorgen ved Østre.

Måneden er begyndt med fint vejr og sol. Jeg husker sidste år, hvor der var mange dage med rigtig sommervarme i september. Forhåbentlig bliver det på samme måde i år.
Vinterbadesæsonen er begyndt.
Vandet var 15 grader i dag. Det var lidt koldt at komme under. Til gengæld var solen dejlig varm.
Der er igen alger i vandet tæt inde ved land. Øv.
Men ikke ved trapperne længst ude.