Hverdagshøjdepunkter.

Der er mange små glæder i hverdagen.

Som der står på min t-shirt:
"Enjoy the little things in life
for some day you will realize
they were the big things."

Det er nu ikke, fordi jeg synes, det er en lille ting, at mit blommetræ har bugnet med frugt i år - og uden orm. Fantastisk.

Morgenfruer har fyldt pladsen ud under træet på smukkeste vis hele sommeren.
På et tidspunkt i forsommeren såede jeg nogle frø af Stolt Kavaler og glemte så alt om dem.
Pludselig stod denne her fine hvide blomst, omtrent på højde med mig,  mellem grene og blommer.
Den har kunnet bane sig vej gennem morgenfruemylderet.
Det er da også fantastisk.

Johanne hjalp med at plukke blommer først på ugen.

I dag har jeg plukket de sidste. De blev bagt i ovnen med honning, en kanelstang og en stjerneanis.
Det blev en lækker dessert med flødeskum og lidt knas af ristede mandler, havregryn, sukker og smør.

I år har der været mange sommerfugle i træet i de få solskinstimer, der trods alt har været.
Jeg har ikke fjernet de mugne, rådne blommer, før de faldt ned af sig selv.
Det er sjovt at være med til at fodre sommerfugle. Og hvepse og bier - de skal jo også være her.

Skoledrengene er i gang med at finde deres ben i de nye omgivelser.
Jeg kan ikke finde rundt, når jeg henter.
Begge drenge går i skolebygninger, der er gamle. Der er mange smuthuller og gennemgangsrum.

Mattias elsker at gemme sig for mig. Og legepladsen i sfo er virkelig stor.
Først blev jeg irriteret og syntes ikke, det var sjovt. Men nu har jeg indset, at han stadig er en lille dreng, selv om han går i skole i nulte, så jeg leger med i kuk-kuk.
På bordet ligger et ark med billede af alle klassekammerater, og jeg er ved at blive sat ind i, hvad de hedder.

På Christians skole var der inviteret til høstfest i skolegården i onsdags med kaffe, æblesaft og kagebord.

Jeg skulle selvfølgelig se legeredskaberne, og denne her til armgang var virkelig imponerende.
De har god motorik, de rollinger.
Alligevel kan der godt ske et fejlgreb, og en dreng landede lige på ryggen for mine fødder.
Det så drabeligt ud, han græd og kaldte på sin mor, som ikke lige var der. Men det varede ikke længe, før han var på benene igen. Trøstet af en pige fra hans klasse og mig.

Hurra for Ruben fra sfo.

Drengene flokkes som bier omkring sukker, når han byder op til slåskamp med de hjemmelavede sværd.
Christian er svært begejstret for ham.
Jeg synes, det er beundringsværdigt, at der er voksne mænd, der stadig leger på den måde. Og har det som deres arbejde.

Vores korøvelse er også en slags hverdagshøjdepunkt.
Jeg tænkte på i torsdags på vejen hjem, at vi egentlig griner virkelig meget.
Måske fordi vi er langt fra perfekte. men også fordi vores korleder til trods spreder god stemning.
Vi er i gang med at stifte bekendtskab med endnu en septembersang. En tango.




Min bademakker er kommet hjem fra sin rejse og vi har aftalt to gange om ugen. Det er meget lettere at komme afsted, når vi har en aftale. I dag var vejret fra sin meget venlige solskinside, da vi var ude ved søen.
Jeg ville ønske, at jeg kunne kalde min knætræning for et højdepunkt. Men jeg synes, det er lidt trægt. Jeg ved ikke lige, hvor jeg skal finde motivationen. Det har noget at gøre med, hvordan jeg tænker om det. Det ved jeg godt. Min ryg har drillet mig de seneste 14 dage. Heldigvis er det mindre nu.
Overordnet set, så går det stadig bedre med mit knæ. Jeg bliver hurtigere træt. Om det har noget med min knæskade at gøre - eller min alder? Det er ikke til at vide.
I morgen har Kunstcentret inviteret frivilliggruppen på tur til Tønder. Jeg har kun været med en enkelt gang tidligere på den årlige tur, og det var vældig hyggeligt. det bliver det sikkert også i morgen.