mandag, september 11, 2017

I saltvand.

Så smukt står den stadig, den gamle bygning, der blev bygget som Saksild Badehotel i 1906.
I 1953 ophørte det med at være badehotel.
Der er bygget sidefløje til  i årenes forløb, og stedet har huset forskellige funktioner.
Nu er det ejet af Aarhus kommune, som støtter med to mio. kr årligt. Det drives som en selvejende institution af forskellige organisationer og patientforeninger.
 Stedet er fortrinsvis for 55+ borgere i Aarhus. Der udbydes ophold med forskellige temaer. De to, jeg har besøgt i dag, er på et kom-til-hægterne-ophold.
Mellem regnbyger skinnede solen.
Vi var sørme ude at bade - to af os.
Hvor er det lækkert at bade i saltvand.
Efterfølgende sad vi og nød varmen på en bænk iført stedets store hvide frottebadekåber.

De fleste deltagere er svækkede og handicappede på forskellige måder.
Min veninde her er med som hjælper.















Skøn strand. Meget lavvandet og meget børnevenlig.

8 kommentarer:

  1. Dejligt at det stadig er muligt at komme på rekreation på det fine sted.

    SvarSlet
  2. Hvor er jeg glad for at se, at det bliver brugt :) Min søster har sommerhus ved Saksild Strand, så jeg har gået tur forbi på stranden en del gange, og også været oppe og kigge lidt ind af vinduerne. Det er et smukt sted.
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, der har vist været perioder, hvor det har stået tomt. Men nu er der program hele året.

      Slet
  3. Hvor er det godt, at man kan komme sådan et sted hen. Det tror jeg ikke man har mange steder. Og godt I kom i vandet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det ligger ualmidelig smukt ned til vandet. Et godt sted at komme på genoptræning eller rekreation.

      Slet
  4. Så kom du i. Flot :-)
    Og hvor ser den bygning flot ud - det er dejligt, at den stadig bliver brugt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er sværere at komme under vand, når man skal gå langt for overhovedet at få vand til knæene - og endnu længere. Så er det lettere fra en badebro :-)
      Det er en flot bygning. De tilbyggede sidefløje med værelser er kedelige i gule mursten. Men det er godt, det bliver brugt.

      Slet