Post-corona.

 En måned efter en forkølelse, der viste sig at være corona, har jeg ingen eftervirkninger. Det milde forløb skyldes sikkert de tre vaccinationer, jeg har fået indtil nu. I næste uge skal jeg have boostervacc., som blev udsat i fire uger pga positiv covid-19.

Der siges, at tab af smags-og lugtesans er det sikre tegn på corona. Det forekommer mig, at jeg også har oplevet det tidligere for mange år siden i forbindelse med forkølelse? Det, ikke at kunne smage og lugte, holdt ved i aftagende form i ca små 14 dage. Jeg blev virkelig opmærksom på, hvor meget livskvalitet der ligger i at kunne smage og lugte. Når de to sanser var sat ud af spillet, så betød det meget, hvordan madens struktur var. Hvordan mundfornemmelsen var. Den bløde, den hårde fornemmelse. Den kolde, den varme, den knasende. At der var noget at tygge i. Jeg lavede lidt lugte/duftetræning for mig selv med kardemomme, kanel, appelsin og frisk rosmarin. Hver ting i et glas, som jeg brugte ti min. dgl. til at snuse til. I løbet af et par uger var jeg tilbage til normal og nyder meget, at de to sanser fungerer igen. Jeg ved ikke, om min lille øvelse fremskyndede processen, men det var en hyggelig ting at gøre. Det må være helt forfærdeligt for de mennesker, der først får lugte/smagssansen tilbage efter flere måneder.

For et par måneder siden, begyndte jeg på et træningsforløb, som Gigtforeningen udbyder i samarbejde med Idræt om Dagen. Det er en time en gang om ugen og løber over 12 gange. Det hedder naturtræning. Som navnet siger, foregår det ude i naturen.

Det er dejligt at stå derude, om det så er regn eller solskin, og lave de kendte øvelser. 

En del af timen går med Smart Træning (link til hjemmeside), der handler om at styrke hukommelse, indlæring og koordination.

Det er sjovt. Vi leger og mister/glemmer, det vi skulle og griner meget. 

Jeg har ikke været med til det før, men det er virkelig godt for gamle hjerner.

Google fortæller mig, at DGI udbød kurser i det i 2017, så det er ikke et nyt koncept.

Når det her forløb slutter, vi jeg se mig om efter Smart Træning. Hvis jeg har tid. Jeg skal også hvile mig i løbet af dagen. Jeg siger til mine børnebørn, når jeg lægger mig på sofaen, at jeg skal lige oplades. :-)

I karateklubben, Okinawa Goju Ryu, hvor både børn og voksne i min yngste datters familie træner, er der engang imellem familietræning. Det betyder, at et medlem kan invitere en ven, forældre eller bedsteforældre med til en træningstime. 

Sådan en time var jeg med til for et par uger siden. Træningen var tilrettelagt sådan, at det ikke er alt for udfordrende. Men i Kata, som er bevægelser man udfører i en bestemt rækkefølge, gælder det igen om at huske. Det var sjovt at være med til. Jeg har flere gange stået på balkonen og kigget, men det er noget andet at være med. De mennesker, i moden alder læs gamle, der dyrker karate, har sandsynligvis gjort det siden barnsben. Det går ikke at begynde, når man er gammel.

I december er der graduering og det skulle gerne resultere i en ny farve på bæltet eller en snip i den næste farve.

På billedet sluttes der af med den leg, der hedder Gulerod. Det gælder om at få trukket den gulerod op, der ligger i armkrog med de andre i en stor cirkel. Cirklen bliver mindre og mindre efterhånden som gulerødderne bliver trukket op.

Johanne og jeg var for nogle dage siden ved at kigge på det legetøj, børnene legede med, da de var mindre.

Det er vist på tide at samle det sammen og aflevere det til genbrug. Jeg troede egentlig, hun ville have holdt noget tilbage, men det gjorde hun ikke.

Kaffestellet her er der blevet leget meget med, når diverse bamser skulle til kaffe. Men det er ikke sådan man leger, når man er otte år.

Jeg synes, det er lidt vemodigt, at den tid er forbi.

Men det er godt børnene vokser og udvikler sig og er videre med andre interesser.

Vi har været heldige, at ingen af delene er gået i stykker.

Hos Mattias bliver jeg underholdt med musik. Jeg har aldrig tænkt så meget på trommer, men finder ud af, at det er et spændende instrument.

For længe siden.

Ferie-tilbageblik.

 Århh, det jeg troede var en lille forkølelse viste sig at være corona. Jeg skrev en mail til min læge, fordi jeg havde en vaccinationstid dagen efter, vi kom hjem fra Mallorca. Jeg spurgte, hvornår man skulle lade sig vacc. efter forkølelse? Hun svarede tilbage, at jeg allerførst skulle få foretaget en coronatest. Hvis den var positiv skulle der gå en måned. Hvis ikke, skulle der gå en uge. Øv, jeg som er stor vaccinetilhænger.

Jeg var forkølet, men ikke sådan syg. Jeg tror nu nok, jeg hvilede en del og ikke var særlig aktiv. 

For at støtte min hukommelse. kommer her lidt fra Mallorca-dagene.

Vi boede ikke langt fra Bunyola. Dagene gik stort set med at slappe af ved poolen. Børnene badede flere gange om dagen.

Om aftenen kørte vi til en af de små byer, hvor vi spiste.

Fx Banyalbufar, som ligger fantastisk smukt oppe i højden, men med havet lige nedenfor. Der er terrassemarker og trappegader. For at komme dertil skal vi over Tramuntana bjergene. Vi kørte gennem mange stejle hårnålesving med spektakulære udsigter

En anden fin og hyggelig lille by er Esporles, der ligger i en dal. 

Vi var også i Port de Sóller, hvor C og M boede. Vi spiste sammen med dem og nød solnedgangen og udsigten til den lille havn. Vejen over bjergene til Port de Sóller går gennem en meget lang tunnel og en kortere én af slagsen. Det forkorter køreturen rigtig meget.

Vi nød solnedgangen over den lille havn.

Vi fandt ud af, at det også var rigtig hyggeligt at spise aftensmad/middag hjemme. Der var gode indkøbsmuligheder i Palmenyola og Bunyola. 

Restauranter åbnede typisk først kl 19.30 eller 20.00. Så blev det lidt sent, for maden skulle jo laves.

De sidste par aftener spiste vi hjemme og det gav en anderledes ro ved sengetid. Denne her terrasse havde en dejlig solnedgangs-udsigt. 

Med udgang direkte fra køkkenet lå en anden terrasse, som var perfekt til morgenmad.

Tidligt tre gange om ugen kom en pool-mand og rensede poolen og fejede fliser og terrasser. Det var ren luksus.

En dag var vi en tur i Palma. Vi boede ikke så langt fra hovedstaden. Det tog kun en lille halv time at køre. Men så skulle der findes et parkeringshus. Det gik nu altid godt. Min svigersøn styrer på bedste måde.

Vi var på egen hånd, altså uden guide. Det betyder så, at jeg ikke er sikker på, hvad vi så. Men der var ingen tvivl om, at vi befandt os i en storby. Masser af trafik og mennesker.

Gaudi boede i nogle år på Mallorca. Jeg gætter på, det måske var et af de huse han stod bag?

Jeg havde læst om La Seu. Den storslåede katedral i Palma. Den ligger fantastisk og spejler sig i vandet i Parc de la Meer.

Mens familien spiste frokost var jeg en hurtig tur inde i kirken. Der er så mange detaljer og historier og kunstværker, at det er helt overvældende. Hvis jeg kommer tilbage, vil jeg nok melde mig til en guidet tur. 

Et lillebitte udsnit.

En anden dag var vi i drypstenshulerne Cuevas del Drach. 

Jeg vil ikke anbefale en tur, simpelt hen fordi der bliver lukket alt for mange mennesker ind. Vi gik gennem grotten, som er belyst og i sig selv fantastisk, i en lang kø ad en sti, der sluttede ved et stort plateau, der lå med udsigt til en lille sø. Her er der bænke, hvor vi sad og nød en kort klassisk koncert, mens tre både sejlede frem med musikerne. Bagefter kan man sejle med en af bådene et lille stykke tilbage. Men når ca 200 mennesker stiller sig i kø, så vil jeg heller gå. Det er sikkert muligt at finde tider på dagen, hvor der ikke er så mange mennesker på én gang.

Jeg har før været på Mallorca for mange år siden. Dengang var det en voksentur på hotel i Alcudia. Vi var også rundt i området bl.a. ude på Cap de Formentor, den yderste spids. Mallorca er en dejlig ferieø.

Jeg er glad for, vi ikke boede hotel, da jeg nu efterfølgende ved, min forkølelse var af covid typen. 

Selv om jeg var med ude, så var vi alligevel meget vores lille gruppe og ikke så tæt på andre.

Jeg var ikke syg. Kun lidt træt og forkølet. 

Hvis ikke jeg skulle have været vaccineret d. 21. havde jeg måske ikke fået foretaget en pcr test? Set i lyset af, at mine symptomer var så milde. Jeg havde vist glemt, at corona stadig eksisterer. 

Storebror M lod sig teste, da vi kom hjem. Han var positiv. Da han skulle til terminsprøve i skolen, deltog han, idet børnene ikke sidder tæt, når de er til prøve. Måske har andre i familien også haft positiv test? Det kan man have uden at være syg.

Jeg overholdt de fire dages isolation, der anbefales, da jeg kom hjem. Bortset fra jeg var til middag hos I og Kr. den tredje dag om aftenen. På deres initiativ. 

Dejlige dage i sol og varme.

. 

Fra sommerland.

 Vores feriested opfylder alle behov for børn: pool og bordtennis. Det er et stort hus bygget for 30 år siden, men sikkert moderniseret løbende. I hvert fald er der alt i udstyr til madlavning og et komfortabelt liv. Udlejerne flyttede herfra for seks år siden, til en nærliggende lille by, for at bo sammen med de gamle forældre.

Billedet er fra intro-pjecen.

Det er et meget rummeligt hus med tre store værelser og to badeværelser. Udenfor er der tre møblerede terrasser, der vender i hver sin retning. 

I plantagen dyrkes der mandler, figner, oliven og johannesbrød. Høsttiden er vel forbi. Der er mange mandler på træerne. Og johannesbrød, som anvendes i fødevareindustrien, hænger stadig på træerne eller ligger som nedfaldsfrugt.

Den meget populære pool, hvor  det ikke er nødvendigt at tage hensyn til andre. Det er lykken med sådan en privat pool. Vi er heldige med vejret. 

Ugen før vi kom, var der regnvejr. Der har været sol hver dag i vores uge. 25-28 grader om eftermiddagen. Morgen og aften er  der køligere, og det kan godt føles lidt koldt inde i huset med de tykke vægge og skodder for vinduerne, men det må være perfekt på en hed sommerdag.

Jeg har endnu ikke badet. Min forkølelse har drillet med hoste og snot i øvre luftveje. De første par dage også hovedpine. Min lugte- og smagssans forsvandt helt. Den er på vej tilbage, men i en forvrænget udgave. Jeg undrer på, om jeg har en lille corona? Ikke at jeg tror, det ville udløse nogen foranstaltninger? Sådan som jeg læser vejledningen fra Sundhedsstyrelsen, så behøver man ikke mere lade sig teste ved forkølelser. Jeg synes, det kunne være sjovt at vide, om det er en coronavariant? Men det handler udelukkende om min nysgerrighed. Jeg vil ikke vaccineres så tæt på en infektion, så jeg aflyser den vaccinationstid, jeg har d. 20. Jeg husker fra dengang børnene var små, at de ikke skulle vaccineres, (det almindelige børnevacc. program) hvis de lige havde været syge. Ved ikke om det stadig er sådan?

Det populære bordtenninsbord.

Den stille og rolige hverdag.

 

Det er virkelig irriterende at stikke hånden ned i en våd sportstaske og opdage, håndklædet er vådt, fordi jeg ikke har fået lukket drikkedunken ordentlig.  Men så er det li'som alting ser meget lysere ud, når jeg ser, det våde mønster danner et hjerte :-)

Der er mandefald blandt instruktørerne  i Sportscentret pga corona. 4 var syge i går. Jeg havde glædet mig til en af mine yndlingsinstruktører, men hun var syg af corona. Så var der heldigvis en afløser, og det var fint. Almindeligvis er vi 24 på holdet. I går var vi kun 18. Smitten spreder sig med lynets hast i de her dage i vores region. Lars Østergaard fra Skejby sygehus udtalte i går, at han forventer, den topper om en til to uger. Det håber vi så. 

Christian fortalte i går, at inspektøren var kommet ind i klassen og havde henvendt sig til en af pigerne og sagt, at hendes far havde ringet, at hun var testet positiv og skulle gå hjem. Klassen fortsatte uforstyrret. Det er blevet så almindeligt, og der er ingen krav om isolation, selv om børnene sidder tæt. I Mattias' klasse var to børn og matematiklæreren syge. Det er mærkeligt, hvordan den omikronvariant smitter. Eller ikke smitter. I den ene af mine børnefamilier har alle været syge. I den anden ingen. Jeg har været tæt på dem alle, men har ikke været smittet, så vidt jeg ved. Der skjuler sig åbenbart et stort mørketal blandt folk, der er smittet men ingen symptomer har. 

Vi var på sushi-restaurant for en uge siden. Running sushi. Børnene var begejstrede for konceptet med de små farvestrålende tallerkener, der hele tiden ruller forbi, og man kan bare række hånden ud og tage den man kan lide. Ikke fordi de er vilde med sushi, men der var også mere almindelige ting: Pomfrit', forårsruller, små kyllingelår (eller er det frølår?) Der var chokoladekage, pandekager, cheesecake,  gul budding og den slags. 

Jeg synes ikke, sushi smager af så meget. Smagen handler meget om, hvilken soya eller wasabi og den slags, man dypper sin sushi i. Men det er sjovt og hyggeligt at være med til. Der var ikke mange gæster i restauranten. Der var til gengæld en stadig strøm af mennesker, der kom for at hente take away. Jeg tolker det sådan, at mange ikke er trygge ved at gå på restau endnu. 

I dag skinner solen smukt. Jeg vil ud og handle lidt. Jeg skal have fat i nogle lecakugler, for jeg er så småt i gang med at ompotte nogle planter. 

Da der på et tidspunkt blev langt mellem pandekagerne på rullebåndet med sushi, skrev Johanne denne her besked og lod den rulle med på båndet. Jeg ved ikke, om det gjorde en forskel. Der blev hele tiden fyldt op.

Sidste dag med mundbind.

 

I Sportscentret forsikrede vi hinanden om, at det var sidste dag med mundbind. I hvert fald er det fra i morgen tilladt at færdes overalt uden.

Da jeg fortalte Christian, at jeg havde været på indkøb med mundbind for sidste gang i dag, stillede han sig meget tvivlende? Faktisk er jeg også selv tvivlende. Jeg vil fortsætte med at have mundbind med i tasken og i lommen og så tage bestik af situationen efterhånden. 

Billedet her fra fra august 2020, da jeg første gang var på indkøb med mundbind.

Der er ingen tvivl om at smitten vil stige. Den er jo allerede steget. Jeg hører mest om børnenes klassekammerater, der er hjemme fordi de er testet positive. Ikke at de er meget syge eller forkølede. Kun lidt. Men problemet er på mange arbejdspladser, at medarbejdere må blive hjemme hos de positive børn. Der kommer nogle uger med bøvl, som Mette Frederiksen sagde. Eller noget i den retning. Så kommer sommeren og da forsvinder virus næsten. Jeg synes, det er lidt bekymrende at kigge ind i efteråret og vinteren, for kommer der da en ny variant? Men det er også at tage bekymringerne på forskud, så jeg vil nyde erantis og vintergækker, der pibler op ude i haven.

Jeg opdagede denne her spændende bog på biblioteket for nogle dage siden.

Forfatteren bor i en lejlighed i Oslo, hvor han har 100 grønne planter. 

Jeg blev inspireret til at kigge lidt mere på mine planter og overveje, hvor jeg kan anbringe flere :-) Jeg kan især godt lide at få planter til at gro fra stiklinger og bedst, hvis de kommer fra et sted eller nogen, der har betydet noget for mig.

I mit køkkenvindue er ribesbuskens blomst sprunget ud. Den er fotograferet i morgenlyset for et par dage siden,

Lys, lys, lys ...

 Denne her opdatering i dag fra Svend Brinkmann får mig til at smile. 

Svend Brinkmann 

49 min  · 

"Mangler du energi om morgenen? Bekymrer du dig om fremtiden? Bliver du ofte så træt, at du er nødt til at lægge dig ned og sove? Oplever du at blive irriteret på andre? Har du et dagligt forbrug af kaffe eller søde sager? Kender du til følelsen af opgivenhed?

Så kan det være tegn på, at du er et menneske.

Lidelsen er arvelig og må opfattes som kronisk. Symptomerne inkluderer bl.a. angst, fortvivlelse og sorg, men også momentan opstemthed. Der eksperimenteres med diverse medicinske behandlinger, men aktuelt kan tilstanden kun lindres med en dosis overbærenhed."

Forsytiagrenene fra haven fik ny energi, da de kom ind i køkkenvinduet. Dejligt med gule blomster.

For nogle dage siden, tænkte jeg, at jeg måtte gøre noget, så jeg købte en lysterapilampe. Da jeg tændte den første gang, var jeg klar til at levere den tilbage til Matas, hvor jeg havde købt den. Lyset var alt for stærkt. Nu har jeg vænnet mig til den. Man skal jo ikke kigge ind i lampen hele tiden. Jeg tænder den i køkkenet om morgenen, når jeg stiller an til morgenmad, og mens jeg spiser. Jeg synes allerede, jeg har mere energi :-) Det kan næsten ikke passe efter få dage. Men placebo er også en stærk faktor.

I lørdags skulle jeg hente Johanne hos veninden i Svostrup, og vejen gik lige forbi kroen.

På tilbagevejen blev vi enige om, det kunne være godt med kaffe og varm kakao med flødeskum. Der var mange gæster i krostuerne, men der var også et bord til os.

Da vi havde fået varmen, gik vi langs Gudenå og både op over og nedenunder vejbroen, der er til venstre i billedet.

Der er klassekammerater i børnenes klasser, der er hjemme og syge med corona. I denne her omgang bliver klasser ikke lukket ned. Kun den syge bliver sendt hjem i isolation. I formiddags var jeg til kaffe hos en veninde, der fylder 80. Vi var kun fem på det tidspunkt. Senere kom andre. Det gælder om at begrænse os. Værst var det, at søn og to børnebørn, der bor i Grønland blev testet positive kort før de skulle rejse. Flybilletterne vil heldigvis blive refunderet, men hvor er det svært at lægge planer. De kan hurtigt ændres. Vi er mange, der har kviktest hjemme. Selv børnene er begyndt at teste sig selv. Jeg har ikke haft brug for det endnu. Jeg hørte om en, der sagde, at nu har N.N. corona, og så ville vedkommende hen for at blive smittet. Jeg vil ikke opsøge smitte på den måde. Indtil nu har jeg været heldig ikke at blive smittet. Men ifølge prognoser, så vil vi alle få den på et tidspunkt. Jeg forestiller mig, at vaccinationerne beskytter mig, men hvor længe? Jeg fik mit booster stik d. 23. nov. Lad os håbe, den virus snart brænder ud.

Trøstemusen på børneafdelingen.

 

Sådan en lille trøstemus gør en stor forskel for et barn på børneafdelingen, opdagede jeg for en uge siden, da Johanne var indlagt til observation en dag. Lægevagten mente, hun skulle til Viborg sygehus for at få udredt de symptomer, hun havde. Feber, hovedpine og bittesmå punktformede blødninger under huden på kroppen. Jeg var med sammen med hendes mor, og heldigvis udviklede symptomerne sig ikke yderligere i løbet af de ca 8 timer, vi var der på akut børneafsnittet. Få dage efter var hun helt ok igen. 

Det var en tryg oplevelse for en syvårig, fordi personalet var så dygtige og omsorgsfulde. Og selvfølgelig også fordi mor og mormor kunne være med på stuen hele tiden. Sådan var det tværtimod, da min ældste datter var indlagt i 1976.

Der var mange nye oplevelser. Bl.a. at få taget blodprøve fra armen og se, hvordan blodet løb ned i små glas. Det var bioanalytikeren, der havde trøstemusen med. Det var også en ny erfaring at få målt temperatur med rectal-termometer, fordi hjemme har de et til øret. De små røde punkter blev nøje observeret og målt med målebånd og fotograferet flere gange. Der var en seng på stuen, et bord og stole og vigtigst, der var tv og fjernbetjening :-) Vi fik serveret mad både til frokost og aften, så det var slet ikke værst. Især i betragtning af, at Johanne ikke fik det værre, og vi kunne køre hjem med et direkte tlf.nr. i lommen til afdelingen, hvis der blev behov for kontakt.

Det har så stor værdi, at der er frivillige nørkle-damer, der strikker og hækler til børn og forældre, der befinder sig i den mest sårbare situation. Den lille mus er højt elsket, og Chr syntes faktisk, det var lidt snyd, at der ikke kom en med hjem til ham. Så tak til alle, der bidrager med håndarbejds-trøst. Mit fotografi er uskarpt. Måske kan det ses, at Trøstemus er på facebook.

Jeg havde aldrig før hørt om Kawasaki syndrom. Bag mit link ligger en artikel fra SSI. Fordi hele familien havde været coronaramt over jul og nytår var der fokus på den sjældne senfølgesygdom. En anden artikel fra Rigshospitalet fortæller om en stor donation på 4,5 mill kr fra A.P. Møller Fonden til at forske i senfølger efter corona. Det er ingen spøg at få corona. Heller ikke hvis det er et let forløb. Så vacc. , coronapas og restriktioner skal vi leve med en tid endnu.

Som en sidebemærkning, så synes jeg, det er helt rimeligt, at den serbiske tennisspiller ikke får lov til at spille i Australien. Det ville være fuldstændig urimeligt, hvis han som uvaccineret fik lov til at spille, når landet har en lov imod netop den situation. 

Nu til noget helt andet. Og dejligt!

I går opdagede jeg erantis på vej under hækken. Skønne forår der er på vej.

 

Godt nytår.

 Mon ikke mange mennesker havde tænkt, der skulle fyres ekstra meget krudt af nytårsaften? Som reaktion på alle restriktioner gennem året? Mange har ikke fået fuld valuta for pengene, fordi det var så tåget at sole og stjerner forsvandt op i luften. Vi er flere, der har snakket om, vi ikke har oplevet så meget fyrværkeri i løbet af en nytårsaften, som i går. Jeg kom godt frem de 20 km vestpå og tilbage igen trods massiv tåge. Det var næsten uhyggeligt at køre i. 

Jeg var lidt spændt, da jeg trådte ud på terrassen  i formiddags, om småfuglene var der? Det var de. Der var pippen rundt omkring. Men hvor opholder de sig sådan en nytårsaften? Det må være skræmmende at være fugl og andre dyr, der lever ude.  

Vi var traditionen tro på Himmelbjerget i formiddags. For et år siden var der sne.

I år forhindrede tågen os i at se langt.

Chr nyder sin cola på toppen og spejder ud over vandet, der har samme farve som tågen.

Der er en dejlig legeplads. Børnene elsker at få ekstra skub på gyngen.

Min coronatest 2 i går morges var også negativ. Jeg vågnede ellers med en hovedpine, der fik mig til at tro, om det var et symptom? Det var det heldigvis ikke, og hovedpinen forsvandt i løbet af dagen.

Jeg er træt at corona og omikron.

For et år siden havde vi vaccinen at se frem til. Så kom der en ny variant! Og vaccinen er ikke så effektiv, som vi troede. Men vi bliver mindre syge med tre vaccinationer, hvis vi rammes.

Jeg ser frem til, det bliver forår og sommer, og at virus forsvinder. 

GODT NYTÅR TIL ALLE DER LÆSER MED HER .

Nu hører jeg til gruppen 'øvrig kontakt'.

 Før jul var de fire ud af fem i min datters husstand coronasyge. De er for længst raske. Men nu er den femte ramt. Forløbet er sådan, at de har haft feber, hovedpine og været forkølet en dag eller to. Ingen svære tilfælde. De tre er vaccinerede. Ikke de to yngste. Det sværeste for dem er isolationsdagene. Aftaler der går i fisk. Sundhedsstyrelsens vejledning er ændret siden sidst, da jeg var nær kontakt. Nu defineres  jeg som 'øvrig kontakt'. Vi har siddet og spist sammen to dage i træk, da han begyndte at blive lidt utilpas. 'Øvrig kontakt-gruppen' skal kviktestes så hurtig som muligt første gang, og anden gang på 4. dag efter seneste kontakt. Jeg skal ikke gå i isolation. Jeg var negativ ved første test og har heller ingen symptomer. 

Det er bekymrende så mange indlagte patienter, der er på intensiv afdelinger. Og de mange sygemeldinger på forskellige arbejdspladser er til stor gene for rigtig mange mennesker. Min datter, der først blev syg, har ikke fået at vide, om det var omikron-varianten. Det var Smitteopsporingens opgave at melde ud dengang omkring 16. dec. Den opgave har de ikke mere.  Jeg tror, der gik en uge før hun fik en opringning med besked om at ringe tilbage. Det var ikke muligt at komme igennem. Og det var vel heller ikke relevant så mange dage efter. Men havde det været delta-varianten, var hun nok ikke blevet ringet op. 

Jeg har været 'medfølgende' på en hurtig tur til Vorupør. De to timer går godt, når man har selskab i bilen. Mens aftaler blev lavet med håndværkere, sad jeg på Vesterhavscafeen og nød udsigten til himmel og hav, der var i grå farver. Jeg spiste fiskefilet med pomfrit, drak kaffe og spiste æblekage og drak kaffe. Og læste avis. Det var så hyggeligt, at jeg slet ikke fik gået en tur. Der er i øvrigt ikke wi-fi på den cafe, hvad jeg havde forventet. Det kommer sikkert snart.

Måske vil den opmærksomme læser tænke, hvorfor jeg ikke bliver hjemme, når jeg har været tæt på corona-syge før jul og nu igen op til nytår? Men med vaccination, ingen symptomer og negative test, så udgør jeg ikke nogen smitterisiko.

Jeg glæder mig til at udforske det her område nærmere.

Nu skal jeg i gang med at bage nøddebunden til desserten i morgen aften. Vi skal kun være fire til en hyggelig nytårsaften. 

Hvis der ikke kommer corona i vejen. Vi ved aldrig ...

 

Skønne juledage.

 Blå, blå himmel, lidt sne og frostgrader tæt på minus 10 grader. 

Sådan husker jeg juledagene. 

Det gav anledning til et par fine gå-ture. Det sjove er, at børnene har meget modstand mod at komme ud, når vi begynder at lave aftaler. Men når vi er ude, så elsker de det.

Juledag gik vi i Lysbroområdet. Jeg var ikke med på hele turen, for jeg havde overvurderet, den tur vi gik d. 23. Jeg havde ondt i knæ og hofte og havde sagt, jeg ville gå tilbage før resten af flokken.

Det fungerede fint.

Dagen før juleaften gik vi rundt om Skallerund sø. Det havde været lidt frostvejr, og der var tynd is på søen. Det gjorde turen ekstra spændende.

Vi havde lune æbleskiver i termokassen, kaffe, kakao og juice med. Det var rigtig hyggeligt. Snevejret begyndte så småt til sidst, mens vi sad og stod der.

Det blev lidt koldt til sidst. Jeg havde tænkt på forrige gang, vi var der, da der var meget vådt og smattet på stien, og jeg  havde derfor taget gummistøvler på. Det var en fejlvurdering. Mine tæer blev meget kolde. Ja, storetåen var ligeså kold, som før jeg fik neoprensko, da jeg vinterbadede. Og det siger ikke så lidt.

Juleaftens-eftermiddag var vi i Bording kirke. Vi var på forhånd spændte på, om der var plads. Der var restriktioner i form af afstandskrav, mundbind og coronapas. 

Der var god plads. Mange havde måske tænkt, det var klogest at blive hjemme.

Det var rigtig stemningsfuldt at synge de gamle kendte julesalmer. Og festligt da organisten til postludium spillede "We wish you ar merry christmas ..."

Hjemme igen lagde vi sidste hånd på middagen. Jeg lavede sovs og sukkerbrunede kartofler, og det hele smagte godt og julet.

Magien ved julegaver er mest for børn, synes jeg. Og de fik det, de havde ønsket sig. Og det gjorde jeg også :-)

Christians sjove snefamilie.

Negativ test 2!

 Hurra for negativ test 2!

Det ville have været virkelig svært for mig at forstå, hvis jeg havde fået et positivt testsvar. Jeg har ingen symptomer haft på forkølelse, influenza, corona og hvad de hedder, de luftvejslidelser. Samtidig ved jeg at flere tester positiv og er symptomfrie. Så jeg er glad for, jeg slap fri.  Men selv uden indlæggelse og alvorlig sygdom, griber det meget forstyrrende ind i folks hverdagsliv at være isolerede hjemme. Altså for de, der arbejder og børn der plejer at lege med andre og færdes rundt omkring. 

Jeg hører i nyhederne i dag, at Statens Serum Institut forventer at smitten stiger yderligere i de næste uger og mange indlæggelser vil overvælde og belaste sygehusvæsenet, og at sundhedsvæsnet ikke er gearet til at håndtere en så voldsom udvikling i pandemien. Uha, jeg håber, det ikke kommer til at gå i opfyldelse.

I går morges gav solopgangen "ild" i vinduerne i Papirtårnet. Månen fra dagen før, var dækket af skyer.

Jeg betalte prisen i går for at tage to træningstimer efter hinanden i forgårs. Jeg havde ondt i led og muskler. Måske fordi der var gået en uge, hvor jeg ikke havde trænet? Det er to forskellige instruktører, der har de to hold. Det ene hold er udholdenhed med mange gentagelser. Det andet er kondition med høj puls. Begge hold tilpasset seniorer, selvfølgelig. Det betyder meget for mig at komme til træning. Det er som en energipille, så jeg er glad for, der stadig er åbent i Sportscentret. Men med dagens nyheder og forudsigelser er jeg bange for, der snart bliver lukket ned der også.

Biblioteket har også været åbent. Da jeg var der for at aflevere bøger og hente en reserveret bog, fik jeg hjælp af en børnebibliotekar til at finde et par bøger til en 7 årig pige. De tre bøger jeg fik med, var et hit, lyder meldingen fra Johanne. Hvor er det dejligt at kunne trække på biblioteksekspertise. Der bliver sikkert også lukket på bibliotekerne nu.

I går var hyggedag hos Mattias og hans mor.

Vi lavede marcipankonfekt.

Allerførst skal chokoladen hakkes og smeltes over vandbad.

Er det den nye Omikronvariant? Eller den gamle Delta?

 I sidste uge blev min datter-familie covid -19 syge. Jeg havde været tæt sammen med dem både søndag og mandag, så jeg var at betragte som nær kontakt, og orienterede mig derfor i Sundhedsstyrelsens vejledning (som er en udførlig pjece på 11 sider.)

 "Hvis du er nær kontakt og er færdigvaccineret, behøver du ikke at gå i selvisolation. Bliv testet  med en PCR-test to gange på 4. - og 6. dag efter sidste kontakt med den smittede person. Hvis du tester positiv skal du straks gå i selvisolation" På side 11 står "Hvis du er nær kontakt til en person som er smittet eller mistænkt smittet med Omicron-varianten skal du straks gå i selvisolation og PCR-testes på dag 1, 4 og 6 efter sidste kontakt med den smittede. Du kan ophæve din selvisolation efter et negativt svar på din sidste test. Anbefalingerne gælder uanset om du er færdigvaccineret, tidligere smittet eller ikke færdig vaccineret." 

Det er jo klar tale. Men problemet var, at datter-familien ikke fik nogen melding om virusvariant? Jeg holdt mig isoleret de første to dage og aflyste træning fredag og en frokostaftale her hos mig i lørdags. Jeg ringede til Smitteopsporingen, hvor tlf.svareren opfordrede mig til at ringe senere. På dag 2 kom jeg igennem til en rolig, saglig mand, der forklarede, at personalet, der arbejder med gensekventering har virkelig, virkelig travlt. Han kunne ikke sige, hvor mange dage, der ville gå, inden min datter fik besked om virustypen. Men flere dage ... Han rådede mig til at gå ud af isolation og overholde de kendte retningslinjer. Og så gik jeg på biblioteket og i supermarkedet. I morges fik jeg et negativt  testresultatet. Hurra for det, og jeg gik til træning i Sportscentret. 

Der er så stort pres på PCR-testcentrene. Selvom det hedder dag 4 og dag 6, så var der først tid dag 5 og dag 7 til mig. I dag havde jeg en tid kl 12.30. Der var den længste kø, jeg endnu har set. Det tog 35 -40  min. at komme igennem. Ved første test varede det 10 min. fra jeg gik ud af bilen til jeg satte mig i den igen. 

Men mine oplevelser er småting! Jeg bliver bare så utålmodig. Poderne arbejder virkelig effektivt. Vi kommer ind som på samlebånd. Jeg er sikker på, at laboratoriepersonalet også har meget travlt. Og sundhedsmyndighederne, der analyserer udviklingen og lægger planer, er sikkert på overarbejde. I dag blev der lavet en ændring i forståelsen af nær kontakt. Nær kontakt er man, når man bor sammen. Og ikke når man bager sammen, drikker kaffe hos hinanden og giver kram. PCR-test er kun for nære kontakter til smittede. Alle andre skal gå til kviktest. Som ikke er så troværdige.

Og hvordan har min familie det så? Ud af fem er de fire testet positive. De to børn har ikke været ikke voldsomt påvirket. Let febrile en dag og med hovedpine. Lidt snottede. Farmand har været træt. Mor har været mest ramt med feber et par dage. Rigtig meget forkølet og lidt besværet vejrtrækning. Men nu efter næsten en uge, er de ved at være friske. Når man har været symptomfri i 48 timer, kan man gå ud af isolationen. Der behøves ingen negativ test.

Så dejlig var min udsigt i morges ved 8.30 tiden. Fuldmånen over Papirtårnet, der står badet i det rosa morgenlys. 

Jeg tog to træningstimer i morges. Det er en uge siden, jeg har været der af skræk for, at jeg kunne smitte nogen. 

Når jeg klager over mine små genvordigheder, så tænker jeg på de patienter, læger og plejepersonale, der er indlagt/arbejder på intensiv afdelinger. Jeg har haft min gang der sommetider i mit arbejdsliv og ved, der arbejdes med folk, der er meget, meget syge. Vi skylder dem, at vi lader os vaccinere og ellers passer godt på dem, vi færdes sammen med.

Hjemmeskole igen, igen ...

 

Så er der gang i hjemmeskoling igen. Jeg er så imponeret. Kl. 8 sidder Mattias og hans klassekammerater i 4. klasse foran computeren, hvor læreren er klar til at undervise og kommunikere med eleverne. I første time lærte de at skrive og sende en e-mail. 

Efter frikvarteret, hvor vi var ude og Mattias jonglerede rundt med en bold, begyndte næste time med at udfylde et trivselsskema. Resten af timen handlede om dansk.

Billedet her er fotograferet fra en annonceavis.

Årets TV2 julekalender er meget populær hos mine børnebørn. Samlealbum og samlekort udbygger historien om Kometernes Jul

I Kvickly og SuperBrugsen får man en pakke med 4 samlekort hver gang man handler for 100 kr. Det kan jo godt være en langsommelig affære for mig, der har en lille husholdning. 

Men jeg var heldig for et par dage siden. Foran mig i køen var et ældre ægtepar med en fuldt pakket indkøbsvogn. Da jeg var så frisk at spørge, om de samlede på kort, svarede de nej, og jeg var velkommen til at få deres kort. 

Det indbragte mig 9 pakker! Og gjorde mig til en populær mormor - haha.

Den dag, vi bagte vaniljekranse og pebernødder, begyndte med at pakke kort ud og bytte med hinanden.

For et par dage siden gik jeg tur sidst på eftermiddagen. Solen havde svært ved at trænge igennem skyerne og disen. Snart er det vintersolhverv, og vi går mod lyse tider. Jeg synes, november og halve december er gået så hurtigt. Om lidt kommer Mattias' mor hjem og jeg vil gå ud i det flotte solskin, der har vist sig her.

Tredje stik ...

 I går fik jeg tredje corona vaccination. Det føltes godt. Der er ganske vist mange meninger for og imod, men jeg har valgt at følge myndighederne vejledning, så jeg går ikke ind i en polemik med nogen. Men ingen er i tvivl om, at jeg mangler respekt for antivaxxere. Jeg synes, individualitetskravet har taget overhånd, når man ikke vil lade sig vaccinere for fællesskabet. Ingen er en øde ø, vi er alle afhængige af hinanden. Jeg læste om et interessant forskningsprojekt fra Aarhus Uni for nogle dage siden. Konklusionen er, at vi får de bivirkninger, vi forventer. Vi kender nok alle placebo-effekten, som forenklet handler om, at en kalktablet virker smertestillede, hvis vi tror, det er en panodil eller anden smertestillende tablet. Jeg ved ikke, hvilken medicin, der er blevet brugt i de forsøg. Nocebo kan forklares som placebo  med omvendt fortegn. Hvis vi på forhånd har en forventning om, at en given behandling vil have en negativ effekt, så får vi bivirkninger. Der aktiveres et bestemt område i hjernen, som frigiver nogle stoffer, der aktiverer smerter. Artiklen slutter med at oplyse, at 95% får ingen bivirkninger. Så sundhedspersonalet opfordres til at fokusere eller omtale den kendsgerning, i stedet for at tale om at 5 % får bivirkninger. Selvfølgelig får nogle mennesker bivirkninger af det, der er i sprøjten. Det er også derfor vi er under opsyn 15 min. efter vaccinationen. 

For et par uger siden bestilte jeg skub op/skub ned persienner til de to ud af  tre vinduer i stuen, der manglede. De blev monteret i dag, og straks gik jeg i kælderen og fandt lysguirlanderne frem. Nu stråler der stjerner i vinduerne om kap med det lille lystræ på terrassen. Det er så hyggeligt i de her mørke eftermiddage og aftner.

Billedet er fra køkkenvinduet, hvor Thy-nisserne er kommet frem fra kældermørket. De er købt gennem årene af en kreativ kvinde på min barndomsegn.

 I 4. klasse er de i gang med at lære om elektroniske medier. De fleste er nok ret velbevandrede på det digitale område

. En opgave handler om at interviewe bedsteforældrene. Hvordan var det dengang, du var barn?

Havde I mobiltelefon?

Havde I fastnettelefon? 

Havde i radio?

Havde I fjernsyn?

Kunne I komme i biografen?

Jamen, hold da op, hvor er verden forandret i forhold til dengang i 1950erne. Vi havde ikke fastnettelefon, hvad børn i dag slet ikke kender. Men en nabo havde. Hvis der en sjælden gang var en vigtig besked, kunne vi blive hentet. Det var absolut korte beskeder, telefonen blev brugt til. Nu var det jo også et ordfattigt område, men alligevel - i forhold til de lange tlf.samtaler, jeg sommetider har.

Og biografen kendte vi ikke. Sommetider blev der vist film i forsamlingshuset af en omrejsende biograf. Faktisk husker jeg kun én forsamlingshus-film. Det var virkelig en sjældenhed. Det er sjovt at komme til at snakke med et nutidsbarn om dengang. Men vist ikke så rasende interessant for en 10 årig. Og sikkert også svært at sætte sig ind i eller forestille sig. Bagefter bagte vi årets første pebernødder :-)