Skønne juledage.

 Blå, blå himmel, lidt sne og frostgrader tæt på minus 10 grader. 

Sådan husker jeg juledagene. 

Det gav anledning til et par fine gå-ture. Det sjove er, at børnene har meget modstand mod at komme ud, når vi begynder at lave aftaler. Men når vi er ude, så elsker de det.

Juledag gik vi i Lysbroområdet. Jeg var ikke med på hele turen, for jeg havde overvurderet, den tur vi gik d. 23. Jeg havde ondt i knæ og hofte og havde sagt, jeg ville gå tilbage før resten af flokken.

Det fungerede fint.

Dagen før juleaften gik vi rundt om Skallerund sø. Det havde været lidt frostvejr, og der var tynd is på søen. Det gjorde turen ekstra spændende.

Vi havde lune æbleskiver i termokassen, kaffe, kakao og juice med. Det var rigtig hyggeligt. Snevejret begyndte så småt til sidst, mens vi sad og stod der.

Det blev lidt koldt til sidst. Jeg havde tænkt på forrige gang, vi var der, da der var meget vådt og smattet på stien, og jeg  havde derfor taget gummistøvler på. Det var en fejlvurdering. Mine tæer blev meget kolde. Ja, storetåen var ligeså kold, som før jeg fik neoprensko, da jeg vinterbadede. Og det siger ikke så lidt.

Juleaftens-eftermiddag var vi i Bording kirke. Vi var på forhånd spændte på, om der var plads. Der var restriktioner i form af afstandskrav, mundbind og coronapas. 

Der var god plads. Mange havde måske tænkt, det var klogest at blive hjemme.

Det var rigtig stemningsfuldt at synge de gamle kendte julesalmer. Og festligt da organisten til postludium spillede "We wish you ar merry christmas ..."

Hjemme igen lagde vi sidste hånd på middagen. Jeg lavede sovs og sukkerbrunede kartofler, og det hele smagte godt og julet.

Magien ved julegaver er mest for børn, synes jeg. Og de fik det, de havde ønsket sig. Og det gjorde jeg også :-)

Christians sjove snefamilie.