tirsdag, maj 19, 2020

Nye genåbninger ...

I går åbnede biblioteket efter to måneders lukning. Det er en delvis åbning, for vi kan kun aflevere og låne bøger, men ikke opholde os i lokalerne. Ingen avislæsning, brug af computere og printere eller adgang til legemulighederne i børnebiblioteket. Jeg var der i dag for at aflevere fire bøger. Der var styr på afmærkninger, så vi ikke kom på afveje, og det fungerede fint. Men stemningen var anderledes stille. Der plejer at være snak og latter og mange flere mennesker.
På gaderne var det tydeligt, at de smukke unge mennesker var kommet ud. De havde første skoledag i går. Jeg var der i frokostpausen, hvor de største elever er ude at købe frokost eller gå en lille tur. De går i grupper og hygger sig og tænker ikke på at holde afstand til hinanden. Gadebilledet så faktisk ud som før coronakrisen. Jeg håber, det går godt, og at smitten ikke breder sig.

I går havde jeg en gå-aftale med Trine i Slotsparken og Mindelunden. Det plaskregnede. Jeg standsede her på Kongevejen, hvor der er overdækket og som at køre i grønne sale.

I den kongelige urtehave står alting fint og velplejet.
Jeg tror, denne har luftige busk er en fennikel.
Vi mødte ikke andre, der gik tur der, men et par gartnere var på arbejde.










I Mindeparken er det især de mange forskellige og store rhododendron, der står så flot lige for tiden.
Vi havde te og kage med og fandt en plads under et træ. Men våde blev vi trods regnfrakker. Det var især mine fødder, der blev våde.
Alligevel besluttede jeg mig for, inden jeg kørte hjem at vende forbi Emmerys i Bruuns gade. Det var også første dag, cafeerne havde åbent, og det måtte jeg lige opleve. Vi var kun tre -fire mennesker derinde. Det fungerede fint nok, men stemningen var anderledes og ikke så fri. Syntes jeg. Vi skal nok vænne os til det ...
I går var jeg hos tandlæge. Der var stemningen også anderledes. Sådan corona-stemning. Stort forklæde, ansigtsmaske, handsker osv. Men jeg var helt tryg ved at være der. Tandlæger er vant til god hygiejne. Almindelige tandeftersyn er aflyst. Men jeg har i et stykke tid haft en øm kindtand. Med tanke på den oplevelse, jeg havde for to år siden, da jeg havde en abces og fik tanden trukket ud, så var jeg lidt nervøs for, om der skulle være kommet en revne i denne her tand. Det var der ikke, men noget af fyldningen var knækket af. I næste uge skal jeg have skiftet fyldningen, og så håber jeg bare, at tanden vil vise sig at være intakt dernede i dybet, når den gamle fyldning er boret ud.

fredag, maj 15, 2020

Allerede fredag igen, igen ...

Allerede fredag igen!
Jeg vågnede allerede før solopgang i dag, og tænkte jeg ville gå en tur i Vejlby Mose for at nyde, når solen stod op. Skyerne ville ikke rigtig tillade solen at komme frem, men der var dejlig morgenstemning og fuglesang.
Der lettes på corona-restriktionerne i samfundet. Og hos mig. For første gang i to måneder hentede jeg Christian i skolen. Jeg stod ude ved porten sammen med andre forældre og bedsteforældre og ventede. Ikke at det er forbudt at gå ind, men vi tager den lidt langsom. Vi lavede pandekager, og alt var godt, som det plejer. Han hører til de børn, der får irriteret hud på hænderne, især knoerne, af den hyppige håndvask, så der skal smøres med fed creme.
For et par dage siden havde en af 'syngepigerne' (vi, der står udenfor og synger med Philip Faber kl 9) fødselsdag. Hun fyldte 70, og vi havde lavet en lille surprise med flag, fødselsdagssang og en flaske vin. Eftersom vi står på min græsplæne/indgang, var det meget nærliggende at invitere på et glas blommesnaps. Det var rigtig hyggeligt.






Johanne var hos mig lørdag formiddag. Vejret var fint og vi var ude i næsten to timer. Vi var på taget af sygehusets parkeringshus. Det lyder måske kedeligt, men det er det ikke. Der er god plads (ingen biler sådan en corona-lørdag) og der er udsigt til forskellige sider. De to små bimser, som hendes mor legede med, da hun var barn, er selvfølgelig med.


Vi var på specialskolens legeplads. Der var ikke spærret af, og rutchebanen var helt anderledes, så det var sjovt

Bagefter gik vi hen på Langsøskolens legeplads. Der var  heller ikke spærret af, men var vi kommet fra Langsøstien, var vi blevet mødt med et adgang forbudt skilt.
Så???
Vi var der ikke så længe, men gik hjem til mig og spiste majskolber til frokost og åbnede tv for at se Ramasjang.

Jeg var til mors-dags-hygge hos Mattias og hans forældre. Jeg kommer også indenfor i deres hus nu. På et tidspunkt var vi ude og spillede Kongespillet.

På vejen hjem kom jeg forbi marken med mælkebøtter og køer. Et kønt syn efter min mening.











fredag, maj 08, 2020

Allerede fredag ...

For nogen hedder det: Endelig fredag. For mig hedder det: Allerede fredag?
Det har uden tvivl noget med min alder at gøre. Jeg hører også fra andre, at jo ældre vi bliver, jo hurtigere går tiden.

















Jeg har været en tur rundt om Ørnsø sammen med Trine. Billedet her er fra det sommerhusområde, der ligger ved Ørnsø. Der løber en å ud i søen, jeg ved ikke, hvad den hedder. Men her ses tydeligt, som mange andre steder, at nogle træer er gået ud. Jeg tror, de står for vådt. Vi havde vores termo-te med og sad i den nyrestaurerede pavillion i parken ved Silkeborg Bad. Det var hyggeligt og sommervarmt.
Jeg åbner lidt mere i forhold til corona. For et par dage siden var Ingrid her til formiddagskaffe, og i aften skal jeg spise hos Pia og Hans Peter. Vi kan godt holde, om ikke to meters afstand, så i hvert fald en passende afstand. I går var jeg til varme hveder hos min datter. I morgen skal jeg passe Johanne et par timer. Min plan er, at vi først går på legeplads. Så går vi hjem til mig og vasker hænder grundigt begge to. Da hun hørte, hun skulle hjem til mig, blev hun meget overrasket. "Må jeg godt røre ved dine ting og dit legetøj?" De bliver godt opdraget i børnehaven, tror jeg. Men de hører det selvfølgelig også hjemme. Jeg tror godt, det kan gå. Grundig håndvask gør meget. Og hun er ikke forkølet. Hvor har jeg tit passet børnebørn, når de var syge og forkølede. Mon det er helt slut? Det er det foreløbig.
Mattias har lavet denne her tegning og tekst i skolen, da børnene skulle tegne og skrive om, hvem og hvad de savnede. Den er taped op på døren i stuen.
Den søde dreng, der skriver, at han savner sin mormor.














For fem år siden forærede Mona og Jens mig en orkide, da de var på besøg. Den er meget livskraftig og blomstrer længe. Når den er afblomstret, bliver den sat væk og får sjældent vand. Jeg har ikke lagt mærke til, hvor lang ferie den har, men pludselig opdager jeg en skønne dag, at der er to nye blomstergrene på vej. Er den ikke fantastisk, Mona?

mandag, maj 04, 2020

Morgen og aftenbillede.

I morges var den første blomst sprunget ud på mit lille æbletræ. Der sad oven i købet en humlebi i den. Træet er kun to år gammelt. Sidste år var der mange blomster, men ingen æbler, så jeg er meget spændt på, hvordan det bliver i år.

Mit aftenbillede handler om, det er 75 år siden, Danmark blev befriet for den tyske besættelse.

Midt på dagen gik jeg ned til Skolegade for at se Pias nye atelier.
Dejligt sted, som jeg glemte at fotografere.

Billedet handler om vejarbejdet på Vestergade, som er gågade. Når det engang er færdigt, vil der være træer og beplantning. Det bliver uden tvivl dejligt, men det må virkelig være hårdt at være forretningsdrivende for tiden. Og så med corona oveni.






lørdag, maj 02, 2020

Frisør - i dag uden maske. Og tur til Slåen sø.

Jeg fulgte Christian til frisør i morges. Vi kan gå ned til fru Madsens salon på 10-15 min., men så skal vi heller ikke kigge og undre os over for meget undervejs. Det vil vi jo gerne.

Han ønsker sig længere hår, men det må jo rettes til undervejs.
Hjemme havde de kigget på billeder, og jeg havde et på telefonen af den ønskede frisure.

Frisøren var alene i salonen og var lidt forsinket. Jeg lagde mærke til, hun ikke brugte maske. Vi læste tegneserie og avis, mens vi ventede.

Jeg var jo rigtig godt tilfreds med, at min frisør bar maske, da jeg var der for et par dage siden.

Halvvejs i klipningen af Christian kom den næste kunde, og frisøren forklarede sin forsinkelse med, at hendes medarbejder, der skulle have været på arbejde, var blevet syg!!! Jeg tænkte, at det ville jeg spørge ind til (i de her corona-tider), så da jeg betalte, spurgte jeg, om medarbejderen var forkølet? (!!) Det var hun ikke. Hun havde en sygdom, jeg ikke vil skrive, men det er langt fra corona. Jeg tænker om mig selv, om jeg er ved at blive lidt paranoid? Men altså - frisører er jo meget tæt på kunden.

Så fin blev han.
Han syntes, det var blevet for kort ovenpå hovedet, men det var ikke et problem for ham.











Senere på dagen mødtes jeg ved Slåen sø sammen med min datter, Mattias og William.

Der er mange steder at hoppe og springe og undersøge. Vi havde madpakke med, og da vi var færdige med at spise kom de første vanddråber. Regnen kom dog første sidst på eftermiddagen, og da var vi for længst hjemme.
























torsdag, april 30, 2020

Grå og grønne farver.

Hvor var det gråt og regnfuldt, da vi stod ude og sang med Philip Faber i morges - i formiddags vil mange nok sige, for det er kl 9.

Jeg besluttede mig for at gå en tur umiddelbart efter, og ligeså grå himlen var, ligeså grøn var skoven.
Bøgeskoven er lysegrøn. Det er lige før den skærer i øjnene, så grøn er den.
Nej, den er lige som den skal være, når den er nyudsprungen. Sart og lys.








Når jeg kiggede ud over vand, var det den grå farve, der dominerede. På det øverste billede er det vandoverfladen på Lillesø, hvor regndråber skaber mønstre.
Det nederste billede er med kig over til Ansvej, som er tydelig med store, flotte huse, når vejret er godt.
Luften var dejlig og fuglene sang, så det var en skøn tur.
Dog kunne jeg konstatere, at min venstre gummistøvle er piv-utæt. Jeg skal have fat i et par nye. Gummistøvler kan jeg ikke undvære.

Min computer begyndte i går at give mig besked om, at den var inficeret med ondsindet software. Først tænkte jeg, det var fake. Det troede min datter ikke, så jeg kørte over til min support i ElGiganten. Jeg forestillede mig, der ville være god plads, hvis der overhovedet var åbent for support. i de her corona-tider. Det var der. Der var overraskende mange kunder i butikken, kunne jeg se. Ved support-disken var der kun en før mig, så der var nærmest ingen ventetid. Der var sat plexiglas op mellem personalet og os på den anden side disken. Det var godt, synes jeg. Den ondsindede software var hurtigt identificeret. Den var nok smuttet ind sammen med en cookie, mente den unge mand, der i en fart kunne fjerne den. Jeg kunne få min computer renset og opdateret, men det ville tage nogle dage, for de havde meget travlt for tiden, sagde han. Jeg blev overrasket over, at de ligefrem har travlt. Og jeg venter til en anden gang.
Der er 21 mm. vand i min regnmåler her i aften.

tirsdag, april 28, 2020

Frisør med maske. Og en ny knogle.

Det lykkedes mig at få en frisørtid i dag kl 11. Jeg vidste ikke, hvem det var, udover at en veninde havde anbefalet hende.
Hvor er det mærkeligt at være tæt på og i dialog med et menneske med maske. Jeg savnede så meget at kunne se mimikken. Jeg kunne se øjnene, panden og håret. Det er sikkert en vanesag at møde hinanden på den måde, men jeg håber, det ikke bliver nødvendigt for os alle at gå med maske, når vi færdes ude. Jeg har endnu ikke set nogen, hverken i gader eller butikker. Selvfølgelig, hvis det viser sig, at masken minimerer smittespredning, så skal vi bruge den. Jeg synes også, det er helt nødvendigt, at frisører bruger den. Jeg har et gavekort liggende på en ansigtsbehandling. Jeg lader den ligge lidt endnu, men jeg vil også forvente, en kosmetolog bærer maske.
Frisøren har irakisk baggrund og kom hertil som 18 årig med sine forældre og en søster. Fire andre af søskendeflokken kom til Canada og en til Australien. Det må være en barsk oplevelse, at ikke alle, som ønsket, kunne komme til Canada. Men trods alt bedre end at være en forfulgt minoritet i sit eget land. Hun har en lys, rummelig og fin salon. Hvordan klipningen er, ser jeg bedst, når jeg selv vasker håret igen.

Christian præsenterede mig for en ny knogle for et par dage siden. Han syntes, den var snavset og lugtede grimt af fisk. Hans bedstemor og bedstefar havde fundet den ude ved Vesterhavet.
Om jeg ville rense den?
Det ville jeg, og med hjælp fra gruppen Insekter og Smådyr (hvor knogler egentlig ikke hører hjemme) fik den identificeret til at være øverste del af kraniet på en torsk med et lille stykke af rygraden.



Den er blevet så fin.

Som det ses på illustrationen herunder er der mange knogler i torskens hoved, og den vi har er den øverste plade på kraniet.