tirsdag, januar 21, 2020

Der er stadig fredeligt ved søen.

Jeg havde mine bange anelser, om hvordan der ville se ud ved søbredden i dag: Store larmende maskiner, der gravede i søen.
Der plejer jo at være så stille og fredfuldt.
Det var der også i dag. Kun de to, der altid om tirsdagen nyder deres madpakke og kaffen efter badet.

Alle spor af badehusene, vores omklædningsrum, er helt væk.











Nej, ikke kun de to.
Der var også en mand med et så stilfærdigt redskab som en spade.
Han var ved at lægge fliser. Det viser sig nemlig, at der bliver stillet en sauna op der.
Jamen, det er da fantastisk.
Nu er vi jo ikke vant til en sauna, og jeg har ikke savnet den. Det er for varmt for mig, men det ville sikkert være dejligt at stå i varmen og tørre sig.
Det bliver spændende, hvordan den kommer til at fungere. Den vil sikkert ikke være tændt alle dage??

Træerne er pakket meget omhyggeligt ind. Søen ligger i statsskov, hvor der er fredet. Der diskuteres i byrådet, hvordan det vil være muligt at etablere en parkeringsplads i området. P-pladsen ved søen er meget lille og på varme sommerdage, holder biler parkeret langs vejen så langt øjet rækker. Med det nye badeanlæg vil der helt sikkert komme mange flere mennesker. Jeg gætter på, der vil blive udstedt en dispensation. Vil man være Danmarks Outdoor hovedstad, skal det selvfølgelig være muligt at kunne komme til. Men jeg synes, byrådet rutter med dispensationer i forhold til vejbyggeri og højhuse.

Jeg hentede Christian efter skoletid i dag. Han stod sammen med nogle andre, både piger og drenge, bøjet over lego-byggeri. Det er sjovt at se, hvordan de er intenst optaget, og hvor svært det er at slippe det. På fredag, når jeg henter ham igen, er computerspil tilladt i sfo. Da bliver det også svært at give slip. Men da lokker pandekagerne :-)
En anden elsket aktivitet i sfo, er skakspil.
Lykken er en medarbejder, der er bidt af skak. Jan har spillet i mange, mange år. Helt tilbage til dengang man kunne spille via brev med nogen, der boede i udlandet.
Tænk, at skrive sit træk på et stykke papir, lægge det i en kuvert, sætte frimærke på og lægge det i postkassen. Og så bare vente på, at medspillerens næste træk kom med posten. Han har fortalt, at spillet på den måde varede i adskillige måneder.

Det må have været virkelig revolutionerende at opleve, hvordan skakspil kunne foregå via computer.

søndag, januar 19, 2020

En januarweekend, der var som en forårsdag.

I min tid som frivillig vagt på Silkeborg Bad har der vist aldrig været så stor tilstrømning til en fernisering som i går. Det var kunstnersammenslutningen Silkaden, der fejrede 30 års jubilæum med udstillingen SPROG - LANGUAGE.
Det var Knud Romer, der på vanlig polemisk og underholdende  vis åbnede udstillingen.
Om det skyldes Knud Romer eller den kendsgerning, at Silkaden består af 15 medlemmer, at der mødte så mange mennesker op, det er ikke til at vide. Men det viste sig, der havde været 500 mennesker i løbet af eftermiddagen.
Min vagt bestod i at rundere i huset. Jeg havde overvejet at melde mig til vinskænkning. Det var jeg glad for, jeg ikke gjorde. Der var virkelig (for meget) pres på de to, der stod ved vinbordet.
Jeg har passet Johanne og Christian nogle timer i dag. Når vi er udendørs, er det meget forskelligt, hvad en femårig pige og en otteårig dreng vil. Jeg havde derfor allieret mig med deres morfar, så vi kunne være udendørs i det dejlige vejr og den ene kunne spille fodbold og den anden være på legepladsen ved siden af.
Det har været som en forårsdag med solskin og blomstrende erantis og vintergækker.

torsdag, januar 16, 2020

Nu med snebilleder ...

Nu er jeg altså træt af de lune, grå januardage. Kan vi ikke få en ordentlig vinter med frost og sne?

Jeg har været tilbage i et fotoalbum og fotograferet et billede fra december eller januar 1974/75.
Det er min ældste ved indkørslen, hvor vi boede dengang.
Dengang, der var sne til!
Dengang der skulle skovles sne, for at vi kunne køre bilen ud.

Det var vi selvfølgelig også mange gange trætte af.
Der skulle skrabes sne/is af bilen, skovles sne og køres ekstra forsigtigt.
Men i det mindste var der forskel på årstiderne.

I Kanindagbogen kan jeg se, der var mange dage i januar 1982, det frøs 20 grader.
Jeg måtte give kaninerne friskt vand flere gange om dagen, fordi det frøs til is meget hurtigt.
Kaniner sætter pels, efter den temperatur de lever i. Tyk pels om vinteren. Vi satte alligevel buret ind i udhuset, når det begyndte at blive koldt om efteråret.
Det var hyggeligt med kaniner.

Jeg har været en tur ude ad Langsøstien for at plukke grene af mirabellerne. Det er en sand fornøjelse at drive grene frem, synes jeg.


tirsdag, januar 14, 2020

Det lillebitte badehus.

Nu er arbejdet ved Østre Søbad gået i gang.
Engang bliver det rigtig dejligt. Ingen tvivl om det.


Når hele byggeriet er færdigt, ender der med at være en stor og en lille cirkelformet bro, delvist på land og delvist i vandet.
















Men der er lange udsigter ...

Området med badehusene er spærret af, og de gamle træer er ved at blive pakket ind, så de ikke tager skade, når de store maskiner begynder at bryde ned og grave ud.









Heldigvis er der bygget et omklædningshus til os, der gerne vil bade. Vi blev lidt spændte, for vi kunne ikke se det i første omgang. Men det er rigtig nok. Og der er både en herre- og dameafdeling. Det er et meget lille hus. Der er kun plads til to ad gangen, men det er langt bedre end ingenting.
Det var en grå dag i morges. Jeg kunne godt tænke mig noget is på søen :-)


torsdag, januar 09, 2020

Alting er ikke i grå nuancer.

Det har regnet og været en grå dag, lige siden jeg stod op i morges.
Hvad var mere nærliggende end at gå ud i haven og se, om der skete noget der?
En lille erantis titter frem under hækken. Det gør mig glad. Snart myldrer de små gule hoveder frem.


Vintergækkene er også på vej.











En trofast primula er også i blomst. Den har overlevet i mange år og har set nærmest vissen og død ud, når sommeren har været meget varm.












På terrassen står den julerose, jeg fik af Lis før jul.
Jeg har taget to grene af ribesbusken ind.
Nu glæder jeg mig, til de springer ud med hvide blomster (i modsætning til de røde i april) om fire, seks uger.



lørdag, januar 04, 2020

For nogle dage siden. Og i dag.

Jeg ville have skrevet om juledagene og mad! Dagene er gået på bedste vis og madopskrifter forsvinder ikke, så der kommer nok et indlæg om jul.
Men nu om nytårsaften, som jeg tilbragte hos Chr. og Johanne og deres forældre. Jeg sov der oven i købet, selv om der ikke er ret langt hjem til mig. Det er hyggeligt at vågne op i samme hus og langsomt gå i gang med dagen.
Efter dronningens nytårstale, som hun fremførte meget fint, selv om hun var snotforkølet, var det tid for den meget omtalte vildsvinesteg (fra Netto og USA). Min svigersøn havde brugt en opskrift, der sagde 90 grader i 10 timer. Eller var det 70 grader.
Det var en stor kølle. som vi fik ovnbagte grønsager og salat til.
Vi var lidt skuffede over, at den ikke var fuldstændig smørmør. Det var den ikke, men den var god.
Næste dag spiste de rester, som de stegte hårdt på panden, og det var en succes.

Nu ligger resterne i mit køleskab!
Chr. vil gerne samle på knogler, og måske kunne vi koge den af hos mig??? Jeg kan godt se for mig, det kunne blive en flot knogle.
Men jeg har ikke sådan en stor gryde. Måske kunne den lægges i bradepanden fyldt med vand og nogle timer i ovnen?
Men nej! Den skal også ligge i brintoverilte bagefter for at blive helt hvid. Jeg har ikke en stor beholder til det.
Mine venner, som jeg var til middag hos i går, foreslog at jeg skulle lægge den ud i en myretue. Myrer er hurtige til at rense en knogle. Den skal bare bindes fast, så et dyr ikke slæber den væk.
Jeg kan godt se det interessante i projektet. Meeenn ...
Desserten stod jeg for.
Den samme som de seneste par år: Baked Alaska.
Vi er i gang med at smøre marengsmassen ud over isen, inden den sættes i ovnen, der er tændt på max (sidste år lånte jeg min nabos gasbrænder, men det er sjovere at sætte den i ovnen)

Marengsmassen er som det indvendige i en flødebolle, og det er meget populært at slikke skeer og skål.

Jeg har ændret en smule på opskriften. Der er lidt mindre sukker i både nøddebunden og marengsmassen.
Til nøddebunden bruges:
200 g nødder/mandler af forskellig slags. Males i minihakker.
4 æggehvider, der piskes helt stive med 150 g sukker (tidligere 200g)
Blandingen vendes i en springform og bages ved 170 gader i ca 35 min.
Den skal køle lidt af og sætte sig, inden den tages ud af springformen. Jeg laver den dagen før, så den kan stå i køleskabet på en frost- og ovnfast tallerken, der skal sættes i fryseren, mens vi spiser hovedretten.
Det passer godt med en pause fra bordet, hvor vi pisker 3 æggehvider med 150 gr. sukker. (før 4 æggehvider og 200 gr sukker)
Isen skives ud og lægges på den frostkolde nøddebund, og marengsmassen fordeles udover det hele.
Fra det øjeblik, den sættes i ovnen, er der en person, der skal holde øje med den, så den ikke bliver brændt. Det varer ikke mange minutter.
Den blev helt perfekt.
Jeg havde købt stjernekastere i forskellige farver (i Rema1000) til at sætte i. De kunne bare overhovedet ikke tænde.
Billig og dårlig kvalitet fra Kina. Men det kunne have set flot ud..

Min datter foreslog, vi skulle lave små portionsanretninger til næste år.
Vi spiser nemlig for meget. Vi bliver ved til der ikke er mere.
Men hun blev nedstemt. Den ene gang om året vil vi forspise os i dessert ...

Måske vil vi ikke lave hovedret til næste år, men i stedet nogle små forretter a la tapas.

Udover mad blev der også fyret en masse hundepropper af og noget andet fyrværkeri i den lette ende.
Børnene sov for længst, da vi gik ind i det nye år.

Jeg passede Mattias nogle timer i eftermiddags, da hans forældre skulle til januar-frokost (hvis man ikke når julefrokosten i december, kan den flyttes til januar)
Han var syg og febril, da vi andre bagte her hos mig før jul, så vi lavede æbleskiver i dag.

Han var meget interesseret og ferm til at vende æbleskiver.















Senere cyklede vi en tur. Jeg kunne låne min datters cykel og cykelhjelm.
Det var blæsende og bidende koldt, så det varede ikke længe før vi endte hjemme i sofaen med hver sin skærm.
Det er også hyggeligt.



torsdag, januar 02, 2020

Den første dag i det nye år.

Første dag i det nye år blev brugt på en tur til Himmelbjerget.
Sommetider kan det være svært at få alle gjort varme på ideen med at komme ud og få noget frisk luft. Men når vi så er der, så er der ingen ende på. hvordan de store 'rum' kan bruges til løb og hop og spring.
Der er udsigt til et sørøverskib og hundeproppistolen kommer til sin ret!












Jeg har set i aviser og på facebook, at statsministeren lagde et billede af sig selv og sønnen Magne op med ønsket om en glædelig jul. Stine Bramsen, forsvarsminister , lagde et godt-nytårs-billede op med sin lille datter.
Jeg plejer sommetider at udtrykke betænkeligheder ved at lægge billeder op af mine børnebørn, men jeg har gjort det med forældrenes samtykke.
Når jeg ser de to ministres billeder, så tænker jeg, det er en helt ny stil. De fleste kendte mennesker prøver at skærme deres børn fra offentligheden.
En undtagelse er vel kongefamilien.
Men er der ingen grund til det? Mere?
Det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om?

Jeg har været til træning i dag. Det første hold kl 9 var fyldt op, så jeg gik til det andet kl 10.10. Der var en mand med med sin rollator. Han stod op til nogle øvelser og sad på rollatoren til andre. Da vi skulle have måtter på gulvet, blev han siddende, for ellers 'kunne vi ikke få ham op igen' som han sagde.
Da jeg sagde, jeg syntes, det var godt, han var med, svarede han, at nogle måske mente, det var latterligt.
Jeg beundrer dem, der tør at skille sig ud på den måde. Vi andre er selvfølgelig ikke så strømlinede som for 30-40 år siden, men dog meget mere adrætte end han er.
Hurra for dem, der stiller op på trods.

I dag har jeg været i Ikea sammen med min datter. Utrolig mange mennesker havde fået samme ide. Men selv om der er mange mennesker, så er der alligevel hyggeligt. Køer afvikles relativt hurtigt. Og børnene er store nok til at opholde sig i den overvågede legeafdeling, hvor de kan være en time. Det er et godt system. Vel hjemme igen, gjorde det godt med en kop te i sofaen.