fredag, november 15, 2019

Dagens længde er aftaget med 9 timer og 13 minutter.

Christian har fotograferet udsigten fra mit vindue i stuen.
Han har haft høj feber og hostet meget mandag og tirsdag. Onsdag og torsdag var han i bedring og var her hos mig.
Da han blev afleveret her ved 08.30 tiden i onsdag, var der denne her udsigt. Som om der var guld i vinduerne i Papirtårnet. Og månen, der blev mere og mere bleg.
Det hus ser så forskelligt ud. I morges var det rødt.
Solen brød kortvarigt igennem skyerne, som blev røde og orange, og det gav den fine farve på huset.
Da jeg kom tilbage efter at have hentet mit kamera var farverne væk. Så flygtigt var det. Og så vigtigt er det at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Ikke kun når man vil fotografere, men også i mange andre situationer :-)

I avisen ser jeg, at månen står op kl 18.07 og går ned kl 10.41. Jeg har aldrig set månen gå ned?
Solen står op kl 07.48 og går ned kl.16.02. Dagens længde er aftaget med 9 timer og 13 minutter siden solhverv. Det er mange timer, dagen er blevet kortere, og det fortsætter en måneds tid endnu. Det er fantastisk, vi har elektrisk lys, sidder jeg lige og tænker, idet jeg husker mine bedsteforældre, der havde petroleumslampe på den lille gård på heden, hvor de boede til 1951.
De klokkeslet, jeg skriver, er fra København og baseret på Københavns Universitets almanak.

mandag, november 11, 2019

Der har jeg ikke været før.

Jeg var i Bjerringbro i lørdags, og selv om der kun er en halv times kørsel, har jeg ikke været der før. Men sådan er det med mange steder. Jeg kommer mest de steder, hvor jeg kender nogen.
Bjerringbro kunstforening havde inviteret til åben censurering, og Pia havde indleveret fire billeder i håb om at komme med på efterårets kunstudstilling.
Jeg synes, det var interessant at overvære juryens kommentarer og valg, men jeg vidste, jeg ikke ville blive der hele dagen, for der var mere end 80 håbefulde kunstnere med keramik, tekstil, tegning og malede billeder.
Juryen bestod af Thilde Mønsted, museumsinspektør på Museum Salling og Bo Gorzelak Pedersen, anmelder og billedkunstner.
Efter min mening var der var mange fine billeder af landskaber, skove, et hav med bølger og sådan nogle motiver. Men de blev sorteret fra med hård hånd. De var for pæne, og landskabsbilleder har vi set alt for mange af. Et meget flot portræt blev karakteriseret som velegnet til at hænge på et borgmesterkontor. Ikke på en kunstudstilling.
"Nordisk romantik." "Cafeagtig." "Det er for rigtigt." "Det bliver ikke kunst af at dele ud af sit privatliv." (malerier af børn/børnebørn) "Hvis det er for pænt, er det ikke kunst." "Mere sjove end gode." "Der skal være noget grimhed i billedet af en sti gennem skoven." osv. Et lille udpluk af nogle af afslagene. Nogle billeder fik bare et "nej herfra."
Men der var selvfølgelig også mange, der fik ros og JA.
Pia fik antaget et billede, og hun var stjerneglad. Det var der 38 andre, der også var.
På søndag er der fernisering, og udstillingen slutter d. 19. december.
"Der skal være noget at gå på opdagelse efter i et billede."

søndag, november 03, 2019

Med lysguirlander gør det ikke noget, det er mørkt.

På Silkeborg Bad er der for tiden en dejlig udstilling for børn og barnlige sjæle.
Den tjekkiske filmskaber og dukkemager Matje Forman har sammen med kolleger skabt IMAGINARIUM. Et rum til leg og fantasi. Jeg er så betaget af håndværket. Træskærerarbejdet.


Det er umuligt gennem mine billeder at skabe et indtryk af det. Hvis mit link virker, er der flere billeder og tekst der.


Almindeligvis må man ikke røre ved udstillede genstande, men her handler det om at røre, at lytte, at se og prøve, hvordan de eventyrlige figurer virker.
En sanseudstilling.











Det har været badedag i dag. Else er nemlig i København, i ugen der kommer. Så for ikke at få al for lang en pause i vores badning, mødtes vi i formiddags.
Det var en grå dag med øs-pjaskende regn. Men ingen blæst og det er det bedste.
Det var faktisk rigtig fint vejr.
Mildt og regnfuldt.

Der går en enlig person på billedet, men det er meget misvisende i forhold til den aktivitet, der var.

Der var rigtig mange mountainbikere, der var mange løbere og badende. Og en enkelt der gik tur med sin paraply.

Woodys transportable kaffebar var med til at øge hyggen.

Så november, kom bare an.

Jeg har hængt en lysguirlande op i køkkenvinduet og det ene vindue i stuen. I løbet af et par dage kommer der flere op.
Så gør det ikke så meget, det er mørkt.

torsdag, oktober 31, 2019

Udsigt og farver.

Mens jeg nød min morgente i går, havde jeg fornøjelsen af at se, hvordan solen prøvede at jage tågen på flugt.
 Kl 08.15 stod det næsten færdigbyggede Papirtårn og så nærmest gyldent ud.

Kl. 08.28 havde tågen taget magten.

Kl. 08.32 kunne Papirtårnet anes igen.

Kl. 08.43.
Jeg havde det her scenarie foran  mig i en halv times tid. Det er da god underholdning :-)
Jeg bliver aldrig træt af at se, hvordan farver skifter i naturen. 

Sidst på eftermiddagen skulle jeg aflevere Christian hos en klassekammerat, hvis forældre havde inviteret til Halloween. 
Der er virkelig for alvor kommet en ny festlighed eller tradition, som vist snart er på højde med jul og påske, når det handler om pynt og udstyr.






tirsdag, oktober 29, 2019

En smuk dag.

Østre Søbad præsenterede sig på smukkeste måde i morges ved 9 tiden. Solen var ved at bryde gennem tågen, og lyset og farverne skiftede så hurtigt.

Før og efter jeg var i bad. Vandet er 10 grader nu.

Kommunens folk arbejdede i højden i dag.
Her tyndes ud i de store træer ved søen. Jeg tænkte, at bare han ikke saver den gren over, han sidder på.
Det gjorde han, men der var gren nok tilbage til at bære ham. Han var også i sele, men alligevel.







Da jeg senere var inde i byen, glædede jeg mig over at lysguirlanderne var ved at blive hængt op.

søndag, oktober 27, 2019

Glimt fra ugen der gik

Da jeg for en uge siden var med på Skateparken, med min datter, Mattias og Alex, gik jeg en tur i området, da de var kørt hjem.
Der bliver skatet på toppen af motorvejs-tunnellen, og så er det jo nærliggende at kigge ned, hvor bilerne kommer ud af tunnellen.
Jeg synes, den røde farve er så flot. Den var meget udskældt til at begynde med.
Til højre ligger Silkeborg Højskole. De har fået motorvejen rigtig tæt på.

Jeg læste i avisen for nogle dage siden, at højskolen, der er landets eneste FDF-højskole, fejrer 50 års jubilæum i år.
Det er blevet markeret med et 100 m. højt monument. Et samtaletårn.
Jeg gik bag ved højskolen og ned over boldbanen for at se tårnet og evt. komme op i det.
Tårnet er bygget i egetræ og konstruktionen er en dobbelt spiral, hvor man fra to trapper kan gå opad. Jo tætterne man kommer toppen, jo nærmere kommer man hinanden. Øverst er der en lille bænk med en formidabel udsigt.
Symbolikken er, at man går én vej op, har en samtale og et møde med et andet menneske, der gør en klogere, hvorefter man vælger den anden vej ned. Kunstneren bag tårnet, der har fået navnet Vendepunktet, er Peter Callesen.
Der er udsigt til Gudenå, som er betydelig oversvømmet for tiden.
Tårnets placering er også en invitation til, at andre end skolens elever og lærere kan benytte det. Det ligger ved siden af Trækstien, hvor mange færdes løbende, gående eller på cykel.

Jeg kom forbi en mini-hønsegaard med fire høns. De tre koncentreret om at finde noget. Den fjerde ligner én, der holder vagt.

I mange år havde jeg en drøm om sådan en lille hønseflok. De er så hyggelige at kigge på, og det giver så god mening at lægge køkkenaffald ud til hønsene, som i bedste fald kvitterer med æg. Jeg fik aldrig arrangeret mig med høns, men jeg nyder altid at se dem.



I tirsdags var jeg til maling for anden gang. Jeg ved, jeg skrev, jeg ikke ville lægge billeder af mit lærred op. Men jeg er bare så overrasket over, hvad man kan gøre med farver. Hvordan de kan blandes og blive så forskellige og anderledes.
Jeg ville som udgangspunkt bruge blå farver. Det var virkelig spændende. Jeg skal gøre noget andet og noget mere med det lærred. Jeg ved ikke hvad, men det er ikke 'færdigt'. Og det sjove er, at det hele kan males over og blive noget helt andet.

Ænderne sad og skuttede sig på badebroen, indtil vi kom og forstyrrede dem tirsdag morgen.












Jeg var hos Mattias i går. Han læste højt for mig. Jeg er selv så glad for at læse, så jeg synes, det er så fantastisk, når børnene knækker læsekoden.


I dag havde jeg planer om at ordne lidt i haven.
Tømme et par krukker og sådan noget, men det regnede. Ikke uafbrudt for sommetider kom der et solstrejf, men solen var ikke fremme længe, før det igen regnede. På et tidspunkt opdagede jeg en regnbue, der gav lidt kulør på den grå himmel.

Jeg har nydt, at dagen har været en time længere - især i formiddags. Men hvor blev det dog hurtigt mørkt i eftermiddags. Jeg tror, jeg snart vil have lysguirlanderne frem, og så vil jeg kalde det vinterlys og ikke julelys.








Der var fuld skrue på alt, hvad der havde med jul at gøre i Føtex i går. Det plejer da først at være i november, mener jeg?

Mon mændene og drengene vil iføre sig sådan en jakke til julefrokosten i år?











Måske har jeg ikke lagt mærke til det tidligere år?

Sådan et stort udvalg i tøj med julemotiver?
Der var strømper og hjemmesko, bluser, sweatre og nederdele i farvestrålende mønstre.

Men der er længe til jul endnu.

torsdag, oktober 24, 2019

Nu kan han selv.

Når børnene begynder i 2. klasse, får de hver deres egen computer. Den skal med hjem hver dag og lades op.
Chr. er begejstret over, han kan google på navne, han kender, og så dukker der ofte et billede op af vedkommende.
På den måde fandt han et otte år gammelt billede, hvor han sidder sammen med mig (fra et blogindlæg i 2012)
Jeg bliver sommetider overfaldet af tanker om, hvorvidt det kan skade ham på lang sigt, at jeg har skrevet om ham og bragt billeder? Det har altid været med forældrenes tilladelse. I de senere år har jeg haft en strategi, der går på ikke at lægge billeder ud, hvor han er så tydelig eksponeret som her.
Hans egen reaktion, da han fandt billedet var "Aj, hvor er det sødt."
Vil han også sige det, når han er 13, 14, 15 år?


Siden mine unge år som børnefysioterapeut har jeg været helt forgabt i børns udvikling.
Ikke fordi de skal præstere noget eller nå noget på et bestemt tidspunkt. Det er bare så forunderligt, hvordan de udvikler sig fra små 'pattedyr' (vi hører jo til pattedyrene) :-) til små mennesker, der med lyde, gestik og mimik kan udtrykke alle slags behov. Og hvordan de gennem årene udvikler sprog og motorik, og hvordan de efterhånden fortæller om tanker og følelser. Nu ved vi fra hjerneforskning, at den unge hjerne ikke er moden og færdigudviklet før først i 20erne.

Rigtig mange af mine blogindlæg har etiketten børnebørn. Jeg synes selv, det er hyggeligt og dejligt at læse tilbage og se, hvad der skete i mit liv sammen med børnebørnene. Jeg håber, det samme vil være tilfældet for dem, når de bliver større.
Det nederste billede er fra svømmehallen i mandags. Jeg var tit med Christian til svømning, da han var mindre, og undervisningen hed leg og pjask. Jeg har ikke været med i lang tid, så det var spændende at se. Nu foregår det i den dybe ende af bassinet. Han svømmer som en fisk og springer glad fra 3 m. vippen. Jeg har stjålet mig til at fotografere (hvad man ikke må i svømmehallen) Jeg var omhyggelig med, at andre børn ikke kom med på billedet. Det er ikke blevet godt, men det siger mig noget :-)
Jeg tænker på de to svømmekurser på Gerlev idrætshøjskole, hvor jeg var for fire år siden. Fra Vandskræk til Vandglæde, hed det. Jeg lærte  utrolig meget bl.a. brystsvømning, at flyde og at få hovedet under vand. Alt sammen på dybt vand. Men crawl kan jeg ikke, selv om jeg har øvet mig.  Der er grænser, når man (jeg) er over 70. Og det er ok. Men det er blevet meget sjovere at bade nu end før Gerlev.
Så med den baggrund jeg har, er fornøjelsen ekstra stor, når jeg ser, hvor frit børnebørnene bevæger sig i vand.