lørdag, maj 14, 2022

Om alder.

 I mandags var jeg var jeg sammen med fys-banden, som jeg kalder den lille gruppe af tidligere kolleger, jeg spiser sammen hver tredje måned. Vi snakker om, hvad vi er optaget af hver især. Sjovt nok ikke om arbejde. Kun én er tilbage på vores fælles arbejdsplads, og hun slutter sidst i august for at gå på pension.

På et tidspunkt langt inde i samtalen, blev vi klar over, vi havde snakket længe om helbredsproblemer. Vi blev faktisk overraskede. Men det er ikke spor overraskende, for det betyder uendelig meget, når vi bliver gamle, hvordan vores helbred er. Som et ordsprog siger "Den raske har mange ønsker og drømme. Den syge har kun et ønske nemlig at blive rask". 
Helt aktuelt skyldtes vores samtaleemne også, at én af os var fraværende, fordi hun netop samme dag blev opereret for brystkræft. 
Jeg husker, hvordan min mor fortalte om egne  men især også om andre i hendes omgangskreds, der var syge. Og jeg tænkte "behøver jeg at høre om det?" Sagde det ikke højt. Men med tiden ved jeg nu, det betyder meget at dele tanker og oplevelser om, hvordan alderen påvirker os. Det er så vidt forskelligt, hvordan vi har det, og hvordan vi italesætter det. 
Jeg kan blive bekymret over, jeg er glemsom. Hvad var det lige, jeg gik ind i stuen efter? Hvad var det for et spørgsmål, jeg ville slå op på google? Jeg er meget afhængig af min kalender. At jeg får noteret alle aftaler. Men jeg kan huske, jeg har brugt billedet her før :-), for Ellen foreslog at bruge ordet pivede i stedet for tøsedrenge. Altså: Alderdom er ikke for de pivede. 
I sidste uge havde kommunens forebyggelsesteam inviteret til foredrag med overskriften "Kunsten at blive gammel" Sådan en overskrift kan godt provokere mig, for der er så mange forhold, vi ikke selv er herre over, der spiller ind, når det handler om, hvordan vi ældes. 
Foredragsholderen var Agnete Tjærandsen, 89 år. Hun er af dansk oprindelse bosat i Bodø i Norge. Ifølge hende er alt muligt, hvis man vil. Det er ikke alder, der sætter grænsen. Hun begyndte med at sige, at hun talte om raske mennesker, og det var en væsentlig detalje i den sammenhæng. Hendes overskrift "You do'nt grow old. When you stop growing, you get old", er ikke så nem at oversætte. I stedet for grow som vokse/gro, vil jeg sige udvikle. Der var egentlig ikke noget nyt i forhold til, hvad vi får af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, men hun var interessant og god til at formidle. Vi var omkring 100 mennesker, der blev beværtet med kaffe og boller. Der var hyggelig stemning og forebyggelses-teamet opfordrede os til at henvende os, hvis der var noget. Teamet består af tre sygeplejersker, to ergoterapeuter og en fysioterapeut. 

Mit æbletræ blomstrer så dejligt. Det bliver spændende, hvordan æblerne bliver. Om æblevikleren kommer og lægger sine æg i blomsten. Det gjorde de sidste år i alle æbler. 


Blommetræet har blomstret yderst sparsomt for første gang. Så jeg skal nok have det fældet.





Det plejer at stå som en hvid sky i april/maj.
Men som en sanglinje lyder: "Fordi et smukt træ ældes, skal det ikke bare fældes ..."













onsdag, maj 11, 2022

Jeg holder haletudser.

 

Der findes vist ikke nogen dyr, der er lettere at holde end haletudser? Og så bliver jeg hjulpet på vej af god vejledning på nettet.

Der er lidt overbefolkning i min balje, synes jeg, så Johanne var med til at flytte nogle over i et glas og levere dem tilbage til vandhullet.






De er svære at få fat i, så det tager sin tid.

















Tørken har betydet at vandet næsten er væk,  og vandplanterne har overtaget.

Vi tog noget mere vand med tilbage og et par friske vandplanter. 

Når haletudserne begynder at få ben, skal jeg have anskaffet noget fiskefoder.

Men ellers sker der ikke meget. Ingen antydning af ben endnu.

I dag havde jeg vagt på Silkeborg Bad, og da vandhullet ligger tæt ved, var jeg igen ude og hente et par planter. Siden i lørdags var der yderligere udtørring, og der lugtede dårligt. Men sådan et miljø er der insekter og kriblekrable dyr, der lever godt i.






For et par dage siden, så jeg det her dejlige syn på Saltenvej i Them. Jeg ved ikke om det er kommunen eller grundejerforeningen, jeg skal takke for at vælge så flotte vejtræer.



fredag, maj 06, 2022

Det er allerede fredag?

 Sidste fredag var Mattias her til en sleepover. Vi skulle selvfølgelig tage os af haletudserne, som var fuldt udviklede 27. april - nogle af dem også lidt før. 

Der var for mange i baljen, så vi lod nogle løbe ind i et glas og hældte dem over i en spand. De skulle tilbage til deres fødested. 
I løbet af de seneste dage er det vandhul skrumpet rigtig meget. Det er alt for tørt. Vi fik hældt haletudser tilbage og tog en god portion vand og vandplanter med hjem igen. 
Et par dage senere så jeg et lille dyr GÅ nede i bunden af baljen, og tænkte, at det skulle reddes op. Men inden jeg nåede så langt, blev jeg klar over, at det måtte være et vanddyr af en slags. Er det så en ven eller fjende? Jeg har ikke set det siden. Mit billede er meget uskarpt, men det ses sådan cirka midt i billedet. Jeg er ude ved det vandhul et par gange om ugen. Heldigvis er det ikke så langt væk. Jeg har læst, at haletudser er op til 70 dage om at udvikle sig til tudser. Afhængig af temperaturen. Hos mig står de på terrassen, så der bliver ikke en hurtig udvikling. I morgen kommer Johanne. Så skal vi ud at aflevere nogle flere. Der er for mange, synes jeg. Jeg har også læst, at når de udvikler lemmer skal de fodres med lidt fiskefoder. Det vil jeg finde ud af til den tid. Indtil videre lever de af det, der sidder på vandplanterne, og som er usynligt for mig.

Vi spiste hos Joci Sushi. Ikke fordi nogen af os er vilde med sushi, men fordi det er sådan en sjov måde at få serveret sin mad på, og det skal da prøves. Der er mange andre ting at spise, hvis man helt vil undgå sushi, hvad jeg ikke vil, men hvad min følgesvend ville. Han var begejstret for konceptet og prøvede ihærdigt at spise pom' frit med pinde.












En af dagene mødtes jeg med Ingrid i Kaffekanden, som er en meget hyggelig cafe/butik, hvor der er stor travlhed, fordi det er et populært sted, der blev kåret som byens bedste butik i 2021.

Tæt på ligger Røde Kors Genbrug. Jeg har svært ved at overskue og vælge, når der er så stort udvalg, som der er der. Det er Ingrid en ørn til, og jeg fik et par fine toppe/bluser til sommerbrug. 






Da vi sad i Kaffekanden, havde vi denne her udsigt til barnevogne. Det er sådan et dejligt syn, der fortæller, at vi har trygge og rolige forhold i vores lille land. 
Én af mødrene kom ud for at hente sin baby, da vi gik forbi. Hun fortalte, at mødregruppen var inde og få ordnet negle og andre forkælelses-ting, som en kosmetolog kan sørge for. Det er dem vel undt.
Mine tanker vandrer tilbage til dengang for snart 50 år siden, da barselsorloven var tre mdr. En lidt ældre veninde er fra den tid, da orloven var på seks uger. I dag kan jeg undre mig over, hvordan det var muligt?? 
Der er sket meget siden. Men det er en helt anden snak.








For nogle dage siden solgte SuperBrugsen en Alocasia variant, som jeg måtte eje. De var sat ned i pris og ikke i den bedste forfatning, men jeg tænkte, jeg kunne få den på ret køl.
Alocasia Zebrina med de stribede stængler.
Den var pakket ind i cellofan, og da jeg pakkede den ud, bøjede de to stængler sig til hver sin side. Mon de retter sig? Mon de skal have en støttepind? Den står i stuen. Var kun ude for at blive fotograferet :-)


Min gamle Alocasia Polly, som ikke har tabt blade eller vist tegn på mistrivsel i den seneste tid. Heller ikke dens stikling, som har fået et nyt blad.

tirsdag, maj 03, 2022

Jeg giver også provokatøren rampelys ...

 Den sag burde ties ihjel! Jeg bliver, eller er bare så vred, så det vælter ud af alle knaphuller. 

Hvor mærkelig og provokerende har man lov at være? Jeg synes, han går langt over stregen!

I fredags klistrede han et billede af sig selv siddende i en æggeskal på et af Asger Jorns kendte billeder. Imens løb limen ned af billedet. 
Han mener, han har ret til at ændre på det billede, som Jorn havde købt for at male sin modifikation.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/stort-anerkendt-asger-jorn-vaerk-udsat-haervaerk-vi-er-jo-ret-rystede 
Jeg ved ikke, om linket virker.

Han kunne selv have købt et maleri i en genbrugsbutik og malet sin egen modifikation i stedet for at øve hærværk.
Jeg kalder ham konsekvent Han. For nogle år siden blev han tilkendt juridisk kønsskifte. Ingen operation. Han definerer sig som en lesbisk kvinde i en mandekrop. Og kan provokere ved at kræve adgang til kvinders omklædning i svømmehaller fx. osv.
Om ikke andet, så får Museum Jorn en del omtale for tiden.
Det er måske i sidste ende ikke dårligt.
Forhåbentlig kan konservatorer reparere billedet?

lørdag, april 30, 2022

Post påske ...

 P.P.S. må det vist blive nu, da jeg vil skrive om påsken for 14 dage siden. Et par dage blev tilbragt i Vorupør, hvor der var det smukkeste vejr med blå farver om dagen og en bred palet af solskinsfarver om aftenen.

I år var havbadet ikke blevet tømt for sand før påske. De lokale vinterbadere har forlængst vænnet sig til at bade i havet på den anden side af molen.
Sommerhuset ligger direkte ud til klitterne. Det er et dejligt landskab. Jeg tænkte på dengang for fem år siden, da min knæskade var ny og jeg ikke vidste, om et afrevet bagerste korsbånd ville resultere i et ustabilt knæ. Jeg er så taknemlig for, det er stabilt. At jeg ikke kan gå så langt, som jeg gerne vil, skyldes en hofte.  Så alt i alt har jeg ikke noget at klage over.
Jeg var sent ude i forhold til at købe lammekølle. Der var kun lammebov i fersk form tilbage. Den fik langtidstegning og blev rigtig mør. Vi var ikke så mange, så den var også stor nok.

Det var meningen, Christian og jeg skulle køre hjem nogle timer før de andre i familien. Vi ville tage os god tid. 
Et par km. øst for Vorupør ligger min fars barndomshjem. Gården har været i slægtens eje siden ca 1600 tallet. Da vi kørte forbi, opdagede jeg, min fætter sad udenfor og nød solen. Jeg trådte straks på bremsen, for vi måtte lige snakke lidt med ham. Jeg vidste godt, han havde solgt gården. Han er sidst i 60erne og har ingen børn, og ingen andre i familien er interesseret i at drive landbrug. Jeg har ikke særlige minder fra min barndom knyttet til stedet. Jeg var kun et par år, da mine bedsteforældre flyttede derfra, og min fars bror overtog det. Vi har kun været der til familiebegivenheder, som jeg egenligt ikke husker særlig godt. Det var hyggeligt at snakke med fætteren. Christian forstod ingenting af den samtale. Han syntes, det var ligesom et helt andet sprog. Hvad det jo også er. Jeg bruger et udtryk, som børne og børnebørn kender "de æ nøj graaswærk" med langt a. Det er, når der er rod og kaos - gra..swærk. Så kan det ikke blive værre :-)

Vi var også lige et smut for ruinerne af Egebaksande. Engang en prægtig herregård. 
Kaptain Jagd tog initiativ til udtørring af Sjørring sø omkring år 1860-65. Ved vestenden af den nu dyrkbare søbund blev Egebaksande opført. Mange af egnens unge mennesker har arbejdet der i årenes løb. I de senere år har den ligget ubeboet hen og forfaldt mere og mere. For ikke længe siden opstod der brand på stedet. Hvad der skal ske, ved vidst ingen? Nu ligger det som et minde om dengang, der var en initiativrig storbonde til. For nogle år siden købte ejeren af Rosvang gården. Rosvang ligger i den anden ende af den udtørrede søbund. Christian og jeg syntes, ruinerne viste, at det havde været en meget stor gård og et smukt bygningsværk.
Inden vi kom til Thisted svingede vi ind for at kigge på Hundborgstenen. I 2019 blev stenen frilagt. Det viste sig at være en større opgave. Den vejer 170 tons og er af typen larvikit. Den slags blev typisk ført hertil fra Norge under istiden. 
Det var egentlig planen, den skulle løftes ud til vejen og have en plads, hvor den kunne ses og fange turisternes opmærksomhed. Nu skal man dreje væk fra hovedvejen for at komme hen til den. Jeg gætter på, det måske har været for dyrt at føre den plan ud i livet.
I Thisted var vi inde omkring mine forældres gravsted. Jeg holder meget af kirkegårde. Christian har aldrig kendt sine oldeforældre på sin mors side. Han har en oldemor på sin fars side.
Der er en lille revne nederst til højre i stenen. Den første større reven, der opstod midt i stenen har kirkegårdspersonalet repareret. Det gør de nok også med denne her. Vi bor så langt væk, så vi købte en 20 årig vedligeholdelse dengang min mor døde. Den udløber om to år. Så skal vi tage stilling til, om den skal fornys? Eller giver det ingen mening? Vi kommer der sjældent. 

Efter alle de her små-stop var det tid til et langt stop. Når man er sulten, er der ikke noget mere velegnet end McDonald's. Jeg trængte til kaffe, og Christian trængte til en menu. Det er hyggeligt med de legeting, der følger med en børnemenu. I det her tilfælde en terning i pap, der skulle samles, så vi kunne spille et lille brætspil.

Fra Havnen i Thisted gik det non-stop hjem til Silkeborg. Det havde været en hyggelig tur med oplevelser og snak og til sidst spil på telefonen. 







onsdag, april 27, 2022

Der sker store ting derude i vandhullet.

 

Der er sket noget, siden 29. marts, da der var tudse-dating ude ved vandhullet ved siden af Ørnsø.
"Hvorfor er en frø altid grøn på billeder?" spurgte Mattias. 
Frøer og tudser har virkelig mange farver og mønstre, så hvorfor den grønne farve hører sammen med dem, ved jeg ikke.








19.april var Christian med derude. Der var slet ingen voksne at se, men masser af klumper med æg. Sådan nogle store geleklumper med sorte prikker.
Vi tog en lille klump med i baljen sammen med vand derfra. Et par sten og vandplanter kom også med,



















Inden vi kørte hjem, tog Chr. nogle svingture i det reb, der er hængt op i en højtsiddende gren.










Anemonerne blev fotograferet.

Og i dag ser der sådan ud i baljen. De små haletudser er begyndt at udvikle sig.
Da Kirsten var her, og vi var en tur ude på Silkeborg Bad, gik vi ind i skoven med en spand og tog lidt 'frisk' vand med hjem til baljen. Jeg skal derud igen én af dagene. Så vil jeg tage en god portion vand incl. haletudser fra baljen og sætte ud i deres hjemsted. Og tage nyt vand og vandplanter med til dem, der stadig står på min terrasse. De skal alle tilbage til der, hvor de var æg. 
Haletudser er fredede, men man må tage nogle med hjem for at studere dem for så at sætte dem tilbage i naturen igen. Man skal ikke give dem akvarie-fiskefoder. Det dør de af, har jeg læst.
Jeg må indrømme, at det vist nok er mig, der er mest interesseret i projektet. 11-årige drenge har andre interesser, der er sjovere end det her. Det kan jeg godt leve med :-)


tirsdag, april 26, 2022

De japanske kirsebærtræer synger på sidste vers ...


I dag var det virkelig tydeligt, at bøgen også er sprunget ud her midt i Jylland.


 









Jeg havde en aftale med Trine. Vi skulle en tur i Mindeparken og kigge på de blomstrende japanske kirsebærtræer.

Efterhånden kan vi vel kalde det en tradition. Det er vist tredje eller fjerde gang vi går den april-tur ned gennem parken og ned til vandet, hvor vi sidder lidt på de store sten og nyder udsigten  ind mod Aarhus.

På vejen tilbage gik vi gennem Rømerhaven, og i dag var vi en tur rundt om Marselisborg slot og kunne konstatere, at der siden sidst er kommet højbede i den kongelige køkkenhave.

Vi sluttede med en dejlig frokost hjemme hos Trine på 10. sal.

Næste år i april tager vi samme tur.


Efter min mening den smukkeste træningsplads.