tirsdag, marts 31, 2020

En Aarhus-udflugt.

I dag mødtes jeg med Trine i Mindeparken for at gå tur sammen hver for sig. Jeg var spændt på, om de japanske kirsebærtræer var sprunget ud. De fleste var ikke men de to store, der står tættest på Kongevejen, var. De er meget mere lyse i farven end de øvrige, der står længere nede i parken.
Vi gik  ind i Monumentet, hvor navne på alle faldne danskere (1. verdenskrig) på begge sider af grænsen, er skrevet på væggenes inderside.
En del af parken hedder Rømerhaven. Her er der bede med forskellige blomster og spejlsøen med den imponerende store hængebirk ved bredden.
Den yndefulde kvindefigur er skabt af billedhugger Johs C. Bjerg, der døde i 1955.
Hun var en af danaiderne i den græske mytologi.











Det var vores plan at gå en tur i parken ved Marselisborg slot. Men da vi kom til porten var der lukket pga. forskelligt arbejde i parken. Vi snakkede om, hvorvidt Margrethe ville tilbringe påskeferien i Aarhus i år. Det plejer den kongelige familie at gøre. Men nu har hun for få dage siden opfordret os alle til at blive hjemme. Mon ikke også hun selv gør det? Men statsministeren har jo sagt, man godt må tage i sommerhus - bare ikke samle sig flere ad gangen.

I stedet for Slotsparken gik vi om bagved til Forstbotanisk Have, som også er et dejligt sted.
Bænkene i solen var optaget af to personer på hver. Ikke noget med at sidde tæt. Vi sad i halvskygge en tid og overvejede at gå igen, da to kvinder rejste sig fra deres solbænk og gjorde os opmærksom på, at nu blev den ledig. Så sad vi der og nød synet af de forskellige ænder og terner på søen, mens vi drak vores, hver sin, termo-te.
Vi har aftalt at mødes samme sted om en uge, så vi kan føl.ge forårets gang lige der.
Der var også ramsløg, så i morgen vil jeg lave ramsløgpesto.
Det gør godt at komme ud og se noget helt andet især i de her tider.













søndag, marts 29, 2020

Sprit. Sprit. Sprit ...

Jeg har aldrig haft en lille flaske håndsprit med i tasken. Jeg kender flere, der har haft det længe før corona-virus holdt sit indtog. Da jeg stadig var på arbejdsmarkedet, var jeg helt fortrolig med håndvask og -sprit. Det hører med på sygehuse og findes ved alle håndvaske.

Da vi for en tre uger siden blev opfordret til at ændre adfærd med særlig fokus på at vaske hænder grundigt og bruge sprit, ville jeg anskaffe mig en lille flaske. På det tidspunkt havde Kvickly stadig de små flasker med 50 ml., så jeg købte to. I løbet af et par dage, tænkte jeg, at det var for lidt. Jeg måtte hellere have noget på lager ...
Men det var for sent. Al sprit var væk og kan ikke fås i Kvickly.

Jeg gik ikke i panik - tror jeg da ikke. Men jeg begyndte at lægge mærke til, om der var sprit at købe. Det var der ikke, hvor jeg færdedes.








Da jeg for nogle dage siden så en annonce på facebook, slog jeg til.
BeautyPusher (!) solgte håndsprit i to flasker med 500 ml og 125 ml til 334 kr incl fragt.
(Det er mit foto. Jeg har ikke kunnet finde annoncen igen)
Jeg havde sådan en lidt flov fornemmelse over at handle med en måske useriøs sælger.

Da jeg hentede pakken for et par dage siden og så indholdet, blev jeg meget irriteret over en mangelfuld varedeklaration.
På ingredienslisten står: Alcohol Denat. Aqua, Menthol.
Altså, denatureret sprit, vand og mentol. Ingenting om %.
Jeg har skrevet til firmaet og spurgt. Ingen svar endnu.
BeautyPusher handler med kosmetik. Især til negle, tror jeg.


For få dage siden offentliggjorde en lokal virksomhed nyt om håndspritproduktion, og nu kan der købes håndsprit i Heksekosten (helsekostforretning)
På det øverste billede, står den lokale sprit til venstre. 300 ml koster 60 kr. og alkoholprocenten er 85. Som den også er i den lille flaske fra Kvickly.

Jeg er helt med på, at grundig håndvask er ligeså effektivt til at dræbe virus, men da jeg deler indgang, kælderadgang og vaskeri sammen med andre, betyder det noget for mig at kunne spritte af.

I dag snakkede jeg med mr. X, der kom forkølet og syg hjem fra Østrig for tre uger siden og blev testet positiv. Han har det fint. Det samme har hans kone og børn, der også blev syge. Vi er ikke fri for at være misundelige på dem. De har været igennem det, som vi alle prøver at undgå.

Jeg har nydt at arbejde i haven i det kolde solskin og været kortvarigt i min datters solkrog. Et par vintergækkeløg og krokusløg er flyttet fra min have over i deres, med Johanne og Christian som ivrige grave-hjælpere.

UPDATE.
BeautyPusher har svaret, at der er 90% sprit i deres produkt "som der står i annoncen"
Jeg kan efterfølgende ikke finde annoncen, men på deres hjemmeside finder jeg et opslag, der hedder Håndsprit kampagne. Her skrives:
"Pro Septic indeholder 90% alkohol hvor supermarked gel oftest kun indeholder 40-60%. Derudover har Pro Septic en lækker, frisk duft af mentol som opfrisker samt kvikker."

Hvorfor kan jeg ikke lige tror på den tekst? Det er i hvert fald direkte usandt, at supermarked gel kun indeholder 40-60 %. På de to små flasker, jeg købte, står der 85%.






lørdag, marts 28, 2020

En tur i anemone-skoven.

Da jeg kørte de ca 17 km. vestpå i formiddags, for at besøge Mattias og hans forældre, tænkte jeg på, om det var for langt at bevæge mig hjemmefra. BLIV HJEMME lyder et af de påbud, vi har fået fra myndighederne. Men selvfølgelig er det ikke det. Jeg får bare lidt paranoia i den her tid.

På lang afstand kunne jeg se PANIK-skiltet hos bageren og tænkte, det nok var en vittighed af en eller anden slags.
Men panikken handlede om, at ovnen var i stykker og der ingen rundstykker var! Av, det er ikke så tit, vi får rundstykker. Og så lige en kold ovn i dag. Men da jeg kom ind i butikken, viste det sig, at ovnen var i gang, og der ville være rundstykker om 8-10 min.
Lykken var en pose nybagte, lune rundstykker.


Vi sad i en solstribe i haven, mens Mattias i sommershorts viste sine nyeste tricks med fodbolden.
Det var en rigtig forårsdag med varm sol og travlhed blandt havens fugle, der var i gang med at indrette sig i fuglekasserne.
Da jeg hen på eftermiddagen var forbi min anden datter, var det blevet koldt. Jeg, med min allesteds nærværende termokande-te, blev der ikke ret længe. Det blæste for meget.




En lille gå-tur i Lysbroskoven er et must for mig i anemonetiden. Jeg kom forbi i dag.

Skoven får lov til at passe sig selv. Der ligger væltede træer og grene hulter til bulter.
Jeg ved god, det giver levevilkår for smådyr og insekter, men kunne der ikke godt ryddes lidt op?
Det er en hundeskov, og det er sjovt at se, hvordan hundene leger med hinanden, indtil der kommer en stor hund farende hen mod mig. Ejeren forsikrer, at den ikke gør noget.
Jo, den gør mig bange ...
Det behøver jeg ikke at være, for den stopper op, men alligevel.
Jeg kan godt lide hunde, bare de ikke er store og løber imod mig.

fredag, marts 27, 2020

Forårs-fredag.

Når jeg vågner om morgenen i denne her tid ved 7 tiden, har jeg en uimodståelig trang til at tænde for tv for at følge med i, hvor mange der er døde af covid-19 og hvor mange flere, der er blevet syge siden i går. Så sidder jeg der med fjernbetjeningen i den ene hånd og hjertet i den anden (citat af Dorthe Nors)
Jeg har fundet ud af, jeg ikke skal blive siddende for længe, selv om det er interessant at følge med journalisterne rundt i verden, hvor der rapporteres om tingenes tilstand. Der er fredeligt her, hvor jeg er, men det er jo ganske forfærdeligt mange steder i verden. Det bekymrer mig, og det fylder for meget i mine tanker, hvis jeg sidder foran nyhedsskærmen hele tiden.

Morgenen indbød til en gåtur.  Jeg vil gerne se vand, og det nærmeste er Silkeborg Langsø, her med kig over til Alderslyst.

Det er ikke mange dage siden, vi gik en familietur herud til campingpladsens bro, som da var helt væk, og flagstangen stod langt ude i vandet. I mellemtiden har der været håndværkere og bygget en ny bro, og vandet har trukket sig betydelig meget tilbage.








Jeg nåede lige tilbage til fællessang med Philip Faber kl 9. Vi er ikke blevet flere. Ove og Tage på altanen og tre nede på vejen. I går kom der en kvinde gående. Hun standsede forbavset op og spurgte, hvorfor vi stod der. Hun blev stående, men kom ikke tilbage i dag. Men det er en hyggelig lille stund, vi har der.


Hen på eftermiddagen, da min datter var kommet hjem fra arbejde, tog jeg min termokaffekop med over i solkrogen, hvor er der plads til at holde afstand på terrassen.












På et tidspunkt indtog de to sofaen. De holdt en pause fra en sjov leg på trampolinen.
I morgen er det min plan at køre ud til Mattias med de rundstykker, vi godt kan lide fra bageren.
Det skulle stadig være varmt nok til at sidde på terrassen i morgen også. Jeg går jo ikke på besøg indendørs, så jeg udnytter det gode vejr til at ses udenfor med afstand. Snart ændrer vejret sig vist til det kolde.

Jeg tænker på personalet på sygehuse og i hjemmeplejen og håber, de kan skærmes for smitte.



torsdag, marts 26, 2020

En hjemmedag.

Når jeg kiggede op, da jeg stod ude ved tørresnoren i eftermiddags og hængte tøj op, havde jeg det her syn. Blå himmel og hvide mirabelleblomster. Hvidt og blåt klæ'r hinanden. Så smukt.

Jeg var ikke så vild med at have fælles vaskeri, da vi blev ramt af corona. Men det er i virkeligheden meget enkelt: Jeg væder en klud med husholdningssprit, og så tørrer jeg alle dørhåndtag og greb på vaskemaskinerne af. Det samme med program-panelerne på maskinerne og på betalingspanelet. Det er så let, så jeg undrer mig over, om jeg kan vænne mig af med det igen :-) Om vi nogen sinde bliver så normale, så vi ikke tænker på virus og håndvask og sprit?
Mit vasketøj i dag var ikke så dekorativt, så jeg har fundet billedet her frem fra sidste år i maj af Ove og Tages vasketøj lige udenfor mit køkkenvindue.
Jeg legitimerede mit foto med, at jeg syntes, det lignede et kunstværk. Det morede de sig over.
Jeg nød at tage mit vasketøj ind sidst på eftermiddagen. Det dufter dejligt af frisk luft.
Jeg tjekkede på min telefon, hvor mange skridt jeg går til og fra vaskeriet. Bare for sjov. Det blev 3.800 - ikke så imponerende.
Men jeg har gået mere end det i løbet af dagen. Jeg har bl.a. ordnet lidt i haven. Dejligt vejr til det.
Billedet her er fra 2017, da jeg havde overstået 10 uger med Jack-skinnen efter forskellige skader i mit knæ, da jeg havde spillet fodbold med Mattias.
Jeg kunne godt lave noget havearbejde siddende på en stol og gå med stok. Men jeg var noget bekymret.
Det går godt nu. Jeg er lykkelig for det jeg kan. Knæet er selvfølgelig ikke 100% i orden. Det kan man ikke forvente i min alder.
Mit blå bed er ikke så pænt i år, som det var for tre år siden, kan jeg se. Det må jeg gøre noget ved :-)

onsdag, marts 25, 2020

Efter dagens morgensang.

Efter morgensang med Philip Faber - vi var kun tre ude på vejen + Ove og Tage på altanen (men det var hyggeligt) - gik jeg ind for at bage muffins med banan og chokolade.
Jeg har en stor børnehaveopskrift fra dengang Chr. blev storebror og havde storebror-muffins med til alle i børnehaven. Regning er ikke min spidskompetance, så i stedet for at scalere den store opskrift ned, slog jeg op på nettet og fandt Arlas opskrift til 12 muffins, så den kommer her.
Jeg kunne jo godt have dekoreret dem. Måske gør jeg det, inden jeg kører afsted med dem.
Jeg skal mødes med min to piger og deres børn, så vi er seks personer.
Vi vil ud til Den kunstige sø og se, om den frø, der sad under vandet, stadig sidder der.







Til denne her portion muffins brugte jeg:
2 æg
150 g. sukker
1 tsk. vaniljesukker
200 g. mel
2 tsk bagepulver
125 g. smør
2 modne bananer
60 g. grofthakket mørk chokolade.

Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt
Bland mel og bagepulver
Smelt smør ved svag varme og afkøl.
Rør mel og smeltet, afkølet smør i æggemassen sammen med mosede bananer og hakket chokolade.
Dejen fordeles i 12 muffinforme og bages ved 180 grader i ca 15 min.

Update aften.
Det er en smuk lille sø ude i skoven.


Lykken er at slå smut.






Og at balancere på en gren over til den lille ø.




tirsdag, marts 24, 2020

Græsplænen er allerede blevet slået.

Jeg klippede grene af blommetræet for få dage siden. Træet står med bristefærdige knopper, men når grenene kommer ind i varmen folder de sig hurtigt ud.

Der har været høj sol i dag.

Jeg er så heldig, min datter med familie bor i gåafstand. Det tager mig 6 -8 min. at gå derover.
Vi holder afstand til hinanden, jeg går ikke ind i huset.
Men der er en dejlig lækrog på deres terrasse, og den nyder jeg godt af. Når børnene er færdige med deres lektietid, får de lov til at spille eller se en film.
Min datter sætter sig så ud på terrassen med sin kaffekop, jeg har min medbragte termokaffekop, og så har vi en lille stund sammen der. Det er så hyggeligt.
På vejen mødte jeg en beboer her fra vejen. Hun råbte til mig, om jeg godt vidste, hvor heldig jeg er?
Hendes sønnefamilie bor i København og datterfamilien i Canada. Ja, jeg skønner på det




Min nabo åbnede 'slå-græsplæne-ballet' i dag. Det blev jeg inspireret af, så min plæne har også fået en tur. Den består af mere mos end græs, men hvert år håber jeg, græsset får magten.
Det vil vise sig hen på sommeren.

I går gik jeg tur sammen med Ingrid og termokande og ostemad. Der var ingen bænke, og det var lidt for koldt på den bare jord, så vi gik hjem på hendes terrasse og sad i solen med god afstand.
I de her tider med god afstand, kan jeg mærke, min hørelse ikke er på toppen. Jeg blev for mere end et år siden henvist til høreklinikken i Viborg og fik en tid tilbage i oktober. Jeg har fået udsættelse to gange, for jeg synes ikke, det er så nødvendigt. Den seneste aftale, jeg har lavet, er til sidst i august. Ørelægen siger, jeg er på vippen nødvendigt/ikke nødvendigt, men jeg selv skal bestemme. Jeg vil ikke ende der, hvor jeg siger "Jeg hører godt nok. Det er jer, der mumler," som Henrik sagde. Men der er jeg heller ikke endnu.

Under blommetræet blomster snepryd og den blå scilla. Der er også perlehyacinter, men de kommer en anelse senere.