tirsdag, januar 12, 2021

I 3. klasse.

 I dag har jeg været i 3. klasse. Nåe, det er måske overdrevet, men jeg har været tæt på.

Mattias har sovet hos mig, og i morges kl 7.40 ringede vækkeuret, for at vi kunne være klar til hjemmeskoling kl 8. Vi skulle have redt hår, være klædt på og have spist morgenmad.

Første fag var dansk. Mit yndlingsfag. Skolen bruger Teams som platform. 

Jeg var imponeret over, at det kan lade sig gøre. Læreren har kontakt til alle elever, som kan række hånden op, spørge og kommentere. Da alle opgaver var løst, hver enkelt havde 'afleveret' var der ca 10 min til fri læsning. Næste time var religion, der handlede om Hellig Tre Konger. Hvad den dag betød før i tiden, i dag og i andre lande. Så var der en dansktime igen. I det lange frikvarter løb Mattias hen til fodboldbanen og tilbage igen, og vi sluttede af med at kaste bold til hinanden. Næst efter var der matematik på skemaet. Mit værste fag. Mattias' bedste. Det glæder jeg mig over at se. Han er hurtig til at løse opgaverne. Sidste fag i dag var engelsk, men det missede vi. Opladeren var ikke kommet med hjem til mig. Læreren fik besked, og vi havde fri :-) 

Vi ville gå en Pokemón-tur. Vejret var klaret op, der var sol og blå himmel for første gang i lang tid. Men det var meget koldere, end vi forestillede os, da vi var inde. Det var ikke et problem, for vi havde varmt tøj på, men telefonen løb hurtig tør for strøm og powerbanken, der var med i lommen, kunne heller ikke levere strøm.
Men vi gik en dejlig tur alligevel. 






Hvad er det for noget med alle de hængelåse på Langebro, funderede vi over? Det røde hjerte med koden var det fineste. Men hvad hvis vi 'fandt' koden? 

Vi har en lillebitte Havn og en meget kort Langebro, og så er vi Danmarks Outdoor hovedstad -https://outdoor.silkeborg.dk/

Bare vi ikke bliver rendt overende af alle de gæster, der gerne vil bruge skovene og søerne.



Da Mattias var blevet hentet af sin mor, var jeg godt træt. Jeg sov fra kl 16 til 18. Jeg er glad for jeg ikke er lærer. Respekt for dem. 

For fire, fem dage siden fik jeg et lille hold i ryggen. Jeg har ikke så godt kunnet sidde, men stå og gå. Det går bedre, og jeg er glad for, jeg kunne gå den tur sammen med Mattias. Men jeg har ikke kunnet lave mit træningsprogram. I morgen vil jeg udvælge de øvelser, jeg kan, og så tror jeg, formen kommer langsomt tilbage. Det er helt slut med at tage strømpebukser på! Så ingen kjole for tiden :-) Enhver, der har haft hold i ryggen, ved, hvor uendelig langt der er ned til fødderne.


fredag, januar 08, 2021

Biblioteksservice og byen fylder 175 år.

 

På avishylden i supermarkedet så forsiden af den lokale avis sådan ud i går. 

Det er da også ærgerligt med alle de aflysninger til forskellige festligheder. I min lille verden er jeg spændt på, om mine venner på Bornholm kan holde guldbryllup i maj. De måtte aflyse den rigtige dato sidste år. De satser på i år med vaccinerede gæster ... Ja, nu bliver vaccinen vel snart tilbudt min aldersgruppe. Jeg siger ja tak, når det bliver min tur. I håb om, vi får bugt med den virus.

Der er mange andre hændelser udover corona pandemien, der optager mig. Jeg skriver ikke om politik, men den voldsomhed, der foregår i USA i forbindelse med den snarlige indsættelse af en ny præsident, er virkelig forfærdelig. Det er snart to år siden, jeg stod foran Det Hvide Hus og Kongressen i Washington. Jeg ved ikke, om det gør mig mere rystet, at jeg har stået der, men jeg er rystet helt ind til knoglerne, at så omfattende vold kunne finde sted. Selv om den nuværende præsident er færdig, så forsvinder hans vrede tilhængere ikke. Det er skræmmende.


Under lock down i foråret var bibliotektet helt lukket. Denne her gang er det muligt at afhente reserverede bøger. Jeg hentede et par stykker i går. Man kan også bestille en bogpose, som bibliotekets personale blander. Jeg kunne se ind af vinduet, at der stod masser af færdigpakkede poser. Da jeg fik udleveret min pose, bemærkede jeg "I har nok travlt." Det var bibliotekaren enig i. Der var en låner foran mig, da jeg kom og en ny bagved mig, da jeg gik.





I forgårs var der kun lidt sne hos Mattias, men nok til at der kunne laves en lillebitte snemand.
De havde idræt på hjemmeskoleskemaet, og det var oplagt at bruge den time på sne-sjov. Hjemmeskoling glider bedre, når der en kammerat at lave lektier med. I dag har de musik. Jeg gad godt være en flue på væggen og se, hvordan det foregår. Men lærerne er kreative, så det bliver sikkert godt. 
Jeg vil gerne have noget mere sne.





onsdag, januar 06, 2021

Hvad så med træningen?

 Der er ingen tvivl om, at det jeg savner mest under denne her lock down er træningen i Sportscentret. Jeg var i en god rytme med at gå derover fire - fem gange om ugen. Holdtræningen var skåret ned til en halv time med 10 deltagere. Vi kunne stadig nå at få sved på panden og få arbejdet kroppen godt igennem.

Da der blev lukket ned i foråret, var det min intention at træne hjemme, men det blev ikke til noget. Vejret var fint, og vi gik mange ture. 

Denne her gang er det lykkedes for mig indtil nu. Jeg har det godt med det, så jeg fortsætter. Sidste gang i Sportscentret var 17. december. Vi fik det program med hjem, vi brugte til cirkeltræning. Min datter havde håndvægtene, som jeg låner. Under mange øvelser har vi vægte i hænderne. De 1,5 kg er for tunge for mig under nogle armøvelser. Jeg har fyldt to sodavandsflasker med vand og skifter til dem. De vejer ca 500 g og føles for lette. Men det er bedre end ingenting. For strukturens og motivationens skyld tager jeg trænings-tights på om morgenen, som jeg altid gør, når jeg går over i Sportscentret. Jeg ruller yogamåtten ud på stuegulvet, og så er jeg klar. Selve programmet varer ca en halv time, og så bruger jeg nogle minutter først til at varme op  og igen til udspænding som afslutning. Det giver mig en god start på dagen. Der findes masser af videoer med træning af mange slags og på forskellige niveauer. Fx Firmaidrættens træningsvideoer, som jeg har prøvet et par stykker af. Kl 9.15 er der også for tiden et kvarters motion på DR med Rikke Hørlykke. Hun har en gæst hver gang, og der en en del forklaring. Jeg kan ikke anbefale et specifikt program. De er sikkert gode allesammen. Det handler om at finde det, der passer én bedst. Jeg har ikke været ude at gå så meget. Det vil jeg egentlig gerne. Bare en lille tur. Men jeg giver det kedelige vejr skylden. Det holder bare ingen steder. Med den rigtige påklædning kan man (jeg) gå i al slags vejr. Her til morgen er der kommet en lille smule sne. Det ser dejligt ud. Jeg skal ud til Mattias snart. I hans hjemmeskolingsprogram er der et langt frikvarter, og da kunne vi måske gå ud og se, om der er sne nok til en snemand :-)

For et par dage siden, da der havde været lidt nattefrost, blev min ven edderkoppens spin helt tydelige.
Jeg kunne fristes til at tro, han er blevet ambitiøs og venter et stor byttedyr i galgen :-)

Måske har vinden flyttet lidt rundt på spindene?












fredag, januar 01, 2021

Godt nytår i sne.

 Efter en hyggelig nytårsaften med dejlig mad, bingospil og affyring af fyrværkeri på forskellige tidspunkter af aftenen, aftalte vi at mødes på Himmelbjerget i dag, som vi også gjorde nytårsdag sidste år. Der er kun 18 km derud, men allerede omkring Salten lå der et tyndt lag sne. Tågen var tæt ved 10 tiden, og der var mere sne efterhånden, som jeg nærmede mig Himmelbjerget.

Det var især sjovt og overraskende at komme fra det grå, tågede vejr i Silkeborg og helt uvidende køre ind i Winter Wonderland. Jeg var begejstret, jeg har savnet sne så meget. 

Dejligt med lidt varm te og chipsrester fra i går aftes.














Overraskelsesmomentet gjorde, at vi ikke havde godt vinterfodtøj på, men sneakers, så vi fik kolde og våde tæer. Men det var vidunderligt med alt det hvide, der lyste op.
Og herligt for børnene at lege i.














Der var tåget, så udsigten var begrænset. Vi kunne ikke se vandet rigtigt. Men pyt med det. Det var skønt alligevel.
Det var tøvejr, og når vi gik under træerne, faldt der små sneklumper og og store vanddråber ned på os. Vi var glade for, vi var der så tidligt, for sneen ville nok hurtigt forsvinde.

Det var virkelig så overraskende. Vi havde ikke opfattet i vejrmeldingen at der ville komme sne i vores nærhed.






Min Baked Alaska lykkedes uden at blive brændt under grillen. Vi var også flere der stod og holdt øje ved ovndøren.
Chr. var med til at vælge isen, da jeg købte ind. Han foreslog en is med karamel, for den er Marcus glad for. Johanne er glad for jordbæris, og han selv elsker citronsorbet. Skiver af karamelis og jordbæris kan sagtens lægges på mandeltærtebunden og dækkes med marengs. Men det bliver for sødt. Så næste år skal det kun være vaniljeis. Citronsorbet kan ikke bruges i en bagt iskage, men den kan fint serveres ved siden af, og det kan de andre slags is også. 
Vi lavede forsøgsvis tre små portionsanretninger, men det synes jeg ikke dur.

























torsdag, december 31, 2020

Hvad har jeg egentlig gået og lavet ...

 Hvad har jeg egentlig gået og lavet her i december, hvor så meget har været lukket ned? 

Jeg har ikke været hårdt ramt af nedlukninger og restriktioner. Jeg kan til hver en tid tage min bil og køre. Enten for at gå en tur, møde nogen eller handle i supermarkeder. Jeg kan ses med min nære familie, der bor i nærheden. Så alt i alt mangler jeg ikke noget. Der er selvfølgelig altid noget "flødeskum", der kunne gøre tilværelsen sjovere eller lettere, men jeg savner det ikke.

December måneds solnedgang så jeg d. 23. på vej hjem fra min datter der bor 20. km længere vestpå. Klokken var lidt over 16, og tågen havde lagt sig over markerne, så det næsten lignede sne. Det var et dejligt syn.


Jeg har været i gang med at lave kalendere til mine børnebørn og mig selv. Den slags i A4 format med et billede for hver måned. Det er sjovt, men det er omfattende at komme igennem mine billeder. Så nu har jeg bestemt, jeg vil lave en mappe med hvert barns navn og mit eget og lægge månedens aktuelle, bedste billeder ind, så det er samlet, når året er omme. Jeg har endelig fået øje på det layout, der tillader flere billeder på den samme side, så den sidste kalender jeg mangler, den til Johanne, bliver uden tvivl den bedste. Der findes mange udbydere af den slags fotobøger, billeder og kalendere. Man kan sætte billede på krus, på t-shirt, på forklæde, lave puslespil osv. Jeg bruger Cewe, som også har god support, hvis noget driller.

Selv om jeg gør billederne små, er det endnu ikke lykkedes for mig at flytte dem op ved siden af hinanden.
De her to skøre billeder handler om, at jeg sidst i november aftalte med mig selv, at jeg udelukkende ville gå i nederdel eller kjole hele december måned. 
Noget anderledes skal der sommetider ske.
Der findes et godt udvalg i varme strømpebukser. De grå er virkelig varme. De er bare ikke så pæne. Jo, snoningerne er pæne nok. Men farven. Jeg købte dem, fordi de var nedsat og for ikke altid af bruge sort. Min datter siger, det er nissefarve, så jeg skal nok have en rød nederdel eller kjole.
Nederdelene på billederne er fra det spanske mærke Desigual. Jeg var i Barcelona to gange i 2011 (ja så gamle er de) og der opdagede jeg det farvestrålende mærke, som jeg er ret vild med. De var egentlig for lange dengang. Under knæet. Men nu er jeg glad for, jeg ikke har givet dem videre. Jeg har også en kjole, men den går lige over eller midt på knæet, og den er for kort nu.

En anden ny ting, jeg gør her i december, er at spille på klaveret.

I lang tid, mange år, har jeg ikke brugt det. Kun til at øve stemme i forbindelse med kor.
Da jeg for et par måneder siden flyttede om - efterdønninger af vaskemaskinen i køkkenet - overvejede jeg at skille mig af med det. Nu er jeg rigtig glad for, jeg beholdt det, for jeg fandt ud af, jeg ville begynde at øve på julesalmer/sange, så det gør jeg hver dag, og det er rigtig hyggeligt. Jeg tror, jeg vil begynde at gå til undervisning igen, når det bliver tilladt. 


Coronasituationen giver anledning til mange overvejelser. Hvem skal vi ses med? Jeg har i hele forløbet (ikke i forårets første nedlukning) været sammen med mine børn og børnebørn. I går meldte jeg afbud til en frokost hos et vennepar. Vi ses ikke så tit, og vi har hver sin børneflok, som vi har været sammen med i juledagene, og det handler jo om at begrænse sine kontakter. Jeg har også haft overvejelser om nytårsaften, hvor jeg er inviteret til den familie, der bor lige i nærheden. Overvejelsen går på, at storebror Marcus' mor kommer og fætter Mikkel. To familiecirkler, jeg ikke plejer at omgås. Jeg er kommet til den konklusion, at jeg kommer til Dronningens nytårstale og middagen. Holder afstand og går tidligt hjem. Mon ikke det går godt.
Min anden datterfamilie var til julefrokost i hendes svigerfamilie 2. juledag. Et par dage efter viste det sig, at en svigerinde var covid-syg. Nu er alle blevet testet første gang og ingen var positive. Hurra for det. De skal testes igen i morgen, før de er endelig frikendt.

I går bagte jeg nøddebunde til Baked Alaska, den dessert vi har fået et par gange nytårsaften.

Så i aften skal vi bare piske æggehvider og sukker helt, helt stift, lægge skiver af is på nøddebunden, toppe op med marengs og sætte hele herligheden ind i den meget varme ovn med grill. Og holde øje ...

Billeder fra nytårsaften 2019.







Hvis nogen læsere stadig er med,vil jeg ønske en hyggelig, stilfærdig nytårsaften og et fantastisk nytår - uden corona! Håber jeg.





søndag, december 27, 2020

Glædelig jul.

Allerførst: Det er vaccine-dag i dag! Hurra for det. Selv om der ikke sker skelsættende ændringer i de første måneder, så ser vi lyset for enden af corona-tunnelen. Jeg er klar, når det bliver min tur til at få et prik. Det håber jeg, mange er. På den måde er der størst chance, altså i flok, for at få bugt med corona.
Billedet er fra en af blomsterkummerne, der står nede ved Havnen. Juleroser. Især de langstilkede mørkrosa er rigtig flotte. Den mindste smule frost får dem til at besvime og lægge sig ned. Men de rejser sig og ser helt upåvirkede ud, når temperaturen stiger.

 Da jeg var barn i Thy sagde man altid glædelig jul til de mennesker, man mødte i dagene mellem juleaften og nytår. Jeg har bare den opfattelse, at jeg skal have skrevet og sagt glædelig jul før juleaften. Det har jeg ikke nået her på bloggen i år, så derfor ønskes I glædelige, dejlige juledage i de dage, der er tilbage inden nytårsaften.

Jeg har slet ingen billeder fra juleaften. Jeg glemte det helt. Udover Chr.-og-Johanne-familien, var børnenes bedsteforældre der også. Det var en stille og rolig, traditionel aften med gaver, dejlig mad og en masse hygge.

Børnene sov her hos mig et par aftner før juleaften. Om eftermiddagen havde de, sammen med deres moster, været ude at købe julegaver til forældrene og storebror Marcus. Da vi havde spist suppe med kød-og melboller (den go'e fra Mou) pakkede vi gaver ind. Det driller lidt for en seks-årig, men ved fælles hjælp lykkedes det, og der var helt styr på at skrive Til og Fra kort. Der er anderledes styr på finmotorikken, når man er snart ti år. Koncentration er dog også en vigtig faktor, og den var der.

For første gang har jeg ikke stegt and til juleaften. Nej, jeg gjorde det heller ikke i 2016, da jeg kom til skade med mit knæ d. 22. december. Jeg havde købt den, men min sigersøn overtog tilberedningen. 

Jeg har flere gang ytret, at jeg synes, der er et stort arbejde forbundet med at ankomme med en tilberedt and og sovs d. 24. Men det er også dejligt, når duften af andesteg spreder sig i lejligheden, og skyen går op i en højere enhed med krydderier og bliver til en skøn sovs.

Mit bidrag til julemiddagen var en salat med grønkål, æble- og appelsinbåde, granatæblekerner og hakkede mandler.

Begge mine døtre havde valgt at købe en færdigtilberedt and med sovs. Det får mig til at tænke på den linje i Sikke en voldsom trængsel og alarm, hvor vi synger "Gåsestegen er til bageren sendt." Det var dengang i midten af 1800 tallet, hvor ovnene ikke kunne rumme en gås. Det var et fænomen i byerne. Hvordan det var i de små hjem på landet, ved jeg ikke. 

Jeg tænker på mine forældre. Min far blev kun 55 år, og min mor blev som 52 årig boende og lejede jorden ud. Hun købte altid ællinger, som hun fodrede op, så de var klar til Mortens aften og jul. Vi børn kom hjem og hjalp med at slagte dem og gøre dem klar til fryseren. Jeg husker ikke, hvornår hun holdt op med at have ænder. Men i nogle år, forsynede hun os med and til jul, og jeg stegte min første and under hendes supervision. I de senere år har jeg fundet opskrifter og inspiration på nettet, og for mig er der ingen tvivl om, at langtidsstegning giver det bedste resultat. En anden sang/salme jeg kommer til at tænke på er Dejlig er jorden, hvor en linje lyder "Slægt skal følge slægters gang." Ja, min mor ville nok have undret sig over sine børnebørn og deres take away and, "Men tider skifter og sæder mildnes", som vi synger i Den danske sang er en ung blond pige. 

Billedet er i den grad opstillet :-)Min bror har ikke skudt ænder. Jeg ved ikke, om han slagtede ænderne. Min mor var ferm til det, men de har nok hjulpet hinanden. Han sidder med vores labrador Rolf, og det er nok midt i 1970erne. Vi stod inde i den tomme stald og plukkede fjer af dem, og min mor stod i malkemaskinrummet og tog indvolde ud og gjorde dem klar til fryseren. Billederne var stalden var mørke og utydelige
Dengang vi havde en labrador.

Nu vil jeg forlade Mindernes dal.






Vi har også gået tur. D. 23. og d. 25. var det fint vejr at være ude i.


Lillejuleaftensdag gik vi rundt om Skallerund sø, som lå helt blank og stille. 
Bagefter var vi hjemme hos Mattias til æbleskiver og varm kakao.

Nu vil jeg gerne have et lillebitte billede af juletræet ind her.
Hvorfor mon jeg ikke kan rykke juletræet op??

















Juledag gik vi tur i skoven ved Silkeborg Bad. Der var virkelig mange mennesker, der havde fået samme gode ide. Måske er det trolden Stærke Storm, der trækker?
Træklatring er en yndet aktivitet.


Johanne er også blevet pokemón-jæger.























Der var nisseskæg derude. Når regnfulde dage afløses af let frost, presses væden ud af de døde grene, der ligger i skovbunden. Og sådan en dag var det d. 25. Jeg synes, det er så spændende at se nærmere på de hvide klatter, der ligger rundt omkring. Nogle af dem ligner fint hvidt hår, når man kommer tæt på.





lørdag, december 19, 2020

Solen skinnede ...

 Allerede fra morgenstunden var det tydeligt, at solen var på vej igennem skyerne. Hvor var det skønt at blive konfronteret med mit eget spørgsmål "Måske skulle jeg have haft solbriller på i dag?" 😊

Min pokemón-jæger ringede og spurgte, om jeg ville med ud. Det ville jeg gerne. Vi gik gennem Papirfabrik-området for at komme ned til Kvickly og hente bonuskortet til Julefeber.

Min billedopstilling fungerer ikke optimalt. Jeg trænger til coaching på det område. Men det er en fin tur forbi de gamle bygninger, der engang husede pengeseddel-fremstilling i Danmark. 
Mens Chr. jagtede Pokemón, jagtede jeg fotomotiver.

Vi købte rundstykker med hjem og hyggede os i den udvidede familie, før vi gik hver til sit.