onsdag, januar 16, 2019

Nr. 78 i køen.

At være nr. 78 i køen. På biblioteket.
Jeg plejer at vente tålmodigt til det bliver min tur. Men da min veninde fortalte begejstret om bogen, hun lige var blevet færdig med, og at jeg skulle låne den, slog jeg til.
Så nu er jeg begyndt på Smagradsliberen af Anne Cathrine Riebnitzsky. De første sider er lovende. Jeg får nok svært ved at lægge den fra mig.
Jeg har meldt den fra på biblioteket og kigget på mine øvrige numre i køen. Jeg er nr. 14 på Alle Mine Morgener af Troels Kløvedal. Nr. 32 på Gå Bogen af Bente Klarlund Pedersen. Nr. 25 på Alexandras Mit Lykkelige Land. Det er ikke så længe siden, jeg kom i den problematiske situation, at jeg fik tre reserverede bøger på samme tid :-) og måtte levere En Anden Gren af Jesper Wung-Sung tilbage ulæst. Den kunne ikke fornyes og først nu, da jeg sidder og skriver, husker jeg, at den vil jeg have reserveret igen.
Sådan er der god beskæftigelse ved at være låner på biblioteket.

I dag blæser det meget.
Der er seks graders varme, så det var ikke koldt ved søen, som der var i mandags. Da var temperaturen lige omkring frysepunktet, og der blæste en bitterlig kold nordenvind. Så er der noget med chill-faktor, der betyder, at det er meget koldere.
Det vand, de tidlige morgenbadere havde med på fødderne op på broen, var frosset til is.
Så er det, jeg glæder mig over min varmedunk, der ligger i sportstasken og varmer mit undertøj.
Det kan blive småt for enhver i forhold til de steder, der er sauna.
Men eftersom vi aldrig har haft det, så savner vi det ikke.

tirsdag, januar 15, 2019

Noget om træning. Og om at være næsten otte - og bedst.

Sportscentret, som ligger lige udenfor mit køkkenvindue, har sat et nyt koncept i søen. De vil gerne have aktiveret seniorerne, så alle seniorer tilbydes et gratis holdtræningsforløb to gange om ugen i fem uger.
Jeg kan godt lide gymnastik og træning, men jeg har svært ved at holde fast. Da er holdtræning noget, der kan få mig til at møde op til bestemte tider. Når der er fri adgang de fleste af døgnets timer, som der er på det almindelige medlemsskab, så føles det ikke så forpligtende, og det er lettere at blive væk.
I sidste uge var der intro til forløbet og mere end 75 mennesker var mødt op.
Vi er blevet delt op i tre hold med 25 på hver.
Jeg kender stedet godt, men jeg har ikke været medlem stykke tid.
Billedet her viser kaffemaskinen, der omtales som den mest populære af alle maskiner ...
Der er iøvrigt blevet møbleret om og   anskaffet nye maskiner.
Når de fem uger er slut, skulle vi gerne være blevet så begejstrede, at vi fortsætter som medlemmer.
Det gør jeg måske, men den form for træning er ikke min favoritdisciplin.
Før jul var jeg med på et hold, som en psykomotorik-studerende (før hed de afspændingspædagoger) havde som  sit praktikforløb. Hun havde et dejligt program med en masse kvalitet i øvelserne, der bl.a. handlede meget om at mærke kroppen og ikke presse for hårdt. Modsat sådan noget maskintræning. Men jeg lader mig ikke presse. Den tid er forbi, og det har jeg det godt med.
Psykomotorik-skolen ligger i Randers. Vi ville gerne have overtalt underviseren til at fortsætte, men det blev for tidskrævende i det lange løb.

Lige pludselig er en masse erantis sprunget ud.
På mine billeder ser det ud som om der er tændt et lys inde i det lille gule hoved.
Jeg ved ikke, hvad der sker, for det er både på billeder taget med fotografiapparatet og mobilen.

I virkeligheden er farven mere dyb gul.
Sidste år gravede jeg en masse planter op, for de breder sig på en næsten agressiv måde. Nu går jeg og glæder mig over hver blomst og håber, jeg ikke har gravet for mange op.





Christian havde en biblioteksbog om Flunkerne med i går.
Sådan en "Find Flunkerne" hvor der nederst på siden er 6-8 genstande, der skal findes.

Vi kunne konstatere, at han selvfølgelig havde de skarpeste øjne.
Jeg kunne typisk finde et par stykker, mens han efter en del søgen fandt resten.
De var godt kamufleret og svære at finde.
Det betyder meget for en snart otte-årig at være bedst.
Mon det altid har været sådan?
Jeg kan ikke huske det i forhold til mine egne børn.

mandag, januar 14, 2019

Om gæster og nytårsforsætter.

I fredags havde jeg tre skønne kvinder til frokost. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, som jeg også havde forventet det og glædet mig til.
Netop derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor jeg altid 'kommer op at køre', som om det var en større festivitas. Der skal selvfølgelig købes ind og planlægges osv. , men jeg har ikke mere mange gæster ad gangen. Engang var vi flere, og det var meget lettere, forekommer det mig.
Det har sikkert noget med alder at gøre. Nu synes jeg, det er hyggeligst, hvis vi ikke er mere end fem. Det giver de bedste samtaler. Og så til frokost.
Det var en frokost med damemad, som Henrik kaldte det, hvis han syntes, der var rigeligt med salat.
Grønkålssalaten her ser smukkest ud, hvis der kun er en bund af grønkål og så et godt drys af granatæblekerner.
I det her tilfælde var der også æble, appelsin og syltede rødløg på.
Grønkål er nærmest min favorit på denne her tid af året. Dressingen bestod af citronsaft, flydende honning, sennep, salt og peber og olivenolie.
Jeg havde også lavet en meget dejlig salat af  fint snittet rød spidskål  og syltede rødbeder i små tern. Dressingen er den lage rødbederne ligger i og olivenolie smagt til med sukker, salt og peber. Til sidst toppes med solsikkekerner, der er ristet sprøde i lidt olie på panden.

Da to vennepar var her til frokost d. 30. december, var det stadig med juledug og traditionel frokost.
Jeg var så godt forberedt, at jeg syntes, jeg kunne begynde morgenen med avis, telefonsamtale og computer, og lige pludselig var der gået to timer.
Det betød, at jeg fik meget travlt med at lave tarteletfyld og anrette sild og pålæg og sådan noget.
Mine venner ville uden tvivl hjælpe til, hvis jeg ikke var færdig, men jeg kunne godt tænke mig at sidde med en kop te og slappe af til sidst.
Jeg plejer ikke at have nytårsforsætter, men hvis jeg skulle finde på et, så skulle det være, at jeg lader være med at begynde dagen med avis og computer, når jeg skal have gæster til frokost.
Det lykkedes mig at leve op til mit nytårsforsæt i fredags. Jeg sad med hvidvin i glasset og tjekkede facebook, da det ringede på døren. Det var da fedt.


onsdag, januar 09, 2019

What ...

Hver gang der sker noget overraskende eller uventet, hører jeg mine børnebørn sige WHAT? med forskellige betoninger.
Johanne på fire er nok den, der bruger det mest. Hvor kommer det fra, spørger jeg? Det har jeg ikke fået svar på endnu, men mon ikke det er fra Ramasjang?
Fåk er også en del af ordforrådet i den lille mund. Jeg kender ingen teenagere så godt, at jeg ved hvordan deres sprog er.  Men der er da lidt spændende, og der vil nok være adskillige ord, jeg ville undre mig over.


Jeg var ude i haven i dag og  skubbede lidt rundt med de visne blade.
What! tænkte jeg, da jeg så de første spæde tegn på erantis. :-)

Solen skinner, temperaturen er lige omkring frysepunktet.
Der var is på fuglebadet i morges og i Almindsø var badevandet 3 grader.

lørdag, januar 05, 2019

Nisserne er pakket væk

I går hjalp Johanne med at pakke julepynten væk og bære den ned i kælderen. Kun lysguirlanderne i vinduerne er her endnu. Selvom dagene langsomt bliver længere, er det hyggeligt med ekstra lys, når skumringen breder sig tidligt på eftermiddagen.
Der er blevet leget og flyttet rundt på nisserne.
Til højre sidder tvillingedrengene. Jeg købte dem for mange år siden af en patient på sygehuset. Hun havde sådan en lille geschäft i vindueskarmen på den fire-sengs stue på medicinsk afd., hvor hun var indlagt. Gad vide om det stadig er sådan? Når jeg hører om, hvor travlt der er på sygehusene, og hvor kort tid patienterne er indlagt, så kan jeg næsten ikke forstille mig det.
Muse-nissefar og hans dreng har jeg købt hos min frisør. Hendes mor har syet dem, og de bliver solgt fra et lille bord i frisørsalonen.
Det lillebitte gamle nissepar til venstre har jeg købt på Bornholm for mange år siden.
Jeg synes, det er hyggeligt, de kommer fra forskellige steder.
Nu bor de i kælderen de næste 11 måneder.

tirsdag, januar 01, 2019

Nytårsdessert.

Nytårsaftens dessert: Baked Alaska blev den bedste udgave, jeg har lavet. Sidste år var kagebunden en færdigkøbt lagkagebund, som jeg havde betrukket med chokolade, men den var kedelig.
I år havde jeg bagt en mandel/nøddebund og den løftede desserten til nye højder.

Jeg havde lånt min genbos gasbrænder, og det gjorde det meget let at få det grillede udtryk frem. Men på den måde forsvandt den magi, der ligger i at hive isen ud af ovnen. Så det er faktisk ikke bagt is.
(Jeg ved ikke, hvad det er Johanne står og prikker med? Sugerør? Raket?)

Opskrift på kagebunden:
4 æggehvider
200 g sukker
200 g mandel/nødder.

Marengsmasse:
4 æggehvider
200 g sukker.

Jeg havde 60 g hasselnødder og 140 g mandler (det behøver ikke at være en blanding)
De får en tur i minihakkeren, men jeg stopper, før det bliver til mel, så der også er noget at tygge i.
De fire æggehvider piskes med sukkeret længe,  lææænge til det er helt stift. Mandelmassen blandes i og det hele hældes i en springform og bages ved 170 grader i 25 - 30 min.
Kagebunden bages i god tid for den skal selvfølgelig være helt kold, når den skal spises.
Igen piskes fire æggehvider med 200 g sukker i lang, lang tid, så konsistensen er som det inderste i en flødebolle.

Lige før dessert-tid skives isen og anbringes på kagebunden og marengsmassen smøres på. Så kommer det letteste - selve 'brændingen' som så betyder, at der slet ikke er brug for en ovn.
Men det var en meget, meget lækker dessert.

Nu står jeg med 8 æggeblommer. Hvad skal jeg gøre med dem? Kagecreme, som der står, når jeg søger på opskrifter. Men jeg skal jo ikke bruge kagecreme ...

Jeg havde en hyggelig nytårsaften sammen med familien. Der blev fyret raketter af rundt omkring os hele aftenen. Efter min mening er det alt for voldsomt til skade og skræk for både vilde dyr og kæledyr. Jeg holdt mig til knaldperler og hundeproppistol, og kort tid efter børnene var kommet i seng, var jeg også klar til at takke af. Det betød, at jeg sov uden at vågne, da midnatsskyderiet gik i gang.

I, der læser med her, ønskes et godt og lykkebringende nytår. Jeg håber, det bliver et fredfuldt nytår for de mennesker, der lever i brændpunkter rundt omkring.


torsdag, december 27, 2018

Hverdag igen

Nogen havde fyldt op på 'vores' :-) p-plads ved Østre Søbad, da Else og jeg var der for at bade i morges.
Mange, mange cyklister var mødt. Sikkert for at deltage i et juleløb af en slags.

Men vi fik en plads, og vi fik et bad. Vandtemperaturen er steget lidt, nu 4 grader. I sidste uge var den en halv grad lavere.

Hverdagen er tilbage. Butikkerne er åbne igen, men det er alligevel stadig lidt jul, synes jeg. Selv om julepynten er fjernet fra hylderne til fordel for nytårsraketter og den slags.







Juleaften begyndte hos min datter om eftermiddagen, så børnene havde fået gaver inden årets store middag, hvad man vist godt kan kalde julemiddagen.
Vi havde en meget hyggelig og rolig juleaften, vi tre voksne og to børn.

Jeg havde som sædvanlig stegt and.
130 grader i fire timer. Den første time med ryggen op og de næste tre timer med ryggen ned.
Allerede i 2015 kan jeg se her på bloggen, at jeg havde overvejelser om, at det skulle være sidste gang, jeg stod for andesteg. Sådan har det ikke været, og jeg vil ikke udtale mig på forhånd igen.
Jeg ser, hvordan dagsformen er næste gang :-)



Mattias og hans mor var her d. 22. til knas- og pebernøddeproduktion.

Det har vært umuligt at koordinere det i år, så mine børnebørn kunne være sammen om det.
Chr. og Johanne var her den 23., og da gentog vi proceduren.
Men det fungerede også godt.
I virkeligheden er mit køkken for lille til flere.