tirsdag, juni 19, 2018

Nu skal der vist ikke koges mere suppe på det ben ...

Det er 'Folkemøde-benet,' jeg tænker på.
I oktober 2015 var frivilliggruppen på Silkeborg Bad på tur til Jens Galschiøts værksted (mit indlæg i linket)
Jens Galschiøt er en meget alsidig kunstner med et stort værksted i Odense. Han er mest kendt for sine politiske statements.
Han var også tilstede på Folkemødet med bl.a. den store fuckfinger, han har lavet for nylig.
Han havde også medbragt en seks-otte burkaer og arrangerede et par gange om dagen burka-løb. Folk kunne melde sig til at blive burka-løbere. De var nøgne under burkaen, og det var vist unge mennesker, der meldte sig til det. Jeg så bare lidt af det den ene dag. Man kunne ikke kalde det løb, for med de mange mennesker overalt, var det ikke muligt at løbe. Men det var en markering af det, for nyligt, vedtagne burka-forbud. Jeg synes, folk må gå klædt, som de vil. Og vi har jo maskeringsforbud i forvejen, så det er vel overflødigt.

Billedet her er udenfor Jens Galshciøts telt eller 'hovedkvarter.'

Da vi besøgte værkstedet for tre år siden, købte jeg en ring.
Ud af de mange fraklip i bronze, var der nogle kreative mennesker, der havde lavet ringe (der er mange frivillige på værkstedet)

Alle ringe var i sagens natur forskellige og kostede mellem 3 og 400 kr. Jeg synes, jeg fandt en rigtig pæn en.

Jeg fik et stort kram og blev omtalt som værende "én af mine forloveder," da Jens så min ring på Folkemødet.

Og sådan var der mange sjove indslag. Alting var ikke kun alvorlige politiske debatter.

Prins Joakim og prinsesse Marie var iøvrigt med samme fly hjem som mig.
Og Margrethe Vestager. Og Hans Engel. Og og og ...
Man ender med at blive starstruck :-)  ;-)

mandag, juni 18, 2018

En sidegevinst

På Folkemødet var der mulighed for, snart sagt, at få belyst hvilket som helst emne, man var optaget af.
Da jeg så Naturfredningsforeningens telt, kom jeg til at tænke på larven, som jeg ikke havde fået artsbestemt.
Billedet lå stadig på mit fotoapp., og jeg tænkte, at der måtte være en biolog eller lignende sådan et sted.
Det var der også. Han havde bare ikke larver og insekter som sit område. Men næste dag ville der være én.
Vi fandt dog ud af hjemme vha. Google, at det er en Lille Penselspinder. Den forvandler sig til en natsværmer på et tidspunkt og hører til sommerfuglefamilien.
Da jeg kiggede op fra min samtale med biologen, opdagede jeg, at Frank Erichsen aka Bonderøven, stod lige ved siden af og fulgte med. Han kendte heller ikke larven.
Det var noget af det rigtig sjove på Folkemødet, at man lige pludselig så eller kom i snak med den ene eller anden, som man ellers ser og hører i medierne.

Hov, jeg kom til at sætte gang i en opdatering, inden jeg var færdig med mit indlæg :-)

søndag, juni 17, 2018

Søndag ...

Mine, i går, frikadellespisende børnebørn blev afleveret i formiddags.
De skulle sove hos mig natten til i dag og havde ønsket sig frikadeller, kartofler og brun sovs. Det fik vi. Ingen problemer i den menu.
Det var straks mere problematisk, at Chr. vågnede kl 05. Det lykkedes at strække stå-op-tiden til 05.30. Men så måtte vi også i gang med dagen med havregrød.
Grunden til, det var svært for mig at vågne så tidligt, var, at jeg ikke kunne lægge en bog fra mig i går aftes.
Jeg er i gang med Bo Østerlunds interview-bog Modne Kvinder - Samtaler om livets patina.
24 kvinder fortæller om livet efter de 50.
Da jeg netop har oplevet Mette Bock på scenen på Folkemødet, havde jeg lyst til at læse hendes historie, som er en af de længste i bogen. Et meget bevægende livsforløb.
Jeg kunne heller ikke falde i søvn bagefter og sov i det hele taget lidt uroligt. Sådan er det med to små børn i mit soveværelse.
Så da børnene var afleveret, tog jeg mig en meget lang lur.

I eftermiddags var der en friluftskoncert i Indelukket med Prinsens Musikkorps. De havde Rasmus Bjerg med som solist.

Da jeg så filmen om John Mogensen
 for et par måneder siden med Rasmus Bjerg i hovedrollen, blev jeg fan :-) Så jeg ville ikke gå glip af anledningen til at se og høre ham.

Det var egentlig lidt koldt at sidde i skyggen på det tidspunkt, men jeg var heldig at komme lige til Your Are Always On My Mind og en John Mogensen-sang, jeg ikke kendte. Jeg gik glip af resten, fordi jeg frøs. Men jeg nåede at konstatere, at han stadig bærer på de 15 kg. han tog på for at fylde filmrollen ud. Måske med vilje fordi han har planlagt en John Mogensen-turne i 2019.
Indelukket er et perfekt sted til arrangementer om sommeren.

Der var også mange mennesker i dag.

På trods af formiddagslur er jeg stadig træt og har planer om at gå tidligt i seng.

lørdag, juni 16, 2018

Dagene før Folkemødet.

Jeg er glad for, jeg kom til Bornholm to dage før Folkemødet (det skyldtes udsolgte billetter), men det betød, at vi fik lidt bedre tid til at snakke og gøre andre ting.
Vi var bl.a. på Bornholms Kunstmuseum om tirsdagen.

Her lidt fotosjov. Min veninde vil ikke være med på billeder, der offentliggøres. Hendes mand er så tit eksponeret, så det er han ligeglad med.

I onsdags var der en stor begivenhed i Rønne, idet den nye campusbygning blev indviet af kronpris Frederik.
Jeg havde nogle timer på egen hånd, da mine venner var inviteret til åbningsceremonien.
Jeg benyttede tiden til at gå på det Kulturhistoriske Museum, der ligger i en gammel bygning, der oprindelig blev bygget som det første hospital på øen.

Mit billede er affotograferet fra en pjece.
Der var så mange interessante ting og historier i det hus.
Mest indtryk på mig gjorde samlingen og historien om de mere end 2000 små Guldgubber (billedet til venstre)

Og Bornholmerurets historie.
Om hvordan et hollandsk skib i 1744 med en ladning engelske  standure strandede ud for Bornholms kyst. Urene blev beskadiget og et par unge brødre hjalp med at reparere dem.
De fik så godt kendskab til urene, at de allerede året efter kunne præsentere det første Bornholmerur. Det havde kun en viser. I løbet af kort tid blev en stor forretning at bygge ure.

I går, på vej hjem fra Folkemødet, sluttede vi af med at spise en sen frokost på et røgeri i Hasle. Jeg fik saltede stege sild, der serveres med rugbrød, rødbedeterninger og sennep. En specialitet, som må prøves, men som ikke hører til mine livretter :-)

Og tilsidst et billede fra klippeøen og Folkemødets by, Allinge.

Glimt fra Folkemødet.

Jeg havde ikke på forhånd forestillet mig, hvor spændende Folkemødet er, men det er virkelig spændende, interessant og sjovt.
Der er en meget hyggelig, afslappet stemning, selv om der er tusindvis af mennesker. Vi havde på forhånd udset os nogle debatter, vi gerne ville overvære om torsdagen. I nogle tilfælde havde hundredevis af andre samme interesse :-) og det lykkedes ikke at komme tæt nok på. Fx. Roald Als (satiretegner på Politiken), der viste sine tegninger af Søren Pind, som kommenterede dem. Jeg stod for langt væk, og solen skinnede ind på den storskærm, tegningerne blev vist på. Jeg var der et kvarter, og det var virkelig sjovt at høre på de to. Men min plads var for dårlig. Så er der utallige andre muligheder.
Den bedste, jeg oplevede.

Mette Bock, Rune Lykkeberg og Søren Pind i samtale om begrebet dannelse med Martin Krasnik som mediator.

De er virkelig mennesker med dannelse, i den forstand, at det betyder, vi tilegner os mere viden end den, vi selv har brug for i vores daglige liv. Og bruger den i fællesskab. Der hører mere med til Rune Lykkebergs definition. Jeg kan bare ikke gengive det helt.





Meget interessant foregik i Egmont Fondens telt.
Her fortæller Blachman og Rune Willerslev, hvordan det er at være ordblind. Og hvordan ordblinde har særlig krøllede hjerner, der kan føre til mange ting.
En 12 årig pige fortalte om sin skolegang med mange hjælpemidler og sin drøm om at blive læge og forfatter, hvad de to herrer støttede hende meget i.




En meget sjov debat om troværdighed.
Men ikke så troværdig, for meget andet end profession giver en person troværdighed.
Jordmødre ligger øverst efterfulgt af læger og sygeplejersker.
Politikere og journalister ligger lavest.

Hvad så med min venindes mand, i midten, der både er læge og politiker? Han smiler og balancerer godt i det felt.



Der kunne berettes meget mere. Det har virkelig været inspirerende, og jeg kommer sikkert tilbage med mere, men nu skal jeg i gang med at forberede frikadeller, kartofler og brun sovs. Jeg kom hjem i går aftes, og i eftermiddag kommer Johanne og Christian her og skal blive til i morgen.
Jeg er blevet forkælet, som jeg siger, på mine venners luksuspensionat. Tak Kirsten og Thomas. Fire dage uden at skulle købe ind, planlægge mad, transport og underholdning osv. Det har været en luksus.

Min kuffert var dog ikke med i flyveren til Karup i går aftes. Det betyder ikke så meget for mig, og den bliver leveret engang i løbet af i dag. Det var værre for håndværkeren, som stod og skulle bruge sit værktøj. Vi var tre med missing kuffert.




onsdag, juni 13, 2018

Fra øst.

Da jeg vågnede tidligere end mine venner i går, gik jeg en lille tur ad et stisystem mellem gaderne.




På et tidspunkt kom jeg til en sti, der var belagt med glassten, der glimtede i forskellige farver.




Det så helt fortryllende ud. Glasstykkerne var afrundede og helt fine at gå på med bare fødder.














.
Man ser ikke farverne rigtigt på billedet til venstre.

For enden af stien ligger Hotel Green House Solution, der er et stort konferencehotel.
Stedet er bygget efter bæredygtige principper, og restauranten serverer økologisk mad.


Da jeg kom tilbage igen fik jeg at vide, at glasset var fra  de grønne glascontainere og overskudsglas fra Pernille Bülows værksted. I stedet for at sende affaldsglas ud af landet, var det blevet tromlet og anvendt som grus.










I morgen begynder Folkemødet. Det bliver spændende at opleve. Vejret har været tilpas at være ude i. Ikke for koldt og ikke for varmt. Vi har fx kunnet sidde ude og spise de seneste to aftener.











mandag, juni 11, 2018

På falderebet.

Aj, hvor er det koldt i dag. 13 grader, da jeg åbnede terrassedøren i morges, og så blæser det oven i købet også.
Jeg lukkede skyndsomt døren. Det er som en drøm langt borte, dengang døre og vinduer bare stod åbne. Og ude var inde, og inde var ude. Men det er ikke længere tilbage end i går morges og de seneste uger.
Jeg vil have det igen.
Nu skal jeg finde varmt tøj frem. Jeg har et luksusproblem, for jeg har gået i kjole den seneste måned, og det elsker jeg. Skal jeg nu presse mig ned i et par lange bukser?  Og hvad skal jeg have med til Solskinsøen? Vejrprognoserne siger, at det kolde vejr går udenom Bornholm.
Min veninde har lige skrevet, at solen skinner hos dem, så jeg tager et par kjoler med :-)

Mit billede er fra fire år siden, da jeg var der i november. (min veninde vil ikke optræde på de sociale medier)

Jeg har altid en stående invitation, og sidste år da der var folkemøde, blev invitationen intensiveret.
Men jeg var for præget af min knæskade et halvt år tidligere, så det kunne jeg ikke.
Det er forresten dejligt for mig at vende tilbage og læse på bloggen, hvordan juni 2017 var for mig. Jeg glemmer jo at lægge mærke til, hvor meget mere jeg kan nu. Både når det handler om bevægelighed og træthed, så har jeg det mærkbart bedre.

Men jeg var lidt for sent ude til at bestemme mig, så da jeg i begyndelsen af maj var klar til at købe billetter, var rejsemulighederne lige omkring folkemødet
 udsolgt. I dag var en mulighed, og jeg kan komme hjem fredag. På den måde får jeg åbningsdagen, torsdag, med og lidt af fredagen. Det bliver spændende. Men jeg glæder mig nu til de to første dag, da vi bare selv finder på, hvad vi vil. De er meget gæstfrie og hyggelige at være sammen med, mine kære venner, som jeg kender helt tilbage fra Kemplertiden  1995-97.
Men nu vil jeg gøre mig klar til at køre til Karup. Måske kan jeg ikke lade være med at blogge undervejs :-) Det vil vise sig ...