fredag, juli 31, 2015

Lige før august begynder ...

At juli måned snart er forbi, og at det slet ikke har været sommer rigtig for alvor, er ikke til at forstå. Blæst og regn har været de mest almindelige vejrtyper der, hvor jeg har opholdt mig.
Alligevel har der været mange hyggestunder.

Jeg vil tage et kig i mine billeder og se, hvad der egentlig skete.

En vigtig milepæl for Johanne var, at hun fyldte 1 år. Hun forstod vist ikke, at al festivitas var for hende. Gaver i en lind strøm, som drengene var meget optagede af at åbne. Rundstykker om formiddagen. Sejltur med en af rutebådene og is på havnen. En dejlig dag.




Jeg har været i København et par dage for at fejre en venindes fødselsdag.
Udsigten her, ud over Ridebanen ved Christiansborg, havde vi den dag vi drak kaffe i restaurant Tårnet.
Bag mit link gemmer sig oplysninger om restauranten og bygningen.

Der er kun et vindue i restauranten, og vi var så heldige at sidde lige der.

Der skal bestilles bord i god tid, hvis man vil spise i Tårnet. Og man skal komme i god tid, fordi der er sikkerhedstjek som i lufthavne. Og kø ved elevatoren. Men vi fik dejlig kaffe og lagkage, og betjeningen var søde og opmærksomme. Spisekortet kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om.




Her er vi oppe i Udsigten, som er et niveau højere end restauranten.

Et kig ned på Børsen, men der er udsigt ud over København fra alle verdenshjørner.

Der er gratis adgang til Udsigten. Man behøver ikke at besøge restauranten for at komme derop



Tivoli blev også besøgt og her var som altid hyggeligt. Vi spiste i restaurant Kahler, hvor vi fik virkelig lækker mad. Indretningen er holdt i rødt. Røde gulve og røde lofte. Stolene vi sad i var Finn Juhl stole i rødt skind. Som om vi opholdt os i en rød æske


Fødselsdagsfesten blev afholdt på hotel Fortunen.

Her lige på kanten af Dyrehaven er vi virkelig kommet ud af byen.

Luften er fuld af hestepære-lugte, når man træder ud af bilen.
Lige over for hotellet kan man leje heste og ride gennem den Røde Port ind i Dyrehaven.

Det gjorde vi ikke. Vi hyggede os med en helt traditionel dansk fest med dejlig mad, taler sange, snak og latter.


I skoven herhjemme igen modnes de vilde moreller og kirsebær.



Jeg undrer mig over, at fuglene ikke har været der.

De er søde og modne, de lyse bær.
Jeg har lavet en kompot, men sidder mest med sten i munden, når jeg spiser af den. Det gælder om at have god tungemotorik.





De flotte røde bær er sure.




Chr.poserer i Livshjulet i parken ved Silkeborg Bad.





Vi (byen) har fået et nyt gavlmaleri eller vægmaleri. Lars Ringgaard, lokal mulitkunstner står bag.

Nu glæder jeg mig bare til sommer i august.
Den må da komme ... skulle man tro.

torsdag, juli 16, 2015

Feriestemning - men mangel på ferievejr ...


Det var koldt i sidste uge, da vi var i Vorupør.

Mattias var den, der kom nærmest at bade i det nye havbad.


Men så er der heldigvis svømmehal i Thisted og Hurup, og begge steder blev besøgt.



Vi kørte hjemmefra den lørdag, da der var hedebølge og 28 grader om formiddagen. I Vorupør var der havgus og 18 gr. Det blev aldrig sådan rigtigt sommervejr, hvor ungerne sidder i sandet og graver kanaler og bygger borge.
Der var et par dage med voldsom storm.


Det kunne være svært at holde sig oprejst, når vinden var så stærk.


Senere på dagen var der kraftig sandstorm, og da var det absolut ikke for børn at være på stranden.

Jeg var der med lukket mund og øjnene beskyttet bag briller. Havde glemt huen, så ørerne var fulde af sand.


Der var små glimt af solen, men blæsten fulgte med.
Vi hyggede os alligevel.


Dagens højdepunkt var vist nok besøget i Vesterhavskiosken.




Den sidste aften var der en smuk solnedgang, og blæsten vat tålelig.

Vel hjemme igen skinner solen hver dag, dog med afbrydelser af byger og skyer.



I går var jeg på restaurant Zorba sammen med veninden.

Godt, der er et sted med lidt græsk stemning her i byen, når nu sommeren er, som den er.



fredag, juli 03, 2015

Det nyeste hus i Aarhus.




For nogle dage siden var jeg inde at se det nyeste hus i Aarhus.


Dokk1 hedder det nye bibliotek i byen. Bag mit link ligger Wikipedias  oplysninger om byggeriet.

Det er sådan et spændende byggeri, som det lokale arkitektfirma
schmidt hammer lassen står bag. Den Sorte Diamant i København og Aros kommer også fra det firma. Jeg ser i avisen, at de bl.a. også er i gang med et kæmpestort biblioteksbyggeri i den kinesiske havneby Ningbo.
Jeg kom tilfældigvis forbi Dokk1 lige før en rundvisning.
Jamen, det er så specielt, så jeg vil bare henvise til at google på navnet, hvis du er interesseret. Eller også at gå ind og se det.

Det er meget, meget langt fra de biblioteker, der fandtes, da jeg var ung - og heldigvis for det. Da skulle man gå meget stille langs de brune høje reoler og kun hviske, hvis man havde brug for at spørge om noget.
Udover bøger, tidsskrifter, musik og film osv., så er børneafdelingen en regulær legeplads. Jeg har opfordret mine døtre til, at vi tager en legedag derinde med de små.


Der er legemuligheder både inde og ude.
Her en kæmperutschebane.




Der skal klatres et godt stykke op for at komme ind til den trappe, der leder op til toppen.




Et af de mere spektakulære kunstværker indendørs er Gongen af kunstneren Kirstine Roepstorff.






Det lange, tunge messingrør er forbundet med fødeafd. på Skejby Sygehus.


Nybagte forældre har mulighed for at aktivere Gongen med et tryk på en kontakt, der udløser et klokkeslag i Dokk1.
En festlig måde at fejre en stor familiebegivenhed på.





Gongen blev taget i brug 1. juli. Jeg var der et par dage før, så der var ingen mulighed for at høre klokkeklang.
Det kunne jeg ellers godt tænke mig.
Der bliver vist i gennemsnit  født 12 børn i døgnet på Skejby.






torsdag, juli 02, 2015

Det var da vist en humleflue?

Forleden dag stod jeg og nød synet af blomstrende hybenbuske. Der var stor aktivitet nede i blomsten, og den lille tykke humlebi lignede ikke rigtig en humlebi. Den tumlede rundt med en hurtighed, som humlebier ikke gør, og den fløjtede en bzzzz-lyd, som jeg heller ikke har hørt hos humlebien.
For et øjeblik siden hørte jeg Natursyn i radioen, og jeg er sikker på, den lille tykke fætter er en humleflue.
Jeg kender navne på alt for få af den store mangfoldighed af insekter, der findes i den danske natur.
Hvad mon det er for én, tænker og spørger jeg tit?
Mine børnebørn spørger hele tiden.