fredag, juli 31, 2015

Lige før august begynder ...

At juli måned snart er forbi, og at det slet ikke har været sommer rigtig for alvor, er ikke til at forstå. Blæst og regn har været de mest almindelige vejrtyper der, hvor jeg har opholdt mig.
Alligevel har der været mange hyggestunder.

Jeg vil tage et kig i mine billeder og se, hvad der egentlig skete.

En vigtig milepæl for Johanne var, at hun fyldte 1 år. Hun forstod vist ikke, at al festivitas var for hende. Gaver i en lind strøm, som drengene var meget optagede af at åbne. Rundstykker om formiddagen. Sejltur med en af rutebådene og is på havnen. En dejlig dag.




Jeg har været i København et par dage for at fejre en venindes fødselsdag.
Udsigten her, ud over Ridebanen ved Christiansborg, havde vi den dag vi drak kaffe i restaurant Tårnet.
Bag mit link gemmer sig oplysninger om restauranten og bygningen.

Der er kun et vindue i restauranten, og vi var så heldige at sidde lige der.

Der skal bestilles bord i god tid, hvis man vil spise i Tårnet. Og man skal komme i god tid, fordi der er sikkerhedstjek som i lufthavne. Og kø ved elevatoren. Men vi fik dejlig kaffe og lagkage, og betjeningen var søde og opmærksomme. Spisekortet kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om.




Her er vi oppe i Udsigten, som er et niveau højere end restauranten.

Et kig ned på Børsen, men der er udsigt ud over København fra alle verdenshjørner.

Der er gratis adgang til Udsigten. Man behøver ikke at besøge restauranten for at komme derop



Tivoli blev også besøgt og her var som altid hyggeligt. Vi spiste i restaurant Kahler, hvor vi fik virkelig lækker mad. Indretningen er holdt i rødt. Røde gulve og røde lofte. Stolene vi sad i var Finn Juhl stole i rødt skind. Som om vi opholdt os i en rød æske


Fødselsdagsfesten blev afholdt på hotel Fortunen.

Her lige på kanten af Dyrehaven er vi virkelig kommet ud af byen.

Luften er fuld af hestepære-lugte, når man træder ud af bilen.
Lige over for hotellet kan man leje heste og ride gennem den Røde Port ind i Dyrehaven.

Det gjorde vi ikke. Vi hyggede os med en helt traditionel dansk fest med dejlig mad, taler sange, snak og latter.


I skoven herhjemme igen modnes de vilde moreller og kirsebær.



Jeg undrer mig over, at fuglene ikke har været der.

De er søde og modne, de lyse bær.
Jeg har lavet en kompot, men sidder mest med sten i munden, når jeg spiser af den. Det gælder om at have god tungemotorik.





De flotte røde bær er sure.




Chr.poserer i Livshjulet i parken ved Silkeborg Bad.





Vi (byen) har fået et nyt gavlmaleri eller vægmaleri. Lars Ringgaard, lokal mulitkunstner står bag.

Nu glæder jeg mig bare til sommer i august.
Den må da komme ... skulle man tro.

7 kommentarer:

  1. Det kan være en god idé at kigge sine billeder igennem, så man kan se, at man trods alt (trods vejret) har oplevet en masse gode ting.
    Jeg sidder lige og vænner mig til, at ferien er definitivt slut. Jeg kan godt glæde mig over, hvis der skulle komme lidt sommer i næste uge, - det er trods alt sjovere at cykle til skole i sommervejr. Men hvor har det været elendigt vejr i ferien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, er din ferie allerede slut? Så må du i gang igen. Som om du ikke har været det - jeg synes, du får lavet så mange skønne håndarbejdsting. Men jeg ved godt, der er forskel på det hobbybetonede og det professionelle liv. Bare det, at du skal til at hænge i en klokkesnor.
      God arbejdslyst til dig.
      God arbedjslyst til dig.

      Slet
  2. Tillykke med Johannes første fødselsdag, Betty! Hvor har du oplevet meget spændende i den sidste tid. Vi besøgte også restaurant Tårnet fornylig og var betaget af den enestående udsigt. Så fine billeder du viser her!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og tak Gitte ;-). Synes du ikke restaurant Tåret er et spændende sted. Det var en god ide at åbne stedet for publikum.

      Slet
  3. Nu var jeg ikke hjemme fra 1. juli, men startede den ikke med hedebølge også i Danmark?
    Men det er selvfølgelig surt for dem, der har haft ferie de seneste 14 dage ... godt, at du har så mange gode oplevelser i bagagen alligevel :-)
    Og tillykke med den små Johanne. Hvor tiden dog flyver, må vi gang på gang konstatere.

    SvarSlet
  4. Tak Ellen. Da hedebølgen nåede til Silkeborg kørte vi til Vorupør. Den lørdag formiddag var der 28 grader her, men 18 og havgus i Vorupør. Og det blev ikke sommer, mens vi var der.
    Ja, tiden flyver.

    SvarSlet
  5. En dejlig spændende Juli du har haft, skønne billeder med dejlig tekst.
    Jeg krydser fingre for vi får lidt sommer, min krop og sjæl skriger efter sommerdage. Frygter lidt for den kommende vinter, hvis ikke der sker noget med temp.

    SvarSlet