onsdag, august 05, 2015
Der er meget at lære om ...
Der er meget at lære for en mormor om lego.
Nu har jeg endelig lært det: at et pigehoved har røde læber!
Ud af den store mængde lego, Christian har, er der uanede muligheder for at bygge om på lego-personerne.
Der kræver stor fingerfærdighed at samle og skille ad.
Figurerne i Christians leg er altid delt i to grupper: politi og røvere.
Jeg har endnu ikke helt gennemskuet, hvordan det er, en røver ser ud.
Politiet er let at genkende på tøj og udstyr.
Jeg får altid tildelt rollen som de onde, tyvene, eller røverne!
En forsigtig forespørgsel i går, om vi kunne bytte, så jeg blev politi? blev helt kategorisk afvist!
Der går mange timer med at udvikle fantasi og motorik i selskab med de små klodser og figurer, gerne sammen med voksne, men også alene.
Jeg synes, det er spændende at se. Også selv om jeg altid er ond!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Lego er helt genialt legetøj til børn, der kan udvikle deres fantasi og motorik.
SvarSletBetty med hensyn til skildpadderne i parkerne, googlede jeg og fandt ud af, at de er sat ud af folk, der ikke vil have dem mere. Og hvis skildpadderne kan kan komme dybt nok ned, hvor der er isfrit, kan de overleve vinteren her i Danmark. Det er dog forbudt at sætte kæledyr ud i naturen ifølge naturbeskyttelsesloven.
Gitte, det var interessant, det du fandt ud af om skildpadderne. Så det er altså folk, der sætter dem ud. Det må da være et barskt skildpaddeliv at komme fra et hjem, hvor den bliver fodret, til at skulle klare sig selv i et vandløb eller en sø.
SletJeg synes altså, at det er godt, at drengen kun har lyst til at høre til 'de gode' og ingen intentioner har om at være 'en ond' :-)
SvarSletEllen, det er da et vældig godt synspunkt, du har der. Selvfølgelig træner han til at blive én af de gode - hvad han også allerede er ;-)
SletMon ikke mormor kan gøre de onde lidt mere gode :-)
SvarSletLene, de onde skal være rigtig onde. De skal jo i fængsel. Fængselet, som er bygget af mange, mange klodser over lang tid. Så de må ikke bliver søde. ;-)
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDu er nu heldig, at du må være med, - selvom du må tage til takke med at være ond.
SvarSletEva, jeg tager til takke med min rolle ;-) Det er sjovt at være med, men jeg skal sørge for at være ond ... ;-)
SletSpændende, hvornår det tema er levet ud?
Det er en fornøjelse at lege med de små poder, være i selskab med dem. Man lærer så meget, får gode tips, og bliver selv inspireret.
SvarSletBliver spændende hvornår du bliver tildelt andre roller.
Abildjyden, det bliver spændende, hvornår jeg får tildelt andre roller? Hvis jeg får det?
SvarSletMen det er en fornøjelse, som du også skriver. ;-)
read this post here anonymous visit replica bags from china additional info navigate to this site
SvarSletk1k75o6y37 d9m45j2w88 x2m38t4o78 n1d24q1c86 m9q68b0x08 k2i77u6e04
SvarSlet