mandag, januar 31, 2011

En byrundtur.

I går havde yngste og hendes kæreste inviteret mig en tur rundt i deres fælles, men for hende nye, by.

Her kan man virkelig tale om en stor lysestage.
Jeg blev næsten mere optaget af den, end af Joakim Skovgaards imponerende udsmykning.


På Brænderigården var der en anderledes, sjov fotoudstilling, hvor man ved hjælp af de opstillede briller også kunne få en tredimensionel oplevelse.
Efter en kold gåtur langs søen, endte vi på en hyggelig cafe.
Og senere kunne jeg glæde mig over, at det kun varer godt en halv time at køre hjem.

Mad Men - ikke håndboldmænd!

Mens de fleste så håndbold i går aftes (sølv er da flot), så jeg de to sidste afsnit af anden sæson af Mad Men

Heldigvis er der også en sæson tre, som jeg skal have fat i.
Sæson fire er endnu ikke frigivet på dvd.


Det er ikke fordi, jeg har oplevet det miljø, serien skildrer, at jeg er blevet draget ind i den.
Den foregår i begyndelsen af 60'erne på et reklamebureau i New York.
Hele iscenesættelsen af 60'er mode og boligindretning er udført med en udførlig, historisk akkuratesse.
På kontoret er der intriger og konkurrence mellem kolleger. Og hjemme i familierne er der konflikter, der nok ikke er så meget anderledes end i 2010.
Og alligevel.
Kvinderne glider diskrete, men meget sexede rundt med store bløde, runde former, mens de servicerer mændene, der ustandseligt skiftevis forfører dem og nedvurderer dem.
Men under overfladen mere end aner man, at kvinderne er stærke, og de ved også, hvordan der kan manipuleres.
Hovedpersonen, Don Draper, blev kåret som den mest indflydelsesrige mand i USA i 2010.
Han er kontorets geni udi reklamer.
Han har en smuk kone og to søde børn ude i forstaden.
På overfladen ser det lyst og lykkeligt ud.
Men han har et stort forbrug af kvinder. Og der er mystik omkring hans identitet.
Men han er ikke bare kynisk og beregnende. Han kan også være omsorgsfuld og dybt tænkende.
Sådan er det iøvrigt med hele persongalleriet. Den samme person er både ond og god. I varierende grad.
Og på den måde ligner de vel os alle.

Noget der slår mig er, at der bliver røget og drukket ufattelig meget.
 Der bliver tændt cigaretter og røget i alle sammenhænge. Alle har whiskey og glas stående fremme på kontoret til dagligt brug. Og utroskab er mere reglen end undtagelsen.
Det var den måde alfahannen manifesterede sig på dengang.

Hvor er det langt fra nutidens måde at være maskulin på.
Uden at jeg rigtig ved det, så tror jeg, at maskulin identitet i dag handler om at være hypersund og dyrke sin krop. Være en nærværende far, en trofast ven og en god ægtefælle.  (trorjeg ??)

Ikke kun i USA men også her, henter modeindustrien inspiration til nye trends fra Mad Men.
Billedet er fra 'Femina' engang her i Januar.
Til venstre er det tre karakterer fra serien.
Til højre en kjole fra Jackpot og fra Line Mo.

Jeg vil kigge efter dem, når de kommer i butikkerne. Måske også prøve.....
Men jeg har vist haft min tid med kjoler, der strutter.
Mine piger vil uden tvivl se yndige ud i sådan en kjole.

Nu vil jeg ud at se, om sæson tre er et sted derude på hylderne.
Om det ender med, at Don Draper finder sig selv?
Sidste afsnit sluttede, mens Cubakrisen var på sit højeste. SterlingCooper fusionerede med et europæisk firma, og Don flyttede muligvis hjem igen?
Der er mange åbne muligheder.

torsdag, januar 27, 2011

Qivitoq.

Det ene fødselsdagsbarn, fra i mandags, har en stærk tilknytning til Grønland, og udover en servering der var en kaffemik  værdig, fik vi et lille kig i en gammel film.

Jeg blev straks bragt tilbage til min barndoms forsamlingshus.
Her kom der med sjældne mellemrum en rejsebiograf på besøg.
Og en af de ganske få film, jeg har set som barn, er QIVITOQ. Fjeldgængeren.
Jeg kunne ikke huske handlingen i mandags, men det jeg husker, er den fantastiske natur.



Filmen er fra 1956. Den er for nylig blevet restaureret og digitaliseret og er nu på dvd.
Den var iøvrigt den første danske film, der blev nomineret til en Oscar.

Jeg måtte straks i Kvickly, hvor den fås for 99 kr.
Den er tårepersende idyllisk og romantisk.
Men Poul Reichardt var en flot mand, og Astrid Villume var yndig!
Kan anbefales.
Man skal nok have alderen......

onsdag, januar 26, 2011

Suppe leveret.....

Det er eksamenstid, og ældste er rigtig meget hængt op i forberedelser til eksamen i morgen.
'Hvad kan mor her hjælpe med?'
Man vil jo gerne.
Mad!
Ja, så gerne.

Imellem et møde i Børns Voksenvenner i formiddags og tysktimerne i eftermiddag, har jeg lavet verdens  hurtigste suppe inspireret af min svigerinde fra Thailand.


Kyllingesuppe:
Man koger noget vand op med
citrongræs
kaffirlime blade
galangarod
chili.
Når vandet koger tilsættes kyllingestykker og kokosmælk.
Der smages til med fiskesovs (salt) og østerssovs (sødt) og lime.
Evt. lidt mere kokosmælk.

Jeg vil køre til tysk og levere suppe på vejen.
Aber ich habe Hausaufgaben nicht gemacht!!
Pyt - er det lille ord, der er nyttigt sommetider.

tirsdag, januar 25, 2011

Og sådan går det mod lysere tider......

Silkeborg Bad er der for tiden en stor og spændende grafik udstilling.


Og jeg har travlt med at gå til fødselsdage.
I går var der to. Både eftermiddag og aften.
Så der har ikke været tid til blogvisitter. Men tak for besøg hos mig.

fredag, januar 21, 2011

torsdag, januar 20, 2011

En kat på vejen.

Den løb mig i møde, som om vi kendte hinanden, den smukke sorte kat.


Jeg ville gerne putte den i lommen og tage den med hjem.
Men den har nok sit eget hjem.
Så vi gik hver til sit.

tirsdag, januar 18, 2011

BodyAge

Jeg er 51.
Nej, jeg er jo 66.
For nogen tid siden anskaffede Sportscentret,  hvor jeg træner, sådan et vægtlignede apparat, der kan vise, hvor gammel ens krop er.
Chris MacDonald har brugt BodyAge begrebet til at motivere deltagerne i de programmer, han har haft om livsstilændringer. Det er en måde at måle, om det har nogen effekt at træne og ændre kostvaner. Og de, der har deltaget i hans programmer, har typisk haft en kropsalder, der var 10-15 år ældre end deres kronologiske alder


Jeg er fuld af skepsis over, om sådan et apparat kan måle så mange forskellige ting om ens krops status.
Men jeg skulle da prøve det.
De eneste oplysninger apparatet skulle have, var alder og højde.
Så havde den tal for body fat, body water, bone mass, metabolic age og kalorieforbrug i hvile.
Jeg troede først, det var en fejl, at min kropsalder var 51. Sådan føles det ikke.
Men så kom en rutineret instruktør og lavede testen igen.
Og hun var sikker!
Det er da meget rart at være så ung......
Jeg træner meget i håb om at jeg kan slippe af med smerterne i min slidte ryg.
2 gange om ugen konditionstræning og vægttræning + en zumba time og en pilates time.
Det er også blevet bedre, men jeg skal nok skrue mine forventninger ned.
Og hvad så med de 51?
Jeg har stadig min slidte ryg og mine skøre knogler, og det forhøjede kolesterol og blodtryk.......
Men jeg er jo også 66! Og fungerer godt!

Men fremtidsperspektivet er jo, at vi skal holde os i gang.
Nu er der forslag fremme om, at de veluddannede selv skal sørge for deres træning efter endt hospitalsbehandling.
Og det er et tidspunkt, hvor de fleste ikke har initiativ og overskud til det.
Og på et tidpunkt (hvis vi bliver rigtig gamle) så orker vi ikke.
Skal vi så sidde i vores stol med skyld og dårlig samvittighed og dø i skam over, at vi ikke kunne holde os i gang?
Det er da en ubarmhjertig verden, vi er ved indrette.

søndag, januar 16, 2011

Søndagssysler.


Jeg har grønsager liggende i et mørkt kælderrum.
At dømme efter udseendet, så er rødbeden en kedelig fyr.
I går hentede jeg et par stykker.
Den ene havde små spirer i den ene ende.
Jeg skar stykket fra og satte det i vindueskarmen i en undersål med lidt vand.
Og i dag har den foldet sig ud med småbitte blade.
Jeg ved godt, det sker hvert forår, men jeg bliver alligevel rørt og glad over at se det.



Det er kun på overfladen, rødbeden er grim.
Indeni er den smuk og farverig.
Jeg har lavet rødbedepesto i dag.



Senere skal jeg mødes med de seks, jeg skal til Berlin sammen med.
Planlægning, forventningsafstemning eller sådan noget.
Det skal nok blive hyggeligt.Posted by Picasa

fredag, januar 14, 2011

En forårsdrøm.

I formiddags, da jeg gik forbi en blomsterbutik, så jeg det her fortryllende syn:


Jeg måtte have næsen helt derned.
De duftede vidunderligt og satte gang i drømme om lune, lyse forårsdage og solsortefløjt.
Jeg købte dem ikke.
Jeg venter.
Om fire måneder blomstrer de derude i haven under syrénen.
Der, hvor der lige nu ligger en iskappe af smeltet sne.

torsdag, januar 13, 2011

De dyre skolepenge

Som et led i besparelserne i Finansloven bliver det nu meget dyrt, for folk med en videregående uddannelse og for pensionister, at tage en uddannelse eller følge enkeltfag på HF eller VUC.
Det koster mig 300,00 kr at følge tyskundevisning i et år.
Fra næste skoleår vil det koste mellem 5000 og 10.000, siges der.
For unge på vej til en uddannelse vil prisen være ca. 100 kr.
Det er vist ikke regnet helt præcist ud endnu.
I min klasse var der i august 4 unge, der skulle videre i uddannelsessystemet.
Der er kun 1 af dem tilbage nu.
Så er der en gruppe, der går der som et led i deres aktivering.
Der er en gruppe pensionister, der møder op hver gang. Og der er et par yngre, der er i arbejde, men som kan lide at holde ferie i Tyskland.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at jeg er færdig med at gå i skole.
Jeg elsker det.
Men skal der spares, så er det fair nok, at dem der ikke skal på arbejdsmarkedet må betale gildet selv.
Det bliver bare for dyrt et gilde for mig.
Mest ærgerligt er det dog for læreren, fordi der ikke vil være elever nok til en klasse.
Der vil ikke blive udbudt tysk, og eleverne må tage til Herning eller Århus.
Ærgerligt for dem også.

Vi læser om Genforeningen for tiden og die Mauer

Der er mange der husker, hvor de var den 9. nov. 1989. Den dag grænsen mellem Øst og Vestberlin blev åbnet, og glade mennesker strømmede til Vestberlin.
Min historieinteresserede, nu ex-mand var klar til at rejse til Berlin straks, da vi så de uforglemmelige scener i fjernsynet.
Der gik dog 3 måneder inden vi kom afsted. Da var der stadig en stor del af muren tilbage.
Alle stod med hammer og mejsel og huggede stykker ud af muren.
Jeg har stadig et stykke.



For 10 år siden var jeg der igen, og husker især de store byggepladser og kæmpekraner.
I uge 7 skal jeg til Berlin i en uge.
Det bliver spændende at se alt det, der er sket siden

tirsdag, januar 11, 2011

Under is og sne

Sneen er nu smeltet så meget, så julerosen (helleborus) titter frem mellem is og sne.
Det er imponerende, den kan overleve.
Når sneen er væk, vil bladene strutte helt uanfægtet og knopperne myldre frem.


Men jeg tror, det varer længe, så jeg købte en ny i dag.
Den kan stå på terrassen og minde om, at der kommer lysere tider.

Ice Princess, hedder den.
Og den kostede kun 15 kr i Kvickly.Posted by Picasa

lørdag, januar 08, 2011

Perleknuser.....

Perleknuseren - det er mig.
Et par dage efter, jeg har fået den nye betegnelse, funderer jeg på, om det er muligt at leve, så forskellige som vi mennesker er, uden at komme til at knuse en andens perle nu og da?
Jeg er et realistisk menneske med tendens til at være lidt pessimistisk.
Alderen og erfaringen har nok forstærket tendensen, selv om jeg er bevidst om at modarbejde den.
De to sødeste er på mange måder, selvfølgelig, anderledes end jeg er.
Og de har planer som jeg (oftest i mit stille sind) tænker er vidtløftige.
Men de er gamle nok til at disponere, de er ansvarlige og klarer sig godt.
Så hvorfor kan jeg ikke bare holde min mund?
Som nu her forleden dag, da den ene fortalte om drømmehuset.
Skulle jeg bare sige  "Neeej, hvor fantastisk...."  ??
Når jeg nu straks kunne se tre ting, der var upraktiske og nærmest umulige ved beliggenheden.
Der var det, jeg knuste en perle.
Skal hun så helt lade være med at fortælle om drømme og planer??
Hun vil gerne dele.
Men kan hun så ikke bare lade være med at tillægge min mening så stor vægt?
Måske skal jeg først involveres, når beslutninger er taget? Og ikke mens drømme står på?

Jeg vil selvfølgelig hellere være en perlefisker!
Jeg kan da øve mig.......

I min 'Livskunstens Almanak' var der følgende gode råd d. 3. januar:
"Lær af andres fejltagelser;
thi du lever ikke så længe, at du selv kan nå at gøre dem alle. Martin Vaubee

Og i dag er der et Aug. Strindberg citat:
"Ved at forsøge det 'umulige'
når man det muliges højeste grad"

Nåmen, i dag mødes vi. Der er lidt småting ved indretningen, der skal ordnes,
 og der falder nok en bolle eller en frokost af


torsdag, januar 06, 2011

Grantræet.

Grantræerne, der lå lit de parade på vores græsplæne, havde fået et fint lag sne i nat.


Som i H.C. Andersens eventyr om grantræet, endte drømmen om herlighed med få dages pynt og festivitas.
Og nu ligger de der. Uden rod og jordforbindelse.
Klar til at blive kasseret.
Og i løbet af dagen blev det tøvejr.

onsdag, januar 05, 2011

To every thing there is a season.....

To every thing there is a season,
and a time to every purpose under the heaven.


A time to be born,
and a time to die;
a time to plant,
and a time to pick up that which is planted.
A time to kill,
and a time to heal;
a time to break down,
and a time to build up.
A time to weep, and a time to laugh;
a time to mourn, and a time to dance.

Prædikerens bog kap. 3 fortsætter med en liste over alt det, der en en tid til.

Jeg tænker lidt over, om jeg har for travlt med mange ting?
Om jeg skal give mig mere tid til at dvæle ved det, der er lige nu?

Hvis blogindlæggene ikke kommer så hyppigt, så er det nok fordi jeg giver mig tid til ting.

PS. Planten er en Troldnød (Hamamelis) der blomstrer i januar.
Januar 2009, da vinteren var grøn.

søndag, januar 02, 2011

januarbillede

Efter en dag med plusgrader, hvor fuglene har badet ivrigt i det optøede vand i fuglebadet, er der igen frost.
Det bliver nok en lang vinter.


Stenene i Remstrup Å ligner overdimensionerede flødeskumskager.

lørdag, januar 01, 2011

En solskinsnytårsdag.

Nytårstorsken, vi spiste i går aftes, var fanget i Førdefjorden i Norge af Henriks barnebarn og hendes kæreste.
Nedfrossen og efter en flyvetur var den frisk, som var den lige trukket op af fjorden.
Jeg tror, de to fiskere var lidt skuffede over, at hovedet ikke blev tilberedt.
Det skulle være en delikatesse i Norge.
Men torsken var ualmindelig lækker med sennepssovs og smørsovs, hakkede hårdkogte æg, hakkede rødbeder, groft revet peberrod, hakket persille og aspargeskartofler.
Henrik spiste to portioner, så han er absolut i bedring.


I skålen var der kun lidt tilbage, efter Rådhusklokkerne, af det som skulle have været den stolte kransekage.
Stængerne og hjerterne smagte rigtig godt, så pyt med udseendet.

Da jeg kørte hjem i nat regnede det voldsomt.
Bilen fik en god gang vask.

I dag skinner solen. Der er kun lidt sne tilbage hist og her.
Dagen er ny og frisk.
Det samme er året.

Yngste har lige sms'et og spurgt, om jeg kommer til nytårsboller.
Herligt, at hun nu bor så tæt på, så det er overkommeligt at tage en lille eftermiddagstur.
Posted by Picasa