Som et led i besparelserne i Finansloven bliver det nu meget dyrt, for folk med en videregående uddannelse og for pensionister, at tage en uddannelse eller følge enkeltfag på HF eller VUC.
Det koster mig 300,00 kr at følge tyskundevisning i et år.
Fra næste skoleår vil det koste mellem 5000 og 10.000, siges der.
For unge på vej til en uddannelse vil prisen være ca. 100 kr.
Det er vist ikke regnet helt præcist ud endnu.
I min klasse var der i august 4 unge, der skulle videre i uddannelsessystemet.
Der er kun 1 af dem tilbage nu.
Så er der en gruppe, der går der som et led i deres aktivering.
Der er en gruppe pensionister, der møder op hver gang. Og der er et par yngre, der er i arbejde, men som kan lide at holde ferie i Tyskland.
Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at jeg er færdig med at gå i skole.
Jeg elsker det.
Men skal der spares, så er det fair nok, at dem der ikke skal på arbejdsmarkedet må betale gildet selv.
Det bliver bare for dyrt et gilde for mig.
Mest ærgerligt er det dog for læreren, fordi der ikke vil være elever nok til en klasse.
Der vil ikke blive udbudt tysk, og eleverne må tage til Herning eller Århus.
Ærgerligt for dem også.
Vi læser om Genforeningen for tiden og die Mauer
Der er mange der husker, hvor de var den 9. nov. 1989. Den dag grænsen mellem Øst og Vestberlin blev åbnet, og glade mennesker strømmede til Vestberlin.
Min historieinteresserede, nu ex-mand var klar til at rejse til Berlin straks, da vi så de uforglemmelige scener i fjernsynet.
Der gik dog 3 måneder inden vi kom afsted. Da var der stadig en stor del af muren tilbage.
Alle stod med hammer og mejsel og huggede stykker ud af muren.
Jeg har stadig et stykke.
For 10 år siden var jeg der igen, og husker især de store byggepladser og kæmpekraner.
I uge 7 skal jeg til Berlin i en uge.
Det bliver spændende at se alt det, der er sket siden
Gad vide, hvad det koster at sende læreren på dagpenge...., for ikke at tale om de mennskelige omkostninger.
SvarSletEt fattigt samfund er det blevet i mere end én forstand.
Et samfund der ikke vil investere i sine borgeres stadige uddannelse, er et fattigt samfund. Det kan kun vær berigelse for at samfund at dets borgere til stadighed tilegner sig mere viden.
SvarSletUhaja, den er lidt svær.
SvarSletMen jeg må altså indrømme, at hvis midlerne ikke er ubegrænsede, og man er nødt til at prioritere, er det i orden med mig, at staten ikke betaler for uddannelser, der kun er 'for sjov'.
Beklager, Betty - det er jo selvfølgelig ikke personligt ment, og hvis det var mig selv, der blev ramt, ville jeg helt sikkert også ærgre mig meget.
Og... hvis det er blevet et fattigt samfund, er man vel også nødt til at tage aktion på det... man kan ikke bruge penge, der ikke er der - det gælder for stater såvel som for private.
Eva og Lotte, I er vist enige.
SvarSletMen når nu riget fattes penge, så må der proriteres.
Vi finder nok på noget.
Her i byen er der en gruppe, der kalder sig De grå Pantere.
De er 'selvforsynende', når det handler om undervisning.
Jeg tror, de får kommunal tilskud til lokaler
Ellen, jeg synes, det er fair nok, der bliver sparet på undervisning til dem, der ikke skal ud at bruge ny viden på arbejdsmarkedet.
SvarSletUdover De grå Pantere, så er der også initativer i Ældresagen, hvor man underviser hinanden.
Kvaliteten er bare ikke den samme.
Måske får aftenskolerne en opblomstring.
Der har været en del klager over prisstigninger der, men det er trods alt billigere end uddannelsesstederne.
Jeg vil gerne se hvordan det kommer til, at gå med VUC og enkeltfag HF når de priser træder kraft Jeg har taget fag både på VUC og HF og haft de samme oplevelser som dig.Efter efterårsferien er der falden en del fra og efter juleferien endnu flere og efter jul sider nogle enkle interesserede unge og så pensionisterne Men det er lidt ærligt, jeg synes det var stor fornøjelse, at få lov, at gå i skole.
SvarSletGod weekend.
Det er barske tiltag - men skal selvfølgelig ses i lyset af, hvor de penge så bruges i stedet for!
SvarSletHvis de bruges på sundhedsvæsenet eller andre meget nyttige steder, kan der være en logik i at spare.
Men det er stadig meget ærgerligt for dig og andre, der heldigvis forbliver nysgerrige livet igennem.
What???? Mellem 5 og 10.000? Nej, det kan da ikke passe! Jeg vil gerne lære noget tysk, men hvis det virkelig bliver prisen, så har jeg i hvert fald ikke råd. Det er jo fuldstændig absurd.
SvarSletTrods alle gode argumenter, så synes jeg faktisk ikke, at det er i orden.