Hjemme igen kan jeg konstatere, at det går langsomt den rigtige vej med mit ben.
I går, på vej ud af badeværelset, opdagede jeg først efter et par skridt, at jeg havde glemt stokkene. Det må da være et godt tegn. Men jeg er meget afhængig af stokkene og af , at jeg får placeret foden rigtigt. Fod og knæ skal være lige over hinanden. Ikke noget med at dreje. Det gør vi jo faktisk utrolig tit, uden vi er opmærksom på det. Der er stadig smerter og hævelse i knæet. Det forstyrrer min nattesøvn. Men trods alt i mindre grad end for en uge siden. 14 dage efter uheldet skal jeg til min egen læge og have vurderet, hvad der er sket. Der skal så lang tid til, fordi det ikke er muligt at vurdere et hævet knæ. Jeg tror selv, min indvendige menisk har taget skade. Og jeg ved, at så er der en langvarig helingsproces foran mig. Men jeg tror på det.
I går havde jeg besøg og fik en meget skøn buket med vase. Det var virkelig dejligt, at jeg ikke selv skulle ud at finde vase eller dirigere rundt med mine gæster. Tak for det Ingrid og Kristian.
Om lidt bliver jeg hentet til nytårsfejring. Der er sådan en slags hoste-forkølelse i gang i familien. Måske bliver der mandefald. Men vi vil uden tvivl hygge os - os der er sammen for at byde 2017 velkommen.
Et godt og lykkebringende nytår ønskes alle, der kommer forbi her
lørdag, december 31, 2016
tirsdag, december 27, 2016
Var det en god jul?
Før jul kan man tit læse små interviews i aviserne, hvor folk bliver spurgt, hvad der har størst betydning for dem i julen.
For nogle er det maden, for andre er det gaver, og for andre igen er det samvær i familien. For mange handler det om det hele.
Julen 2016 vil jeg huske for den skade, jeg pådrog mig d. 22 dec., som resulterede i to skadestuebesøg, en telefonkonsultation, et par krykkestokke og en kørestol til udlån. Jeg har haft mange smerter i mit hævede knæ. Og jeg har problemer med at tåle smertestillende medicin, så panodil har været en ikke så effektiv løsning.
Nu går det bedre. Hævelsen aftager. Smerterne er der stadig omend i mindre grad,
Mest af alt vil jeg huske julen for den kærlighed og omsorg, jeg er blevet mødt med i familien. Jeg er blevet ledsaget til skadestuen, fået bragt medicin, blevet flyttet hen til min ene datter med tilbud om også at bo hos den anden.
I begyndelsen syntes jeg, det var svært, at jeg ikke kunne deltage i julemadlavning i en travl børnefamilie og ikke kunne lege med børnene på gulvet, men i stedet blev den, der skulle have hjælp. Men jeg har hurtigt vænnet mig til at blive vartet op. Det er da skønt.
Jeg har hvilet mig meget.
Chr skabte et lille legounivers ved siden af min seng. Det var hyggeligt.
Det ender med, de ikke slipper af med mig igen. :-)
For nogle er det maden, for andre er det gaver, og for andre igen er det samvær i familien. For mange handler det om det hele.
Julen 2016 vil jeg huske for den skade, jeg pådrog mig d. 22 dec., som resulterede i to skadestuebesøg, en telefonkonsultation, et par krykkestokke og en kørestol til udlån. Jeg har haft mange smerter i mit hævede knæ. Og jeg har problemer med at tåle smertestillende medicin, så panodil har været en ikke så effektiv løsning.
Nu går det bedre. Hævelsen aftager. Smerterne er der stadig omend i mindre grad,
Mest af alt vil jeg huske julen for den kærlighed og omsorg, jeg er blevet mødt med i familien. Jeg er blevet ledsaget til skadestuen, fået bragt medicin, blevet flyttet hen til min ene datter med tilbud om også at bo hos den anden.
I begyndelsen syntes jeg, det var svært, at jeg ikke kunne deltage i julemadlavning i en travl børnefamilie og ikke kunne lege med børnene på gulvet, men i stedet blev den, der skulle have hjælp. Men jeg har hurtigt vænnet mig til at blive vartet op. Det er da skønt.
Jeg har hvilet mig meget.
Chr skabte et lille legounivers ved siden af min seng. Det var hyggeligt.
Det ender med, de ikke slipper af med mig igen. :-)
lørdag, december 24, 2016
Endnu mere AV ...
Mine uundværlige følgesvende.
Jeg ville ønske, jeg kunne gå ganske almindeligt som for tre dage siden.
Men når nu jeg ikke kan det, så er sådan et par stokke et godt hjælpemiddel.
Jeg har mere ondt i knæet nu, end den dag jeg faldt. Mon jeg har et lille brud, tænkte jeg?
Jeg var en tur på skadestuen igen her i formiddags og blev mødt at en ny flink og tiltalende læge, der undersøgte mit knæ og
mente, han kunne udelukke brud og ledbåndsskader.
Jeg har muligvis en meniskskade, men den kan ikke diagnostiseres, så længe knæet er så hævet.
Det må være sådan - og jeg må være tålmodig kombineret med Tramadol som ekstra smertestillende.
Jeg fik gode råd. Bl.a. at ice (is= kulde, compression= elastikforbinding, elevation= ligge højt med benet) skulle have et r foran, så der står rice. R står for ro.
Det vidste jeg også godt. Jeg har praktiseret ice + ro så meget som muligt. Men ifølge lægen skal jeg ligge hele tiden med benet eleveret og kun bevæge mig ud på toilettet. Det er svært, når jeg bor alene. Jeg har virkelig opdaget, hvor meget jeg går rundt herinde i det daglige.
Så gjorde han mig opmærksom på, at folk i moden alder (de er så hensynsfulde, at de ikke siger gamle) :-) har brug for længere tid til at restituere.
Det vidste jeg også. Men det er godt at blive mindet om det.
Min overskrift for mig selv er TÅLMODIGHED.
Jeg bliver hentet til juleaften. På et tidspunkt tænkte jeg, at jeg ville hellere blive hjemme. Jeg kan jo ikke andet end at sidde/ligge. Men nu tror jeg tramadolen virker (indeholder lidt morfin) for jeg ser mere lyst på situationen.
Glædelig, hyggelig juleaften til jer der kommer forbi.
Jeg ville ønske, jeg kunne gå ganske almindeligt som for tre dage siden.
Men når nu jeg ikke kan det, så er sådan et par stokke et godt hjælpemiddel.
Jeg har mere ondt i knæet nu, end den dag jeg faldt. Mon jeg har et lille brud, tænkte jeg?
Jeg var en tur på skadestuen igen her i formiddags og blev mødt at en ny flink og tiltalende læge, der undersøgte mit knæ og
mente, han kunne udelukke brud og ledbåndsskader.
Jeg har muligvis en meniskskade, men den kan ikke diagnostiseres, så længe knæet er så hævet.
Det må være sådan - og jeg må være tålmodig kombineret med Tramadol som ekstra smertestillende.
Jeg fik gode råd. Bl.a. at ice (is= kulde, compression= elastikforbinding, elevation= ligge højt med benet) skulle have et r foran, så der står rice. R står for ro.
Det vidste jeg også godt. Jeg har praktiseret ice + ro så meget som muligt. Men ifølge lægen skal jeg ligge hele tiden med benet eleveret og kun bevæge mig ud på toilettet. Det er svært, når jeg bor alene. Jeg har virkelig opdaget, hvor meget jeg går rundt herinde i det daglige.
Så gjorde han mig opmærksom på, at folk i moden alder (de er så hensynsfulde, at de ikke siger gamle) :-) har brug for længere tid til at restituere.
Det vidste jeg også. Men det er godt at blive mindet om det.
Min overskrift for mig selv er TÅLMODIGHED.
Jeg bliver hentet til juleaften. På et tidspunkt tænkte jeg, at jeg ville hellere blive hjemme. Jeg kan jo ikke andet end at sidde/ligge. Men nu tror jeg tramadolen virker (indeholder lidt morfin) for jeg ser mere lyst på situationen.
Glædelig, hyggelig juleaften til jer der kommer forbi.
fredag, december 23, 2016
AV-av-av ...
Dagen i går begyndte på bedste måde med et forfriskende formiddagsbad i søen.
Jeg skulle senere hente Mattias i gæstebørnehave, fordi hans egen børnehave holdt juleferie. og inden lavede jeg en portion boller i karry, som de havde ønsket sig til aftensmad.
Da vi kom hjem til Mattias, spillede vi fodbold i haven som så mange gange før. Vi skyder på mål på hinanden. Mattias er skrap til det, og jeg er efterhånden blevet bedre.
Men det gik galt for mig på et tidspunkt, da jeg ville stoppe en bold ved at strække ven ben langt ud til siden. I det samme gled min højre fod og jeg faldt med det venstre ben strakt maximalt i abduktion. Der lød en knasende lyd, og det gjorde vanvittig ondt i knæet.
Det lykkedes mig at komme op og ind, mens jeg forklarede Mattias, at vi skulle finde en pose med noget koldt i fryseren og så ind i sofaen og se Ramasjang.
Mattias bød på kold solbærsaft, som han mente, jeg trængte til, det søde barn. Jeg fik noget koldt både indenbords og på knæet.
Da hans mor kom hjem fik vi ringet til lægevagten, og jeg kom på skadestuen. Jeg kunne ikke støtte på benet.
Der var ingen ventetid på skadestuen, og lægen konkluderede efter en klinisk undersøgelse, at der ikke var ledbåndsskader eller brud. Jeg fik et par stokke og følte mig ret optimistisk,
Det gør jeg ikke i dag. Jeg har stadig uforandrede smerter, når jeg flytter benet, og når jeg lægger vægt på det.
Både i går og i dag har jeg givet mig selv førstehjælpsbehandling: ICE, som står for is, compression og elevation. Alligevel er knæet mere hævet i dag.
Jeg har instrueret mange patienter gennem årene og ved godt, det er sådan på anden dagen efter et traume på et led. Lægen sagde, hvis det ikke blev bedre i løbet af nogle dage, skulle jeg komme igen. Nu vil jeg se situationen an i morgen og håbe, at natten bliver bedre end den foregående, da jeg vågnede mange gange.
Dagen i dag skulle have stået på forberedelse af julemad. Jeg havde købt en and og sådan en flad bryststeg, som kan fås nu om dage. Men jeg har måttet overlade den til min svigersøn.
Mine døtre har været her i aften sammen med Chr og Mattias. Vi har spist kinesisk take-away som kompensation for et planlagt og aflyst restaurantbesøg. Johanne er højfebril og sløj og havde bedst af at være hjemme sammen med sin far.
Jeg har tænkt på, hvor værdifuldt det er at kunne gå. At kunne rydde op på et par ting og lægge dem et andet sted, f.eks. Der er utrolig mange små ting, vi gør, som kræver, at vi kan gå og have begge hænder fri. Jeg er blevet sat meget ud af spillet med det ømme knæ. Det er en lille ting i forhold til mange sygdomme, jeg har set i mit arbejdsliv. Men alligevel indgribende i min hverdag.
Jeg er heldig, at det ikke er gået ud over begge knæ. Kort før det skete, stod jeg der på græsplænen og glædede mig over, at jeg som relativ gammel mormor kan være med til mange aktiviteter. (En dag, da jeg fulgte Chr til svømning, kom jeg i snak med en farmor, mens vi sad og ventede. Hun er kun 54 år)
Så jeg er taknemmelig for mit indholdsrige liv og mine kære, der bor i nærheden.
Nu ønsker jeg bare, at natten vil gøre noget godt for mit knæ.
Jeg skulle senere hente Mattias i gæstebørnehave, fordi hans egen børnehave holdt juleferie. og inden lavede jeg en portion boller i karry, som de havde ønsket sig til aftensmad.
Da vi kom hjem til Mattias, spillede vi fodbold i haven som så mange gange før. Vi skyder på mål på hinanden. Mattias er skrap til det, og jeg er efterhånden blevet bedre.
Men det gik galt for mig på et tidspunkt, da jeg ville stoppe en bold ved at strække ven ben langt ud til siden. I det samme gled min højre fod og jeg faldt med det venstre ben strakt maximalt i abduktion. Der lød en knasende lyd, og det gjorde vanvittig ondt i knæet.
Det lykkedes mig at komme op og ind, mens jeg forklarede Mattias, at vi skulle finde en pose med noget koldt i fryseren og så ind i sofaen og se Ramasjang.
Mattias bød på kold solbærsaft, som han mente, jeg trængte til, det søde barn. Jeg fik noget koldt både indenbords og på knæet.
Da hans mor kom hjem fik vi ringet til lægevagten, og jeg kom på skadestuen. Jeg kunne ikke støtte på benet.
Der var ingen ventetid på skadestuen, og lægen konkluderede efter en klinisk undersøgelse, at der ikke var ledbåndsskader eller brud. Jeg fik et par stokke og følte mig ret optimistisk,
Det gør jeg ikke i dag. Jeg har stadig uforandrede smerter, når jeg flytter benet, og når jeg lægger vægt på det.
Både i går og i dag har jeg givet mig selv førstehjælpsbehandling: ICE, som står for is, compression og elevation. Alligevel er knæet mere hævet i dag.
Jeg har instrueret mange patienter gennem årene og ved godt, det er sådan på anden dagen efter et traume på et led. Lægen sagde, hvis det ikke blev bedre i løbet af nogle dage, skulle jeg komme igen. Nu vil jeg se situationen an i morgen og håbe, at natten bliver bedre end den foregående, da jeg vågnede mange gange.
Dagen i dag skulle have stået på forberedelse af julemad. Jeg havde købt en and og sådan en flad bryststeg, som kan fås nu om dage. Men jeg har måttet overlade den til min svigersøn.
Mine døtre har været her i aften sammen med Chr og Mattias. Vi har spist kinesisk take-away som kompensation for et planlagt og aflyst restaurantbesøg. Johanne er højfebril og sløj og havde bedst af at være hjemme sammen med sin far.
Jeg har tænkt på, hvor værdifuldt det er at kunne gå. At kunne rydde op på et par ting og lægge dem et andet sted, f.eks. Der er utrolig mange små ting, vi gør, som kræver, at vi kan gå og have begge hænder fri. Jeg er blevet sat meget ud af spillet med det ømme knæ. Det er en lille ting i forhold til mange sygdomme, jeg har set i mit arbejdsliv. Men alligevel indgribende i min hverdag.
Jeg er heldig, at det ikke er gået ud over begge knæ. Kort før det skete, stod jeg der på græsplænen og glædede mig over, at jeg som relativ gammel mormor kan være med til mange aktiviteter. (En dag, da jeg fulgte Chr til svømning, kom jeg i snak med en farmor, mens vi sad og ventede. Hun er kun 54 år)
Så jeg er taknemmelig for mit indholdsrige liv og mine kære, der bor i nærheden.
Nu ønsker jeg bare, at natten vil gøre noget godt for mit knæ.
onsdag, december 21, 2016
Krydret hvid gløgg.
Jeg prøvede noget nyt til en lille komsammen i går. I stedet for den traditionelle rødvinsgløgg, så fandt jeg en opskrift i et gammelt ugeblad på en hvid gløgg.
Den er lettere og mere frisk, og den vil jeg lave igen en anden gang.
Man skal bruge:
1 usprøjtet appelsin skåret i skiver.
2-3 hele kardemommekapsler, der knuses let.
5 hele nelliker
5 hele sort peber
1 stykke kanel
1 lille stykke frisk ingefær
1/2 l æblemost.
Alle krydderier blandes med æblemost i en gryde og og får et let opkog, hvorefter det skal stå og trække mindst en time.
Krydderekstrakten blandes med en flaske hvidvin og smages til med 3-4 spsk sukker.
Der kan evt. tilsættes 1 dl lys rom.
Mandler smuttes, hakkes og blandes i.
Ifølge opskriften skulle der også lyse rosiner i, men jeg havde ingen, så dem sprang jeg over.
En anden gang vil jeg putte lidt mere sukker i (det afhænger nok også af vinen) og så skal der lyse rosiner i.
I dag har den stået på risengrød her. En af Christians favoritter. Da jeg hentede ham i børnehaven, blev jeg klar over, at de også havde fået risengrød til frokost. Jeg foreslog, vi skulle spise noget andet, men det var han slet ikke indstillet på. Han syntes i øvrigt, det var meget spændende, at jeg havde pakket gryden ind i aviser og sat den ind i sengen for at koge færdig. Han var flere gange inde for at se, om avispapiret stadig var varmt.
lørdag, december 17, 2016
Så gik den uge ...
Lige pludselig er der gået en uge.
En dejlig uge.
Den mørke tid er afløst af lys på gader, i butikker, på huse og på træer.
Så gør det ikke noget for mig, at vi ikke ser solen så tit.
Jeg har været med Chr hos ørelæge. Han får nedsat hørelse, når han er forkølet og har tidligere haft dræn i ørerne.
"Læg en glaskugle i spanden, når du hører en lyd," var instruktionen. Han gik til opgaven med stor koncentration og fik ros og måtte vælge en lille figur - en dinosaur.
Undersøgelsen foretages på en måde, så det bliver spændende for en lille dreng, og der var nedsat hørelse på det ene øre. Det skal tjekkes igen om en måned.
Onsdag sidst på eftermiddagen er svømmehal-tid.
Det sker, det er mig, der ledsager.
Der har faktisk været en del frafald på holdet kan jeg se, men for dem, der er tilbage, er det en fest.
For forældre og bedsteforældre, der sidder på kanten, er det meget, meget varmt. Rumtemperaturen var 29 grader sidst.
Det gælder om at være meget letpåklædt har jeg fundet ud af :-)
Hvis det her billede forekommer lidt mystisk, kan jeg godt forstå det.
Frivilliggruppen på Silkeborg Bad var inviteret til julehygge i torsdags, og sammen med personalet på stedet var vi nok ca 80 mennesker, så Panoramasalen blev taget i brug som cafe.
Det er altid meget hyggeligt med servering af æbleskiver og gløgg, lidt fællessang, orientering om årets besøgstal (som var lidt mindre end sidste års rekord) oplæsning af en julehistorie (Selma Lagerløf), lotteri, en gave som altid er en bog.
Og tid til snak.
Vandet i Almind sø er nu fire grader. Bademakker- aftalen fungerer fint. Vi mødes hver tirsdag og fredag.
I går aftes var jeg til komsammen med de fem tidligere kolleger, som jeg mødes med hver tredje måned.
Vi var hos julehjerte-Janne. Det er fuldstændig magisk at træde ind i køkken/stue med nok fire-fem hundrede flettede hjerter, der hænger ned fra loftet. Familien har i mange år flettet julehjerter. De fire børns ægtefæller er også grebet af fletteriet. Børnebørnene er endnu for små, men jeg gætter på, de bliver eksperter i at flette julehjerter.
Mattias og jeg bagte pebernødder en dag.
Jeg laver pebernødder på samme måde, som min mor:
Ruller en lang dejpølse ud og så skærer jeg passende små stykker, mens jeg hele tiden drejer pølsen frem og tilbage en halv omgang. De mange små ubagte pebernødder er lidt kantede, men de flyder ud under bagningen og ser ud, som var de trillet enkeltvis.
Mattias var mest interesseret i at lave forskellige håndformede figurer, som jeg desværre ikke fik
fotograferet. Dejen er som ler at arbejde med.
Her kommer et link, tror nok, til en skabelon til et hjerte med navn flettet ind i. En lektor i datalogi ved Aarhus Uni har skabt julehjertegenerator skabelon til julehjerte med navn
Hvis linket ikke virker, så google på julehjertegenerator.au
Hvis du altså vil flette hjerter.
En dejlig uge.
Den mørke tid er afløst af lys på gader, i butikker, på huse og på træer.
Så gør det ikke noget for mig, at vi ikke ser solen så tit.
Jeg har været med Chr hos ørelæge. Han får nedsat hørelse, når han er forkølet og har tidligere haft dræn i ørerne.
"Læg en glaskugle i spanden, når du hører en lyd," var instruktionen. Han gik til opgaven med stor koncentration og fik ros og måtte vælge en lille figur - en dinosaur.
Undersøgelsen foretages på en måde, så det bliver spændende for en lille dreng, og der var nedsat hørelse på det ene øre. Det skal tjekkes igen om en måned.
Onsdag sidst på eftermiddagen er svømmehal-tid.
Det sker, det er mig, der ledsager.
Der har faktisk været en del frafald på holdet kan jeg se, men for dem, der er tilbage, er det en fest.
For forældre og bedsteforældre, der sidder på kanten, er det meget, meget varmt. Rumtemperaturen var 29 grader sidst.
Det gælder om at være meget letpåklædt har jeg fundet ud af :-)
Hvis det her billede forekommer lidt mystisk, kan jeg godt forstå det.
Frivilliggruppen på Silkeborg Bad var inviteret til julehygge i torsdags, og sammen med personalet på stedet var vi nok ca 80 mennesker, så Panoramasalen blev taget i brug som cafe.
Det er altid meget hyggeligt med servering af æbleskiver og gløgg, lidt fællessang, orientering om årets besøgstal (som var lidt mindre end sidste års rekord) oplæsning af en julehistorie (Selma Lagerløf), lotteri, en gave som altid er en bog.
Og tid til snak.
Vandet i Almind sø er nu fire grader. Bademakker- aftalen fungerer fint. Vi mødes hver tirsdag og fredag.
I går aftes var jeg til komsammen med de fem tidligere kolleger, som jeg mødes med hver tredje måned.
Vi var hos julehjerte-Janne. Det er fuldstændig magisk at træde ind i køkken/stue med nok fire-fem hundrede flettede hjerter, der hænger ned fra loftet. Familien har i mange år flettet julehjerter. De fire børns ægtefæller er også grebet af fletteriet. Børnebørnene er endnu for små, men jeg gætter på, de bliver eksperter i at flette julehjerter.
Mattias og jeg bagte pebernødder en dag.
Jeg laver pebernødder på samme måde, som min mor:
Ruller en lang dejpølse ud og så skærer jeg passende små stykker, mens jeg hele tiden drejer pølsen frem og tilbage en halv omgang. De mange små ubagte pebernødder er lidt kantede, men de flyder ud under bagningen og ser ud, som var de trillet enkeltvis.
Mattias var mest interesseret i at lave forskellige håndformede figurer, som jeg desværre ikke fik
fotograferet. Dejen er som ler at arbejde med.
Her kommer et link, tror nok, til en skabelon til et hjerte med navn flettet ind i. En lektor i datalogi ved Aarhus Uni har skabt julehjertegenerator skabelon til julehjerte med navn
Hvis linket ikke virker, så google på julehjertegenerator.au
Hvis du altså vil flette hjerter.
mandag, december 12, 2016
I dag tænker jeg på ...
Jeg tænker på min bror i dag. Det er hans fødselsdag.
Han døde i 2001 efter en motorcykelulykke i Thailand.
Han var på ferie sammen med sin thailandske kone og deres lille datter hos mormor og morfar.
Billedet er taget et par dage før ulykken.
I fredags mødtes jeg med min niece. Når jeg ser hende, forstår jeg godt, at der er gået så mange år.
I min erindring er det ikke så længe siden. Min mor var lige flyttet på plejehjem, men jeg fik grønt lys for at vi kunne rejse afsted. Min bror var ikke ved bevidsthed i de 10 dage, vi var der, og han lå i coma i 5-6 uger, inden han døde. Vi forstod, hvad der var sket, og at det ikke var muligt at leve med de skader, han havde. Det var en barsk tid.
Nu lever han i vore hjerter - og i sine børn.
Jeg har været i Thy et par dage.
Billederne er fra Nr. Vorupør. Det var en grå dag i torsdags. Alligevel var der mange farver sidst på eftermiddagen.
Jeg har tilmeldt mig badefestivalen d. 28. december.
Forhåbentlig kommer der ikke en storm inden. Der er allerede sand nok i Havbadet. Det skulle gerne være et havbad og ikke et sandbad. ;-)
mandag, december 05, 2016
Kan man artsbestemme ud fra et billede af en knogle?
Hvor mon denne her lille knogle stammer fra?
Christian fandt den på tur i skoven med børnehaven, men ingen vidste, hvilket dyr det er, eller har været.
Mon det overhovedet er muligt at bestemme arten bare ved at kigge på et billede?
Jeg har et par gange tidligere fået svar fra Naturstyrelsens brevkasse og tænkte, at det var der, vi kunne få svar igen.
Jeg kunne dog ikke finde brevkassen, sådan som jeg kendte den fra før, så jeg sendte min mail til Naturstyrelsen.
Indtil nu, i løbet af 10 dage, har jeg fået tre mails, der kvitterer for modtagelsen af min mail.
Nederst i skrivelsen står:
Naturstyrelsen er nu delt i to: Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning og Naturstyrelsen som forvalter Miljø-og Fødevareministeriets skov-og naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Måske findes brevkassen ikke mere?
Men der skal nok også mere end et billede til af en gammel indtørret knogle for at artsbestemme den?
Måske en læser her ved noget?
Kristian er meget interesseret i at finde ud af, hvor den kommer fra.
Det er jeg faktisk også ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)