mandag, december 12, 2016

I dag tænker jeg på ...



Jeg tænker på min bror i dag. Det er hans fødselsdag.

Han døde i 2001 efter en motorcykelulykke i Thailand.
Han var på ferie sammen med sin thailandske kone og deres lille datter hos mormor og morfar.

Billedet er taget et par dage før ulykken.








I fredags mødtes jeg med min niece. Når jeg ser hende, forstår jeg godt, at der er gået så mange år.

I min erindring er det ikke så længe siden. Min mor var lige flyttet på plejehjem, men jeg fik grønt lys for at vi kunne rejse afsted. Min bror var ikke ved bevidsthed i de 10 dage, vi var der, og han lå i coma i 5-6 uger, inden han døde. Vi forstod, hvad der var sket, og at det ikke var muligt at leve med de skader, han havde. Det var en barsk tid.
Nu lever han i vore hjerter - og i sine børn.
Jeg har været i Thy et par dage.
Billederne er fra Nr. Vorupør. Det var en grå dag i torsdags. Alligevel var der mange farver sidst på eftermiddagen.
Jeg har tilmeldt mig badefestivalen d. 28. december.
Forhåbentlig kommer der ikke en storm inden. Der er allerede sand nok i Havbadet. Det skulle gerne være et havbad og ikke et sandbad. ;-)

8 kommentarer:

  1. Det er trist at miste sin bror på den måde - det er for tidligt, er det. Og alt, alt for tidligt for et barn at miste sin far.
    Badefestival? Ja, hvorfor ikke? God, kold fornøjelse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er alt for tidligt for et barn at miste sin far, det synes jeg også.
      Tak for kold fornøjelse ;-)

      Slet
  2. Det er trist med din bror. Jeg håber, hans børn trods alt trives.

    Uh, de har deres døje med det havbad. Mon ikke de har bandet det væk mere end én gang? Jeg håber de får det tømt til badefestivalen, for det skulle være et herligt arrangement. Der deltager altid en busfuld fra "min" badeklub. Dog ikke mig, for så dedikeret er jeg ikke. Endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, børnene trives.
      Ja, det havbad har givet kommunen en masse besvær og ekstra udgifter til mandskab og gravko- køer, der skal flytte sand.
      Det er sjovt, der kommer en busfuld fra din klub. Måske du gør det en dag. ;-)

      Slet
  3. Det er trist at miste, og det så var trafikken der tog ham gør det ikke bedre, og det at alderen ikke bankede på gør det så vanskeligt at acceptere. Dejligt din niece har det godt trods alt. Dagene hvor i gik i det uvisse vil altid følge jer. Med tiden kan stjernen deroppe gøre sorgen til noget brugbart.
    Krydser fingre for det ikke bliver et sandbadsfestival.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, den tid vil altid stå i vores erindring. Ja, lad os håbe, det ikke bliver sandbad ;-)

      Slet
  4. Sorgen og savnet vil altid være der, og hvor må det have været hårde dage for jer alle. Det sætter spor, især i børnene, godt de har jer.

    Jeg håber du skriver lidt om havbadsfestivalen, det lyder koldt, blæsende og åbenbart også sandrigt.

    SvarSlet
  5. Lene, ja sorgen bor jo i os. Sådan er det. Nok mest hos den lille, som ikke havde sprog til at udtrykke følelserne med. Men hun klarer sig godt.
    Nu må jeg se, om jeg kommer til badefestival. Jeg vil nemlig ikke køre, hvis det bliver snevejr.

    SvarSlet