mandag, august 31, 2020

En mandag, der føles som en søndag.

 Den sommerfuglebusk, jeg plantede sidste efterår, har allerede givet fuld valuta i form af mange blomster. I det fine solskinsvejr i dag, har nældens takvinge mæsket sig med blomsternes nektar. Jeg har læst mig til, at nældens takvinge er Danmarks nationalsommerfugl. Måske den mest almindelige? De var i hvert fald i overtal i dag.

Der var også en dagpåfugleøje. Den var flottest.

Jeg har været til fødselsdagsbrunch og et par timer senere til housewarming hos genboen. Jeg nød sommerfuglenes leg i den sene eftermiddagssol, da jeg kom hjem, og jeg  havde slet ikke brug for aftensmad efter de lækkerier, jeg havde fået tidligere på dagen.




søndag, august 30, 2020

En søndagstur.

 En af de 65 eksemplarer af Thomas Danbos trolde findes nu i skoven i nærheden af Silkeborg Bad.

Gennem lokalavisen fik vi at vide, at kunstneren sammen med en gruppe frivillige var ved at at bygge den store trold, der har fået navnet Stærke Storm, et hemmeligt sted. Der er brugt næsten udelukkende genbrugsmaterialer. Hvis man går ind på trollmap.com, findes der et online skattekort. Jeg var der sammen med Christian i dag. Han vidste, hvor det var, for han havde været der sammen med sin familie for en uge siden. Der var rigtig mange mennesker ude, så kunstnerens tanke om, at få flere ud i naturen, holdt stik. I hvert fald nu i begyndelsen.

Silkeborg Bunkermuseum, der ligger i parken ved Silkeborg Bad, gjorde et fremstød i dag. Der var uniformerede militærfolk fra 2. verdenskrigs tid forskellige steder i parken, og der var omvisninger hver halve time. 
Der er en gruppe frivillige, der lægger et stort arbejde i at vedligeholde uniformer og genstande, så den tid og den krig ikke går i glemmebogen.





Der var også en anden grund til, at Christian gerne ville ud i parken og skoven. Han vidste nemlig, at der lige nu er en masse små frøer.
De blev meget varsomt og forsigtigt taget op og beundret. De var også virkelig søde.

Der skal kigges meget grundigt for at få øje på de små størrelser, der har næsten samme farve som skovbunden.
Vejret var rigtig fint med solskin 
, men mellem træerne var der vådt, og vi kom hjem med våde sko.
Der er dejligt i skoven sådan en sensommerdag.

onsdag, august 26, 2020

COVID - 19 PAS.

 

Mit nye pas. På flere sprog.

 Svaret på coronatesten var "Ikke påvist," og jeg kunne udskrive dokumentet og tage det med til Høreklinikken på Viborg Sygehus.

Meget er forandret, siden dengang for snart fire år siden, da jeg kom der  i forbindelse med min knæskade. Hovedindgangen er flyttet, og der er en ny stor forhal. Heldigvis var der frivillige fra Røde Kors, der stod parat til at guide en på ret vej. Alle, bortset fra personalet, havde mundbind på. At vandre hen ad de lange gange og passere mennesker, der var halvt skjult bag masken var næsten surrealistisk. Var de venlige? Eller? Det var som om, jeg var landet på en anden planet.

Da jeg kom ind til audiologen og viste hende passet, var det nyt for hende. Men det var ok. Mundbindet var iøvrigt ikke et krav men en kraftig henstilling. Jeg troede, jeg skulle have høreapparat, men der skulle laves en ny høretest. Den var grundig, og anbefalingen var, at jeg skulle have høreapp. Det er bedst og lettest at vænne sig til høreapp., hvis høretabet ikke er alt for stort, fik jeg forklaret. Jeg var ellers fra morgenstunden gået ud på terrassen for at lytte efter fuglestemmer i håb om, at det slet ikke var nødvendigt med høreforstærkning. Jeg kunne godt høre fuglepip. Fuglesangen er ikke så intens og varieret i august, som den er om foråret, men jeg kunne høre den. Høretesten afslørede dog, at der var flere områder, hvor min hørelse var mere eller mindre under normalområdet. Og jeg har jo vænnet mig til tanken. Nu skal jeg bare lære at bruge det, når jeg igen om tre uger har en tid på Høreklinikken. Ingrid var med og holdt mig ved selskab undervejs. Mens jeg var til høretest var hun ude. Vi droppede efterfølgende at finde en cafe og tog en kop kaffe i en af de høje sofaer i foyeren. 

Jeg har været hos Mattias i dag. På vej hjem fra skole var der lige et træ, der skulle klatres i.


lørdag, august 22, 2020

Nu med corona test.

 I går fik jeg et brev i min e-boks fra Høreklinikken i Viborg, hvor jeg har en aftale på tirsdag. De ville gøre mig opmærksom på, at jeg skulle bære mundbind eller have en frisk negativ corona test. Da konsultationen drejer sig om at afprøve og tilpasse høreapparater og vil vare halvanden til to timer, så kan jeg ikke overskue at have mundbind på så længe. Jeg synes, det er svært at trække vejret igennem. Måske hænger det sammen med, det har været ekstremt varmt, de gange jeg har haft brug for det. I hvert fald besluttede jeg mig for at vælge testen, hvis jeg kunne undgå de timelange køer, der har været på det mobile testcenter her i byen i ugens løb. 

Stor var min overraskelse, da jeg mødte op lidt før kl 10, og der slet ingen kø var. Selve testen varer jo kun et øjeblik. Der er nok ikke nogen situation, der har været afbilledet så hyppigt, som det af en person, der står med åben mund, mens et personale stikker en lang vatpind ned i halsen på ham. Så det er der ingen grund til at beskrive nærmere :-) Fra i morgen åbner det stationære testcenter, hvor man skal bestille tid for at blive testet. Smittetrykket stiger igen efter et par dage med fald. Gymnasiet lukkede i går efter 5 elever var blevet syge og testet positive, og Silkeborg Højskole lukkede, efter at 14 elever og en lærer var testet positive. Det føles mærkeligt og uvirkeligt at vores by er blevet sådan et epicenter. Men det vil nok fortsat være sådan, at smitten/sygdommen vil bryde ud i forskellige miljøer lige pludselig. Og så vil opsporing og inddæmning gå i gang, og virus vil blive bekæmpet. Indtil næste gang. I en anden by - måske?

Blommerne modnes i de her dage. I dag var Johanne på stigen for at få fat i nogen af dem. De tidligste er angrebet af blommeviklerens larve, så de bliver studeret nøje. Ikke noget med at putte en blomme i munden. Nej, den skal åbnes med en kniv for at se, hvordan den ser ud indeni. Hun er blevet ferm til at håndtere grønsagskniven, og vi fandt fire af de fine lyserøde larver, der kom under mikroskop.




Det brune er larvens ekskrementer. Vi snakker om, at det er ikke ulækkert, for det er bare blomme, som larven har levet af.

Når vi nu ikke har nogen eksotiske dyr at kigge på, så må vi jo udforske dem, vi har lige omkring os :-) Og det er faktisk spændende. Der er en utrolig stor variation af insekter og smådyr i haven.




tirsdag, august 18, 2020

Måske har den haft sin tid?

 Måske har bloggen haft sin tid, tænker jeg? Dagene går, uden jeg får skrevet et indlæg. Det er på en måde lidt mærkeligt, for jeg har gennem 12 år været meget glad for at skrive og at læse andres blogge. Jeg har svært ved at se i øjnene, at bloggen ikke har samme betydning for mig som før. Men det har den måske alligevel?

Jeg har svært ved at give slip på noget, jeg er glad for. Sådan har jeg det på alle fronter. Min blog hedder 'Alting har sin tid.' Så med den overskrift skulle man tro, jeg bare kunne lave et 'clean cut', men sådan er det ikke. Mit motto skal mere ses som en hensigtserklæring (som politikerne siger) Der er ingen tvivl om, at alting her på jorden har en tid. En begyndelse, et forløb og en afslutning. Men selv om det er en kendsgerning, kan det alligevel være svært, når noget slutter.

Nu tænker min kære læser nok, at det er lige lovlig store filosofiske tanker, jeg kaster op her i forbindelse med min skriveblokering - eller hvad det nu er. Det er jeg sådan set enig i. Men det er bare sådan jeg har det. Måske kommer der et indlæg med mellemrum? Eller ingen? Eller mange? Det er typisk mig at være så vægelsindet ...

I går hentede jeg Chr, der spillede fodboldkamp i Thorning - små 30 km. nordvest for Silkeborg. Det var stegende varmt. Trænerne var gode til hyppigt at tage et barn ud til en lille drikkepause.

Jeg følger ikke med i voksen fodbold, men sådan et lille hold med drenge kan jeg følge, og det var faktisk rigtig spændende. Vi vandt 3 - 2!



Det var en stor fornøjelse at køre gennem bondelandet. Mange steder er markerne høstede. Andre steder kører kæmpestore maskiner rundt. Jeg tror. de både høster og presser kornet i baller med det samme. Og kernerne må vel også blive sorteret for sig?  Det er fuldstændig anderledes end dengang i 50erne, da min far kørte med selvbinder med heste.


Denne her fine poppelsværmer har jeg fotograferet på min terrasse. Jeg vidste ikke, hvad det var. Min veninde, der var på besøg, mente det var en duehale. Min uundværlige gruppe "Insekter og Smådyr" kunne fortælle, at det er en poppelsværmer.

Jeg har set så mange insekter i løbet af de mange varme uger, vi har haft. Det har været dejligt at kunne være meget udenfor. I dag har det regnet lidt, og mere regn skal være virkelig velkommen.

tirsdag, august 11, 2020

Nu med maske.

 I dag har jeg haft maske på for første gang. Jeg var med Mattias til tandlæge i formiddags, og da jeg på vejen hjem kom forbi Kvickly, besluttede jeg at handle der ved middagstid istedet for at vente til i aften, som jeg plejer. 

Ifølge det nye coronatiltag her i byen er det påbudt at bære maske i offentlig trafik. Det anbefales at bære maske i supermarkeder og større forretninger. Så jeg fulgte anbefalingen. Det var der ikke så mange, der gjorde. Jeg kender godt den slags masker fra mit arbejde, når der engang imellem var patienter, der var isolerede på sygehuset. Men det føles meget anderledes at gå med maske ude i virkeligheden. Det, jeg synes er værst, er, at vi ikke kan se hinandens mimik. Jeg går ikke og snakker og smiler til alle, men at det slet ikke var en mulighed, var da meget mærkeligt. Det vil jeg savne hver gang, jeg tager masken på. Og jeg forstod, at det virkelig er nødvendigt, at folk med lungesygdomme og åndedrætsbesvær er fritaget for masken. Den er meget varm og føles tæt. Selvfølgelig forstærket af det utroligt varme vejr. Men jeg fandt da ud af, at jeg fremover vil fortsætte med at handle i de sene åbningstider. Det er spændende, om smitten spreder sig yderligere, men mon ikke de forskellige tiltag hjælper. Vi har også fået et wake up call, for jeg tror, mange havde glemt hygiejnereglerne.  Vi skal sikkert blive ved med at vaske hænder, holde afstand og bruge sprit. Og hvis vi glemmer det, så kommer der mikroudbrud igen. Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt at bruge masker i det omfang, vi ser på tv fra Kina og Japan.

Jeg nyder så meget, at døre og vinduer kan stå åbne, og at jeg kan opholde mig meget udendørs. Helst i skygge. Jeg har haft kaffegæster i eftermiddags. Vi har fået iskaffe og varm kaffe og is i stedet for kage. Vi har drukket en masse vand og æblejuice og hygget os. 

Der er mange måder at nyde den tidlige aftenstund på.

For et par dage siden troede jeg, at luftballonen var ved at lande lige her. Den var så langt nede, at jeg kunne snakke med folkene i kurven og spørge, om de ikke var for tæt på? Det mente de ikke, og det viste sig også, at alt var ok.





Mens Mattias og jeg stod og ventede udenfor døren ved tandklinikken, underholdt vi os med at kigge på edderkopper. Jeg ved ikke, hvor mange arter, der findes, men mange.

Her er det korsedderkoppen. Et medlem i gruppen Insekter og Smådyr har kunnet identificere den som en han. Det er en sjov gruppe at følge.

Nu er det for mørkt at sidde ude og læse og skrive. I mangel af udendørs lampe bruger jeg pandelampe. Termometeret siger 23 grader. 

Det er en dejlig temperatur, så nu vil jeg finde avisen.

mandag, august 10, 2020

Nye corona-tiltag her i byen. Og en fødselsdag. Og en skolestart.

 Nu bliver der strammet op på vores corona-adfærd her i byen på samme måde som i Aarhus (man mener det er samme smittekæde) Så det betyder mundbind eller samfundsbind, som jeg hørte i radioen :-) i offentlig trafik og i større supermarkeder. Jeg har købt et par pakker med fem i hver. Ikke fordi jeg skal med bus eller tog, men det er sådan en ting, der nu hører til husholdningen. Det er sikkert både varmt og mærkeligt, men det tror jeg, vi kan vænne os til. Eller det skal vi vænne os til.

Dagen i dag har været præget af skolestart i mange familier. Også i min. Johanne er begyndt i 0. klasse og Chr. i 3. Han blev for nogle dage siden spurgt, om han havde et par gode råd til sin lillesøster? "Find dig hurtigt nogle venner. Og hold dig væk fra de store," lød svaret.

Johanne var i sfo i sidste uge, da forældrene begyndte at arbejde. Da jeg hentede hende i fredags, var hun sammen med Carmen og Agnete på legepladsen. Jeg synes altid, det er så spændende at høre, hvad børn hedder i dag, og de to navne kendte vi ikke. Hun har også været med Anders hjemme at lege, så hun har fulgt sin storbrors råd. Og hun har mod på det. Hun ville vise mig, at hun kan gå armgang. Det er så sejt. Jeg har altid tænkt, det var en drengeting, men hun vokser jo op med to drenge.

Jeg kom til at tænke på, at det også var, hvad Chr. ville vise mig, da han begyndte i 0. i 2017.

Billedet er taget en måned ind i skoleåret, hvor der var et arrangement for forældre og bedsteforældre.

Det er nok tvivlsomt om coronasituationen vil tillade den slags familiehygge i år.




I går havde min bror inviteret til fødselsdag på et meget smukt sted. Det er golfklubben i Hylke lidt syd for Skanderborg. Vi var kun en lille flok bestående af søskende, børn og børnebørn med kærester. Jeg havde snakket med ham i går formiddags, om det var betryggende, jeg kom med det stigende smittetal in mente. Det mente han. Vi holdt alle afstand, hilste med albue og sprittede. Det gik fint og vi hyggede os meget. Der er en fantastisk dygtig kok i golfklubbens restaurant og cafe. Vi fik fire retter, der var elegant anrettet og med mange forskellige sammensætninger og smage. Desserten var fx is. Det lyder meget traditionelt, men den var pyntet med dild. Og der var en dildolie i bunden af tallerkenen, hvor der også var en ganache af hvid chokolade. Den smagte dejligt og anderledes.

Til slut en fin landing. Og sådan håber jeg, hendes landinger vil være, når nu hun skal i gang med nye udfordringer.

Mit indlæg i dag er skrevet via den nye brugerflade. Jeg er spændt på, hvordan det ser ud, når jeg har udgivet det.

tirsdag, august 04, 2020

Nu kommer sommeren vist nok ...

Tilbage i juni gav min nabo mig en lille snerleplante. Jeg fik ikke hjulpet den med en plads, hvor den kunne klatre, og da jeg tog på ferie, glemte jeg at fortælle min blomsterpasser om den.
Stor var min overraskelse i går, da jeg så, den havde tre fine blomster med en flot dybblå farve.
Det er da fantstisk.

Det er stadig den gamle grænseflade på Blogger. Jeg er spændt på. hvornår den forsvinder. Jeg vil gerne have lagt nogle sommerbilleder op, så jeg kan huske, hvad vi oplevede i sommeren 2020.
Men i virkeligheden er sommeren måske først i gang nu? I hvert fald vejrmæssigt ser det godt ud.
Det har været skønne solnedgangsfarver de seneste aftner. Her ved byens springvand.