mandag, august 31, 2020

En mandag, der føles som en søndag.

 Den sommerfuglebusk, jeg plantede sidste efterår, har allerede givet fuld valuta i form af mange blomster. I det fine solskinsvejr i dag, har nældens takvinge mæsket sig med blomsternes nektar. Jeg har læst mig til, at nældens takvinge er Danmarks nationalsommerfugl. Måske den mest almindelige? De var i hvert fald i overtal i dag.

Der var også en dagpåfugleøje. Den var flottest.

Jeg har været til fødselsdagsbrunch og et par timer senere til housewarming hos genboen. Jeg nød sommerfuglenes leg i den sene eftermiddagssol, da jeg kom hjem, og jeg  havde slet ikke brug for aftensmad efter de lækkerier, jeg havde fået tidligere på dagen.




3 kommentarer:

  1. Flotte sommerfugle - godt fanget med kameraet. Jeg synes det kræver en del tålmodighed at indfange de smukke dyr, men det lykkedes da dig fint :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er du heldig at have mange sommerfugle. Her er sommerfuglebuskene afblomstret, og der er ikke flere sommerfugle i haven - ikke engang i genboens 30 meter lange hæk fyldt med sommerfuglebuskblomster.

    SvarSlet
  3. Jeg nyder også sommerfuglenes leg, men er slet ikke så god til at "fange" dem, som du er.

    SvarSlet