tirsdag, august 18, 2020

Måske har den haft sin tid?

 Måske har bloggen haft sin tid, tænker jeg? Dagene går, uden jeg får skrevet et indlæg. Det er på en måde lidt mærkeligt, for jeg har gennem 12 år været meget glad for at skrive og at læse andres blogge. Jeg har svært ved at se i øjnene, at bloggen ikke har samme betydning for mig som før. Men det har den måske alligevel?

Jeg har svært ved at give slip på noget, jeg er glad for. Sådan har jeg det på alle fronter. Min blog hedder 'Alting har sin tid.' Så med den overskrift skulle man tro, jeg bare kunne lave et 'clean cut', men sådan er det ikke. Mit motto skal mere ses som en hensigtserklæring (som politikerne siger) Der er ingen tvivl om, at alting her på jorden har en tid. En begyndelse, et forløb og en afslutning. Men selv om det er en kendsgerning, kan det alligevel være svært, når noget slutter.

Nu tænker min kære læser nok, at det er lige lovlig store filosofiske tanker, jeg kaster op her i forbindelse med min skriveblokering - eller hvad det nu er. Det er jeg sådan set enig i. Men det er bare sådan jeg har det. Måske kommer der et indlæg med mellemrum? Eller ingen? Eller mange? Det er typisk mig at være så vægelsindet ...

I går hentede jeg Chr, der spillede fodboldkamp i Thorning - små 30 km. nordvest for Silkeborg. Det var stegende varmt. Trænerne var gode til hyppigt at tage et barn ud til en lille drikkepause.

Jeg følger ikke med i voksen fodbold, men sådan et lille hold med drenge kan jeg følge, og det var faktisk rigtig spændende. Vi vandt 3 - 2!



Det var en stor fornøjelse at køre gennem bondelandet. Mange steder er markerne høstede. Andre steder kører kæmpestore maskiner rundt. Jeg tror. de både høster og presser kornet i baller med det samme. Og kernerne må vel også blive sorteret for sig?  Det er fuldstændig anderledes end dengang i 50erne, da min far kørte med selvbinder med heste.


Denne her fine poppelsværmer har jeg fotograferet på min terrasse. Jeg vidste ikke, hvad det var. Min veninde, der var på besøg, mente det var en duehale. Min uundværlige gruppe "Insekter og Smådyr" kunne fortælle, at det er en poppelsværmer.

Jeg har set så mange insekter i løbet af de mange varme uger, vi har haft. Det har været dejligt at kunne være meget udenfor. I dag har det regnet lidt, og mere regn skal være virkelig velkommen.

8 kommentarer:

  1. Ja, alting har sin tid, og jeg ved nøje hvad du mener, for jeg kan heller ikke slippe det, selv om jeg ikke er så flittig som før i tiden.
    Jeg håber da også, at du bliver ved lidt endnu - hellere få indlæg end slet ingen :-)
    Jeg kan godt se, at det er en poppelsværmer, men det havde været lidt mere spændende med en duehale, ikke sandt? Jeg så en i England engang vi var derovre, men har ikke set dem i Danmark.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, du kender det med ikke at være så flittig på bloggen. Det synes jeg ellers, du er.
      Ja, en duehale gad jeg godt se. De er sjældne her til lands.

      Slet
  2. Jeg håber lige som Ellen, at du bliver ved lidt endnu, men jeg kan godt forstå dig. Ind imellem har jeg samme tanke.
    Det er sjovt at tænke på den enorme udvikling inden for landbruget i vores tid. Rundballerne er så smukke på markerne i øjeblikket!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame. Jeg havde det på samme måde, da du holdt pause - altså at jeg håbede, du ville blive ved :-)

      Slet
  3. Som Ellen og Madame håber jeg at du holder fast i bloggerierne, omend de måske kommer lidt mere sporadisk. Jeg nyder dine indlæg om hverdagen med børnebørn tæt på, men også om det du ellers fylder dit liv med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, tak for dine ord. Det bliver nok mere sporadisk.

      Slet
  4. Ja tak til fortsat at kunne følge dine bloggerier��

    SvarSlet