fredag, oktober 28, 2016

Skoven i dag.


Skoven i dag.
Mens jeg ventede på min bademakker. Hyggeligt med sådan én.




torsdag, oktober 27, 2016

Rullinger i mit køkken

Det var først nu her til aften i et indslag i tv midtvest, jeg opdagede, at rullinger er et landsdækkende fænomen og et stort hit for tiden
Jeg havde gemt to papruller fra toiletpapir og en fra køkkenpapir og tænkte, at det måske kunne bruges til noget.
Da Chr. var her i går og så paprullerne, blev han straks optaget af muligheden for at lave rullinger.
Han bestemte, at det skulle være et lille band. To musikere og en sanger.

Først i dag forstår jeg, han har inspirationen fra børneprogrammet Ramasjang.

Ramasjang har inviteret de små til at lave toiletrulledukker som popstjerner og sende dem ind til programmet for at medvirke i Mini MGP for rullinger.

Mini MGP begyndte vist allerede i fredags og fortsætter de næste 6-7 uger.
På Ramasjang har de modtaget flere hundrede rullinger dagligt.

Således opdateret forstår jeg nu bedre Christians begejstring for rullinger.  ;-)

tirsdag, oktober 25, 2016

Det er så typisk ...

Siden min bil var på værksted for et par måneder siden og fik ordnet noget med bremserne, har den med meget uregelmæssige men hyppige mellemrum fået en lyd, der lyder som gammelt jern, der gnider mod noget. På værkstedet mener de, det er noget fugt.
I mit nabolag bor der en mand, der har forstand på biler. Han tilbød at køre med på en lille tur, for som han sagde, så ville han straks kunne identificere, hvad lyden skyldes.
Det blev her i formiddags. Og hvad skete?? Ingen verdens ting! Ikke en lyd!
Er det ikke typisk? I går var lyden der flere gange, så det ...

Billedet er fra i går, hvor vejret var så fint.

Det er altid lidt spændende, hvem og hvor mange, jeg møder ude ved søen, idet jeg helst ikke bader alene.

I dag var jeg i vandet for fjerde dag i rap.
Jeg mødte en kvinde, som spurgte, om vi skulle lave et par hverdagsaftaler i ugens løb.
Det er jeg meget interesseret i, så vi fandt ud af, at tirsdag og fredag kl 10 passede os begge. Det er jeg meget tilfreds med.
Min skuffelse over at bilen ikke gav lyd, blev vendt til glæde over udsigten til en bademakker.

Jeg har lavet min tredje kraut i dag. Fermentering. Jeg har brugt en vejledning/opskrift fra Årstiderne.

Her har jeg brugt hvidkål, rødløg og æble.
Da det hele var snittet og lagt i skålen, var den fuld til randen.

Efter grundig æltning med salt, forsvinder væsken ud af kålen og hele blandingen fylder ikke ret meget.








Det hele presses godt ned i et glas. Der skal være så meget væde, at det ligger som et spejl øverst.

Efter et par uger er gæringsprocessen så langt fremme, at man kan begynde at spise af den.
I Årstidernes opskrift står der ganske vist, at det skal gære i fire uger.
Det har jeg ikke ventet på de andre gange.
Måske skal jeg prøve det denne her gang for at se, om det så smager anderledes.

Min råkostsalat her om vinteren består af hvidkål eller spidskål som grundelement. Jeg tilsætter forskellige andre af årstidens grønsager og blander en spiseskefuld sauerkraut i og topper med valnødder eller saltede peanuts. Dressing gør jeg ikke så meget ud af i det daglige. Jeg hælder en god olie over og lidt eddike.
Det værste ved at fermentere grønsager er, at der skal lægges så mange kræfter i at ælte og vride.
Og hvorfor gider jeg det?
Fordi det er sjovt at prøve noget nyt. ;-)

søndag, oktober 23, 2016

Der er ikke noget nyt i det ...

Når man alligevel bliver våd, så er det sådan set lige meget, at det regner.
Det var vi enige om - vi der var på badebroen i dag i regnvejr.
Jeg har kun badet en gang i denne her uge. Og en gang i sidste uge.

Jeg ved ikke, hvorfor det er lidt svært for mig at komme afsted. Det føles ligeså opkvikkende og friskt som altid.
Men nyhedens interesse er der selvfølgelig ikke.
Jeg tænkte alligevel i dag, at jeg vil derud igen i morgen.

Og det er ikke vejret, der afgør det.



I sidste uge var der ungersvende på badebroen. Jeg tror, de var nybegyndere. Det var vist lidt svært for dem.

tirsdag, oktober 18, 2016

Efterårsferie.

Der stod gøgleri på programmet første dag i efterårferien.
Biblioteket bød på en forestilling med Det flyvende kuffertcirkus.

Efter ca en halv times opvisning, hvor også nogle af børnene blev inddraget, var der mulighed for at prøve selv.

Gøgler Søren var vældig dygtig til at få fejl til at se ud, som om det var sådan, det skulle være.

Vi blev hele tiden i tvivl om, hvorvidt 'fejl' var med vilje, eller det virkelig gik galt for ham.
En strategi der fremkaldte latter og klapsalver hos børnene.

Da vi fik mulighed for at prøve rekvisitterne i de mange kufferter, opdagede vi, at det der så så let ud, i virkeligheden var meget svært.






































Det var ikke til at tro, at det skulle være så svært, da vi sad og så, hvordan Søren gjorde det.

søndag, oktober 16, 2016

Om gamle batterier ...

Ugen, der er gået, har været fyldt med forskellige travle gøremål.
Og så er det, jeg kan mærke, at et gammelt batteri ikke holder i så lang tid som et nyt. Det er også meget længe om at lade op.
F.eks. præsterede jeg 'at lade op' i 10 timer en nat. Det var jo fantastisk dejligt at kunne sove så længe, når nu jeg var blevet så helt urimelig træt.

Jeg har haft besøg af Mattias og hans mor i dag. Mattias hjalp med at klippe staudetoppe, mens hans mor løb en tur.
Efter lidt fælles udstrækning, kørte de den fuldt læssede trillebør op til kompostpladsen, og han fik en køretur tilbage. Det var så dejligt med noget hjælp.



Jeg er i gang med at læse Linn Ullmanns bog, De Urolige.
Det er en roman om en far, en mor og et barn. De har ikke navne i romanen, men far og mor er Ingmar Bergman og Liv Ullmann.
Jeg tænker på, at berømmelse er en flygtig ting. Der er sikkert mange unge mennesker, der ikke ved, hvem de er. Den store filmmager, der greb om alles hjerter med serien 'Scener fra et ægteskab' i 1973, hvor Liv Ullmann og Erland Josephson var hovedpersonerne. Han skabte mange andre film, tv-serier og teaterforestillinger. Og Liv Ullmann havde en hovedrolle i mange af dem. Men nu er de vel næsten glemt?
Far og datter havde en plan om, at de skulle dokumentere aldringen, en bog de to skulle lave sammen.
Men da de endelig kommer i gang, har aldringen så meget fat i ham, at projektet ikke kan genneføres som de havde tænkt.

Linn Ullmann har flere bøger bag sig. Den seneste her bliver af anmeldere udråbt som et mesterværk, og den er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.
Bag på bogen står der, at romanen handler om et barn, som ikke kan vente med at blive voksen, og forældre som helst vil være børn, om minder og glemsel og de mange historier, der udgør et liv.
Jeg synes, den er fantastisk godt skrevet.

En af de sætninger i bogen, der passede på mig, da jeg var træt og havde ondt i ryggen her i ugens løb, lyder sådan:
"Jeg synes, aldringen er et hårdt, tungt, uglamourøst arbejde med meget lange arbejdstider."

tirsdag, oktober 11, 2016

Tidsoptimist.


Jeg kørte min datter til flyveren i Karup i går morges.
Vi nåede det liiige.

Jeg stod lidt og kiggede.
Pludselig kom en ung mand hæsblæsende.
Han snakkede med personalet ved tjek-ind-båndet, og det så ud, som om han blev gjort klar til at gå ud.

Men han vendte brat rundt og råbte til den unge kvinde med det lille barn på armen "Jeg kommer ikke med."

Det må bare være så ærgerligt.

Måske hørte familien til Tidsoptimisterne - de der tror, der er god tid. I modsætning til Tidsrealisterne. Jeg læste en artikel om det.
Hvis man nu er en tidsoptimist, så er det ikke rart at få at vide "Du kommer altid for sent." Det er meget bedre med "Du er også sådan en tidsoptimist."
Karup Lufthavn får snart navneforandring. Det er besluttet, at den skal hedde Midtjyllands Lufthavn.
Med en beliggenhed mellem Herning og Viborg er den kvalificeret til navnet.
Og det nye navn vil sikkert tiltrække flere kunder. Mange ved nok ikke, hvor Karup ligger.
Det er et dejligt sted at starte sin rejse. God plads i cafeen og ingen lange køer.
Måske bliver der en anden passagertæthed med det nye navn.


Det er gået hurtigere med at få det gamle navn streget ud, end med at få det nye op.

søndag, oktober 09, 2016

Vi fotograferer ...

Mit lille lommekamera har fået nogle skader. Låsemekanismen til rummet med memory-kort og batteri er gået i stykker. Den holdes lukket med en elastik.
Zoom-funktionen har mistet sin automatiske trinvise indstilling, og så snart jeg vil zoom'e lidt, drøner den op på 20. Jeg øver mig i at bruge telefonen mere til at fotografere med, men jeg synes, det er en stor mangel, at jeg ikke kan tage nærbilleder.
Mit Panasonic TZ40 ligner mest en ruin, og jeg skal bare tage mig sammen til at købe et nyt.
Men det ligger stadig i min taske, og da Johanne og jeg engang imellem gennemgår taskens indhold, så greb hun begejstret fat i det for at fotografere for et par dage siden.

Hun er to år og tre måneder nu og har ikke forståelse for, hvad det er, vi gør for at få et billede.

Det helt svære er at få fingrene væk fra linsen.
Det er også ubegribeligt, at et kig ind i det lille vindue viser, hvordan motivet er.

Men interessen er der. Og lysten til at klikke og kopiere de stillinger, hun har set vi andre indtage, når vi fotograferer, er der.

Hun har øvet sig i stillingen med sit legetøjskamera..



Mine små børnebørn har en let og uimponeret tilgang til alle de elektroniske dimser.

Mine forældre ejede ikke et fotografiapparat. Jeg var selv oppe 20'erne, inden jeg fik et. Og dengang var det med stor omhyggelighed, jeg fotograferede, for det var meget dyrt at få billeder fremkaldt.

Jeg synes, det fotograferede billede efterhånden har mistet sin uskyld, fordi det er muligt at manipulere så meget, at sandheden kompromitteres.

Men det ødelægger ikke min egen glæde over at finde motiver og fotografere.

onsdag, oktober 05, 2016

Ude og inde.

Tallerkensmækkeren er begyndt at spire med nye planter. Men der går nok ikke mange dage, før bladene falder sammen. Temperaturen har været nede på 5 grader i nat. Luften er rigtig kold, selv om solen skinner. Jeg skal have fundet min vinterfrakke frem.

Mine børnebørn har lavet smykker til mig.
Mattias har lavet halskæden til min fødselsdag, da han var fire-et-halvt. Han har bestemt farven på perlerne og rækkefølgen, og i samarbejde med sin mor, har han sat dem på tråden.

Christian har lavet armbåndet af små elastik looms.
Jeg fik det i går med den begrundelse, at det var så længe siden, han havde set mig. (seks dage)
Så det var jo rørende.
Da han lidt senere sad ved bordet, og var i færd med at lave en til sig selv, blev begrundelsen uddybet:
"Du har fået den, mormor, fordi den var for stor til mig."
Søde barn på fem-et-halvt.  ;-)

Jeg er imponeret over drengenes finmotorik.
Det skyldes selvfølgelig uvidenhed og min egen erfaring med små piger, men jeg troede ikke drenge var optaget af den slags sysler.
Det er de, og de er vist lige så fingersnilde som piger.
Jeg er vild med de hjemmelavede ... :-)

tirsdag, oktober 04, 2016

Indholdsrige dage.

Jeg har været i Tønder til det årlige træf med nære veninder.

Vi bor hos kattemor, der også har plads til  seks overnattende gæster.

Katten Felix har et eksklusivt spisehjørne, synes jeg.















Vi havde reserveret bord til lørdag aften på Schackenborg Slotskro for ca seks uger siden.
Til vores store skuffelse blev vi vist op i et selskabslokale på første sal.
Der var dækket et bord til syv og et andet bord til fire. Ellers var der bare et par borde og løse stole langs væggene.
Vi ville ikke sidde der, men det var ikke muligt at få et bord nede i restauranten. Der var fyldt op med gæster, der boede på hotellet.
En rundringning til andre restauranter gav samme resultat. Der var fyldt op med gæster, der "var til sort sol".
Vores overvejelser gik så på, om vi skulle tage pizzaer med hjem, men vi besluttede at blive, hvor vi var.
Restauranten trakterede os med bobler og tapas som plaster.
Desværre kan jeg ikke anbefale aftenens menu. Det skyldes især hovedrettens kød, som var kalvespidsbryst.
Nu er spidsbryst ikke et særligt regulært stykke kød, det ved jeg godt, men i det her tilfælde var der ualmindelig meget fedt og brusk.
Desserten var en mazarinkage med blommer. Der var flere, der beskrev den som en kold æbleskive med en blomme i midten og smag af mandelessens.
Forretten var ok. Koldrøget laks med forskellig salat.
Firemands-bordet blev slet ikke taget i brug. De fire, som også var overnattende gæster, nægtede at sidde der.
Vi har nu allerede reserveret bord hos Stig og Rose til næste år. Vi har været der et par gange før, men var for sent ude i år.
Min veninde Kirsten har været med hjemme hos mig et par dage. Vi var i biografen i går og så filmen om Florence.

Det tog lidt tid at komme til at kende personerne.
Hvem var onde? Hvem var gode?

Men efterhånden som historien foldede sig ud, var den virkelig rørende.
Florence Jenkins var en virkelig person, der døde i 1944.

Meryl Strip er overbevisende som den meget velhavende, excentriske kvinde, der med alderen har mistet sin sangstemme, men som insisterer på at give koncert alligevel.
Hugh Grant er den personificerede gentleman - og ud over alle grænser omsorgsfulde og overbeskyttende ægtemand.
Lyder det alvorligt?
Sådan er det ikke. Der er masser af sjov og latter.

Vi sagde til hinanden:"Er Hugh Grant blevet så gammel?"
Google siger, han er 56 år. Han var nok sminket ældre?

Søndag eftermiddag på vejen hjem, nåede vi Silkeborg Bad inden lukketid. Der er åbent til kl 17 i weekend'erne her i vinterhalvåret.
 Udstillingen om de anstændige damer er en meget smuk dokumentation af det barske liv som prostitueret i Mexico.

Antropolog Christian Heilskov Rasmussen har fotograferet og interviewet kvinderne.
Fotografierne må ikke vises.
To kunstnere har omsat billederne til dels tuschtegninger og dels broderier.
Ved hvert værk hænger en skriftlig fortælling om pågældende kvindes liv.

Forfærdelige skæbner men også stærke kvinder, der arbejder for at give deres børn et bedre liv.
Vi andre bliver mindet om, hvor heldige vi er, at vi er født i denne her del af verden.

Det er meget tankevækkende fortællinger  og meget fine og udtryksfulde broderier.


En af kvinderne, Rosario, havde ikke det forbehold med hensyn til at vise billederne og dermed blive genkendt.

Her er hun i en broderet udgave med sit nyfødte barn og de øvrige tre børn.
Vi får at vide i teksten, at hun nu arbejder som lastbilchauffør.
På fotografiet er hun gravid i sjette måned.