søndag, oktober 16, 2016

Om gamle batterier ...

Ugen, der er gået, har været fyldt med forskellige travle gøremål.
Og så er det, jeg kan mærke, at et gammelt batteri ikke holder i så lang tid som et nyt. Det er også meget længe om at lade op.
F.eks. præsterede jeg 'at lade op' i 10 timer en nat. Det var jo fantastisk dejligt at kunne sove så længe, når nu jeg var blevet så helt urimelig træt.

Jeg har haft besøg af Mattias og hans mor i dag. Mattias hjalp med at klippe staudetoppe, mens hans mor løb en tur.
Efter lidt fælles udstrækning, kørte de den fuldt læssede trillebør op til kompostpladsen, og han fik en køretur tilbage. Det var så dejligt med noget hjælp.



Jeg er i gang med at læse Linn Ullmanns bog, De Urolige.
Det er en roman om en far, en mor og et barn. De har ikke navne i romanen, men far og mor er Ingmar Bergman og Liv Ullmann.
Jeg tænker på, at berømmelse er en flygtig ting. Der er sikkert mange unge mennesker, der ikke ved, hvem de er. Den store filmmager, der greb om alles hjerter med serien 'Scener fra et ægteskab' i 1973, hvor Liv Ullmann og Erland Josephson var hovedpersonerne. Han skabte mange andre film, tv-serier og teaterforestillinger. Og Liv Ullmann havde en hovedrolle i mange af dem. Men nu er de vel næsten glemt?
Far og datter havde en plan om, at de skulle dokumentere aldringen, en bog de to skulle lave sammen.
Men da de endelig kommer i gang, har aldringen så meget fat i ham, at projektet ikke kan genneføres som de havde tænkt.

Linn Ullmann har flere bøger bag sig. Den seneste her bliver af anmeldere udråbt som et mesterværk, og den er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.
Bag på bogen står der, at romanen handler om et barn, som ikke kan vente med at blive voksen, og forældre som helst vil være børn, om minder og glemsel og de mange historier, der udgør et liv.
Jeg synes, den er fantastisk godt skrevet.

En af de sætninger i bogen, der passede på mig, da jeg var træt og havde ondt i ryggen her i ugens løb, lyder sådan:
"Jeg synes, aldringen er et hårdt, tungt, uglamourøst arbejde med meget lange arbejdstider."

5 kommentarer:

  1. Hehe, genialt sagt - og fuldkommen rigtigt :-)

    SvarSlet
  2. Jeg kan godt genkende det der med de gamle batterier.
    Ullmanns bog glæder jeg mig til at læse. Den har jeg hørt meget godt om.

    SvarSlet
  3. Eva, den kan du godt glæde dig til.

    SvarSlet
  4. Jeg må følge flokken der nikker genkendende til "de gamle batterier" ;-)

    Dejligt at kunne slappe af med en bog, og det lyder til det er en jeg gerne vil læse ved lejlighed tak for tippet

    SvarSlet