torsdag, december 21, 2017

Stadig uden computer ...

Nu er det ikke sjovt mere.
Det har iøvrigt slet ikke været sjovt at undvære computeren.
De første par dage savnede jeg den egentlig ikke, men efterhånden bliver det meget tydeligt, hvor meget jeg bruger den.
Da jeg hentede den i mandags fra Elgigantens support, var den tilsyneladende i orden. Det viste sig hurtigt, at det var den ikke. Jeg stillede så op med den igen i tirsdags og igen i går.
I går blev resultatet, at de var nødt til at beholde den.
Jeg er ikke imponeret over den support-service. Ikke at jeg betvivler de unge menneskers faglighed.
Men jeg møder et nyt menneske hver gang og skal begynde at forklare forfra. Det hele bliver kompliceret, fordi de enten glemmer eller ikke har tid til at notere, hvad der er blevet foretaget med computeren dagen før. Og ham der var der dagen før, er der ikke i dag.
Jeg har lånt storebror Marcus' computer et par dage. Han kommer igen i morgen og skal have den tilbage. Men det har været rart at låne den.

Nu er jeg spændt på, om jeg får min egen tilbage før jul.
Jul bliver det under alle omstændigheder og en manglende computer kan ikke spolere juletravlheden og juleglæden. I morgen skal jeg hente de to ænder, jeg steger og gør klar allerede d. 23. Det plejer jeg at gøre, og det fungerer godt. Jeg skal også have købt de sidste par julegaver.

I fald jeg ikke kommer her de nærmeste dage, så vil jeg ønske dig en rigtig glædelig og hyggelig juletid.

mandag, december 18, 2017

Uden computer i tre dage ...

Mens jeg var i gang med min morgentur rundt på mail, blog og facebook i lørdags, gik min computer lige pludselig i sort midt i en sætning, jeg var ved at skrive til min genfundne veninde (fra min ungdom, hvor kontakten efter nogle år løb ud, da hun bor i Norge, men genetableret for tre år siden)
Vi skriver sammen hver dag i vores lukkede gruppe. Det er vældig hyggeligt.
Men jeg blev standset i mine skriverier, og min svigersøn, som klarer det meste, når jeg har spørgsmål vedr. computeren, tog den under behandling, men han måtte give op.

Computeren er købt for snart fire år siden hos Elgiganten. Jeg har hørt røster om, at den så måske er ved at være for gammel, så jeg måtte hen i forretningen og få et kvalificeret bud på miseren.
Den unge mand i kunde-support vurderede, der var masser af kræfter tilbage i den. Han blev dog nødt til at beholde den men mente, han ville have den klar i løbet af søndag. Han var nemlig på arbejde begge weekenddage.
Da han ikke ringede i løbet af søndag og telefonsvareren hos Elgiganten ikke var indstillet til søndagsåbent, men oplyste at jeg ringede udenfor åbningstid, så kørte til hen til forretningen i dag.
Det viste sig, der var liv i computeren. 'Min' unge mand var dog ikke på arbejde, så jeg fik ikke en forklaring på, hvad der havde været i vejen med den.
Nu er jeg i gang med at finde ud af den igen.

Da jeg søndag morgen ikke havde en computer, besluttede jeg at gå en tur ved solopgangstid. Jeg havde forestillet mig, det ville blive rigtig svært at undvære computeren, men det var det faktisk ikke.
Nu vidste jeg jo også, at det kun var midlertidigt. Jeg ville nødig undvære den altid.
Det var en stille morgen med et par graders frost. Jeg gik ned til havnen og nød det smukke vejr.
Kl. er 8.40 på det her tidspunkt.

Mattias var her et par timer om eftermiddagen. På et tidspunkt gik vi over til Christian, så de to fætre kunne lege sammen. Mens vi gik, sagde han sådan helt umotiveret "Det er kedeligt at komme i skole om mandagen, for da skal vi fortælle, hvad vi har lavet i weekenden."
Så kunne vi bruge vores gå-tur til at snakke om den 18 års fødselsdag, han havde været til sammen med sine forældre om lørdagen. Der havde også været yngre børn, og det havde været hyggeligt. Og hunden Sidney, som han holder meget af, som han havde gået tur med sammen med de voksne søndag formiddag. Hvordan hunden ser ud osv. Og han havde været hos mormor og spillet Sorteper og senere hos sin fætter.
Jeg kan se, at det nok er lidt kedeligt at fortælle i forhold til oplevelser, der ellers bydes på i gader og forretninger her ved juletid. Der er sikkert nogle børn, der har oplevet mere farverige ting.
Men jeg ved, han har haft det godt i venne- og familiesammenhæng.
Det kan også godt være, det er mig, der fortolker ...
Måske synes han bare, det er svært at huske mandag morgen, hvad der skete lørdag og søndag?
Hvad var det nu, jeg lavede i lørdags??
Jeg skal da lige tænke mig om for at huske det?

fredag, december 15, 2017

"Hvad laver du, når jeg ikke er her?"

Mattias stillede mig en dag det store spørgsmål: "Hvad laver du, når jeg ikke er her?"
Vi var på vej ud af døren, og jeg fik aldrig svaret rigtigt, men jeg har tit tænkt over det.
De ting, jeg laver, kunne godt kombineres med før og efter en arbejdsdag - engang for længe siden.
Forskellen på dengang og nu, er, at jeg gør tingene langsommere og jeg holder en lang frokostpause.
Og kaffepause om eftermiddagen :-)
I dag havde jeg ingen aftaler ud over badeaftalen med Else kl 10, så hvad mon jeg har lavet?
 Billedet er fra Vejlbo mose, som kun ligger få skridt fra Almind sø, hvor vi bader.
Vandet er mere stillestående i mosen, og der var tynd is på.
En flok 8. klasses elever havde været på løbetur rundt om søen og nogle få af dem smed tøjet og tog en dukkert.
Ikke at de var vant til det, men de ville gerne udfordre sig selv.
Jeg synes, de var modige, uvante, som de var med det kolde vand.
Nu bliver vandet ikke koldere. Temperaturen var 1 grad. Det bliver vinden, der afgør, hvor koldt det føles.
Men inden jeg kom til badeturen, havde jeg været igennem mit morgenritual.  Mens jeg spiste morgenmad, var jeg en tur rundt i de sociale medier. Det er en meget hyggelig start på dagen, synes jeg. Vi har en familiegruppe, mine fætre og kusiner på min mors side. I dag er mine forældres bryllupsdag og for ikke længe siden, 'kom jeg forbi' et billede fra deres sølvbryllup i 1968. Det billede lagde jeg ind, og det var dejligt at læse,  hvad nogle kunne huske og hvad de tænkte på, da de så billedet.
Der kan nemt gå en time, og engang ærgrede jeg mig over det, og syntes jeg skulle gå en tur i stedet for. Men jeg har besluttet mig for, at det er en ok måde at starte dagen på.

På vejen hjem handlede jeg i Kvickly.
Jeg er ret begejstret for på-dato-tilbud.
I dag blev det til en hakkebøf med bløde løg, ristede champignon og en pandesovs.
Mens jeg stegte, fik de snittede rodfrugter 20 min. i et fad i ovnen.

Til frokost spiste jeg det meste af en måltidssalat.

Det hører uden tvivl sammen med min alder, at jeg synes, det er så sjovt at gå efter tilbud. Før i tiden syntes jeg, det var lidt latterligt, alt det tilbudshalløj. Og helt slemt var det, når nogle gik på jagt i forskellige supermarkeder med reklameavisen i hånden. Dengang gjaldt det om at finde de varer jeg skulle bruge og så komme hurtigt ud igen. Nu giver jeg mig tid, og synes det er hyggeligt.
Da jeg var 'låst inde' pga af min knæskade, fik jeg varer leveret af Nemlig.com. Jeg syntes, det var sådan en fremragende måde at handle på og tænkte, at det ville jeg blive ved med, også når jeg blev mobil igen. Det har jeg faktisk kun gjort en enkelt gang.
Min frokostsalat blev suppleret med en gnavegulerod og en rest broccoli, der lå i køleskabet og skulle bruges.
Så var det blevet avislæsningstid. Avislæsning tager den tid, det tager. Jeg ville nødig undvære aviser, men jeg ved, at unge mennesker ikke har det sådan. Jeg abonnerer på Kristelig Dagblad fredag og lørdag. Fra min genbo får jeg Politiken, når den er læst. Det er to meget forskellige vinkler på verden, som de to aviser præsenterer mig for. Det er spændende.
Senere på eftermiddagen tog jeg en chancevask. Vi har fællesvaskeri og skal reservere tid for at være sikre på at få en vaskemaskine. Jeg synes, det er besværligt at passe en bestemt tid for at få vasket, så jeg tager chancen. Jeg var heldig, der var ledige maskiner i dag.

Mens vaskemaskinen snurrede, var jeg i Sportscentret.
Der var kun tre unge mænd. Det er ikke træningstidspunktet for de fleste - sådan en sidst-på-eftermiddagen-fredag.
Jeg cyklede i 25 min og brugte 20 min. til forskellige andre øvelser.

I juli måned havde vi det samme tilbud, som ses her på opslaget.
Ta' en ven med.

December og juli er åbenbart ikke populære tidspunkter at tilbringe i Sportscentret. Jeg har også svært ved at komme to gange om ugen. I dag var fx første gang i denne uge.
Men jeg vil gerne. Jeg kan mærke, jeg er blevet mere udholdende. Jeg bliver ikke så hurtigt træt.


På et tidspunkt i søndags, da mine børn var her til æbleskiver og kaffe, stod min svigersøn og vaskede op. Han talte varmt for at jeg skulle anskaffe mig en opvaskemaskine. I dag, da jeg har lagt mærke til, hvad jeg har lavet, er det tydeligt, at jeg vasker op to - tre gange, fordi jeg ikke vil have opvask til at stå og fylde på køkkenbordet. Måske har jeg et større vandforbrug med de små opvaske, end hvis jeg brugte en opvaskemaskine?

Mattias har sikkert glemt sit spørgsmål, når han kommer søndag eftermiddag. Jeg har ikke tænkt mig at bringe det op. Det vil ikke give nogen mening.
Jeg kommer til at tænke på Dan Turells "Jeg holder af hverdagen. Mest holder jeg af hverdagen."
At høre min overbo gå ned af trappen for at gå på arbejde ved 7 tiden (og glæde mig over, det ikke er mig) At brygge den første kande te, at lufte sengetøjet og langsomt komme i gang med dagen, det holder jeg mest af.
Og sådan gik en dejlig hverdag, mens jeg her i aften med et halvt øje ser den gamle tysk-amerikanske film om Luther. Nu har jeg vist også set og hørt nok om Luther de seneste to år. Men det har været interessant.

torsdag, december 14, 2017

Planer er til for at ændres.

Indtil i går aftes var planen for i dag sådan, at  koret skulle synge den fjerde og sidste formiddags- julekoncert, hvorefter vi skulle samles til den traditionelle julehygge med frokost. Jeg ville gå derfra ved 13.30 tiden hen til Christians skole, hvor der skulle være Luciaoptog og hygge for bedsteforældrene.
Men inden aftenen var omme, var planerne ændret.
Der var opstået alvorlig sygdom i vores korleders familie, og koncerten blev aflyst. Julefrokostplanen blev dog fastholdt.
Da min datter senere ringede og sagde, at Christian ikke var klar til at komme i skole, så passede det perfekt, at jeg lige pludselig havde  fået nogle ledige formiddagstimer.
Han kom her fra morgenstunden, og jeg kan godt mærke, han trænger til at komme i skole.
Det hele begynder at blive lidt kedeligt.
Vi så igen de to julekalendere på Ramasjang, Ramajetternes Jul og Nissernes Ø.
Vi spillede denne her udgave af Sorte Per, hvor det handler om at undgå det afbrændte juletræ.
Vi producerede og spiste en lille portion pandekager, og heldigvis havde jeg ikke nået at åbne min chokoladejulekalender.
Da jeg skulle i bad og gøre mig klar til at gå ud, blev det meget kedeligt.
Især er det kedeligt, at jeg ikke har en ipad.
Umiddelbart efter blev han hentet af sin mor. Måske skulle jeg anskaffe en ipad?
Jeg havde nu tid til at deltage i hele kor-julefrokosten. Det var hyggeligt som sædvanligt. Vi har altid lotteri, og der er gevinst på hvert lod. (men kun et lod til hver)
Kassereren i vores forening har et godt forhold til Rema 1000, som sponsorerer en hel masse mere eller mindre løjerlige og brugbare ting. Jeg fik fx en lille form af silikone til at lave chokolade i. Ikke at jeg nogensinde har tænkt på at lave chokolade. Men det bliver måske i år?

 På vejen hjem var jeg på biblioteket for at aflevere bøger.
Jeg er lige blevet færdig med at læse Den Der Ser af Herbjørg Wassmo.
Den handler om Dinas efterkommere - især barnebarnet. Jeg ved ikke hvor mange år, der er gået, siden jeg læste Dinas bog. Jeg tror heller ikke, jeg har læst de efterfølgende.
Men det er let at følge handlingen og de fem hovedpersoners meget forskellige liv.
Den er spændende. Da jeg var kommet et stykke ind i bogen, var jeg simpelt hen nødt til at læse slutningen.
Det forhindrede mig dog ikke i at læse hele den tykke bog. Jeg måtte se, hvordan personerne nåede hen til den slutning, som jeg så allerede kendte.

Min nabo ringede i formiddags og inviterede på portvin og småkager kl 16.  Og sådan blev min dag på de fleste områder anderledes end planlagt i går.
For mit vedkommende blev det lutter gode oplevelser. Vi sendte varme hilsner til vores korleder, som måtte opleve de sørgelige aspekter i livet.

onsdag, december 13, 2017

Med børnehaven i kirke.

Det var i morges, der var krybbespil i kirken for børnehaven.

Jeg havde meldt mig med et par ekstra hænder og have en Anton ved den ene hånd og en Taem ved den anden. Jeg kendte dem ikke i forvejen, men det gik godt. Der var lidt loppetemperament i dem.  Det var dog aftaget på vejen hjem, som er op ad Aarhusbakken. Nogle af børnene blev trætte ved udsigten til bakken, men de kom alle tilbage til børnehaven i god behold.
Jeg tilskriver trætheden, at de ikke havde fået deres  kl 9 mad og drikke.
Afstanden var ikke noget problem med mit knæ. Jeg fik ikke mere ondt, end jeg plejer.
Men der var pletvis glat. Det var jeg ikke glad for. Jeg er bange for, at den nervøsitet er kommet for at blive.
Men sådan er der jo mange i min alder, der har det.


Det var en rigtig baby på fire måneder, der havde hovedrollen. :-)











Der blev fulgt godt med i handlingen og lyttet intenst.












For tre år siden havde Johanne Jesusbarn-rollen.

tirsdag, december 12, 2017

Mandagssne og tirsdags-skoldkopper.

Det kom lidt mere sne i går, mandag.
Min bademakker er i København i de her dage, men jeg besluttede at køre ud til Østre på vores sædvanlige mødetid.
Der var heldigvis to andre badende, som ikke havde travlt med at få tøjet på. De var ved at tage selfies og ville gerne have et par billeder i fuld figur. Jeg agerede fotograf og fik mit bad i selskab.
Jeg fik gode råd vedrørende badesko, som jeg skal have anskaffet mig. Jeg bruger træsko, som jeg stiller ved trappen. Men træskoene bliver glatte i snevejr.


I dag har jeg passet et skoldkopperamt barnebarn.
Skoldkopperne har vist ikke generet så meget, men han hoster og er snottet. Børnene må ikke komme i institution/skole før udslettet er tørt.

Dagen begyndte med æbleskivebagning.
Vi gjorde et eksperiment med de små chokoladekugler i min julekalender. Jeg har en tendens med at glemme den. Nok fordi jeg ikke kan spise chokolade om morgenen, men det betød, at der var fire stk., som blev bagt ind i æbleskiverne.
Det faldt i Christians smag.
Min smag går mere i retning af æblestykker, hvis der skal være fyld i, men det skal der ikke nødvendigvis.

Resten af formiddagen gik med at se to julekalendere og et par andre små film.
At finde inspiration til perlemønstre på perleideer.dk  Og endelig at lægge Hama Universe ind på min telefon for så at konstatere, at telefonen er alt for lille at lave perler på. Men sikke mange muligheder og mønstre der er.
Der blev også lavet en fingerring til os hver af de små elastikloops.
I går lavede jeg en portion mørdej, delte den i to og lagde den i køleskabet.
Det er min plan at lave finsk brød en af dagene, men det var oplagt at tage en klump af dejen ud, da eftermiddagen blev lidt triviel.
Så blomstrede kreativiteten igen, figurer blev bagt og dekoreret med forskellig farvet flormelis.

Jeg sendte en tanke til dagplejemødre, der passer en lille håndfuld børn i deres egne hjem. Det må være udfordrende dag ud og dag ind.

Vi havde en hyggelig dag. I morgen er det bedstemor og bedstefar der passer. I overmorgen tror jeg næsten udslettet vil være tørt. Forhåbentlig. For det er den dag skolen holder Luciaoptog. Bedsteforældre er inviteret. Ikke forældrene. Skolen synes vel, de har travlt nok i forvejen?

Jeg kan godt savne den tid, da julen begyndte med juleaften d. 24., og der var juletræsfest i forsamlingshuset 4. juledag og familiekomsammen i juledagene.
Nu er der en masse festivitas, der begynder en måned før jul. Og julen er slut d. 25. december.
Sådan lidt skarpt trukket op.

søndag, december 10, 2017

Sne fra morgenstunden-

I dag vågnede vi op til et fint snedækket landskab.
Bare et tyndt lag.
Jeg gik hen til sygehuset, hvorfra der er udsigt over byens tage.

Det er sådan et vejr, der gør mig nervøs for at falde. Om jeg kan stole på mit knæ?
Men det gik godt.

Hyben med snehat.


Temperaturen var omkring frysepunktet hele dagen, men det bliver vist tøvejr i morgen eller overmorgen.

lørdag, december 09, 2017

Min hvide amaryllis.

Så flot er min hvide amaryllis i dag.


Silkeborgpigerne&Drengene havde juleopvisning.

Forældre, søskende og bedsteforældre fyldte hallen og nød at se de glade unger.










torsdag, december 07, 2017

En torsdag i december.

I dag fik jeg mulighed for at se byens nyeste plejehjem indefra, idet vores kor sang en lille julekoncert der.

Stueetagen rummer cafe og køkken.
Det er et meget flot og stort køkken-alrum, sådan som det findes i nye huse, hvor køkken og stue er et stort rum.
Der er store vinduer med mulighed for lysindfald fra  alle sider, hvis ikke det havde været sådan en dunkel og regnfuld dag.

Min yndlingsjulesang i år er 'Hvad er det der gør jul til noget særligt.'
Den vandt prisen som årets nye julesang i 2015.
Radioens pigekor synger den så smukt. Den ligger på youtube, men jeg kan ikke flytte den herover på bloggen.
Udover vores repertoire, så blev der sunget mange af de gamle julesalmer som fællessag.
En hyggelig stund.

Et lille hjørne af det nye plejehjem.

Indvielsen fandt sted i juni måned, men de første beboere flyttede ind allerede i marts.
Øverste etage er ikke beboet endnu, hvad der får nogle borgere til at frygte, at der måske skal lukkes et af de mindre plejehjem i udkanten af kommunen?











Da jeg havde hentet Chr i skolen, var vi en lille tur i Fætter BR for at kigge på julegaveønsker og fotografere til en ønskeseddel.

Jeg prøvede at sælge Mumrikkens (en af Mumitroldens venner) filosofi, der lyder sådan "Alt det, der er smukt, er mit så længe jeg kigger på det."

Den dur selvfølgelig ikke for en seksårig lige før jul.
Men jeg kan nu vældig godt lide det.

Efter en halv times tid var vi klar til at køre hjem til mig og bage pandekager.


onsdag, december 06, 2017

En god film.

Hvad er hyggeligere end en biograftur en mørk decembereftermiddag? Jeg har været i bio i eftermiddags, og jeg synes, det er noget af det hyggeligste.
Filmen var Victoria & Abdul.

I indledningen får vi at vide, at den er baseret på sande hændelser - for det meste.
Abdul døde i 1909. Hans dagbøger blev fundet i 2010.
Nogle af de ting, dronningen skrev på urdu, havde forputtet sig, så de blev ikke brændt, som alt materiale, der havde med Abdul at gøre, blev, da hun døde i 1901. Så på den måde var der materiale til at skrive en historie om Victoria og Abdul.
Jeg vil tro, at det britiske overklasseliv er fremstillet noget karrikeret i filmen. Vi er også i komediegenren. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad mon er virkelighed, og hvad mon er skrevet til? Under alle omstændigheder følte mig godt underholdt. Der var noget at blive rørt over, noget at blive forarget over og noget at more sig over.
Vi er i 1880'erne. Victorias ægteskab med Albert sluttede, da han døde i 1861. De havde været gift i lidt mere end 20 år og havde fået mange børn. Det var et kærlighedsægteskab. De havde valgt hinanden, og hun sørgede resten af sit liv. Men over årene udviklede hun et varmt venskab/ kærlighedsforhold? til sin tjener John Brown. Han døde i 1882.
Omkring det tidspunkt skulle hendes 50 års jubilæum som regent fejres. Hun var ensom og kedede sig til de mange officielle arrangementer, hun var en del af.
Hun var også overhoved over Indien. En ung indisk mand blev valgt til at overrække hende en særlig jubilæumsmønt fra Indien.
Victoria vidste ikke noget om det land. Der var udstedt en fatwa mod hende, så hun kunne ikke rejse. Den meget kønne og charmerende, Abdul, vækkede hendes interesse for indisk kultur og sproget urdu.
Trætte, gamle dronning Victoria livede op som en ung kvinde. Men omkring hende, var hoffet, regeringen og hendes børn efterhånden klar til at få hende erklæret sindsyg. Hun var stærk og beholdt Abdul som sin nærmeste ven og rådgiver, til hun døde.
Han var nok den, der betalte den største pris for det venskab, og han blev smidt ud af landet, da hun døde.
I filmen bliver der fokuseret en del på, at Abdul er muslim. Jeg undrer mig på, om det er skrevet til, fordi det er et aktuelt emne i dag?
Eller om det måske også var det dengang?
Jeg er ret begejstret for den type film, hvor der noget historisk virkelighed, lidt manuskriptfrihed og en hel masse britisk overklasse fra gamle dage.

Hvis du er til biograffilm, så løb afsted her i de mørke eftermiddagstimer :-)

tirsdag, december 05, 2017

De flettede.

Min tidligere kollega, som er en ivrig julehjerte-fletter, har flettet en lille buket hjerter til mig med mine børnebørns navne på den ene side og deres fødselsår på den anden. Hun var ikke tilfreds med det med kajakroeren, der passer til min svigersøn, der ror kajak tre gange om ugen.
Jeg synes, de er meget fine og hun er utrolig dygtig.
Hjemme hos hende i dag, var alle familiens julehjerter hængt op under hele loftet i køkken-alrummet.
Det ser overvældende hyggeligt ud.
Hun har lovet sin mand ikke at hænge flere op :-) 

mandag, december 04, 2017

How to survive ...

Min svigersøn sagde på et tidspunkt, om vi ikke skulle skrive en manual "Hvordan overlever man en seks års fødselsdag?"
Det gik nu vældig godt. Alting var planlagt og forberedt. Inde såvel som ude. Støjniveauet var højt, hvad der nok var årsag til spørgsmålet.
Hvis jeg kunne sætte billeder sammen til en collage, så var det på sin plads her.
Det kan jeg ikke, så her kommer en stribe.













































































Vi var tre voksne. Det var slet ikke for mange. De har en størrelse, hvor der stadig skal styres.

I morges ude ved Østre fiskede vi termometeret op af vandet og kunne konstatere, at temperaturen nu er i nærheden af to grader. Plus - minus en anelse.
Billedet er taget med min telefon.
Umiddelbart efter stod jeg i fotohandlerens butik. Han kunne konstatere, at mit apparat var afgået ved foto-døden.  Zoom'et var slået skævt og låst fast. Med en timeløn på 800 kr. + reservedele skønnede han, det ikke kunne betale sig at reparere det. Jeg købte uden tøven et nyt.

Det er nu, der er noget ved at vinterbade :-)
Solen skinnede oven i købet i morges.

søndag, december 03, 2017

En dejlig søndag - endnu én. Og tilbageblik.

Det er noget fantasiforladt over at bruge den samme overskrift to gange i træk. Men jeg opdager, det faktisk er en uge siden, jeg skrev sidst.
Vi har fejret fødselsdag i dag.
Mattias er seks år nu.

På billedet har han lige opdaget, at den gave, han er i gang med at pakke ud, er det spil, der hedder Afrikas Stjerne, som han netop har pakket ud og stillet op af væggen.

Så nu må han med hen i butikken og levere det ene spil tilbage og så vælge en anden ting.

På sådan en dag hvor fætre og kusiner, med forældre og bedsteforældre på begge sider, er sammen, så mærkes det tydeligt, at børnene bliver større og bedre kan håndtere samarbejde og konflikter. Det er blevet lettere at dele. Og lettere at være voksen i det samvær. Det skyldes ikke mindst, at der er et tumlerum i underetagen.

Min yngste datter og jeg var på julemarked på Trapholdt Kunstmuseum i går. Det er et marked, hvor designere og kunsthåndværkere udstiller og sælger.
Trækplastret for os var Marianne Kuipers, barndomsveninde med min datter.

Hun designer og syr lækre puder i skind.

Zero waste og recycled leather, som hun skriver.

Der var mange spændende og flotte ting at se og købe, og selv om der var mange mennesker, så var det muligt at bane sin egen vej igennem.


Den aktuelle udstilling med værker af Michael Kvium var taget ned i tre dage for a give plads til julemarkedet.


Marianne havde sin store datter med som interesseret sælger.

Vi så lidt overfladisk noget af udstillingen
Eat Me.
Billederne og værkerne handler om vores forhold til mad.
Der var mange ulækre billeder og symboler.
Især den russisk franske fotograf Dimitri Tsykalov har lavet nogle mærkelige billeder med råt kød.


På hans billeder er mænd, kvinder, politiske og religiøse symboler pakket ind i råt kød.













Det her billede, med selvmordsbombemanden med pølser i bæltet, har jeg tilladt mig at beskære, så vi slipper for at se alle herlighederne.











Tilbageblik på fredag resulterer i lidt hyggeligere billeder.

Første decemberbillede ude fra Østre Søbad. Der sidder et par mennesker ude på broen uden overtøj.
Else og jeg holder fast i vores badeaftale to gange om ugen. Vandet er ca to grader nu.
Efter badet var jeg på Mattias' skole. Forældre og bedsteforældre var inviteret til at hjælpe med julepynt til klasseværelset.
Bedstefar og bedstemor var der fra kl 8-10, hvorefter jeg overtog indtil kl 12.
Der blev klippet og klistret i stor stil.
I spisepausen sad børnene i en rundkreds på gulvet (vi andre sad ved bordene) Læreren stille et minut-ur og sagde, at børnene skulle være helt stille i 6 min., mens de spiste. De skulle så fortsætte med at sidde stille, mens der blev læst et kapitel fra en bog.
Det var rimelig svært for et par af drengene.

Efter lidt mere klip og oprydning var der frikvarter.
Mattias ville gerne, jeg blev og kiggede på deres leg.
Det er også hyggeligt. Jeg kan se, hvordan de agerer mere sammen nu - næsten fire måneder inde i deres første skoleår.








Johanne og jeg var en lille tur inde i Musikhuset i mandags for at se blomsterdekorationerne fra fredagens prisuddeling. De flotte blomster var allerede ved at blive taget ned. Der skulle skaffes plads til juleudsmykningen. Men der var stadig amaryllis tilbage.
Det er hyggeligt at have hende med. Hun er nysgerrig og interesseret. Vi var nede i garderoben og oppe på første sal, men det foregår stille og roligt. Hun drøner ikke vildt rundt.

Johanne var begejstret for ballonpynten hos Mattias.

Kort tid efter jeg havde taget billedet her, gled mit kamera ud af hænderne på mig - jeg ved ikke hvordan. Men det faldt lige på det ene hjørne og det bevirkede, at zoom'et blev låst fast.
Jeg kunne ingenting med det.

Så i morgen efter badet ved Østre, styrer jeg lige ind til fotohandleren for at høre hans mening?
Om det mon kan repareres?
I morgen eftermiddag vil jeg hjælpe Mattias' mor med fødselsdagsfejring for klassens drenge.





mandag, november 27, 2017

En dejlig søndag.

Lørdag aften var der stor festivitas her i byen, idet kronprinsparret havde valgt Silkeborg, som den by, der skulle være vært for deres årlige prisuddeling.

Jeg var ikke selv i nærheden, hverken udenfor Museum Jorn eller Musikhuset, så jeg så først i går de ualmindelig flotte blomsterarrangementer.

I går var der nemlig eftermiddagskoncert i foyeren i Musikhuset, som der er med mellemrum.

Det lokale Big Band spillede et bredt udpluk fra deres repertoire. Gennem årene har der været stor udskiftning af ledere og spillere. Nu med bl.a. unge talenter fra gymnasiet og den kreative skole.
Det er selvfølgelig ikke deres skyld, at jeg ikke bryder mig så meget om ny big band musik.
Til gengæld nød jeg den smukke udsmykning og det hyggelige selskab.

Om lidt henter jeg Johanne i børnehaven. Jeg tror, vi svinger omkring og kigger på blomsterne.

















Og så fik vi lige rundet dagen af med at spise sammen og se sidste afsnit af Herrens Veje.

Det er godt at dele oplevelsen ved en tv-serie, der skaber debat.

Ærgerligt, der er så lang tid til anden sæson.

Nu er alle bolde kastet op i luften, så det er spændende, hvordan de lander.





søndag, november 26, 2017

Min julekalender.

Det var en stor, glædelig overraskelse at få en julekalender af de to.

Johanne havde sagt til mig, de havde en overraskelse, men hun havde kunnet holde på hemmeligheden, for jeg fik den først af min datter, den aften vi var til koncert.

Billedet er fra sommeren 2016, og som Johanne bemærkede: "Det var dengang jeg brugte sut."
Den lille chokoladebid, der gemmer sig bag lågerne, vil ikke blive spist om morgenen. Af mærkværdige grunde, kan jeg ikke lide chokolade eller slik før et stykke op ad dagen. :-)
Men jeg vil glæde mig over den - eller til den hele dagen.



fredag, november 24, 2017

Brikkerne faldt på plads.


Der var mange brikker, der skulle falde på plads i går, før jeg sad i Herning kirke sammen med mine to døtre og ventede på Anne Linnet.

Men alle aftaler lykkedes, og det var dejligt at være i god tid, ca en halv time før koncerten begyndte.

Vi sad i sideskibet, og selv om det selvfølgelig ikke var som at sidde på første række, så var det udmærket.

Jeg var spændt på, om den smukke Stjerne Over Betlehem, som vi synger i koret, var med.
 Det var den. Teksten fortæller tydeligt om en afdød, der er stærkt savnet. Vi fik historien om, hvem den handlede om. Efter samarbejdet med Johannes Møllehave i 1980erne, bevarede Anne Linnet kontakten og venskabet med ham og hans kone Herdis. Da Herdis døde, faldt Johannes helt ned i kælderen. Anne Linnet skrev om længselen og den elskede, der ikke længere kan nås. Mange vers. Bl.a. "Åh, måske på nattehimlen/ Stjerner over Betlehem/ Kan jeg mærke hendes varme/ Og fortrænge længselen"og omkvædet " Stjerne over Betlehem/ Du må vise vej igen/ Være håbet jeg kan se/ I mørket"
Jeg lægger altid så meget mærke til teksten og synes, jeg mangler noget væsenligt, hvis jeg ikke hører eller forstår den. I går aftes var der et hæfte med syv sange/salmer, og vi blev hele tiden opfordret til at synge med.
Det var en dejlig koncert. En julekoncert. Som min ældste datter sagde, så rammer Anne Linnets stemme lige ind mellem ribbenene.
Vi fik også historien om hendes forhold til kirken. Som barn var hun med sin farmor i kirke, men hun forstod ingenting. Hjemme igen, spillede og sang farmor de salmer sammen med hende, der var blevet sunget i kirken. På den måde kom hun til at kende salmebogen godt.
Hun arbejder på en samling salmer, der udkommer næste år eller i 2019. Jeg tror, hun sagde 14 salmer.
Efter koncerten spiste vi på en italiensk restaurant. Jeg glædede mig over at være inviteret og være sammen med de to i en voksenkontekst.

Jeg hentede Johanne tidligt i børnehaven i dag.
Hun hoster stadig meget, især om natten. Men hun leger og spiser godt.

Vi brændte et par stjernekastere af hjemme hos mig.
Johanne synes, det er så flot. Men lidt farligt og spændende.
Jeg lagde mærke til, at den røg eller os, de udvikler, provokerede hosten.




Senere så vi film om Cirkeline.


Den rigtige siddestilling findes ikke.

(For 50 år siden lærte vi dog på fysioterapeutuddannelsen, at der var en korrekt siddestilling)

For længe siden er den teori forladt.
Nu ved vi, det er godt at skifte stilling. Og den bedste stilling er den næste.

Det er børn eminente til.

















onsdag, november 22, 2017

Dagens input.

Jeg har været til et meget interessant foredrag i dag med titlen Livshistorien.
Dorthe Kirkegaard Thomsen er forfatter til den lille bog i serien Tænkepauser, som udgives af Aarhus Universitet.

Det er ikke kun de berømte og kendte, der har en historie at fortælle.
Vi har alle en livshistorie, og den er afgørende for vores identitet.

Dagens foredragsholder, der er lektor på Aarhus Uni,
 fortalte, at forskning i livshistorier er et relativt nyt felt. Livshistorien antages at være sammensat af erindringer, kapitler, refleksioner, selvbilleder og temaer, men som forsker kan man ikke direkte observere livshistorien eller placere den under et mikroskop eller analysere den kemisk.
Jeg tror at alle, der sad og lyttede til foredraget, tænkte på deres egen livshistorie. Jeg gjorde i hvert fald. Jeg synes, jeg har oplevet så meget, siden jeg var barn på husmandsstedet i Thy. Der er sket meget i samfundet og i mit liv. Det kunne være sjovt at systematisere det ...

Jeg har også set film om Cirkeline og hendes ven Frederik i dag. Johanne har ikke været i børnehave. Hun har en voldsom hoste, som hun ikke kan slippe af med. Hun lyder som en søløve. Jeg afløste hendes far, der var hjemme hos hende i formiddags. Cirkeline er stadig et hit, som hun var, da mine piger var små.
I morgen stykker vi vist en pasning sammen - hendes mor og jeg.




tirsdag, november 21, 2017

Stemning her og der.

I de seneste fire uger er mit blik faldet på Rune, hver gang jeg kiggede ud af vinduet.

Jeg har såmænd tænkt på, om det ville få indflydelse på, hvor jeg ville sætte mit x på stemmesedlen?

Jeg vil ikke afsløre, hvor det blev sat, men jeg stemte på to forskellige partier, dvs. jeg stemte personligt på  to kandidater, der repræsenterede hvert sit parti i kommunen og i regionen.
Jeg er ikke en kernevælger. Der findes ikke et parti, hvor jeg kan gå ind for hele programmet.
For mig er det vigtigt, at det ikke er en polemisk person, men én der kan samarbejde på tværs.
Stemmesedlerne er alenlange. Jeg kiggede lidt på de, for mig, uforståelige.
Fx liste Q med Afskaf Tvangsklasser. Der var kun en enkelt opstillet. Kan sådan en person mon overhovedet komme til at bruge, de evt. stemmer han får?
Nu har jeg googlet og set, det handler om at gøre skolegangen mere fleksibel efter 7. klasse. Noget der især vil komme nogle drenge til gode. Det lyder jo fornuftigt nok.

Efter stemning og træning, var jeg klar til at køre med til Give, hvor vi fik en lækker frokost og igen var en tur i Wittenberg og omegn. Eller det føltes, som om vi næsten lige havde været der, selv om det var sidste år. Det var en hyggelig eftermiddag med god stemning, og værten var glad for de to Luther-øl.